I går skrev Jenny Madestam: Tvinga kommunerna att ta emot flyktingar. Én af de effekter en sådan lov kunne få, var at det oprør der længe har småulmet i Moderaterna, vil bryde ud i lys lue. Deres rige kommuner vil ikke acceptere det. Man kan hive tæppet væk under de ubemidlede, men ikke under the upper ten. Vi vil nok opleve Reinfeldt lade som om, han ikke har hørt forslaget. Indslaget er så elegant og respektløst lavet, at man straks hører, det ikke er noget svensk main-stream medie. Granskning Sverige  kæmper en tabt kamp, men de gør det godt.

Sandviken presenterade nyligen en rapport att invandringen ärlönsam för kommunen. Integrationsminister Erik Ullenhag twittrade “Sandviken påminner oss om vi blir rikare av öppenhet”. En annan folkpartist, Birgitta Ohlsson kommenterade “Invandring är frihetsvinst för individen, välfärdsvinst för kommunen och kompetensvinst för företagen”. Problemet, mitt i allt jublande, var att det inte stämde med verkligheten.

Det visar sig att Sveriges kommuner blöder pengar. Av landets 290 kommuner är det mindre än 10 kommuner som är självförsörjande. För att dölja detta finns det flera statliga utjämningssystem, vilket innebär att staten betalar kommunernas skulder. Ju sämre en kommun går, ju mer får man i bidrag. Trots detta statliga bidrag lyckas många kommuner ändå inte ens få sin årliga budget och resultatrapport att gå ihop.

“Du er racist, hvis du siger araberne er racister”

…når de forfølger jøder, homoseksuelle eller oprindelige svenskere,” hvad de gør i stor udstrækning samtidigt som det bagatelliseres. Den udprægede venstrefløjsavis Information har et glimrende interview med sverigedemokraten, magister i statsvidenskab Nima Gholam Ali Pour. Avisens læsere vil spærre øjnene op. Det sigende ved interviewet er blandt andet, at det ikke kunne have stået i nogen svensk avis uanset hvilken politisk obervans den påkalder sig for, for som Gholam siger “pressen her i landet er en integreret del af partisystemet. Og man har undertegnet en klientaftale med de reaktionære indvandrerorganisationer.” Derfor er svenske medier hvad angår  fremmedpolitik ikke til at skelne fra hinanden. Nul ‘mångfald’ der.

Antiracismen er en fortrængningsmekanisme, der skal forhindre kritik af multikulturalismen og af indvandrerracismen, siger den svenske samfundsdebattør, blogger og partiaktivist Nima Gholam Ali Pour i en samtale med forfatteren Jens Martin Eriksen [..]

»Antisemitisme er et stort problem her i Malmø, men det bliver ikke behandlet i pressen, fordi det er arabere, der står for det. Og du kan ikke gå op mod dette her i Sverige, for så får du straks at vide, at du ’ikke må generalisere’. Du må ikke sige noget om arabernes antisemitisme her i Malmø, for så er du racist. Du er med andre ord racist, hvis du siger araberne er racister! Det er så pinligt her i Sverige, at indvandrere er racistiske, at det end ikke må nævnes. Moderaterne her i byen tog fat på problemet og efterlyste en handlingsplan mod specifikt antisemitisme, siden det nu var jøderne her i byen, som blev ramt. Men en sådan plan modsatte socialdemokraterne og venstrefløjen sig. De ville ikke nævne antisemitisme, for det ville vise alle, hvem man pegede på som gerningsmænd. De ville kun have en handlingsplan, hvis en sådan behandlede racisme helt generelt. På denne måde kunne socialdemokraterne og venstrefløjen undgå at kritisere deres samarbejdspartnere.«

Fortsæt med at læse “290 svenske kommuner bløder økonomisk”

Jeg nævnte en passant nedenfor de tusindvis af svenskere, der har forladt de mest indvandringsbelastede svenske byer. Der er enkelt avis artikler om dem, men det er ikke svært at finde personlige beretninger på nettet om, hvorfor denne eller hin forlod Gøteborg eller Stockholm. For allerede 12 år siden havde Sydsvenskan artiklerne Malmöbor flyttar bort från invandrarna, Så tycker utflyttarna om invandrare, med ærlige svar på en kommunal enquete. De er nu fjernet af avisen, men man kan i en anden stadig læse Rekordstor flyttström från Malmö, 18.000 personer var det det år, hvad der er meget for en lidt større provinsby.

Da jeg så denne rapport fra Tunnelebanen i Stockholm, kom jeg til at tænke på en ven, der har en gammel veninde i på Södermalm i Stockholm, en professor, jeg selv kun kender fra pressen. Fordi hun ikke længere tør tage Tunnelbanen, er hun nu flyttet udenfor byen, så hun kan bile til arbejde. Hun er én af antagelig flere hundredetusinde svenskere, og der findes ikke noget pænere udtryk end internt fordrevne for dem. Videoen indeholder tre episoder fra Tunnelbanen.

Dette år kender jeg to, der vil forlade  Malmø, og en der har gjort det. Den ene var egentlig for ubemidlet og syg til at flygte fra sit kvarter, men det lykkedes hende tilsidst. Hun flygtede ikke af diffus angst, men fra konkret chikane og trusler fra indvandrere. Tilbage bliver de mest underprivilligerede, det er hvad den svenske, sociale solidaritet går ud på i virkeligheden: Bunden tager skraldet, truslerne, bomberne, skyderierne. At de endnu ikke har rejst sig voldsomt imod det, betyder ikke, at de aldrig vil gøre det. Så må deres Gud beskytte politikere og journalister, for andre vil ikke gøre det.

40 jihadister har kommit hem till Sverige från Syrien

Den 27 maj gav Säkerhetspolisen nya siffror på hur många man antar har rest till Syrien för att kriga med grupper inspirerade av al-Qaida. “Runt 80”, berättade Säpochefen Anders Thornberg i en stor intervju med Reuters. För första gången gav också Säpo en uppskattning av antalet döda jihadister från Sverige. “Omkring 20” hette det i samma intervju.

Idag kompletterade Säkerhetspolisen uppgifterna med en artikel skriven av analyschefen på kontraterrorismenheten Jonathan Peste, “Reflektioner om al-Qaidainspirerat resande till Syrien”. Här kommer det verkliga bombnedslaget, om uttrycket ursäktas, till nyhet:

“Minst 80 personer har rest till Syrien och anslutit sig till al-Qaidainspirerade grupper för att strida. Drygt hälften av dessa har återvänt till Sverige …”

Givet historiken från tidigare jihadistiska konfliktzoner kan vi förvänta oss att några av Syrienresenärerna kommer begå, eller försöka begå, terroristbrott på hemmaplan. Den norske forskaren Thomas Hegghammers beräkningar ger vid handen att i snitt en av nio jihadresenärer blir inblandade i terrorplotter efter hemkomsten. Frågan är inte om, utan när. Per Gudmundsson

“The End of the Humanitarian Superpower”

Den trods alt delvist anerkendte Merit Wager,der har en særlig ekspertise på området, skriver en sammenfatning af den svenske situation. Det er åbenlyst, at den hidtidige svenske såkaldte asylpolitik og andre samfundsfunktioner nærmer sig et bredspektret systemkollaps. Det spændende i dette valgår er, om svenske vælgere vil være nådige og gå ind og stoppe medier og politikere fra at foranstalte den endelige katastrofe. Selv er de uden for pædagogisk rækkevidde for enkle fakta, som en del svenskere har set komme i over tyve år.

Ved dette valg, burde den svenske presse fortælle læserne, at de nu er nået til det stadium, hvor det gælder om at redde det af landet, der reddes kan. Det gør den naturligvis ikke. Den opfordrer til tvang over for kommuner, der ikke tager ansvar dvs. “flygtninge” nok.  Merit Wager giver en kort opsummering af situationen på engelsk:
************

Under the above headline I will write about Sweden as one of the countries in the EU that receives the most asylum seekers.

“Sweden is a humanitarian superpower.”
Carl Bildt, Foreign Minister, Sweden

Sweden, a small country of only 9,5 million people, is the second largest receiver of asylum seekers in the EU (54.259 in 2013). Only Germany, with a population of 82 million, receives more asylum seekers than Sweden (109.580 in 2013).

Because of the vast number of asylum seekers in Sweden, with and without reasons for applying for protection, the possibilities of investigating who they really are, where they come from and why they come, are limited. Approximately 92 per cent do not show correct identification documents, or any identification documents at all… It is a great strain on a small country to support and find housing for so many people (and subsequently also their relatives).

A concerned citizen tells of a “asylum accommodation from hell”:

“At an information meeting with the Swedish Migration Board in our little village with a population of 800 people, we were told that we will have to accept to take in between 50 and 100 new asylum seekers, totalling a number of asylum seekers between 200 and 400, including those who have arrived earlier. A comparison shows that it would be as if the city of Stockholm, at short notice and with no time for preparations and no resources, would receive between 20,625 and 165,000 asylum seekers.

Fortsæt med at læse “Internt fordrevne svenskere”

En lille stikpille det det svenske gay-pride-segment, hvilket vil sige alle, der ikke vil gå i indre eksil.

Modeskaberen Jim Lyngvild, der i en årrække har været personlig ven med Dansk Folkeparti ‘s tidligere leder – Pia Kjærsgaard – har taget et interessant portrætfoto af Pia Kjærsgaard. Om portrættet skriver Jim Lyngvild på sin Facebook profil:

“Og sådan blev mit seneste FOTO af mor Pia! Jeg er faktisk ret stolt! Hvad siger du…? Har hun en “ræv bag øret” den hotte lady!” Den Fri

France deports Tunisian for recruiting jihadists for Syria

France announced Saturday that it has deported a Tunisian who was accused of recruiting young jihadists to fight in Syria, deeming him a threat to national security. The interior ministry said the 28-year-old was expelled to Tunisia on Thursday “as a matter of absolute urgency in view of the threat that his presence posed for public safety and state security.”

A French official said the Tunisian “played a central role in the recruitment of young jihadists” in the southeastern French city of Grenoble. He is suspected of having taken part in the recruitment of young jihadists who were trained in Tunisia before being sent to Syria. AFP

I Tyskland: Some 100 Syrian Fighters Have Already Returned. I Skandinavien tænker vi: Det går sgu nok, indtil vi får tid til at beskæftige os med det. Hvad siger nordiske jøder, der står i forreste skudlinje? Alt for lidt. Norge har idag fremlagt 30 punkter mod ‘radikalisme’. De indbefatter “blant annet politiet, barnevernet, skolen, helsevesenet, fritidsklubber, Arbeids- og velferdsforvaltningen, utlendingsforvaltningen og kriminalomsorgen.” Nordmændene mener “det er et politisk problem.” Jeg skulle mene, det indtil videre er et muslimsk og et demografisk problem, hvilket  ikke betyder at der ikke er risiko for, at den fortsatte masseindvandring vil skabe egentlig rationelle,  nationale ekstremister. Breivik var for afvigende, til at være en sådan. De vil være fremkaldt af politikernes tonedøvhed, uvidenhed og ligegyldighed.

Inför valet nämns ofta skolan som en av de viktigaste frågorna och debatten om elevernas kunskapsnivå är ständigt pågående. På fordonsprogrammet på ett gymnasium i Stockholm berättar läraren att flera av eleverna i årskurs ett på gymnasiet inte kan klockan. Han tycker också att det har blivit svårare att upptäcka vad eleverna kan och inte kan eftersom de sällan frågar när de inte vet, säger han. Hör Randi Mossige Norheims reportage från gymnasiet i Stockholm. Hør Gymnasieelever kan inte klockan. (4:44 min)

Det svenske gymnasium er et enhedgymnasium, det gamle elitegymnasium afskaffedes allerede i 1971.  Det er meningen, at enhver nok så alternativ alternativ begavelse skal kunne frekventere det, for at ingen unge skal føle sig finere og klogere end andre. Fordonsprogrammet er således kommende automekanikere m.m., der som man kan høre er godt befolket med “ny-svenskere.” Allegevel er der rigtig mange kommuner i Sverige, hvor de unge er så alternativt begavede, at de ikke engang kan optages på dette lighedsgymnasium, hvor man altså ikke behøver kunne klokken heller. Kuren mod elendigheden, skal være at pynte på tallene. En gymnasilærer er blevet anmeldt til skolekommisionen, fordi han har givet for mange dårlige karakterer. Svensk offentlighed er et selvindbildningens teater.

Man ser på Karta över obehöriga elever till gymnasiet at det netop er de kommuner, hvor ‘nysvenskere’ inden for ret få årtier, kommer i flertal. Det er denne intelligensreserve, der er Sveriges umiddelbare fremtid, om hvilken Mogens Camre for nylig sagde:”Dette mærkelige Sverige, som enten går til grunde som moderne, oplyst samfund eller ender i en borgerkrig.” Camre kan meget vel få ret i begge dele, hvis jeg skal gætte også.

Tidligere har man om det svenske kundskabsstyrt kunnet læse bla. prof Dick Harrisons “Kränkta av fakta” og “Svenske universitetsstudenter er på tretten-års niveau.” For få dage kunne man se, at Svenska elever står för den största nedgången i PISA i flera dominerande kunskapsområden. Det er naturligvis den store tilførelse af lavtmotiverede og  elever fra lav-IQ lande, men det vil ingen svensk politiker adressere. De besegler dermed Sveriges skæbne som en moderne – tør man sige ‘vidensnation’?

Man kan benytte lejligheden til at genopfriske, i hvilken takt svenskerne vil blive indvandret ud af deres land. At det der foregår, i virkeligheden falder under de fleste, vedtagne definitioner af “folkemord”, nemlig erstatning af en befolkning med en anden, synes ikke at have slået særlig mange endnu. Det vil det komme til.

Til Sveriges særlige tilfælde, burde man måske opfinde den juridiske term “folkeselvmord.” Hvis nogen vil indvende, at de da ikke bliver fordrevet, kender de intet til de hundredetusinder af svenskere, som er internt fordrevet fra Stockholm, Malmø, Gøteborg, Sødertälje, eller de 50.000 der forlader landet om året. Det har pågået i årtier, og det er formentlig kun den spæde begyndelse, vi har set.  Utländsk bakgrund i alla kommuner 2050

Tyskland: Hver femte tyrker får ingen afsluttende skoleeksamen

Den nye uddannelsesberetning fremlægger foruroligende tal for gruppen ​​tyske tyrkere. Forandring sker meget langsomt. At nå dem, bliver svært – men det er helt afgørende for fremtiden.

Således skiller ​​tyrkere i Tyskland skiller sig særligt ud blandt alle indvandrere. Ikke kun når det kommer til erhvervskompetence, men også det gælder afsluttende skoleresultater, ser det ikke godt ud. Mere end 20 procent af de unge kvinder har ikke engang en bestået eksamen. Mændenes resultater ligger lidt derunder.(…)

Marcus Hasselhorf fra Deutsches Institut für Internationale Pädagogische Forschung, finder det yderst problematisk, at tyrkiske børn normalt kommer ind i det tidlige uddannelsessystem for børn to år senere end tyske børn “. Nøglen ligger i den tidlige barndom.” Ofte er forsinket sproglig udvikling grunden til, at børnene får det sværere i skolen. (…)

Halvdelen af udlændinge havner i overgangssystemet

Dette system er en serie af tilbud, der er beregnet til at forberede sig bedre til en erhvervsuddannelse. I virkeligheden er det ikke frivilligt, men obligatorisk for dem, der får nogen læreplads. Hvert år går der stadig en kvart million unge i dette system. 2003 omkring gik der 500.000 – Selv om det er mindsket i årevis, er antallet dog stadig højere end dem, der hvert år begynder i skolen.

Af de nytilkomne i overgangssystemet udgjorde udlændinge i 2012 46.5 procent, mens tyskere udgjorde 24.4 procent. Særligt vanskeligt er det for dem, der slet ingen afsluttende skoleeksamen har. Jeder fünfte junge Deutschtürke ohne Schulabschluss (Snaphanens oversættelse)

(Klik .f helskærm)

Sommerting – Alene ikke ensom

Hvad der sker, vides ikke på forhånd. Det er improvisationer, som musikken indrammer, fremhæver, løfter og tilpasser sig. Hvor begrebet spoken word ofte dækker over digte sat til musik, er der hos trioen Leth, Simpson & Toksvig rent faktisk tale om det talte ord på stramt redigeret slap line.

Nyt album fra Leth, Toksvig og Simpson er en milepæl i spoken word-genren

Fortsæt med at læse “Sommerting”

Efter Spencers analyse af det morads der nu tegner sig også i Irak *, hvor valget står mellem pest og kolera,  passer dagens tekst fra Støvring. Det liberale Vesten er en undtagelse i verden i dag, og det er en historisk undtagelse. Det kan forsvinde med et fingerknips.

Jeg har rejst, boet og arbejdet i 52 lande, og har færdedes blandt søfolk, ludere om lommetyve til de mest obskønt rige. Vi er alle mere bundet af vores kultur, vores snævre sociale omgang og vores miljø, end vi gør os klart, og det er min erfaring, at eliterne er de allermest bundne og provinsielle. Havde de ikke været det, havde vi været forskånet for meget.

Lige som man skal spørge en taxichauffør om en by – og jeg har kørt taxi – skal man spørge en sømand om verden, før man spørger en minister eller en præsident. Jeg kom også rigtig fint ud af det med min gamle nabo, Preben Møller Hansen (foto foran hans Danske Kro), han havde et erfaringsbaseret, virkelighedsnært syn på islam.

Foragten for vores dekadence, ugudelighed og æreløshed har længe været kendt, ikke mindst i de muslimske miljøer i Vesten. Der er en pris at betale for de liberale goder – og andre ønsker ikke at betale den pris.

Universalismen har et fast tag i mange mennesker her i Vesten. Men universalismen er ikke kun forkert, den er også skadelig. Den har skabt et forstyrret verdensbillede og en overdreven tro på egen betydning kombineret med en resignation i forhold til at få orden i vores eget hus. Men hvad er universalisme, og hvorfor bør vi skrotte den?

Universalismen er den opfattelse, at de fleste mennesker i andre kulturer bekender sig til vores liberale værdier og ønsker at leve efter dem, hvis de kunne få lov til det. Og hvis de ikke ønsker det, ja, så tager de fejl og kan gennem oplysning komme til at indse, at liberale værdier er de bedste. Ikke kun for Vesten, men også for resten. Men andre kulturer er ikke-vestlige, nogle endda anti-vestlige. Her kommer fire eksempler.

Fortsæt med at læse “Vesten er ikke universel – vi er alene i verden”

Den formodede gerningsmand til skyderiet på det jødiske museum i Bruxelles har meddelt, at han ikke vil modsætte sig en udlevering til belgiske myndigheder, da han ikke vil udleveres til andre. Mehdi Nemmouche vil blive udleveret til Belgien den 26 juni.

“Jeg har ikke noget imod at overgive mig til de belgiske myndigheder”, hvis Belgien forsikrer mig om, at de vil ikke udlevere mig til et tredjeland,” sagde den fransk-algeriske 29 årige ved en afhøring, som varede omkring 45 minutter. Hans advokat Apolin Pepiezep henviste til en “risiko udlevering” til tredjeland. “Det er muligt, at hr. Nemmouche vil blive udleveret fra Belgien til et tredjeland,” sagde han. To af de døde i massakren den maj 24 mennesker var israelere.

“Min klient er fransk, han blev anholdt i Frankrig og et af ofrene er fransk statsborger,” sagde advokaten under retsmødet, han foretrækker en retssag ved en fransk domstol.

Med en lukket, udtryksløs mine i et ubarberet ansigt og iført en stubbe ansigt, gjorde Nemmouche sin entré i retten i det han kastede håndkys til de medlemmer af hans omgangskreds, der var mødt op. Mehdi Nemmouche sera fixé le 26 juin sur son éventuelle remise à la Belgique (Snaphanens oversættelse)

Siden Brysselterroren har der været flere tilfælde af den sædvanlige, muslimske hverdagsterror: 2 Jewish Teens Wearing Kippahs Tear-Gassed in Paris Suburb, Attacked by ‘North African’ Gang Captured on Video, Gang of youths taser French Jew at Paris monument, Man With Ax Chases Jewish Teens in Paris, den slags, Politiken fortæller sine læsere, skyldes ‘populistiske’ DF’ere og rabiate bloggere som undertegnede.

Fra det hjemlige terroroverdrev er en Dansker dræbt i selvmordsaktion i Irak-offensiv og i Århus lyver to dømte somaliere så stærkt som en hest kan rende: Anklager: Jeg giver ikke en døjt for terrorforklaring. Hvor svært skal det være? Terrordømte skal fratages statsborgerskab og udvises, vi kan ikke forsvare over for efterkommerne,  at ophobe den slags mennesker.

Svensk presses vellykkede selvmord

De svenska dagstidningarna fortsätter att minska i räckvidd. Värst drabbad är Sydsvenskan som har förlorat 50.000 läsare – det vill säga nästan var femte – jämfört med förra året. Orvesto Konsuments senaste mätning visar att även de rikstäckande dagstidningarna fortsätter att se sin räckvidd rasa – om än i något långsammare takt. Sydsvenskan tappade var femte läsare

To af de allerværste megafoner for magten og bortgivelsen af landet, Sydsvenskan og Helsingborgs Dagblad, har måttet slå sig sammen og fyrer 200 medarbejdere ved fusionen. En anden yndlingsaversion, Aftonbladet, har tabt 12.4 procent af sine læsere på kun et år. Kan AB ikke gøre det lidt bedre næste år? Mit hjerte ville ikke have blødt mere, hvis Land og Folk og Fædrelandet havde måttet fusionere i sin tid.

Det er denne presse, der inden internettets ankomst sad blytungt på al meningsdannelse i landet og smed enhver kritik af den allerede da suicidale fremmepolitik i papirkurven. Nu da meningsmonopolet er røget, er de gået over til forfølgelse og chikane af anderledes tænkende. Værre kryb og luderpak findes ikke i hele Europa. Den dag oplagstallene udkommer, burde være national flagdag i Sverige. Den svenske pressestøtte på over en halv milliard kan forhøjes, og jeg forestiller mig at endemålet er 100 procent statsbetalte aviser uden én eneste læser.

Killing Them Softly: Theodore Dalrymple om dødsstraffen

Jeg har siden Breiviks forbrydelser fra tid til anden diskuteret dødsstraffen her, mest med mig selv og en af de personligt berørte fra Norge, Fjordman, der selvfølgelig har lidt mindre tab en de tusinder af pårørende. Ingen andre vil røre ved emnet. Dalrymple har ingen berøringsangst og han tangerer her flere af mine argumenter, mere eloquent, naturligvis. Fra Law and Liberty:

Fortsæt med at læse “Mehdi Nemmouche frygter udlevering til Israel”

Kunstneren Uwe Max Jensen skriver i: Kunstner genopfører Verdens oprindelse på Musée d’Orsay; slæbt væk af politi: 29. maj besøgte performancekunstneren Deborah De Robertis kunstmuseet Musée d’Orsay i Paris, hvor hun satte sig foran Gustave Courbet ‘s berygtede maleri L’Origine du monde (Verdens oprindelse, red.) og genskabte motivet ved at blotte sin kusse. I en video fra happeningen med titlen Mirror of Origin kan kunstneren ses iklædt en guldpailletkjole, mens hun fremviser sit skød. Samtidig slår museets sikkerhedsvagter ring om kunstneren og forsøger at genne publikum ud af udstillingssalen. Først ser man dog, at museumspublikummet klapper af hende.  Deborah De Robertis blev til sidst fjernet af politiet, og museet og to vagter har indgivet klager over kunstneren på grund af seksuel ekshibitionisme. Kunstneren afviser anklagerne om seksuel ekshibitionisme. Hun mener, at hun har tilføjet Courbet’s værk en ekstra dimension:

“If you ignore the context, you could construe this performance as an act of exhibitionism, but what I did was not an impulsive act.” “There is a gap in art history, the absent point of view of the object of the gaze. In his realist painting, the painter shows the open legs, but the vagina remains closed. He does not reveal the hole, that is to say, the eye. I am not showing my vagina, but I am revealing what we do not see in the painting, the eye of the vagina, the black hole, this concealed eye, this chasm, which, beyond the flesh, refers to infinity, to the origin of the origin,” siger Deborah De Robertis til Luxemburger Wort.

I en pressemeddelelse afviser Musée d’Orsay kunstnerens udlægning og opfatter performancen som et udtryk for manglende respekt:

“This is a typical case of disrespecting the museum’s rules, whether for a performance or not.” “No request for authorization was filed with us. And even if it had been, it’s not certain we would have accepted it as that may have upset our visitors.”

Uwe er fagmanden, og synes godt om forestillingen. Det gør jeg også som lægmand: Deborah De Robertis uafficerede, uskyldsrene udtryk, det klappende publikum, de paniske vagter, teksten der messer i baggrunden til Schuberts Ave Maria. Der sidder hun stenroligt i centrum og lader verden oprinde under stor ståhej. Hun har poesi og værdighed.

Jeg kan også jeg lide den fordi den vil sætte den slags frisindede menneskers frisind på prøve, som jeg ikke kan fordrage: Feminister og afdøde Politiken-chefredaktører. Endelig har den den pointe, at jeg aldrig bringer videoer, jeg ikke selv kan udholde at se på. Ikke én eneste af denne verdens steninger, afhuggede hovedet, summariske henrettelser og alt det andet, der er derude, der kun tjener til at berøve os livsmodet, som vi har så rigeligt brug for i forvejen. (Musée d’Orsay er den gamle banegård Gare d’Orsay, først museum fra 1986. Et must på en tur Paris tur, lige over for Tuilerierne og en anden museumsperle, Jeau de Paume.)

Terrordømt ‘svensker’ kæmper i Syrien

Mirsad Bektasevic også kendt som “Maximus”, blev kendt under Terrorsagen fra Glostrup i 2005. Den var den svenske efterretningstjeneste, Säpo, der tippede bosniske myndigheder. Säpo øser vand ud af politikernes synkende båd med en thekop. Man må formode at chefen, Anders Thornberg, er så politisk udpeget, at han ikke minder svenske politikere, om det ansvar de kan pådrage sig for tab af menneskeliv i Sverige fra den ene time til den anden. Et fingerknips fra Mellemøsten kan forandre deres liv for altid.(Foto: Mirsad Bektasevic den 2 maj 2014.)

Den svenske medborgaren Mirsad Bektasevic dömdes 2007 för terroristbrott av riksdomstolen för Bosnien och Hercegovina, efter att ha gripits med vapen, sprängmedel, bombmanualer, självmordsbombarbälte samt videotestamente i en lägenhet i Sarajevo. Straffet blev fängelse i 8 år och 4 månader. 2009 överfördes han till svenskt fängelse. Han frigavs villkorligt den 10 maj 2011, med en prövotid som gick ut i maj i år.

De senaste åren i Sverige har stundtals varit värda att bevaka. Exempelvis dömdes Bektasevic 2013 i Göteborgs tingsrätt för grovt vapenbrott. En annan omständighet värd att notera har varit att Bektasevic en tid har varit folkbokförd hos den svensksomaliske Shabaab-medlemmen Mohamoud Jama. På Facebook har det varit tydligt att Bektasevic fortfarande umgås i jihadistiska kretsar – inte minst genom kommunikationen med krigarna i Syrien. Mirsad Bektasevic poserar med vapen i Syrien

“Vi skulle have udvist dem for årtier siden”

Chefredaktør Anne Knudsen er en besindig samfundsstøtte, når hun skriver en sådan leder, lægger man mærke til det. Desværre for hende og os andre, er Folketinget taget på sommerferie og får ikke forebygget nogen jihadist-mord i Danmark de første par måneder, ligesom det meget hypede EU-valg heller ikke syntes, det skulle handle om den akutte situation i Middelhavet. Nøjagtigt som forudset af undertegnede. Der gik mere presserende “højepopulister” og boxershorts i det hele. De har så underlige ting for i politik og  og danske medier.

DANMARK har en lang tradition for at være uhyre skødesløs, når det drejer sig om samfundsfjender. Først længe efter, at karikaturkrisen havde hærget, gik det op for danskerne, at vi havde nogle af verdens mest rabiate, islamistiske imamer til at prædike jihad ved fredagsbønnen. At vi på dansk jord husede et af verdens ledende jihadist-forlag, og at vi i Danmark gav kommunale tilskud til konferencer, hvor netværket af terrorforberedende islamistgrupper kunne mødes. Vi havde troet, den slags kun fandt sted i andre, større lande eller i fiktionens verden.

Fortsæt med at læse “Savages”

Almelo, Holland: Christian Democrat Parliamentarian Pieter Omzigt said that various slogans shouted during a demonstration by Turks against a monument in Almelo memorializing the Turkish genocide of the Armenians were scandalous. He gave as an example the slogan “Karabach will become the mass grave of the Armenian.”

It was shouted by a speaker and repeated by the public. Omzigt also said that members of a military band who wore Ottoman uniforms were a provocation in view of the fact that the genocide was carried out under the Ottoman rule. Omzigt together with four other parties, SGP, CU, SP and PVV have asked the government whether they know anything about Turkish government pressure on mosques, foundations and organizations to participate in the demonstration. These parliamentarians also want Foreign Minister Timmermans to discuss the demonstration with his Turkish colleague. Parliamentarian: Scandalous Behavior of Turks during Demonstration fra ‘Leuzen tijdens demonstratie Turken in Almelo waren schandelijk’

En skola i upplösning

Journalisten Thomas Petersson tog ett vikariat på ett högstadium i Stockholm. Han var inställd på att det skulle bli tufft – men inte på att möta en svensk skola i upplösning. ”Mitt brutala uppvaknande pågår under hela min tid på skolan”, skriver han.

I dagarna går tiotusentals elever på sommarlov. Betygen är satta och för många är framtiden utstakad. Långt ifrån alla har anledning att fira.

Vårterminen 2014 arbetar jag för första gången som lärare i den svenska grundskolan. Under närmare fem månader färdas jag söder­ut, längs tunnelbanans röda linje. Den första veckan sover jag knappt alls på nätterna. Ångesten inför min plötsliga lärargärning i en av Stockholms södra förorter har mig i sitt grepp. Jag hade förväntat mig att det skulle bli tufft, men inte detta. Ska jag fortsätta? Ge upp?

…Händelse läggs till händelse och allra mest slås jag av elevernas attityd och avsaknad av respekt. Bristen på elevansvar, och bristen på regler och konsekvenser från lärarnas och skolledningens sida. En del har ytterkläderna på sig under lektionerna, mössor och jackor. Elever kommer och går, lite hur som helst. Tuggummin tuggas. Elever brottas med varandra. Hög musik på. Några dansar på borden. Ögon stirrar stint in i mobilerna. Spottloskor på golvet. De skriker. Brölar. Okvädingsord riktas mot katedern…Läs resten på DN

Det är intressant att en arbetslös journalist hamnar i verkligheten bland våra pensionsräddare och det sätt han beskriver verkligheten på, den beskrev han troligen inte på samma sätt när han var journalist…

Ovanstående är från dagens skola, nedan några artiklar av Christina Claesson från förra seklet, 1999-2002, som kan jämföras med dagens DN-artikel om skolan…Pettersons  (11 juni 2014: Svenska elever tappar mest i hela världen.)