Da sitet er nede, gengiver jeg lidt mere, end jeg ellers ville have gjort:
Sådan er det ikke med de menneskeskabte guder, f.eks. Allah. Han er en ørkengud, der passer som fod i hose til et beduinsamfund, hvor stammens overlevelse afhang af at kunne demonstrere magt, bevise hæder og indgyde frygt blandt nabostammerne. Stammens eksistens beroede på, at den kunne røve kvinder fra konkurrerende stammer, for ellers gik den under af indavl. Samtidig var det afgørende, at drengebørnene forblev mandens ejendom, fordi klanens styrke afhang af mændenes antal.
I et område uden de store naturlige ressourcer, måtte ethvert middel tages i brug for at forøge livsgrundlaget. Derfor gennemførte man regelmæssige ”razziaer” mod naboerne for at stjæle deres kvinder, kameler og andre ejendele. Den, der kunne stjæle mest, overlevede. De andre gik under.
I et sådant samfund findes ingen anden samvittighed end loyaliteten mod stammen. Hvad der gavner stammen er godt. Hvad der skader er ondt. Og i et sådant samfund opfinder man naturligvis en gud, der giver stammen kraft og opmuntring til at føre den daglige krig med brutal beslutsomhed. Muhammeds genistreg var at postulere, at de arabiske klaner havde en fælles mission over for de omkringboende ikke-arabere og at de kunne forene deres egeninteresser med dyrkelsen af en gud, som han selv havde opfundet.
Det blev en gud, der netop påbød en ”etik”, som lå de arabiske stammer i blodet: Permanent krig mod alle, der ikke frivilligt afgav deres kvinder og kameler – og foragt for de svage, der ikke kunne eller ville forsvare deres besiddelser. Som var æreløse nok til at indlade sig på forhandlinger – eller med et moderne ord: dialog – i stedet for at slå fra sig. For yderligere at styrke sit projekt fandt Muhammed – eller hvem der nu har formuleret det – på, at hele verden tilhører ørkenguden Allah og at alle mennesker fødes som hans undergivne. Hvis der derfor er områder, som endnu ikke har underkastet sig Allah, er de ulovligt okkuperede. Og hvis er findes mennesker, der ikke er muslimer, betyder det, at de har vendt ryggen til den gud, som de skylder alt.
Derfor kommer rettroende muslimer ikke til Vesten med hatten i hånden. De kommer ikke for at blive integreret i vore lande og vore folk. De kommer som de retmæssige herrer med et mandat fra Muhammeds gud og bliver dybt fornærmede og rasende, hvis vi ikke bøjer os for deres krav om underkastelse.
Hvis muslimernes flertal havde ønsket at omformulere deres blodtørstige ideologi, har de haft 1400 år til at gøre det. Det er ikke sket. De opfører sig stadig som en klan med rødder i 600-tallets arabiske ørken. Problemet er, at de fleste vesterlændinge ikke forstår, hvad vi er stillet over for. LEDER: Ørkenguden banker på
“Jag går sönder”
Jag går sönder. Ali går sönder. Sverige går sönder. Allt går sönder. Detta samtidigt som det enda som stör mannen i hörnrummet på Rosenbad, han som kan göra skillnad, är suset från luftkonditioneringen och den diskreta harklingen från statssekreteraren. Allt går sönder
