On June 29, 2014, the Islamic State of Iraq and Syria (ISIS or IS) declared the formation of a new Caliphate and rebranded itself the Islamic State. As the author Robert Spencer notes, a plan for the restoration of the Caliphate was sketched out ten years ago by the Jihadist terror network al-Qaida. It has been carried out more or less exactly by the Islamic State. IS itself recognizes al-Qaida leader Osama bin Laden as an important predecessor, as well as the leader of al-Qaida in Iraq (which ultimately became the Islamic State), Abu Musab al-Zarqawi.
When a new Caliphate was declared in June 2014, many people considered it to be a bad joke. However, a year later, the Islamic State is still around. It has been successfully pushed back on several occasions, following significant military resistance. Yet it has also displayed an ability to adapt, and to conquer new territories when it has suffered a defeat on other fronts. The Islamic State is clearly not a joke.
The Egyptian activist Hassan al-Banna founded the Muslim Brotherhood in 1928. He, too, sought to reestablish the Caliphate. It was considered a major blow by many Muslims when the Turkish reformer Mustafa Kemal, or Atatürk, formally abolished the Caliphate in 1924. Al-Banna was preceded by other Muslim activists such as Rashid Rida. Banna is the grandfather of Tariq Ramadan, who is currently Professor of Contemporary Islamic Studies at the prestigious University of Oxford, England. Ramadan has served as a high-level advisor to the authorities in Britain, France and the EU.
Læg mærke til SVT’s glatte – lidt for glatte formuleringer. “Udvalgte ejere af fritidshuse kan få besøg og deltage i et unikt projekt.” “Unikt”, bare ordet lugter forretningsfidus.
Den svenske stat har siden 1993 kunnet beslaglægge svenskernes fritidshuse i tilfælde af ekstraordinære flygtningesituationer, og det er lige sådan en situation Sverige er bragt i af politikere, der har opmuntret en ekstraordinær strøm til Sverige igen andre EU-lande har set i samme grad. Kronikken, Egen härd är inte din, beskriver den varme grød, svenske politikere og SVT lusker rundt om. Det er nok Julia Caesars mest læste overhovedet.
Genom att besöka 100 privatpersoner efter sommaren hoppas Sölvesborgs kommun hitta minst 20 nya boenden i form av torp och stugor till nyanlända flyktingar som fått uppehållstillstånd.I ett projekt som startar efter sommaren ska nu två personer ska jobba med att besöka 100 privatpersoner och av det hoppas man kunna hitta minst 20 bostäder.
Ja, när det gäller de bostäder som vi kan hitta i småhus, torp och stugor så tror vi att de inte ligger i tätorterna utan ute i landsbygden. Ska det då fungera för de nyanlända, som inte har någon bil, då handlar det om att i projektet även försöka anpassa kollektivtrafiken, alltså vanliga bussar eller skolskjutsar, till de behov som de nyanlända har. Unikt projekt kan ge nyanlända bostäder
Viby Mogensen: Vi har kun set begyndelsen på folkevandringerne
Ungarn fratræder ensidigt Dublinkonventionen
“På ubestemt tid”. Om korthuset vælter nu, eller af en anden grund om 6 måneder, betyder ikke så meget, det vælter. Om det bliver i tide set fra Europas synsvinkel, er umuligt at sige. Skriften har stået på væggen længe.
Det er ved at være alvor og det er ved at trænge ind, men når det sker så sent, er det ikke givet, det bliver en kontrolleret demolering af de rådende asylbestemmelser. Faren er en ukontrolleret dominoeffekt i det kommende halvår, som alene kommer på grund af EU politikernes manglende mod og erkendelse.
Det började som en skakning på nedre däck for en hel del år siden, men vandet rækker ud efter eurokrater, såvel som efter sejrsglade danske konservative, liberalister og folkepartister. Folketingsvalget handlede som Viby Mogensen siger ovenfor ikke om folkevandringen. Nu overfalder den politikerne bagfra. Det har været et langt cykelløb på 32 år, men nu ved vi, de bliver hentet. Desværre sidder vi alle på bagagebæren. Jeg har skrevet om Middelhavet og demografi i flere år, først nu kommer det rigtigt frem i den ubegribeligt, træge debat.
Christina Lagerlöf (1787-1855) Jeg har tidligere skrevet om den kongeniale dokumentar En släkting till älvorna Freddie Wadling. Vi har dem ikke i Danmark, vi har det nok for godt. Der er langt mellem vores store enere. Wadling’s åbenlyse kunstneriske styrke, er reminicencer af en svær opvækst hos en dybt religiøs bedstemor, der gjorde ham angst for alt i livet, og en svær alkoholisme. En knækket dreng, men en helet mand.
Han kan synge alt. John Dowland, folkeviser, naive frelsersange og mere poppede ting, som han tilføjer sin personlige dybde. Hvorfor er han helt ukendt i Danmark? Hvorfor hører vi bare den glittede svenske pop og en selvglad letvægter som Ulf Lundell? Det er Sankt Hans, man trænger til noget smukt. “En balsam, der ikke vækker afsky,” Som er absolut Folketingsvalgs-befriet:
Læg mærke til de hundredevis af vidner i Skärholmen Centrum. Ingen er pågrebet. Så roligt og uforstyrret fører opløsningen af Sverige sig frem. Svenske aviser bringer af en eller anden grund ikke videoen. Jeg antager, den er for makaber til ‘nice-to-know-medier.’ Väpnat rån mot pant- bank i Skärholmen
En million asylsøgere til EU i år?
Eurostat’s tal for første kvartal 2015 er kommet. Hvis man ganger det med fire, får man 740.000, men så har man ikke de to sommerkvartaler med, som er højsæson. Danmark – eller regeringen Thorning – havde den højeste anerkendelsesprocent i hele EU. Man bemærker bla. at kun 16 procent er syrere, og at en store del er kosovarer og afghanere. I Afghanistan får hver kvinde 5.4 børn i gennemsnit (!) De vil helt åbenbart ikke bruge prævention, og så aftager Sverige dem selvom de er voksne. 1 mio. pr. stk om året, der går fra landets egne syge, gamle og børn. De mest ufarlige at forulempe.
During the first three months of 2015, 185 000 first time asylum seekers applied for protection in the European Union (EU), almost stable compared with the last quarter of 2014 but up by 86% compared with the first quarter of 2014.
Det er ikke to måneder siden, jeg første gang skrev, at SD ville blive større end M og SAP i år. Jeg tror, det er for forsigtigt et gæt. Alting sker – bare hurtigere end vi tror. De to gamle partier kan ikke andet end se afmægtigt på, når SD suser forbi. Enhver reaktion fra deres side vil være mindst ti år for sent.
Hvad der vil ske i Sverige, har jeg ventet på i femten år, men glæden er på en meget alvorlig baggrund: Deenne magtelite, der synger på næstsidste vers, har ændret Sverige uhyre radikalt og til evig tid, og spørgsmålet er, om ikke nogen har tiltænkt dem et retsopgør. Næsten enhver metode har de anvendt for at drive deres vilje igennem, en vilje der stadig ødelægger landet dagligt. Hvad de har drevet igennem, er en revolution, ikke nogen naturlig udvikling. Vil det virkelig vise sig at være gratis, hvis det ender så galt, som det tegner?
Mohamed Omar: Antikalifen. Jag älskar västerländska värderingar (Augéli förlag). Av Thomas Nydahl.
Jag har ett antal gånger här i bloggen följt den Mohamed Omar vi lärt känna efter hans katastrofala islamist-år som började 2009. I den nya boken, just utkommen, skriver han själv om denna period som ”en resa mot mörkrets hjärta” och han betraktar den nu som ett avhopp från den egna västerländska kulturen och ett ställningstagande för fienden.
Vem är då fienden? Jag tror att man skulle kunna beskriva denna mörkrets makt som fundamentalisten och fanatikern. Han som vägrar resonera, som i en ”helig bok” tror sig ha funnit den enda sanningen. Omar går den andra vägen, eftersom han förstått att ”islamismen var en återvändsgränd och att jag varit en idiot”. Det är ett starkt uttalande som inger respekt.
Alla texterna i den nya boken har publicerats som krönikor i nättidskriften Det Goda Samhället. Där ingår Omar i ett resonerande och reflekterande sammanhang, raka motsatsen till fanatismens tvärsäkerhet.
Det som präglar den nya boken är reflektioner kring hur fanatismen ser ut och hur den i mångt och mycket präglar vår tid. Omar har djupa kunskaper om miljöerna och idéströmningarna i svenska moskéer och han visar hur inpyrda de verkar vara av salafistiska och extrema hållningar. I detta avseende är han alltid konkret. Han visar med exempel vad han menar, som när Muslimska Familjedagarna 2015 som talare bjuder in en britttisk-irakisk aktivist från Muslimska Brödraskapet, grundare av Cordoba Foundation.
Kanske kommer någon att höja på ögonbrynen när de läser vad Omar idag anser om Israel (eftersom just det landet var ondskan själv för islamisten):
“Vad som händer i Israel är känt i omvärlden och diskuteras inom landet eftersom det är en demokrati med fria medier. Så är det inte i de arabiska diktaturerna.”
Selv om al praktisk erfaring siger, at 3 verdensindvandring er torpedo mod økonomien: Gud nåde og trøste den svenske politiker, der siger sandheden: Sverige bliver selv et 3. verdensland. Velfærdsstaten er under afvikling, og det vil få dramatiske konsekvenser også i Danmark og Norge. Nemlig, når pengekassen ikke længere kan dække multikulturens underskud. Den dag er der ikke længere fri passage på Øresundsbroen. Det kan godt undre, at de 48 procent i Danmark, der stemte rødt, og hvis prioritet helt over i DF, er velfærden, ikke spærrer øjnene op og ser hvad der foregår få kilometer fra Danmark.
Sveriges tre mest multikulturelle kommuner er malmö, og södertälje botkyrka. De fik i 2005 ca. 3.5 milliarder i kommunal udligningsgodtgørelserne. 2015 er summen vokset til 7 milliarder, ikke langt fra hele Norrland. For en generation siden var Malmö, Botkyrka og Södertälje gennemsnitlige i begreb af skattekraft og snittinkomst, i dag er de afhængige af subsidier fra resten af landet.
Her har ” lang sigt ” allerede været tilfældet. Kysterne ud for malmø budget er baseret på næsten 12 mia. eur i egne skatteindtægter og 5 milliarder i kommunal udligningsgodtgørelserne. Landstinget modtager yderligere 5 milliarder per år. Malmö är sedan länga bankerot, men går rundt om så længe resten af sverige har råd til at dække underskuddet. Hvordan ser planen ud for når hele landet nået var malmö er idag? Hvem er så tænkt at dække hullet i budgettet? Norsk oliefonden? Qatar? Facebook.
Heldigvis var var Anna Libak og Katrine Lilleør mindre forskruede end familien Wivel. Her hvor jeg bor imellem bøsser, bureaukrater og operasangere, kan Enhedslisten og Alternativet danne regering alene, og adressen er ikke Sankt Hans Hospital. Jeg kom i tanker om et foto, jeg tog på Sild – Sylt, som tyskerne siger. Gode, solide, fiskespisende “Sonderjuden”, som min ven siger. Uden dem, ville det jo gå helt i kage i Danmark. Han er selv sonderjude og gammel livgardist.»Valgets største opmuntring: At smålighed og dum forfølgelse ikke sejrede.«
Aha!
En förklaring till den starka rasismen i Danmark är att landet aldrig gjort upp med sin ww2-historia. Tusentals Waffen SS-frivilliga.
Welcome to Italy: this is what a real immigration crisis looks like
With 50,000 boat people in just six months, and more to come, the politics of asylum here is becoming increasingly toxic
Let us suppose that along the coast of Normandy up to one million non-EU migrants are waiting to be packed like sardines in small unseaworthy vessels and to cross the English Channel. Let us suppose that first the Royal Navy, then the navies of a dozen other EU countries, start to search for all such vessels in the Channel right up to the French coast, out into the North Sea and the Atlantic even, and then ferry all the passengers on board to Dover, Folkestone, Hastings, Eastbourne and Brighton in a surreal modern-day never-ending version of the Dunkirk evacuation of 1940. Would the British government agree to take them all? What of the British people? And if they did agree, what would the British government and people do with all the migrants? How would they cope?
Jascha_Horenstein født i Kiev, 1898, en Mahler, Bruckner og Nielsen dirigent, assistent for Wilhelm Furtwängler. Han dirigerede i København i 1972 Brahms 2 og Webern med Radiosymfoniorkestret. Jeg sad i salen. Jeg kan næsten huske det. Det findes på en DECCA plade. Min forlængst døde ven havde sendt ham 100 roser på Hotel D’Angleterre. Jeg var bare det tynde øl. Dette er en strygersekstet, lavet om til en kammersymfoni.
Det er sart, romantisk og lidt skræmmende. Hør 16:00, hør, hør, som Kierkegaard skriver, hvad er det med de strygere, der griber ens hjerte? Noget glemt og savnet, vil jeg tro. En ømhed som er fraværende i de flestes prosaiske liv, en ømhed musikken minder en om i en verden, der gerne vil gøre en kynisk.
Den politiska adeln
Lars Bern skriver Blir den tysta statskuppen slutet för folkstyret? om det svenske, såkaldte demokrati. Han kan selvsagt ikke skrive i svenske aviser, men der foregår heller intet af betydning der:
Jag har tidigare skrivit om hur de politiska partierna i Sverige gradvis förvandlats från folkrörelser till exklusiva yrkesföreningar för den nya politiska yrkesklassen. Denna klass består av karriärister som i stort sett saknar yrkeserfarenhet och någon betydande bildning. Journalisten Anders Isaksson döpte dem en gång mycket riktigt till den politiska adelsklassen, som likt den gamla adeln skaffade sig toppositioner i samhället utan andra meriter än sin klasstillhörighet.
Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke besvare det for mit eget vedkommende, men jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, der hellere end gerne vil besvare det på mine vegne. Vi lever midt i en opinionstid, og jeg er ikke helt tilfreds med at være en del af den. Heldigvis har jeg midler til at undgå den. Jeg kan fotografere, og holde mund. En blogpost er ideelt set bare et snapshot, ikke masser af opinion.
Jeg har det med den slags spørgsmål, ligesom med spejle: Jeg ejer ikke et, og derfor ser jeg ikke i det. Jeg kunne tage en selfie, og se hvor det stritter, men fotografer kan ikke lide at blive fotograferet, ligesom læger ikke kan lide at være patienter. Jeg har haft flere i familien – læger, og også patienter. Det betyder de, der udholder uden at brokke sig. Sproget er af og til klogere, end vi selv er. Fred med de utålmodige læger, de er også tvivlere, når man kender dem.
Optagelsen er fra maj 2013, men jeg syntes, den var værd at høre, og jeg tror ikke, jeg har haft den før. Interessant om opragelse, skoler, om Thatchers økonomiske snæversyn. “Ikke en konservativ, en radikal, individualist.” Hun taler også om sin selvbiografiske bog Guardian Angel: My Story, My Britain, og beskriver mindre end venligt de uddannede klasser. Man skal også høre argumentet imod det homoseksuelle ægteskab, og nej, det betyder ikke, man vil dem noget ondt.
Have we in the west gone over the cliff? I’m actually an incurable optimist. I don’t belive, it’s ever over before the fat lady sings. If we were sitting around in coffeeshops in Britain in the 18′ century, we would no doubt be bemoaning the state of Britain and the world, and saying: “You know what, it’s all over everyone is lying in the gutter drunk from gin, everyone’s having babies out of wedlock, Britain’s over, we are finished.” And you know what? It turned into the 19′ century, one of the greatest persiods of british history ever, when Britain had an empire, Queen Victoria, all of that.
On the other hand, we also have in front of us the example of the Roman Empire. One day it was there, the next day is was gone. Empires crumble from within. That’s where the damage is really done. The final coup de grace may be inflicted from an external foe, but the real problem is, if the society has crumbled from the inside. Have we passed the point of no return? I do not belive, we have. I don’t believe, we are lemmings going over the cliff. The problem is, we in the west, don’t even know, we are on the cliff, let alone we are about to go over it. If we come to realize, we are going over, we will stop. Stopping will he painful, but we will pull back if enough of us will realize this in time.
De främlingsfientliga
Egentlig tror jeg ikke svenske journalister og akademikere vil gentage 2001-2011, men genusprofessor Drude Dahlerup lægger godt ud:”Dansk folkeparti får finansministerposten”. Lars Dencik er også parat til en ny runde. Egentlig mangler vi kun RUC lektor Håkon Arvidsson. Jeg håber da ikke, han er død i mellemtiden.
– Det är det absolut ett exempel på. Hela Folketinget har gått åt höger när det gäller invandringspolitiken för att förhindra det här – sedan lyckades inte den strategin. Å andra sidan i Sverige har vi inte gjort som i Danmark och sedan har Sverigedemokraterna gått fram i alla fall. Det här är en europeisk trend kanske mycket mer än en dansk.
Mohamed Omar: Antikalifen. Jag älskar västerländska värderingar (Augéli förlag). Av 
