(klik foto for helskærm) – Jeg skulle bruge en reserve-laptop, for alt kan lukke hvis den ene bryder sammen og shit happens uvægerligt. Den er min radio, mit tv, mit Skype, mit kontor, mit vækkeur, mine kontakter – alt. Jeg studerede Chromebooks og besluttede, at for 1.700 kroner ville jeg godt vove det ene øje. Så hvis andre skulle have brug for en billig, fuldgod laptop løsning:
Den virker kun på nettet, men hvor er der ikke WiFi i dag? Den har et OS letvægtsstyresystemsystem, der starter på et sekund, lyden er i top, den er ikke pakket med overflødige programmer, og man slipper fra at betale Apple eller Microsoft 2000 kroner. Alt foregår i skyen og på apps, ord og billedbehandling og tusind andre ting. Harddisken er lille og hurtig, ingen ventilator der puster efter vejret. Jeg købte en Acer C 20 for at sikre bloggens ubrudte opdatering, og den er blevet en fin ven.
Sammen med en smartphone og et DMC-GM1K, verdens mindste systemkamera, et helt kontor uden husleje på 1.830 gram, der fylder mindre end en gennemsnitlig bog. En almindelig bærbar vejer 2.5 kg. Det er en fantastisk udvikling på bare ti år, hvor jeg var en af de første i Damnark, der tog blogsystemet til mig. Nu kan man slå sit kontor op i enhver togkupé eller café uden at man føler, man slæber rundt på noget. Det skal stå sin prøve i Tyskland om en uge, selvom det har været lidt ude at rejse allerede.
Er det godt at kunne være connected hvor som helst? De lærde diskuterer, men jeg har ikke noget problem med at hoppe af. At hoppe på, når tingene er der, synes jeg derimod er en god mulighed. En drøm forsvinder ti minutter efter at man er vågnet, et vigtigt indfald lidt senere, og ellers er det jo bare min radio når jeg hører NDR eller SR2, til en vis grad for at undgå at høre på dårlig popmusik og ditto politikere, der har besat ethvert medie invasivt.
Eller slukket, for nogle gange foregår der jo også noget analogt eller ligefrem inde i hovedet. Afkoblethed er udmærket når ens ansvarsområde heldigvis er begrænset til mindre vedligeholdelsesarbejder i den nærmeste omkreds. (»Wherever I Lay My Laptop…« 2012.)




Imagine a country where the Prime Minister announces that new elections are needed, just a few months after the previous general elections were held. Then suddenly, the PM changes his mind a couple of weeks later and states that no new elections are needed, after all. Surely, this must be a banana republic? Well, the country in question is Sweden. The Prime Minister’s name is Stefan Löfven, a Social Democrat. Some outside observers may wonder whether Sweden during December 2014 took a major leap towards banana republic status. Or perhaps we should say banana monarchy, since Swedes still have a king.







