Kontroltab for den franske stat. Demonstrationsforbuddet blev brudt fra Lille til Marseille.  Selvom det er voldeligt og ser drabeligt ud, er det stadig et randfænomen for nogle få promiller ekstremister. Hvis ikke det var, ville Frankrig opleve et rigtig skræmmende kontroltab. Nu har de ‘bare’ lettet ben op ad Hollande og et bredt flertal der troede, de bestemte. De mistede kun ansigt, men franske jøder mistede endnu en bid af deres skrammede tryghed.

Hundreder franske jøder er udvandret her under Hamas’  bombardementer, og har foretrukket Ashkelon frem for Frankrig. Ashkelon ligger to km fra grænsen til Gaza. Tyg lige på det! – Demonstration i Paris udarter, fotos. Twitterfotos. Fotos på FDesouche giver nærmest indtryk af en krigszone. Sytten politifolk blev såret, 44 demonstranter anholdt. Manuel Valls opretholder forbuddet i dag søndag.

Around 3,000 people demonstrated for Gaza Saturday afternoon deying a ban from FrenchMinister of Interior Bernard Cazeneuve. The demonstrators assembled inthe largely immigrant Barbes area of Paris following a call by the extreme-left New Anti-capitalist Party [den revolutionære kommunistiske liga]. Police prevented them marching into the city centre. The Interior Minister had banned demonstrations in the French capital, citing the “danger to public order” and referring to on two Paris synagogues after a pro-Gaza demonstration last Sunday.

Protests were also banned in Nice in the south-east and Sarcelles, near Paris. French President François Hollande earlier threatened that “those who want to demonstrate at any price” could be punished. Gaza demonstration in Paris in defiance of authorities ban, French police and pro-Palestinian protesters clash

Fem danske kunstnere er lige nu truet på livet

“Det er forfærdeligt”, siger Liberal Alliances Merete Riisager. Ja, men det er ikke overraskende vil jeg mene efter at have mødt omkring 30 dødstruede mennesker de seneste ti år. Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, frygter en udvikling i retning af flere dødstrusler mod kunstnere. “Vi ser det nu hos islamistiske grupper, men jeg kunne forestille mig, at vi også i fremtiden vil se kunstnere blive angrebet af ekstreme vestlige højregrupperinger«, siger han i det der indtil videre må kaldes ønsketænkning, hvis jeg skal lave statistik på de truede, jeg har mødt. Den står 30-0 til islam, det er erfaringen, jeg er ikke  i fremtidsforskningsbranchen.

Branchekendere frygter flere dødstrusler mod kunstnere i Danmark. Fem danske kunstnere har ifølge politiets oplysninger modtaget trusler på livet på grund af deres ytringer og arbejde. Det viser et fortroligt notat, som Justitsministeriet har sendt til Folketingets Retsudvalg, og som Politiken har fået indsigt i af ministeriet.

Det fremgår af notatet, at to af de truede kunstnere er Yahya Hassan og Firoozeh Bazrafkan, hvilket justitsminister Karen Hækkerup (S) også har nævnt under et samråd i Retsudvalget i december.De øvrige navne i notatet er overstreget af Justitsministeriet, men ministeriet oplyser i en e-mail til Politiken, at der er tale om yderligere tre personer. Politiken.

Og lidt til kønskæmperne….

Under årets första sex månader har det kommit 2 493 ensamkommande barn till Sverige. Mange af alenebørnene er ikke børn og de er heller ikke alene eftersom familien kommmer bagefter. Der kommer nu også 450 ordinære asylsøgere om dagen, hvoraf 95 procent har falske eller ingen papirer, og man derfor ikke ved, om de overhovedet har asylgrund, men det gør ikke noget, for bliver de ikke anerkendt, kan de alligevel blive i landet som ‘papirløse’ og få gratis læge- og tandlægebehandling og skolegang, og hvis FI og MP får deres vilje, skal de også kunne få socialhjælp. Desuden har de fleste passeret flere grænser, inden de kommer til Sverige og kunne sendes tilbage ifølge Dublinaftalen. Det bliver de af uplyste grunde ikke.

I et normalt lille land ville 80.000 asylsøgere om året – hvoraf så få som 1900 kan opfylde asylbetingelserne – være et selvskrevent valgtema, men svenske medier mener det ikke, og beskæftiger sig kun med, hvordan man skal få plads til dem. Forvirret? Vent til næste afsnit. (Se også: Asylsøgere til Norden første halvår 2014. Thoralf Alfsson.)

“Englepisk fra morgen til aften”

Hvad udholder man ikke for lidt’ community cohesion’?

Children were taught that all Christians are liars and attempts were made to introduce Sharia law in classrooms as part of an alleged ‘Trojan Horse’ takeover plot of Birmingham schools, an inquiry has found. The inquiry commissioned by Birmingham City Council found evidence of religious extremism in 13 schools as school governors and teachers tried to promote and enforce radical Islamic values.

Schools put up posters warning children that if they didn’t pray they would “go to hell”, Christmas was cancelled and girls were taught that women who refused to have sex with their husbands would be “punished” by angels “from dusk to dawn”. The report found that the extremism went unchecked because the council “disastrously” prioritised community cohesion over “doing what is right”.

It concluded that there was a “determined effort” by “manipulative” governors to introduce “unacceptable” practices, “undermine” head teachers and deny students a broad and balanced education. Birmingham’s leader, apologised for the council’s handling of the scandal.

He said: “The actions of a few, including some within the council, have undermined the reputation of our great city. “We have previously shied away from tackling this problem out of a misguided fear of being accused of racism.” A separate review by Peter Clarke, the former counter-terrorism chief, found evidence of “co-ordinated, deliberate and sustained” attempts to introduce an “intolerant and aggressive Islamic ethos” in schools. Christians lie and wives must have sex or go to hell, Trojan Horse pupils told, Birmingham council a ‘disastrous failure’ over Islamism in schools

Professor Ole Hasselbalch fra Den Danske Forening fortalte i sin tale på Mosbjerg Folkefest om venstreekstremisters politisk motiverede overfald i Danmark, og om en presse, der enten fortiede eller direkte medvirkede til deres politiske kriminalitet.

Tidligere publicerede taler fra Mosbjerg: Mogens Camre: Om demografi og uduelige politikere og Morten Uhrskov: Demografi og indvandring og Hans Rustad – Tiderne skifter – og skifter hurtigt!

Frankrig forbyder anti-israelske demonstrationer

Franske myndigheder har nu draget konsekvenserne af de voldelige pro-palæstinensiske demonstrationer: I flere byer bliver demonstrationer forbudt.

I de seneste dage har der i Frankrig været en række pro-palæstinensiske demonstrationer mod israelske luftangreb på Gazastriben. Det er igen og igen kommet til optøjer og angreb på jøder eller jødiske institutioner.

Avisen “Yediot Aharonot” beretter om de stærkeste spændinger mellem jøder og muslimer i Frankrig i årevis. Politiet har nu bebudet at de ikke vil tillade en demonstration på lørdag i Paris. Også i Nice og Lille er pro-palæstinensiske demonstrationer blevet aflyst. Sorge vor Gewalt: Frankreich untersagt anti-israelische Demonstrationen (Snaphanens oversættelse) Outrage as France become first country in world to ban pro-Palestine demos. “No Palestinian flags on Brussels buses or trams”.

“Jihad City”: The Hague

With Western countries as enemies, why would jihadists need friends?

In Western Europe, cultural relativism is still the norm. There is no such thing as better or worse, there is only different. One should not consider one value superior to another value, no matter what these values actually are. And it had better be different the way one thinks it should be: not “politically incorrect.”

Former Netherlands Chief of Defense Peter van Uhm says that he respects jihadist fighters in Syria because they are fighting for an ideal. That this ideal refutes every Western ideal that he himself holds dear, apparently does not affect his apparent respect for jihadists.vDutch national law, however, has now been subordinated to European Union law. Timon Dias, Gatestone

Hamas Wants to Die

The Middle East has become “How Civilizations Die: The Reality Show.”

Spengler forstår virkelig at koge sovsen ind i den reprisetragedie Hamas genopfører hvert 3-4 år. Iøjeblikket er der ikke andet at glæde sig over, at ingen liberale demokratier har nogen sympatier for Hamas – på forskellige måder. Canadas Harper og Frankrigs Hollande spytter klart ud om terroristerne, Thorning tier og går catwalk i Bryssel, og den evige Lykketoft dummer sig som altid. Er det to sosser bange for den muslimske gadepøbel i Europa og dens deltagende venstreekstremister og neo-nazister?

Fortsæt med at læse “Ole Hasselbalch:Venstreekstreme overfald i Danmark”

“Den indre sikkerhed ikke længere kan garanteres” “Politifolk bliver angrebet hver dag” “Vi er ved slutningen af vores formåen” “Vi skal nu have hjælp fra Bremens politikere” “Hvorfor angriber indvandrerbanderne folk der fejrer fodboldverdensmesterskabet? Vi ved det ikke.” Polizei Bremen: “Die innere Sicherheit ist nicht mehr gewährleistet” (video med CCTV af angreb på bar i Bremen, tysk utekstet)

Danmarks Röst: Marcus Birro og Nathan Sachar

Et af de allerbedste afsnit i serien hidtil. Udgangspunktet er kristendom i Sverige, men det er kun afsættet. Birro siger om Sachar (citeret efter hukommelsen): “Det er mærkeligt at det klareste syn på Sverige skal komme fra en mand, der ikke har boet i landet i 43 år.” Sachar er søn af det gamle, af mange højt skattede akademimedlen Knut Ahnlund og bor i Jerusalem. Nathan Sachar kommer ind min. 24:30.

Efter de få mediereaktioner på Jalvings udsendelser at dømme, er der ikke tvivl om at man betragter interessen fra Danmark som på sin plads, men ikke ganske af den slags man kunne tænke sig, og dog ikke af større betydning end et loppebid. Jalving erklærede kærlighed til Sverige er stadig ikke gengældt fra mediebourgeoisiet. Man vænner sig til det. I norske Minerva skriver forfatteren Håkon Sandell blandt andet i Sverige forklart for nordmenn

Svenskene selv betrakter ikke Sverige som et stort land, men derimot som et svært viktig land. Det må ha sin bakgrunn i 1600-tallets østersjøvelde eller i forrige århundres ”storsvenske” politikk – men overlevet har denne seiglivede storhetsfølelsen. De fleste svensker har aldri besøkt Oslo, og i høyden har København vært åsted for et kort opphold på veien til Paris. Svensken interesser seg normalt ikke for så små og ubetydelige land. Man interesser seg ikke engang for Sverige. Det amerikanske presidentvalget er en langt større begivenhet i Sverige enn landets eget riksdagsvalg, og en hendelse som vekker langt større engasjement. En gjennomsnittlig stockholmer reiser av prinsipp bare til New York, skjønt Bangkok nå også kan godtas.

Alliansen i botten när SD rusar

Alliansen fortsätter ned i senaste Sentio och stöds nu endast av 36 procent av väljarna. De rödgröna backar med 3,4 procentenheter och tappar därmed sin majoritet. Samtidigt går SD urstarkt och får 13,5 procent. Samtiden

En interessant måling, som svenske MSM naturligvis ikke har gengivet – tilfældigvis. Med SD’s formodede stærke underrraportering, giver det mulighed for alt op til 20 % for Sverigedemokraterne. Det vil selvfølgelig give samtlige hattefeminister et besvimelsesanfald, de psykiatriske skadestuer vil blive overbelagte med svenske journalister, men det ville  ikke nødvendigvis forhindre fortsættelsen af Sveriges nationale selvmord. Hvis man forestiller sig Sverige har kastet sig ud fra Eiffeltårnet (300 meter), er der vel 150 meter til de rammer Marsmarken. Har Sverige en faldskærm på ryggen? Dét er den svenske thriller, ikke Henning Mankell og Stig Larsson.

Det ville da være rart at se etablissementet få en på bærret, men med 25 % af udenlandsk baggrund i befolkningen – 15 % født i udlandet – er den svenske nationalstat allerede historie årtier inden nogen kom på den tanke at spørge befolkningen, og den kommer aldrig tilbage, som Mona Sahlin så rigtigt har sagt.

 Det er et stort ansvar, som man må håbe beslutningstagerne kan leve op til, for hvem siger at svenskerne vil hæfte solidarisk, når lorten for alvor rammer propellen? Det kan være noget dramatisk, eller det kan være det at svenske pensioner nu er nede på 43 % af slutnønnen, og at pensionsfondene løber tør for penge i 2050. Så skal man låne, lærte min regnelærer mig. Verdens fjerde rigeste land i 1975, er nummer 35 i dag.

Og hvad sker der internt i Moderaterna efter valget, når de opdager at Reinfeldt tåbelige, helt unødvendige “aldrig-politik” over for SD sætter dem udenfor magten på ubestemt tid og giver plads til fantaster som MP, VP og FI? I Berlingske spår den forsigtige men kompetente lektor Lars Hovbakke Sørensen et Jordskredsvalg i Sverige, og det var dæleme også på høje tid. Nu kan svenske bladsmørere ikke forhale det meget længere.

Når det er meget sandsynligt, at Sverigedemokraterna vil vinde en jordskredssejr, hænger det bl.a. sammen med den markant øgede indvandring til Sverige, som har fundet sted i de seneste måneder og år. Kombineret med det faktum, at stort set samtlige de øvrige politiske partier i Riksdagen, fra venstre til højre, fortsat ikke ser en sammenhæng mellem antallet af udlændinge, der kommer til Sverige, og hvor godt integrationen lykkes. De betragter og diskuterer fortsat udlændingepolitikken på den måde, som de fleste politikere i Danmark gjorde det frem til slutningen af 1990’erne, hvor mange betragtede Dansk Folkeparti som »ikke-stuerene« på grund af dets syn på netop udlændingepolitikken.

I modsætning til de danske talere er Hans Rustad ikke kendt i den danske offentlighed, men han har i årevis fulgt den danske debat, og som redaktør for den fremragende Document.no en central skikkelse i den nordiske blogosfære. Mosbjerg Folkefest 2014: Hans Rustad – Tiderne skifter – og skifter hurtigt!

Tidligere publicerede taler fra Mosbjerg: Mogens Camre: Om demografi og uduelige politikere og Morten Uhrskov: Demografi og indvandring.

Synagogen i Paris: Gadekampe mellem arabere og jøder

Som ikke nævnt af ét eneste nordisk medie – endsige af BBC – blev en synagoge i Paris angrebet af antiisraelske demonstranter eftermiddagen den 13 juli. Inden politiet nåede at ankomme var 200 jøder spærret inde i synagogen kun bevogtet af nogle unge jøder fra blandt andet Jewish Defence League, der ikke var bevæbnede ligesom angriberne.

Angrebet var efter franske og israelske kilder meget nær på at koste menneskeliv, og da ville det muligvis have nået den danske, journalistiske bevidsthed på stranden i Tisvilde og Hornbæk og onsite ved Tour de France, som var de eneste hits Infomedia gav på søgningen “Paris” “synagoge”. Kun muligvis. Den nye video her viser, hvor voldsomme kampene var indtil politiet ankommer cirka 3/4 henne i den. You Tube synes, at videoen er så voldelig, at de kræver log in.

Paris var bare værst, men billedet i Berlin, Hamburg, Kassel, Marseille, Antwerpen, Haag, Bryssel, Stockholm og mange andre byer varsler onde tider for Europas jøder. I Haag var medierne så hensynsfulde at photoshoppe hagekorsene væk fra demonstranternes plakater. Europæiske politikeres evne til at fortrænge det, de er den direkte årsag til, virker ligeledes helt intakt. Køligt betragtet  fylder 1.2 mio europæiske jøder heller ikke meget i vælgerkorpset overfor 50 mio muslimer.

Der er en øjenvidneskildring af hvad der skete her:

My wife and I lived through the scariest experience ever. My wife couldn’t stop crying and had a panic attack. We are still shocked by what happened in the Marais district.

I can’t be silent about what happened during the last pro-Palestinian demonstration. My wife and I just walked in the Marais, with our first kid. True story: Paris in a “state of war,” the ultra-violent pro-Palestinians in the Marais district

Af Tim Pallis

Muslimer bruger mange forskellige ord for at definere deres trosfæller. Blandt andet betegnelsen Islamiyyun, som er det arabiske udtryk for “islamister”.

Mehdi Mozaffari skriver i “Islamisme. En orientalsk totalitarisme”, at betegnelsen “islamisme” første gang blev brugt af franske forfattere i slutningen af 1600. Filosoffen Voltaire siger: “Denne religion kaldes islamisme”.

Det var almindeligt i 1800-tallet på Sorbonne i Paris, at bruge “islam” og “islamisme” som to udtryk med samme betydning. Men i 1900-tallet sker der en ændring. Mozzaffari siger, at man nu ikke længere kan finde ordet “islamisme” i indexer til den tids islamforskernes værker. Han siger:

“Siden 1800-tallet er begrebet “islamisme” blevet brugt meget forskelligt af vestlige orientalister, islamologer og politologer”.

Ordet “islamisme” begynder igen at få betydning efter ayatollah Khomeini’s “islamistiske” revolution i Iran. Nu begynder man at bruge udtryk som “islamisk fundamentalisme”, “radikal islam”, “islamisk vækkelse” og “politisk islam”. “Islamisme” er nu blevet et udtryk for islamisk ekstremisme.

Man begynder at skrive om, at denne form for islam er helt anderledes end den form for islam vi altid har kendt. Men hvad det er for en forskel, er der meget uklare meninger om. Det påstås, at islamismen er mere politisk end religionen islam. Den er mere kritisk overfor Vesten og mere voldelig overfor ikke-muslimer.

Mozzafari siger:

“Efter 9/11 er brugen af ordet “islamisme” taget til blandt politikere og journalister over hele verden…..islamisme er efterhånden blevet et meget bredt og flertydigt begreb. Man taler om radikal og moderat islamisme”.

I medierne, blandt politikere og på uddandelsesinstitutionerne påstås det nu, at islamisme ikke er det samme som islam og at islamister ikke er de samme som rigtige muslimer. Det er en lille fanatisk skare, som har hijacket islam.

Mange filosoffer, historikere og religionshistorikere bruger i dag ordet “islamisme” i titlerne på deres bøger, og spørgsmålet er, om de overhovedet mener islam som grundlagt af Muhammed. Oliver Roy skelner mellem “politisk islam” og “islamisme”, da det sidste er en ny form for aktivistisk islam. Daniel Pipes skelner klart mellem islam og islamisme. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti siger:

”Dertil kommer, at islamisme, som vi for eksempel ser det på Nørrebro, ikke har noget med religion at gøre. Der er tværtimod tale om en ekstrem politisk bevægelse, som afgørende vil forandre vores land”.

Jespersen og Pittelkov skelner også mellem islam og islamister. Mon ikke de egentlig godt ved ved, at det kan man ikke. Men de gør det, fordi det ellers ville være svært at skrive om disse problemer. Lidt politisk korrekt stil skal der trods alt være tilbage.

Bruno Etienne definerer “radikal islamisme” som en islamisk kur mod al modernisering og en tilbagevenden til de “retledede” kaliffers bystat Rashidun (632-61) før ummayade kaliffatets opståen. Jeg kan ikke se, at denne definition er forskellig fra salafijja. Desuden er Rashidun en imaginær konstruktion. Mozzafari siger ganske rigtigt, at islamisme er “en regressiv ideologi, der retter sig mod fortiden (salaf)”. Idealet er Muhammeds Medina periode efterfulgt af kalifatet under de første kaliffer. Det mener jeg er en anden måde sige, at islamisme i virkeligheden er det samme som islam.

Salafister er islamister, som følger islam, som den eksisterede på Muhammeds og hans umiddelbare efterfølgere tid. Men Mozzafari mener, at islamisme som begreb er bredere end salafisme, jihadisme og fundamentalisme.

I følge Mozzafari kaldes en muslim muslim (hankøn), muslimum (flertal), muslima (hunkøn), muslimat (flertal). Det muslimste udtryk for islamister er islamiyyum (flertal), men bruges ikke i Koranen. Ordet muminun, troende, forekommer kun enkelte gange. Selv om Ayatollah Khomeini (1902-89) var shiit, brugte han også de sunnitiske betegnelser muslimin og musalmanan (persisk).

Teologerne fra de fire retsskoler brugte gennem hele islams historie heller ikke islamiyyun. Det samme ses i værker af de islamiske historikere, jurister og tænkere. De følger alle Koranen. Denne fastholden af Koranens og ahadith’s udtryksmåde gennem tiderne følges op af de moderne islamiske tænkere i det 18.,19. og 20. århunderde. Visse muslimske politikere og verdslige forfattere har imidlertid brugt Islamiyyun som er særlig betegnelse for “politiske muslimer” for hvem islam er løsningen. Her tales der om “politisk islamisme”.

Det er vigtigt at være helt klar over, at islam ikke kun er en religion i snæver forstand med blot teologisk tro, bøn og ritualer. Det er en total livsstil, der omfatter vejledning i politisk, økonomisk og social adfærd med et krav om en “islamisk stat” baseret på sharia.

Til slut i sit kapitel om oprindelsen af ordet “islamisme” definerer Mozzafari “islamisme” på følgende måde:

Islamisme er en religiøst baseret ideologi, som rummer en totalitær tolkning af islam, hvis endemål er erobringen af verden med alle midler.

I denne definition kan jeg godt undvære den indskudte sætning “som rummer en totalitær tolkning af islam”. Jeg foretrækker at sige det således:

Islam er en religiøst baseret ideologi, som rummer en totalitær politisk utopi, hvis endemål er erobringen af verden med alle midler.

Fortsæt med at læse “Hvem er islamisterne?”

Hvert år præsenteres Sommarpratare i SR P1 på et gruppebillede i den kulørte presse. Det er et orgie af ‘kulturpersonligheder’ uden én forkert mening. Man kan se hele dette års liste her. P 1 kunne ikke drømme om at invitere en person som Ingrid Carlqvist, så derfor har hun inviteret sig selv.

Fjäriln vingad syns på Haga

Sådan lød der i Københavns baggårde i 50 érne. Så blev mønterne smidt ud af vinduerne pakket ind i noget blødt, hvis de skulle ramme nogen i hovedet. Der var mange børn på brokvartererne og gaden og gårdene var deres opholdssted, for lejlighederne var små. Det var før pædagogen var opfundet, børnene socialiserede hinanden, og det gjorde de rigtig godt uden såkaldt professionelle. For nogle mønter fik jeg Bellman.

Ezra Levant: Hamas’ reign of terror

Fortsæt med at læse “Sommar PK´iter på P 1”

Af HANS RUSTAD

Journalistene Kristine Brunmark og Ole Peder Giæver har en lang artikkel i ABC Nyheter der de forsøker å finne ut sannheten om norsk-canadieren Bjørn Larsen, som spiller en tilbaketrukken rolle i det islam-kritiske miljøet.

Artikkelen er presentert som en avsløring: Ukjent nordmann (64) anti-islamsk edderkopp, ordet edderkopp er mystifiserende og skummelt. Lars Akerhaug har brukt det om en mann som trekker i trådene og sender krigere til Syria. Avsløringen her skal være at mannen er ukjent, nordmann og anti-islamist. Men artikkelen lyktes ikke bevise at Larsen er noen edderkopp. Brunmark og Giæver gjør noen fremstøt. De har åpenbart vårt i Toronto og funnet frem til kontorene til Larsens firmaer. Det virker heller puslete. Og flere virksomheter er konsentrert på samme adresse. Kanskje han ikke er så stor som det påstås? Men en slik prøving og avveining foretar ikke journalistene, og det svekker deres troverdighet. Tilbake blir ønsket om å mistenkeliggjøre og sverte, og det blir etterhvert litt for tydelig.

Brunmork og Giæver resirkulerer en masse kjent stoff om personer som de åpenbart ikke vet noe særlig om. De kompenserer for manglende kunnskap med å henge på dem odiøse negativer.

Eksempelvis blir Ezra Levant omtalt som “vert i den selverklærte, høyrepopulistiske TV-kanalen Sun News Network.” Feilen til Levant er at han er i et selskap, et møte som Brunmark og Giæver ønsker å sette i et negativt lys.

Hva er en selverklært TV-kanal? For en journalist i et land der det meste er subsidiert, er dette selvmotsigende.

Levant var i våres i København der han mottok Trykkefrihedsprisen. Han er en meget dyktig, kunnskapsrik og brennende engasjert redaktør, som arbeider mot antisemittisk propaganda, islamisters forsøk på å overta det canadiske samfunn. Mange av personene Brunmark og Giæver brennmerker spiller en slik rolle. Jeg har møtt en del av dem, sett en del på avstand og vet en del om dem. Sam Solomon, som Brunmark og Giæver foraktlig omtaler som “shariaekspert” i hermetegn, er en meget dyktig tidligere imam, som under et seminar på Sorø fortalt om sin konvertering til kristendommen. Men Brunmark og Giæver har ikke noe godt å si om noen av dem. Kun negativer.

Og når ikke det helt holder, tyr man til det som nå kalles “breiviking”, som om Daniel Pipes kan klandres for at Breivik klippet og limte inn hans tekster.

Mange av disse menneskene, Solomon og Wilders, lever med dødstrusler og må vurdere hvor de til enhver tid er. Men journalistene forsøker ikke å sette deres arbeid i relieff. Hvem er det som truer dem? Hva er det som driver dem? Hvorfor er de så engasjerte?

Den mistenkeliggjøring og svartmaling Brunmark og Giæver har som prinsipp og metode gjør at kildene lukker seg. Ingen vil snakke med mennesker som benytter enhver informasjon til å sverte.

Det er synd, for høyresiden kunne trenge utenforstående som så på dem med kritisk blikk. Virkelig høyreekstremisme finnes i dagens Europa og den er voksende. Det er vanlig at man forsøker å få innpass ved ikke å flagge hvem man er.

I tillegg finnes et behov for en mer åpen debatt på høyresiden. Det mest påtrengende spørsmål er hvordan man får folk til å engasjere seg og stå frem med sine meninger. Mye tyder på at høyreorienterte holdninger favner langt bredere enn partioppslutning viser, men den er uartikulert. Det er ikke sunt. Det skaper spillerom for krefter som spiller på andre strenger. Sympatien for Putins Russland er en slik indikator.

At Brunmark og Giæver sliter og ikke helt klarerer å holde tunga rett i munnen er det flere eksempler på. De mest pinlige er der hvor de hekter “jøde eller jødisk” på en person, der hvor det ikke er noen grunn til å nevne det, hvis det ikke er for å skape en negativ assosiasjon mellom ordet jøde og høyreorientert.

Det gjelder omtalen av David Horowitz og Nina Rosenwald, som omtales henholdsvis som “Den neokonservative jøden David Horowitz” og “Milliardærdatteren Nina Rosenwald omtales som «sugar mama» for anti-muslimsk hat”. Det siste er en tarvelig omtale av et menneske som gjør et stort filantropisk arbeid og er engasjert i Israel og frihetens sak. Norge kjenner ingen slik. Selv filantropiske stiftelser er politisk korrekte i Norge.

Brunmark og Giæver greier her på en setning å koble “milliardærdatter, “sugarmama” og “anti-muslimsk hat”. Bare ordet jøde mangler. Kan det tenkes at det er de som har et problem? Ukjent nordmann (64) anti-islamsk edderkopp

Gallerist åtalas för ”förbjudna” tavlor

Galleristen Henrik Rönnquist kommer att åtalas för hets mot folkgrupp. Hans ”brott” är att han ställde ut gatukonstnären Dan Parks bilder.

– Vore det inte bättre om polisen lade resurser på att jaga mördare, folk som skjuter folk, rånare, folk som misshandlar, folk som våldtar – än att jaga en liten gatukonstnär och hans gallerist, frågar sig Rönnquist. Dispatch

Hjælp gallerist Henrik Rönnquist

När galleristen Henrik Rönnquist skulle ha vernissage med Dan Park och hans konst så blev han inte bara åtalad för hets mot folkgrupp utan han fick även ett fönster inslaget till sitt galleri. Henrik Rönnquist har det tungt känslomässigt och ekonomiskt och behöver hjälp.

Någon krossade ett skyltfönster på galleriet förra veckan . Anledningen till glaskrossen är att troligen Dan Parks bilder men Rönnquist har även ställt ut Lars Vilks liksom många andra. Självrisken på fönstret är 9.000:- Bidrag sätts in på bankgiro 5137-0419. Alternativt på Danske bank kontonummer 1359 01 384 91.   Petterson

Hakelius skrev en krönika om att danskar kan vara chauvinistiska idioter men att svenskar är det hela ­ tiden, utan att ens begripa det i sin prudentliga självgodhet. Johan Hakelius pratar bla. om svensk mentalitet och varför debatten blir så likriktad. Mikael Jalving

Der er så mange fine pointer og små nuancer i dag, at her er forkundskaber nok nødvendige. For eksempel at i Sverige er noget ‘rätt’, hvorfor man til daglig kan tale om ‘retfærdighed’ uden at specificere om den er juridisk, gudommelig, poetisk eller noget andet. Eller det svenske selvbillede, der er ude at takt med virkeligheden. Sverige er, som Danmark, et stammesamfund, bare en meget anderledes stamme, som vi ved, der har et ben i begge stammer. Sverige er et meget svært samfund at komme ind i, modsat den officielle fortælling. Selv danskere og nordmænd skal øve sig i en nogle år. Historikeren Herman Lindqvist trak det hårdt op, da han skrev:

Sverige och Danmark ligger så nära varandra, men de kulturella skillnaderna är mycket stora. Huvudproblemet är inte språket. Chefen för det danska Nordea Peter Lybecker sa så här: ”Innan jag begav mig in i fusionsarbetet som senare resulterade i Nordea trodde jag att den största skillnaden mellan danskar och svenskar var språket. Nu vet jag att det är den enda lik­heten.”

Midt i mellem har vi skåningene, de har deres helt egen stamme. Eller pointerne omkring det ‘totalitære’ Sverige, om det polariserede Sverige,  om hvorfor ‘konservativ’ er et skældsord, om ubehaget ved debat, der jo er svær at undertrykke efter nettes ankomst, hvorfor noget må afskrives som ‘had.’ Også allle nichespørgsmålene, der trækkes ind i den officielle samtale, som  om de havde stor betydning for alle: Insemination af lesbiske, homoseksualitet, der berører to procent af befolkningen, men som man skulle tro berørte 80 procent.

 Alt sammen subtilt og godt set, her kommer alle nuancerne med og så er det selvfølgelig kærligt beskrevet. Hakelius slalommer dog dygtigt udenom Sverige uproportionalt stor indvandring og dens konsekvenser for mindre velklædte svenskere. Han mener, at indvandringsmodstanden i virkeligheden er en samlegruppe for misfornøjede mennesker af alle slags. Virkelig?  Der er dem, der mener han er en glat ål og en overlever, en halvhjertet oprører, der ikke på vilkår vil forlade etablissementet, og her fik Jalving ikke ålen i rusen. Hakelius er gransket nærmere i Söndagskrönika: Sektlandet Sverige

Hamed Abdel Samad vil forlade Tyskland

Islamkritikeren, politologen Hamed Abdel-Samad har skrevet, han har planer om at forlade Tyskland. “Tyskland bliver hele tiden mindre behageligt for folk som mig,” skriver han på Facebook. Det er ikke en anklage, men en advarsel. Ja, jeg er træt og kan ikke længere holde til presset, men jeg er ikke bitter. Det er til syvende og sidst min egen beslutning, og jeg fortryder den ikke! Det er på tide til at lede efter et nyt hjem, hvor jeg kan finde en lidt “normalitet ” og fred, og kan bevæge mig uden politibeskyttelse.”

Abdel-Samad er kendt for sin skarpe kritik af islam, som han sammenligner med fascismen. For dette har han fået dødstrusler. Sidste år ville også f.eks. den egyptiske prædikant Assem Abdel Maged dræbe ham for profetfornærmelse efter et foredrag i Kairo.

Islamkenderen Abdel-Samad har tidligere sagt, at offentligheden er vildledt, når den tror, at islam og demokrati er forenelige. Islamkritiker Abdel-Samad verläßt Deutschland (Snaphanens oversættelse)

Hamed Abdel Samad er dansk gift men flytter nok snarere til USA., hele Europa er ved at blive for farligt for højprofilerede islamkritikere, der har meget af livet foran sig. Se også Hamed Abdel-Samad i København og video ©Hamed Abdel Samad, Copenhagen, Cinemateket 2011

Den store pianist Friedrich Gulda blev født i Wien i 1930, og han fik sit ønske opfyldt, at dø på Mozarts fødselsdag den 27 januar – år 2000. Han var et verdensnavn, da han fandt, at kompositionsmusikken og hele sceneriet omkring den strammede, så han havde svært ved at få luft. Han udvidede sig selv med jazzen og egne kompositioner, og skiftede til løsere tøj. Iøvrigt gjorde han som det passede ham. Engang tog han en nøgen veninde med på scenen, en anden gang blev han bare væk, fordi han faldt over noget interessantere på vej til koncerten. Her spiller han læderbukserne af Jim Morrison.

Jeg har kendt til the Doors siden de debuterede, jeg har besøgt ham på Cimetière du Père-Lachaise. Han ville have været digter, og der er takter i hans tekster. Hvor god han ville være blevet, finder vi aldrig ud af. Hans indtag af alkohol og stoffer kom digteren i ham i forkøbet. Her besøger Ray Manzarek & Robby Krieger fra the Doors hans grav i Paris i 2011 som gamle mænd. Politiken må ned under læs mere mærket. Den er ikke til at holde ud.

Egypt: “Hamas, we are sick and tired of you”

Fortsæt med at læse “Friedrich Gulda: Variationer over Light my Fire”