“Vi opfører os som en nonne på Reeperbahn”

Henryk M. Broder skriver om PEGIDA i Die Welt: Fest des Wahnsinns. (Snaphanens oversættelse og foto. Enkelte passager udeladt)

henryk broder

Med Pegida vokser det fra hinanden, som ikke hører sammen: På den ene side, politikere, på den anden det “dumme folk”

Hvor vi har pustet os op af overlegenhed når valgresultaterne i andre lande blev annonceret. Hollænderne med deres Geert Wilders. Franskmædenes Marine Le Pen! Beppe Grillo i Italien, Pia Kjærsgaard i Danmark, Nigel Farage i Storbritannien, Sverigedemokraterna i Sverige, Vlaams Belang i Belgien, Golden Dawn i Grækenland – hvor som helst i Europa nærmede “højreorienterede populister” sig magten, og vi, vi kunne ikke tro det. Vi blev chokerede, forfærdede,  vi væmmedes.

Og da schweizerne stemte for at forbyde minareter i deres land og begrænse indvandringen, råbte vi over vandfaldet ved Schaffhausen til dem: Nej, kære schweizere, I ødelægger jeres demokrati!

Vi opfører os som en nonne på Reeperbahn, som prædiker moral for ludere. Og vi fortalte alle, hvordan de skal opføre sig – nemlig ligesom vi gør! Med vores integrationskommissærer, vores tolerance, vores velkommende kultur. Og nu er låget røget af. Først AFD, så Pegida. Som om Godfred af Bouillon er genopstået og med sine tropper vil erobre Jerusalem.

“I Tyskland er der demonstrationsfrihed. Men der er ikke plads til propaganda og bagvaskelse af mennesker, der kommer fra andre lande for at hjælpe os,” sagde kansler Merkel. Alle bør “passe på ikke at blive udnyttet af initiativtagerne til disse demonstrationer.”

Fortsæt med at læse ““Vi opfører os som en nonne på Reeperbahn””

Kristianstad: “Området håller på att explodera”

Folkpartist vill ha invandringsstopp till Kristianstad. Én af de ting, jeg har lært mig om politikere er, at de er blandt de der helst vil udskyde ubehaglige beslutninger. Panikløsninger er deres branche. Dette er så meget desto mere ulykkeligt, ja katastrofalt, når enhver sikkert kan være enig med Enoch Powell i, at dette er deres arbejdsopgave nummer ét:

The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils. In seeking to do so, it encounters obstacles which are deeply rooted in human nature.

John Cleese sagde for nylig i Stockholm: “De fleste der leder noget i denne verden, har ingen anelse om, hvad de foretager sig.” Derfor er jeg nået til at glæde og forundres, over at noget overhovedet går godt, og hvis jeg glemmer den fornemmelse skal jeg bare høre ti minutter på Mette Gjerskov, så er jeg glad og forundret igen.

En bombe i Malmø fra eller til

Tittade på intervjun av den där polisen. Är det bara jag som stör mig på hur denne man väljer att svara på frågor mer åt det tekniska hållet, rent av underhållstekniskt, istället för polisiärt? Han pratar om material, avlopp och ledningar, parkering och fasad skador etc. istället för att upplysa allmänheten om vilka typer av människor det kan röra sig om, vad folk ska va uppmärksamma på, att vittnen ska höra av sig osv osv…. Jag menar, vad fan har han för jobbtitel egentligen?! Polis eller en jävla Underhållstekniker!!!

Vi bor ett par kilometer bort. På andra sidan ringvägen med bullervallar och träd emellan. Min fru vaknade av första smällen! Var ju liksom inte standardförfarandet med en liten handgranat.

Bor också en liten bit bort, hörde smällen med. Det lät boom. (Fra svensk debatforum)

Rosengård skakades av explosioner. Da min hund skulle ud på sin aftenrunde i går, lød et kanonslag flere kilometer væk, dog mere i retning af Østerbro end Malmø. Det var så svagt så jeg næppe kunne høre det, men han krøb pibende tilbage til gadedøren, og han er ellers ikke bange for noget. Det er godt for ham, jeg ikke bor i Malmø.

“Der har været usædvanlig mange bombesprængninger i år”, uden at jeg kan finde antallet. Statistika Centralbyrån er blev omdesignet, jeg kan ikke finde noget og det er vel meningen. Det er på SCB/kriminalitet den store svenske samtidsroman skrives, men man skal læse mellem linjerne og af og til mere end det.

Den svenske elites mest fremtrædende karaktertræk, er dens evne til at ignorere tragedier og katastrofer. 6000 voldtagne (60.000 inkl mørketal) svenske kvinder om året. Ikke så lidt i et stasfeministisk land, det er determineret fortrængning.  Det har blinket rødt i 30 år, men de ser det som grønt. “Det är katastrof överallt på BRÅ”.Ledningen försöker bara få resultatet att passa regeringen.” Det sagde man om BRÅ for over ti år siden. Statslig fortrængning efter noder.

Samme døgn var der et brandattentat på en politistation i Stockholm: Brandattack mot närpolisstation i Stockholmsförort. Det er nogle værre drengestreger.

Informationernes Systembolag

Det kalder jeg af og til svensk journalistik. Der er, og navnlig var, stram kontrol på, hvad der blev langet over disken eller udstillet i vinduerne. Topstyringen er mærkbar sammenlignet med et hvilket som helst andet land i EU. Når jeg ser Sveriges 10. plads på World Press Freedom Index, trækker jeg lidt på skuldrene.

Når der foregår historiske ting i svensk politik som i øjeblikket, er der naturligvis mange tolkninger og ikke alle lige gode, men jeg vil fortælle om min egen, der bygger på årtiers nært perspektiv i detaljen: Hvad der foregår i Sverige er en demokratisering, en Fløjlsrevolution.

Jeg opdagede først i 2001, at det var umuligt at komme offentligt til orde i Sverige, hvis man mente eller ville formidle ‘kontroversielle’ fakta. Jeg kendte svenske skribenter, der var meget bedre end jeg selv, som aldrig havde fået et ord trykt. Nu i 2014 har de stadig ikke.

En Gunnar Sandelin har i praksis skriveforbud, selvom han kan blive sluppet igennem hvert andet år som et alibi for, at der er ytringsfrihed i Sverige. Marika Formgren, et af de skarpeste hoveder i landet, forlod journalistikken helt, fordi hun ikke havde ytringsfrihed på det ‘kontroversielle område.’ Marcus Birro blev fyret for at mene det forkerte og der er skribenter i svensk presse, der må skrive noget andet end det, de mener, for at beholde jobbet. Det er uværdigt.

Mens internettet etablerede sig, havde svenske aviser online-debatfora. På Svenska Dagbladets var censuren nidkær i 2002. Hvis én bragte citater fra udenlandske aviser om Sverige – fra Weekendavisen, Die Zeit, The Telegraph, Frankfurter Allgemeine, main stream europæisk oplysning – der ikke flugtede med regeringens ‘fortælling’, var disse indlæg strøget i løbet af 15 minutter. Alternativ info om det danske valg 2001, var bandlyst. At pressen så sig nødt til det, blev set som en sejr af os, der ville have normal europæisk ytringsfrihed i Sverige.

Snart var alle avisernes debatfora nedlagt. Etablissementets kamp for kontrollen over informationerne var begyndt. Jeg har set  alle stadierne i den på nært hold. Hvem der nu kunne komme i TV eller skrive i avisen, hvem der var oppe imod tre meningsmodstandere i radioen. Gradvist blev medierne presset tilbage fra skanse til skanse, ikke særlig meget og aldrig frivilligt.

Hvilken rolle spiller censuren i dag? (Jeg insisterer på at kalde det censur) Den beskytter selvtægtsmændene og kvinderne i Riksdagen mod folkets indsigt og dom, og den beskytter journalisterne mod anklager om, at have fortiet og løjet. At hævde andet, er at sminke sandheden.

Fortsæt med at læse “Informationernes Systembolag”

‘At tage ansvar’. For hvem?

Den senaste tiden har det varit populärt bland våra makthavare att säga att Sverige och Tyskland tar ansvar på asylområdet. Sanningen är att Tyskland inte ens är i närheten av Sverige när det gäller att ”ta ansvar”. Varför låter journalisterna politikerna komma undan med det? Färsk statistik från Eurostat visar hur det ser ut.Affe

Öppna landskap

Av RUBB

Den tidligere svenske statsministeren, Fredric Reinfeldt, ønsker å bygge ned det som måtte finnes av öppna landskap for å ta i mot flyktninger fra hele verden. Den svenske artisten Ulf Lundell ønsker å forby spilling av sin signaturlåt “Öppna landskap” hvis Sverigedemokraterna får mer enn 20 prosent i nyvalget i mars. Får Sverigedemokraterna mer enn 20 prosent støtte finnes ingen öppna landskap, mener Lundell.

Men om det omstridte partiet Sverigedemokraterna (SD) får mer enn 20 prosent oppslutning i nyvalget i Sverige til våren, truer Lundell med å gjøre det forbudt å spille sangen. Det melder svenske Aftonbladet.

– Da finnes det ingen åpne landskaper lenger, skriver artisten på bloggen sin.

Ulf Lundell skrev og komponerte en vakker sang om noe han ønsker at skal avvikles?

Selvcensur og lawfare

Trailer fra Lawfareprojekt. Hver dag har sine klip om emnet, her er dagens: Terror has no religion’: MP urges ban on phrase ‘Islamic terrorist’ in mass media

Landafståelse på overtid

Nu er det vinter, og der kommer heldigvis kun 1.500 om ugen

Migrationsverkets personal tvingas arbeta kvällar och helger för att klara av den extremt stora flyktingströmmen. Nu nyanställer myndigheten cirka tusen nya personer. ”Många är stressade och mår inte bra”, säger fackordföranden Jörgen Broman.

Myndigheten bedömer att omkring 80.000 flyktingar kommer att ha sökt asyl i Sverige när året är slut. Majoriteten kommer från Syrien, Afghanistan, Somalia och Eritrea. Det är nästan lika många som rekordåret 1992, då 84.000 kom hit. Nästa år räknar Migrationsverket med att 95.000 personer kommer att söka asyl i Sverige. Migrationsverket nyanställer cirka tusen personer

Le flashmob des Prodiges

france2.fr/emissions/prodiges

Jeg kan godt så småt lægge an til juleugen og drosle ned. Hvad handler svensk ‘poltik’ om? Intet, ingenting når ikke pressen serverer mobberne i Riksdagen en SD historie, Svensk politik handler kun om Sverigedemokraterna. Nedenunder handler den om det gamle regimes angst for at blive fejet fuldstændigt af banen. Tavsheden, tanketomheden og surrogatdebatten afslører dem. Et fyrre år gammelt sandslot er ved at glide i havet. Nogen kunne risikere at drukne.

Uadadtil er alt ved det gamle, selvom det ikke i flere generationer har været det mindre. Men ingen reagerer på de opsigtsvækkende gallupper udover journalisterne. Svenske medier vidner om, at de stadig tror de kan påvirke Sveerigedemokraternas størrelse som de kunne med grove metoder inden internettet. Se den selvindbildte magt på Expressen eller Aftonbladets forside hver dag. De lever i en tidslomme, man kunne kalde “før år 2000.” De kæmper en ny krig med den gamles våben.

Det er så dumt, at jeg er lidt pinlig på mine svenske venners vegne. Om det er fordi Riksdagens selvgode snakkemaskiner ikke kan give den substans eller ikke vil, er jeg noget i tvivl om. Det er folk, der kan skabe kriser de hverken kan forstå eller løse, men de kan opføre pinagtige, moralske demonstrationer i Riksdagen, endda uden at medierne minder om, at de skal straffes hvis de ikke overholder kammerets ordensreglement.

Man kan godt berede sig på, at Sverige går ind i en meget lang krise, der ikke slutter den 22 marts. Det er en tillidskrise, der har været undervejs i så mange år, at man kun kan undervurdere dens styrke.

“Ta ansvar” er den mest fladtrådte kliché, alligevel er der ingen der tager mere ansvar, end Reinfeldt gjorde da han forlod skuden med den giftigst mulige aflevering til Kinberg Batra. Hun har ansvaret, han skabte det. Alle leder efter det billigste redningsbælte og får Sverige til at ligne et land uden ledere. hvad det i grunden også er.  Både M og S lederen siger noget, men det betyder ingenting. Jeg håber, en dyb krise vil skabe nogle.

Nok er Riksdagen et teater, men nu må skuespillerne i det mindste improvisere, det forhøjer underholdningen. Komedie eller tragedie? Sluta upp med era pubertala fasoner, Tandlösa panikreaktioner. Børnene synger mens vi venter. Børn er så dårlige hyklere, se deres glæde.

”Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!”  (Kierkegaard on Twitter, Enten Eller, 1843)

Henry Desmarets: Usquequo Domine, 1708

“Hvor længe endnu, min Herre.” Henry Desmarest(Desmarest, Desmaretz, Desmarais) 1661-1741

Lilley & Fatah: The World is a dangerous place

Hør endelig Tarek Fatah fra min. 5:30

“En folkeafstemning om  FN’s flygtningekonvention bør overvejes”

Jeg har skrevet om det et antal gange, så jeg skal ikke kommentere den fornuftige kronik, som Bertel Haarder og Per Stig Møller godt kunne have forholdt sig til i P 1 i dag i stedet for den forvirrede, substansløse Mette Gjerskov. S må miste 1000 stemmer hver gang hun oplader sin umilde røst i medierne, hun er katastrofal. Heldigvis snart kun for socialdemokratiet.

Hvis Danmark efter en folkeafstemning fratræder FN’s flygtningekonvention, vil det næppe gå stille af. Vi vil helt sikkert få Sverige på nakken. Og andre. Men logikken og den demografiske udvikling taler for, at de selv på et tidspunkt bliver nødt til at diskutere flygtningekonventionens sympatiske, men vidtgående rammer.

Det er også vigtigt at sige, at vi ser en stor grad af vellykket integration i Danmark. Men hvis flertallet ikke vil være med længere, er det næppe en god idé at modtage store fremmedartede befolkningsgrupper. På de sociale medier er kommentarerne ofte skræmmende.

FN’s flygtningekonvention er et produkt af Anden Verdenskrig, og den har en helt særlig status blandt humanister. Næsten religiøs. Alligevel bliver den aldrig udtryk for en absolut sandhed. Konventionen udtrykker prisværdige principper, til gengæld er den forældet og udemokratisk.

Berlingske Kronik: Slaver af FN. Af Ebbe Fischer

“Halvdelen af tyskerne sympatiserer med PEGIDA”

I går offentliggjorde Die Zeit en meningsmåling, hvor hver anden tysker [faktisk 76 procent når man tæller “delvis” svarene med] viser sympati for PEGIDA. Af de 1.107 adspurgte, svarede kun 13% svarede “nej, slet ikke”. Dette viser, hvor meget folkets opfattelse afviger fra den der udtrykkes i medierne. Politikernes faktum-fri og krænkende udtalelser om PEGIDA viser, hvor meget bekymrede borgeres mandagsdemonstrationer  har rodet op i en hvepserede. Nu svirrer journalister og politikere omkring som ophidsede hvepse fuldstændig hjælpeløse over for den mere end legitime protest. (Af Michael Stürzenberger)

På spørgsmålet om de er bekymrede, hvis radikal islam eventuelt vinder indflydelse i Tyskland, svarede 73% af borgerne svarede “ja”. Die Zeit rapporter:

Frygten for radikale islamister præger ifølge undersøgelsen et stort antal mennesker i Tyskland. 73 procent af tyskerne sagde, at de bekymrer sig for, at radikal islam vokser i indflydelse. Særlig udbredt (78 procent) er denne holdning hos personer over 55 år. Men selv blandt 18- til 24-årige, svarede 66 procent “Ja, jeg er bekymret.”

Langt over halvdelen af respondenterne fra december 12-15 spørgeundersøgelsen mener også at Tyskland modtager for mange flygtninge.

Mens borgerne har erkendt faren for islamisering og truslen om en ukontrolleret strøm af asylansøgere, har medierne sender helt forbigået den virkelighed. ZDF Heute Journal rapporterede i går aftes på den sædvanlige negative måde om PEGIDA ( fra 17:50). Islamiseringen af Tyskland blev totalt benægtet.

Jeder Zweite sympathisiert mit Pegida og ZEIT-Umfrage: Hälfte der Deutschen für PEGIDA. (Snaphanens oversættelse)

Thilo Sarazzin: Politicians Must Take These Fears Seriously

BILD: Die Politik muss die Ängste ernst nehmen

I believe judgment of the phenomenon PEGIDA must be on three levels: Intention, Procedure and Followers. It is legitimate to be concerned

Many critics consider the desire to limit Muslim influences in Germany to be morally illegitimate or objectively ridiculous. But for the thoughtful citizen, the dangers of Islamism and the parallel society cannot be waved away.

Fortsæt med at læse ““Halvdelen af tyskerne sympatiserer med PEGIDA””

Sydney: Offerstatus og backlashphobia

The Australian Muslim Community var hurtigt ude med en løgn om det sort-hvide flag i en pressemeddelelse. Ayann Hirsi Ali forklarer i TIME hvori den består: Ayaan Hirsi Ali: The Shahada in Sydney Reminds Us That Political Islam Is Deadly.

Der er rigeligt i pressen om et indtil videre imaginært backlash mod muslimer. Sydney Siege Sparks Muslim Call for Calm Amid Backlash Fear. Tensions surface as Australian Muslims fear Sydney siege backlash

Jeg er ikke i tvivl om, at australierne, som har en langt mere praktisk mentalitet end europæerne, vil gå fysisk løs på islam før eller siden, men det behøver og bør ikke blive denne første gang de er udsat for muslimsk terror. Hvis de havde oplevet, hvad europæere har, var det nok gået galt for længst. Diskussionen er hed: Why does Islam beget violence?

MAN Haron Monis couldn’t have done more to make the deaf hear that the terror he unleashed in Sydney was in the name of Islam. As he walked into the Lindt Chocolate Cafe with his shotgun on Monday he wore a headband bearing the war cry: “We are ready to sacrifice for you, O Muhammad.”

Mass immigration from the Middle East has left us in greater danger than before. Muslim leaders were recklessly slow to help fight extremism in their doctrine and their followers, including the mad. And by screaming “racist” rather than allow debate, our academics, commentators and politicians deafened us to the warnings until it was too late.

#illridewithyou (Den Frie) SVT Rapport kl.19.30 hedder det hele på et desarmerende sprog “gidseldramaet i Sydney” og jihadisten og terroristen hedder “gerningsmanden.” Det følger en af hovedreglerne for Orwells Newspeak: Du kan ikke kritisere eller angribe noget, du ikke har et sprog for. Og et memento mori til sidst: Terror Attack in Australia Will Soon Reach Europe, America

“Fi fan, en antikommunist”

Når man med vekslende held vil beskrive, hvorfor Sverige trods lighederne er så anderledes end Danmark (og ‘kontinenten’), at Strindberg i 1889 kan sidde på Sjællandskysten ved Skodsborg og sige “Asien börjar i Malmö”, eller andre hundrede år senere kan sige, “at der går en mental Berlin-mur ned gennem Øresund,” kan man gribe hundrede eller firehundrede år tilbage i historien, men man kan også nøjes med 46 år: Til 1968.

Ingen steder i Vesten vandt 1968 så knusende en sejr, ingen steder blev borgerligheden så udraderet, at den i dag er tamme, feministiske liberalister, et ideologiske halehæng til venstrefløjen. Nation, kultur og tradition er overladt til de spedalske Sverigedemokrater og nogle få kristne.

Sverige før 1968 var meget mere religiøst præget end Danmark, 68 gav et påskud for at forlade den gamle religion og blive moderne. At se fremad og være moderne er meget svensk, og en religion skal mange mennesker åbenbart have. Den nye religion første til flere nye erstatningsreligioner, herunder multikulturen og hvad man kunne kalde klimatroen og genustroen. Holdningen til ikke-troende er ikke mere forsonlig end islams. De gamle svenske kristne, jeg husker navnlig ude på landet, var tolerante over for vantro og kættere som mig. Den tid er forbi nu, jeg skal ikke citere, hvad de nye troende kalder mig.

Fortsæt med at læse “Sydney: Offerstatus og backlashphobia”

Paul Weston: Mr. Cameron, islam and George Orwell

Leflen for ekstremister

Ezra Levant i en sylespids kommentar om Sydneyterroren og den presse, der holder hånden over muslimsk terror: “You selfloathing liberals”

In Honour of Tori Johnson, Who Saw A Chance and Took It

He Died In Fight with the Jihadi But Others Lived

Katrina Dawson, 38, a successful barrister and mother of three young children, and Tori Johnson, the 34-year-old manager of the Lindt cafe, were killed as police made a daring attempt to free those still held at the Martin Place shop.

Mr Johnson has been hailed as a hero after it emerged he had taken the opportunity to wrestle the gun from the 50-year-old self-styled Iranian preacher after he began to doze off in the early hours. He lunged at the hostage-taker’s weapon, allowing others to flee.

Fortsæt med at læse “Paul Weston: Mr. Cameron, islam and George Orwell”