
Vært: Har du mere vilje til at stå sammen med dine politiske modstandere end før?
Stampe: (ryster på hovedet) Ja, det har jeg bestemt, i denne situation har jeg slet ikke lyst til at bruge ordet værdikamp, fordi selvom det kan lyde paradoksalt, så synes jeg det ord man kan bruge i en situation, hvor det er i overført betydning og så videre, men i en situation, hvor der har været vold på gaden, og hvor terror jo ultimativt kan blive til en krig, fordi det skaber så meget splid og splittelse i et samfund, synes jeg virkelig man skal passe på med at bruge den type ord vi eller bruger lidt i flæng på Christiansborg. Deadline 16 februar min 5:58. Zenia Stampe og Marie Krarup.
Et af tidens store spørgsmål er, om danske politikere er så dumme som de lyder. Jeg skal ikke kunne sige det, men de har tilsyneladende en underbevidsthed ligesom alle andre mennesker. Vi må altså forestille os, at Zenia Stampe er klogere end hun selv ved, og det er svimlende tanke overfor hvilken forestillingsevnen er skakmat.
Ved skæbnens ugunst har jeg været, om man så kan sige, omskåret fra afverdenen siden i lørdags på et sted, hvor TV var den eneste forbindelse udadtil. Jeg var derfor også forhindret i at være i Krudttønden, som jeg plejer. Fotografen i mig prøver at fortrænge det.
Det var i sig selv et kulturchock at se TV, jeg burde skrive mere udførligt om, men det var altså grunden til, at jeg så TV, hvad jeg ellers ikke gør. Det er simpelthen ikke i træde-vande TV, at det brænder på. Er der en begavelse inde over, er det gerne i Deadline, som ingen ser. “Hvad-har-vi-gjort-galt-journalisterne” er ikke en del af mit normale liv.
De fire borgerlige ledere skrev i går en kronik, hvor de ikke med et ord nævner islam. Hvem vil de snyde? Jeg tror ikke de er dumme, måske lyver de endda kun for os, ikke for sig selv. Det har man lov at håbe, selvom situationen kalder på alt andet end løgne og fortielser. Den underliggende besked i alt hvad de siger, er at der er virkelige samvittighedskvaler og trængsel ved elitens håndvask. Det er godt at vide, selvom man skal tyde Pravda for at vide det.
Fortsæt med at læse “Sagde hun “krig”?”