“Vilks Komiteen’s medlemmer er lorte-mennesker”

Fra denne uges Weekendavisen:

“»Hvorfor skal de lorte-mennesker (Lars Vilks Komiteen, red.) holde deres arrangement her (Krudttønden på Østerbro i København, red.),« siger han (Clayton Coleman, red.) så, og det går op for mig, at han taler om oplægsholderne, arrangører og tilhørere fra debatmødet.

»Du taler altså om folk som femininsten Inna Shevschenko.

Og jeg var også med til mødet som journalist,« siger jeg (journalist Jeppe Matzen fra Weekendavisen, red.). »De er alle sammen ‘shit’, og det er du også,« råber englænderen så.”

Gad vide om engelske Clayton Coleman også synes, at jøderne i Krystalgade (hvor den jødiske vagt Dan Uzan blev skudt og dræbt foran synagogen) er nogen lorte-mennesker, eller om det kun gælder for mennesker, der mener, at kunstnerisk ytringsfrihed også omfatter islam? Clayton Coleman – øjenvidne til terror: Lars Vilks Komiteen ‘s medlemmer er lorte-mennesker

Helle Merete Brix skriver også i Weekendavisen, hvor der er mange artikler om angrebet på Krudttønden herunder øjenvidner:

Og hvordan skal denne rare tegner med de stærke briller og de nørdede kunstteorier, som en ven har betegnet som en art »svensk Woody Allen« leve sit liv fremover? Kan han bygge videre på de kæmpe træskulpturer, han skabte i 1980erne på Kullen, og som nu ligger i den af Vilks udråbte republik Ladonia? Eller bliver det for farligt? Hvor mange livvagter skal han have fremover udover dem, han allerede har? I den lille by i Skåne, hvor han bor, er borgerne, hører jeg på programmet Newsweek på BBC, allerede gået i gang. Ikke med en støttemanifestation for Vilks. Men med et ønske om et møde med politi og kommunale myndigheder. De er bange. De vil have Vilks til at flytte. De vil af med pariaen.

Sajten Newsvoice har träffat Lars Bern, ledarprofil från bland annat näringslivet och med ett förflutet i Svenska Dagbladets styrelse. Han sitter idag i SvD:s stiftelse och talar i intervjun om svensk media som han totalsågar och understryker att ifall man vill veta vad som verkligen pågår ute i världen gäller alternativa kanaler.

Hela journalistkåren har gått från att vara en kritiskt granskande kår mot den politiska makten och istället blivit en megafon för den politisk makten. Det tror jag har att göra med en försvagning av mainstream media och det hänger samman med att det är en döende industri. Den ena kvalificerade journalisten efter den andra som kan tänka självständigt [försvinner], så till slut blir det bara kvar ett gäng som fjäskar för politikerna för att få något att skriva om.Tung näringslivsprofil totalsågar svensk media

Dette er et meget interessant interview for os, der har interesseret os for svenske medier i mange år, mest som symptom på en samfundssygdom, skal jeg indrømme. Det er betegnende at det ikke forekommer i SR, SVT eller på DN,  hvor dissens ikke er velkommen andet end på ligegyldige emner og hvor temmelig lidt brænder på.

Fortsæt med at læse “Magtens skødehunde”

Today, February 20 2015, is exactly ten years since the first time I published an essay under the pen name Fjordman. The first essay I published as Fjordman was about the very high number of rapes in Sweden, and how this may be tied to mass immigration. I no longer write about this subject as much as before, but the number of rapes in Sweden is at least as high ten years later.

I was among the first to discuss in English the problems caused by Muslim immigration in Malmö, Sweden’s third largest city. I was often accused of exaggerating or making things up. Meanwhile, Malmö has evolved from stabbings to car bombings. Unfortunately, many of the problems I deal with in my essays have worsened, all over the Western world.

My first blog post got quite a few comments and thousands of readers. That is because it was linked to by Little Green Footballs (LGF). It is hard to believe now, but when I launched my Fjordman blog in February 2005, I got a lot of help from LGF. Back then, Charles Johnson’s LGF was still a large and relevant website. It helped point readers to myself, Gates of Vienna and many other writers such as Robert Spencer and Pamela Geller.

I recently visited LGF, which I had not done for a very long time. Charles Johnson still posts. On Google, he is now called a “political blogger, center-left provocateur.”

Fortsæt med at læse “Fjordman: Ten Years On”

Henrik Rafaelsen, som spiller familiefaren i filmen, har bodd 11 år i Stockholm og har opplevd hvilket schizofrent forhold svenskene har til oss.

Sverige har forandret seg enormt de siste årene. Landet har fått en helt annen atmosfære. Det er en hel generasjon som står uten jobb, og det er mange som sliter. De har alltid vært storebror, så det er sårt for svenskene at de ikke lenger kan fø sin befolkning og må sende ungdommen sin til Norge, sier Rafaelsen.

Alt Sverige var stolte av, er skåret ned. Velferdsstat og kultur. Da jeg flyttet dit på 90-tallet hadde de flere kinoseter og teaterscener per innbygger enn noe annet sted i Europa. Nå er det kanskje 30 prosent igjen, sier han. Nordmenn er som en utviklingshemmet fetter som har vunnet i Lotto

En af de dybt fascinerende ting ved den svenske elite – ikke at den er en elite, for politikerne er småt begavede og dårligt uddannede, og det akademiske liv er provinsielt og politisk indavlet – er, at deres kalender stadig står på 1975, da Sverige var verdens fjerdes rigeste land. Nu skylder de 1.200 milliarder kroner væk, og de financierer indvandringen fra den 3. verden med lån, fordi de i ramme alvor tror, at den bliver økonomisk lønsom engang i fremtiden. Hver uge ankommer 2.400 asylsøgere, der også abonnerer på 1975-versionen af Sverige.

Fortsæt med at læse “SVENSKJÄVEL / UNDERDOG”

Jeg ved ikke, hvornår det tidligere er sket i Danmark i fredstid – eller “fredstid.” Historien er meget underspillet i medierne, måske fordi den er så kompromitterende for danske politikere. Billedet illustrerer en politisk bedrift, det ikke er muligt at prale af eller bortforklare. Jeg synes, billedet skal vises også fordi vi kommer til at se det igen. Det er et memento mori for Christiansborg og desværre også alle os andre.

Da vi deltog i de uyttige og ørkesløse krige i Afghanistan og Irak, sagde adskillige af mine venner: “De får kamptræning, de kan bruge på hjemmeplan” og det er sandt at vi har en af verdens bedste hære toptunet af mange års kampe, hvis det kommer til det.

Man skal være dansk, virkelighedsbefriet politiker for at tro, man kan føre krig “I Fredens Hus” med nok så noble hensigter, og samtidigt invitere fjenden ind og gøre ham til statsborger. Nogle vil gå til angreb. Kommanderet i tjeneste lørdag nat: Landets hårdeste kampsoldater. Vi er klar til kamp. Uanset, hvor mange I er. Elite soldiers patrol Copenhagen in full combat gear

Lars Hedegaard: “It Is the Danes’ Fault”

The first question the Danish Prime Minister got from one of the journalists, was, “How do you think this is going to affect the Muslims in Denmark? None of the journalists asked, “What are you going to do to protect us from this Islamist savagery?”

Imam Hajj Saeed of the Al-Faruq Mosque in Copenhagen, the day before the terror attack, rejected any thought of interfaith dialogue, and noted that the Prophet Muhammad waged war against his Jewish neighbors rather than engage in dialogue.

The day after the shootings, the political spokesperson of the main liberal opposition party went on television and said, “We are dealing with a small group that is abusing the Koran.” In other words, once again we are faced with one or more Muslims who have completely misunderstood their own religion. The implication, of course is that Danes have nothing to fear from the fast growing number of Muslims or the spread of Islam.

It would appear, however, that the killer, Omar el-Hussein, had not “abused” anything but simply followed Allah and his prophet.

“It is vital that we as Muslims do not distance ourselves [from el-Hussein’s actions] but put things in their right context. It is the Danish politicians and media that ought to distance themselves from the politics that have created the circumstances that lead to hatred, threats and violent attacks and eventually murder, regardless of who the victims may be. We must under no circumstances bow to the pressure or accept the premise that Islam is in the dock.” — From a press release issued by Junes Kock, spokesman for Hizb ut-Tahrir, Scandinavia.

In all likelihood, the politicians and the media will continue telling the Danes that they have nothing to fear from Islam……..fortsættes: Terror Strikes Copenhagen”It Is the Danes’ Fault” by Lars Hedegaard

Fortsæt med at læse “Elitetropper i København under terrorangrebet”

Video: Mannheimer-Interview mit Lügenpresse, tysk utekstet

Karneval og retten til satire

af Henrik M. Jensen

Hans Peter Betz som Guddi Gutenberg.Islamsatiren kommer på ved 17 min.

Søndag blev det store karnevalsoptog i Braunschweig aflyst af politiet grundet rygter om et forestående muslimsk terrorangreb. Muligvis var rygterne forårsaget af angrebet i København dagen før, men hvad, der konkret lå bag, er ikke afsløret.

At et karneval med fest og farver, gøgl og satire ikke huer muslimerne, ja ligefrem kan krænke deres triste og farveløse ideologi, er ikke overraskende. Og skulle den krænkede reagere voldeligt på krænkelsen, er det naturligvis ikke den krænkede, men krænkeren, der er den skyldige. Derfor måtte man aflyse karnevalsoptoget i Braunschweig, der ellers har fundet sted siden 1293.

Fortsæt med at læse “Michael Mannheimer vs. MSM”

Inna Shevchenko har börjat sitt anförande vilket strax efter att bilden hade tagits blir avbrutet av skottlossning. Lars Vilks: Här är några av mina foton från Kulturhuset i Köpenhamn

Nidra Poller: Jihad attacks in Denmark: Dateline Paris

Nidra Poller er en amerikansk journalist bosat i Paris siden 1972

French Interior Minister Bernard Cazeneuve was on official business in Morocco when informed of the jihad attack against a free speech meeting in Copenhagen. He immediately flew to Denmark where he joined his personal friend François Zimeray, French ambassador to Denmark. Zimeray, who attended the “Art, Blasphemy, Freedom of Speech” event at the Krudttønden Café organized in reaction to the Charlie Hebdo massacre in Paris, put it succinctly: “I went to the meeting by bicycle and left in an armored car.”

All- news channels BFM TV and I Télé went into Special Edition, reporting on the attack non-stop from Saturday afternoon to Sunday night, and then some. Frequent zaps to other available stations—CNN, SkyNews, BBC, France24—yielded low to negligible interest in the story…aside from the BBC recording of Inna Shevchenko’s speech. The Ukrainian Femen, commenting on the current state of press freedom in the West, asked “Why do we say we have freedom of speech, but…?” As she repeated for emphasis the “freedom but” her words were brutally punctuated by the sharp crackle of gunfire.

Fortsæt med at læse “Lars Vilks: Bilder från insidan”

Vært: Har du mere vilje til at stå sammen med dine politiske modstandere end før?

Stampe: (ryster på hovedet) Ja, det har jeg bestemt, i denne situation har jeg slet ikke lyst til at bruge ordet værdikamp, fordi selvom det kan lyde paradoksalt, så synes jeg det ord man kan bruge i en situation, hvor det er i overført betydning og så videre, men i en situation, hvor der har været vold på gaden, og hvor terror jo ultimativt kan blive til en krig, fordi det skaber så meget splid og splittelse i et samfund, synes jeg virkelig man skal passe på med at bruge den type ord vi eller bruger lidt i flæng på Christiansborg. Deadline 16 februar min 5:58. Zenia Stampe og Marie Krarup.

Et af tidens store spørgsmål er, om danske politikere er så dumme som de lyder. Jeg skal ikke kunne sige det, men de har tilsyneladende en underbevidsthed ligesom alle andre mennesker. Vi må altså forestille os, at Zenia Stampe er klogere end hun selv ved, og det er svimlende tanke overfor hvilken forestillingsevnen er skakmat.

Ved skæbnens ugunst har jeg været, om man så kan sige, omskåret fra afverdenen siden i lørdags på et sted, hvor TV var den eneste forbindelse udadtil. Jeg var derfor også forhindret i at være i Krudttønden, som jeg plejer. Fotografen i mig prøver at fortrænge det.

Det var i sig selv et kulturchock at se TV, jeg burde skrive mere udførligt om, men det var altså grunden til, at jeg så TV, hvad jeg ellers ikke gør. Det er simpelthen ikke i træde-vande TV, at det brænder på. Er der en begavelse inde over, er det gerne i Deadline, som ingen ser. “Hvad-har-vi-gjort-galt-journalisterne” er ikke en del af mit normale liv.

De fire borgerlige ledere skrev i går en kronik, hvor de ikke med et ord nævner islam. Hvem vil de snyde? Jeg tror ikke de er dumme, måske lyver de endda kun for os, ikke for sig selv. Det har man lov at håbe, selvom situationen kalder på alt andet end løgne og fortielser. Den underliggende besked i alt hvad de siger, er at der er virkelige samvittighedskvaler og trængsel ved elitens håndvask. Det er godt at vide, selvom man skal tyde Pravda for at vide det.

Fortsæt med at læse “Sagde hun “krig”?”

Man trænger til lidt optimisme. Bortset fra at solen kom frem efter lang tids grødhvide skyer, er der sgu ikke meget at grine af. Can we start a new TV channel? Should we try?

Därför väljer hon Israel före Danmark

Sandsynligvis er det en ophobning af chikanerier og farer. Jeg interviewede for et par år siden en ung, dansk jøde, der var blevet overfaldet af muslimer en halv snes gange, havde  mistet tænder og var havnet på hospitalet to gange. Dette er ‘not nice to know’ stof for en politiker, for den tankerække fører af sig selv til konklusionen: Danske politikere er danske jøders fjender, hvilken skandale er ikke det?

Og nu efter Krystalgade dyrker Fati Alev i SVT og Islamisk Trossamfund i en pressemeddelelse en uklædelig selvynk, selvom ingen endnu har lagt hånd på nogen muslim. Krænkning på forventet efterbevilling er og bliver et muslimsk mega-hit, og de skulle skamme sig over at misbruge hvad der måtte være tilbage af dansk velvilje i den grad. Den dag de bliver angrebet,  og det vil ske hvis de nuværende tilstande fortsætter – vil man beklage det, men ikke videre dybtfølt. Lidt fingerspidsfornemmelse ville have sagt dem det. Fati Alevs fornemmelse for det land, han beklageligvis har boet i i årtier, er ikke-eksisterende. Han er ikke min landsmand

Redan för ett år sedan fattade Anya Raben och hennes familj beslutet att utvandra till Israel. Att leva som jude i Köpenhamn är inte längre möjligt, menar hon.

Relationen mellan dansk historia, danskt etablissemang, danska judar är mycket delikat. Inget annat land i världen gjorde samma sak. Därför träffar ett attentat av det här slaget djupt i landets självförståelse. Det hotar hela vår heroiska identitet. Jag tror det är därför vi har så svårt att använda ordet antisemitism. Det ger oss skamkänslor.

Fortsæt med at læse “Can we start a new TV channel? Should we try?”

Hajj Saeed, Imam of the Al-Faruq Mosque, Heimdalsgade 39, 2200 in Copenhagen, Denmark, rejected interfaith dialogue in a Friday sermon delivered on February 13, one day before the Copenhagen terror attacks. Imam Saeed explained that the Prophet Muhammad waged war against his Jewish neighbors in Al-Madina rather than engage in dialogue. MEMRI

Desværre er Thornings Schmidts forsvar for danske jøder lige så uhjælpeligt klichefyldt, som hendes engelske er provinsielt. Hvordan har hun klaret sig i Bryssel med det? Hun er nok en ørn til tysk.

Spengler: Too many ‘most wanted men’

Dialog, sammenhold, forståelse, salmesang,broderskab?  Tiden er ved at være inde til en magtdemonstration inden de næste mord, hvis det overhovedet er muligt for den postfaktuelle, fakkelbærende, Imagine-syngende tøsebande. “Hvad har vi gjort galt,” sang journalister og ‘eksperter’ i kor. Erslev Andersen sang, så han næppe selv forstod det.

Hvordan kan en kommende, muslimsk massemorder ikke foragte den forsamling af pseudokristne ofre? Efter attentatforsøget i Stockholm i 2010, skrev Thomas Nydahl: “Jag önskar ibland att jag levde i en nation där man tog en sådan krigsförklaring på allvar.”

Alvor frem for sentimentalitet er, at man viser sin vrede inden man hengiver sig til sin sorg. Vi kan ikke komme hurtigt nok til sorgen, til desserten var jeg ved at sige. Som tårerne løb, som vi stod sammen mod verdens ondskab. (Se også THEODORE DALRYMPLE Denial and Grandiosity, Some observations after the Copenhagen killings.)

*********

[..] As John Schindler observed at the XX Committee blog, there was no “intelligence failure” in Paris: the problem is that the security services are overwhelmed.

The lesson of Copenhagen is the same as the lesson of Paris: the fragile social peace that European governments have maintained with their Muslim immigrant communities requires a fundamental revision. In the past, European security services let jihadists blow of steam while quietly culling potential killers. That has failed. The alternative is to tighten the screws on Muslim communities. I argued last month in Asia Times Charlie Hebdo: A failure of policy

The means by which France, or any other nation, could defeat the terrorists are obvious: to compel the majority of French Muslims to turn against the terrorists, the French authorities would have to make them fear the French state more than they fear the terrorists.

Fortsæt med at læse “Krigserklæring mod jøder i København i fredags”