Egentlig holder jeg ferie. Det er Jalvings skyld, jeg overhovedet kommer forbi, og det skal han høre for, hvis jeg møder ham. I dag er Danmarks Röst en sammenfatning af de hidtidige programmer. Er jeg væk i dagevis, godkender jeg kommentarer via mobilen én gang om dagen. Da jeg nu alligevel viser mig, lægger jeg, hvad jeg tilfældigvis er faldet over, og som ikke skal handle om islam eller Sverige, med mindre det slet ikke kan undgås, hvad det ikke kan i Jalving og 24-syv’s tilfælde.
I går var det denne prægtige Citroën Traction Avant (1934-1957) der giver mindelser om en roman af Simenon og Cinema Noir i 50’erne. Georges Simenon er den eneste gang, jeg har gidet læse kriminalromaner fordi Simenon har en litterær egenværdi, bilder jeg mig ind. Der stod nogle japanere og fotograferede den, men de var desværre færdige, da jeg var parat. Det var måske blevet et bedre billede med dem, men de nåede at smutte.
Den blev banebrydende for forhjultrukne biler i Europa. Den var ret almindelig i Danmark helt op i 70 erne også af den grund, at den blev samlet på en fabrik i Sydhavnen i København. Mindre kendt er det nok, at den berømte sabotør Jørgen Haagen Schmith hed ‘Citronen’, fordi han arbejde på den fabrik, som han også endte med at sabotere. Danskerne kunne ikke udtale Citroën, så bilen kom til at hedde ‘Citronen’ ligesom sabotøren: Flammen & Citronen
Jørgen Haagen Schmiths første sabotagehandlinger gik ud over tyske biler. De blev sendt til hovedreparation på Citroënfabrikken i Scandiagade i Sydhavnen, hvor hans svigerfar var værkmester og havde skaffet ham arbejde som altmuligmand. De tyske biler brød sammen kort efter reparationen, fordi Jørgen havde hældt sukker i benzinen og slibepulver i vognlejerne. Som medlem af modstandsgruppen Holger Danske deltog Jørgen i den ødelæggende sprængning af Citroënfabrikken, og hans tilnavn Citronen blev efterhånden folkeeje. Senere fulgte flere sabotagehandlinger, som sluttede af med sprængningen af Forum. Danmarks første sabotør
Dopingfri gerontorock
Var 22. juli egentlig en skolemassakre?
Weekendavisen skrev den 2o.6 om forskerne Sveinung Sandberg, Atte Oksanen, Lars Erik Berntzen og Tomi Kiilakoski’s rapport »Stories in action: the cultural influences of school shootings on the terrorist attacks in Norway«, Critical Study on Terrorism. Her kan man læse hele deres ræsonnement i en kronik. Man mærker på den afdæmpede analyse, at Norge nu er på tre års afstand af tragedien. De politiske kandestøbere navnlig i Norge og Sverige, får modstand af tidligere ignorerede fakta.



