To the dramatic music of Svend Erik Tarp, played by the Danish State Radio Symphony Orchestra, the camera first pans over Thorvaldsens Museum then zooms in on Thorvaldsen’s self-portrait statue. The scene is set in Carl Th. Dreyer’s film about Thorvaldsen, which was shot in Thorvaldsens Museum in 1948 in preparation for the centenary of the opening of the museum. Carl Th. Dreyer and Thorvaldsen

Det er Den Store Danske jeg abonnerer på, som fortæller om Carl Theodor Dreyer, 3.2.1889-20.3.1968, Filmen var mig ukendt. Jeg vidste heller ikke, før jeg i 1986 befandt mig på pladsen i bil og måtte se på skiltene for at orientere mig, at der fandtes en Piazza Thorvaldsen ved Ville Borgese i Rom. At rejse er at lære. Rom er byen i Europa, alle de andre kan godt pakke sammen, hvis man undtager Firenze, Verona, Vicenza, Padova (‘Cappella degli Scrovegni og Prato della Valle) og Venezia.

Jeg benyttede lejligheden til at købe min anden Colnago-Campagnolo racercykel i stumper, jeg samlede da jeg kom hjem. I Rom kører gamle, tykmavede mænd rundt på sådan nogle, og de ser medlidende på en dansker, der først kan hive den frem i marts-april. Den Giuseppe Saronni kørte på og den Freddy Maertens blev verdensmester på, som selvfølgelig er umoderne nu.

Men det er ligegyldigt, den er smukkere end dagens cykler, og den hænger på væggen mellem mine malerier når det ikke er sommer, og den er ude at køre. Se evt. dokumentaren Dreyer Forenklingens mester, jeg postede i oktober. Se også Thorvaldsens Nysø fra 7 august 2010.

Mozart’s SONATA for TWO PIANOS

Fortsæt med at læse “Dreyer om Thorvaldsen”

Der er en vigtig pointe at gøre opmærksom på i denne forbindelse. Ifølge koranen er alle mennesker født som muslimer. Når flere milliarder alligevel ikke er det, er det fordi de er frafaldne, og frafaldne er i koranisk forstand ikke uskyldige, hvorfor de kan frit dræbes. Når en muslimsk plattenslager siger, at islam ikke dræber  uskyldige, skal man derfor vide, hvordan man overhovedet kan blive uskyldig set med koranens øjne. Ikke enkelte muslimers øjne, de har selvfølglig  flere.

Det er derfor det hedder ‘revert to islam’, ikke ‘to convert’, for du har været muslim hele tiden. En værre åndelig invasion end den antagelige fiktionsfigur Muhammeds, kan jeg ikke forestille mig. Ingen skal komme i mit land og sige, at denne åndelige invadør har krav på noget som helst hensyn fra nogen, respekt, ærbødighed, agtelse – intet. Han skulle ikke have haft ët eneste partikontor i Danmark, men nu møder Anna Mee Allerslev op og indvier dem. Hendes parti er små-ekstatiske over dem.

Vi tåler ørkenspejlingen Muhammed indtil videre overvejelse. Er det ikke nok for muslimer i Danmark, som gør meget vel i at huske at de overhovedet er her imod et udtrykkeligt, folkeligt flertals ønske, er det bare ærgerligt for dem. Lev med det! Som store engelske, franske og tyske undersøgelser viser,  er muslimer værdsatte, tålte, men overvejende forhadte. Det er erfaringsbaseret og har meget lidt med medierapporteringen at gøre, der overvejende er camouflerende for koranens monotone afskyelighed.

Sådan er stillingen og skylden ligger på muslimer selv og deres politiske enablers. Måske ændrer det sig, som de ansvarlige siger, måske bliver det værre, som de ikke siger.

Muslimer forstår desværre grundlæggende ikke en nordeuropæiske psykologi. Den er så gammel, at et enkelt ‘ungdomsoprør’ ikke kan ændre ved den. De fejllæser tålmodighed, forhandlingsvilje og tolerance for svaghed og principløshed, og de forstår ikke, at når tålmodigheden en dag endelig hører op, møder de en beslutsomhed, en planlægningsevne og en voldelighed, de aldrig har drømt om. Det er formentlig fuldstændigt nyttesløst at advare dem på forhånd, for nok har de fjender, men de mener ikke det er vigtigt at forstå dem. Islam i Europa lever udelukkende på vores nåde, og de ved det ikke engang. Alt for mange bider frejdigt de hænder, der føder dem, og det vil gå galt.

Europæere kan føre krig og udføre systematisk planlagte folkemord efter lang tradition. Muslimer kan ikke affyre et maskingevær uden at råbe og skrige på Allah og blive skudt selv (se løbende Syrien videos på you tube, så forstår man også hvorfor dødsofrene kan løbe op i tusind om dagen.) Muslimske krigere har ingen voldshæmninger, deres begrænsninger ligger i intelligensen og i evnen til at forstå deres fjender. Ingen hær vil ikke hellere møde islam, end Kina. Islam kanpåføre os talrige problemer og milliardudgifter, men de kan aldrig vinde, ikke engang med forræddere i vores midte.

Europæiske politiker håber, at sikkerhedstjenesterne og politiet kan blive ved med at inddæmme muslimers fremfærd i Europa – de er trods alt deres skabning – men når det glipper, som man ser hver dag i  Sverige, hvor staten ikke længere kan forsvare sine borgeres sikkerhed, overgår selvforsvaret til det private initiativ. Sent, men det gør det, Sverige har allerede en del eksempler på det, ikke at de skræmmer amatørpolitikerne. Det er ulykkeligt, men det er fremtvunget af politiske beslutninger og ikke-beslutninger. Det er et onde, men  ‘ansvarliges’  udeladelsessynder gør det til det mindste onde. Svensson vil om tyve år ræsonnere: “Godt, I erklærer os krig (dette inkluderer Riksdagen.) Vi var verdens bedste multikulturalister, nu bliver vi verdens bedste svenskere. Og vi har 2 millioner våben og den svenske hær er Legoklodser.”

At ‘vi alle er født som muslimer’  er en af de grundlæggende forklaringer på, at muslimer går til fysisk angreb på ‘kuffar’ overalt i verden, i Thailand, på Mindenao, i Kina, i Egypten og nu også i Europa. hvad enten de selv er klar over den eller ej. Resten af verden er skyldig i at være frafaldne. Ingen anden ‘religion’ er så dødelig og agressiv, ingen anden religion kræver, at du (gen) indmelder dig ind, for ikke at blive dræbt.

Dette har islam til fælles med totalitarismer kommunismen og nazismen. Muslimer er ikke pr. definiton nazister, men koranen er et værre skrift end Mein Kampf.  Tyske børn blev ikke født nazister, de skulle aktivt bekende sig til ideologien via Hitlerjugend eller Bund Deutscher Mädel. Enhver der tager ordet om emnet, bør læse begge bøger først. Hvis man læser hurtigt, tager det en uges tid. Så lang tid har ingen folketingspolitiker, de villle ellers opdage, at koranen er opskriften på en politistat, og moskéerne er dens partikontorer, de samme kontorer, der vil vælte dem selv, når den tid kommer.

 At plante muslimer i ikke muslimske lande, kan derfor være svært at skelne fra en direkte krigserklæring fra den politiker, der gør det. Vedkommende er selvfølgelig heller ikke klar over baggrundsdynamikken, men burde efter 40 år være det. At kalde dem  ‘landsforræddere’ er både juridisk tilladt og politisk beføjet. 20.3.2014 kan det synes verbalt overkill, men d. 20.3.2040 vil det ikke forekomme nogen dansker sådan.

Fortsæt med at læse “Den muslimske idé: Den religiøse politistat”

Italian naval vessels rescue over 2,000 migrants travelling in boats from North Africa over the past 48 hours.More than 2,000 migrants travelling in boats from North Africa were rescued by Italian naval and coastguard vessels over the past 48 hours.

The news comes a day after some 500 people forced their way into Spain’s North African enclave of Melilla, the largest number to storm the border in almost a decade. The Italian navy said 2,128 migrants had been rescued by ships operating in the Mare Nostrum taskforce

According to latest data from Frontex, the European Union’s border agency, more than 20,000 people entered Europe illegally through Lampedusa and other parts of Sicily in the third quarter of 2013 alone. They accounted for almost half of all illegal border crossings into the 28-nation EU.Italy rescues over 2,000 migrants in 48 hours, Group of 500 migrants crosses Melilla border in biggest fence jump to date

Verdens befolkning øges med 80 millioner om året svarende til Tysklands befolkning. Nu udgør Europa og Nordamerika kun 15 procent af verdens befolkning, og deres andel synker stærkt. Afrika er den store ‘vinder’ med snart 25 % af verdens befolkning: 2.5 milliarder. Europa hjælper millioner til at overleve, til et liv uden anden udsigt end til at emigrere til det smuldrende Europa.

Som det ser ud nu, mens vi samler dem op af vandet, som al søfartsskik byder, vil de skylle de oprindelige europæere i EU – knap 7 % af verdens befolkning – ned i historiens kloak i løbet af de næste 25 år. Endnu slipper der kun 400.000 illegale ind om året, men deres succes sender den besked til de kommende millioner: Det er værd at risikere livet for, i Europa regerer litteraturstudenten Cecilia Malmström, hun har let til tårer, hvad man kan have, når man er mangemillionær. I bliver ikke sendt direkte retur, som enhver fornuft tilsiger. Det er det dummeste signal Europa kan sende til Afrika med tanke på de næste årtiers demografi.   FAZ Weltbevölkerung Volles Haus. Se også »Vi forbløder i humanisternes opslidningskrig«

Jeg har tidligere beskæftiget mig med Jean Raspails bog, De helliges lejr (på fransk Le Camp des Saints). Læs også hvad Monica Papazu skrev om den: En profetisk bog, alle skal læse

Hvem har hørt om Jean Raspail og hans bog Le Camp des Saints? Ikke ret mange, desværre. I Frankrig er der dog en del mennesker, der kender ”denne undergrunds-bog”, som den sommetider kaldes, og de skatter den, for den er et ubetinget mesterværk. Det er nemlig noget af det ypperste, den litterære kunst kan præstere: Sprudlende, vild, grusom, fortryllende, uafbrudt overraskende i sine billeder, skrækindgydende og hylemorsom.

En rystende appel til Europas selvbesindelse. Både Raspails og Tjudinovas romaner er båret af kærlighed til det kristne Europa. De to kæmper med ordets magt for, at dette Europa fortsat skal eksistere. Vi befinder os mellem Konstantinopels fald (og Kosovos fald) og den fremtidsvision med dybe rødder i vores nutid, som de to bøger fremmaner.Og i dette korte øjeblik mellem fortid og fremtid ligger vores ansvar.

Billederne er grove nok, men tysktalende forstår en del af de videre hentydninger. Hollændere der husker Fortuyn og Van Gogh gør det kun alt for vel. Man kan gøre sådan noget i Sverige, fordi politiet i praksis i et vist omfang har kapituleret over for en overbebyrdning med mord og trusler, (dödligt våld som i Sverige personuppklaras (att någon döms alltså) varierar mellan 60 och 80 procent, med ett genomsnitt på runt 75 procent = 1 ud af 4 mordere i Sverige går fri for straf, hvor det i Danmark som regel er 0.0 procent), men i Holland er så flagrante trusler forhåbentligt stadig direkte adgangskort til en retssal.

A video clip by rapper Hozny from Sneek surfaced on YouTube, where an actor, posing as PVV party leader, Geert Wilders, is ‘kidnapped and executed.’

A white male with blond hair, supposedly Geert Wilders, is seen sitting on the ground, tied up, while two masked men hold a gun to his head. The clip ends with the image fading away and a shot fired. The video resembles the al-Qaeda execution videos.

Prime Minister Rutte condemns the video and calls it disgusting and lacking any taste. “Politicians should be able to voice their opinion in all freedom. It is bad enough Wilders has to live with so many threats hanging over his head,” said Rutte. NL Times (Video: nu med undertekster)  Geert Wilders to take legal action against rapper over video

“Vi er her, fordi I ødelægger vore lande”

For et par dage siden så jeg i Hamborg denne plakat for en demonstration, kaldet ‘Lampedusa i Hamburg’. Man kan spørge sig, hvem der ødelægger hvad, man skal bare ikke spørge den europæiske politikerklasse, for så er det også vores skyld, som vores pseudokristne venstrefløj  kun vil bekræfte. Citat:

“Vi overlevede ikke NATOS krig i Libyen for at dø på Europas gader. Vi kæmper for vores ret.” Den 1st Februar var der konference under motto “Hvorfor forlader mennesker sine hjemlande ? Vi er her, fordi I ødelægger vore lande.”

Den 8 Februar var der i Hamborg konference under mottoet: “Den europæiske krig mod flygtningen. Den stille død i lejrene.”

Ahømm, hvem serverede et ‘frit Libyen’ på et fad, og hvorfor henligger Libyen stadig som et anarki? Hvem holder f.eks. det syriske slagtehus i live, hvis ikke de skrupelløse stater Rusland, Kina og Iran? Og Qatar og Saudi Arabien? Hvem ødelægger Syrien, følsomme Europæere og Obama, som Putin har trillet bæ med i to år, eller – skrækindjagende tanke – dødskulten islam selv? Se Daniel Greenfields tørre analyse, og se bort fra den bombastiske Glazov: The Glazov Gang- Putin, the Ukraine and a Helpless Obama eller den endnu mere syrlige Russia invades, US tweets back.

Det amerikanske århundrede er slut, pengekassen er tom, lige så er især appetitten på flere ørkesløse, muslimske nationsbygninger. Obamas ukyndighed fremskyndede det blot, og lad os ikke glemme de gode viljer Bush, Rumsfeld og Wolfowitz.

Jeg genbesøgte netop i går slaget i Leyte-bugten i sensommeren 1944, verdenshistoriens største søslag. Det var to intelligente og modige flåder, der mødtes. USA lammetævede på grund af overlegne ressourcer japanerne fra Midway i 1942 og frem, mere eller mindre samtidigt med at de forsynede russerne via Murmansk, kæmpede i Nordafrika og Italien og gik i land i Normandiet med 156.000 mand.

Japanerne havde allerede tabt krigen før 1944. Der var japanske generaler, der forstod, den allerede var tabt dagen efter Pearl Harbor.  Ved Leyte mistede Japan al magt i luften, deres  livsvigtige hangarskibe og historiens største slagskib, Mushashi, og dermed olieforsyningerne sydfra. Det burde rationelt set have været tæppefald og skakmat for kejserriget og  det nyttesløse blodbad, men det blev det ikke på grund af japansk kultur og bushido-psykologi.

Det var en fuldstændig uset amerikansk domininans i menneskehedens tjeneste, og jeg er stadig bevæget af taknemmelighed, når jeg kommer på Omaha Beach med ti års mellemrum. Jeg har Okinawa, Iwo Jima og Peleliu til gode endnu.

 I Japan har jeg desværre ikke været meget længe, men amerikanerne ville bygge et nyt, kejserligt  Japan, og indlemme det i verden, og det lykkedes over al evne. Japan og Tyskland var ikke muslimske, det er forskellen på dem, Afghanistan, Irak, Syrien og Egypten.

Allerede i 1960′ erne var Japan  fuldstændigt på fode industrielt. Jeg var i Kobe, Nagoya og Yokohama i 1969, og det var som om, der aldrig havde været nogen knusende krig, de japanske generaler hellere ville begå harakiri for, end tabe –  kun 24 år  før. Jeg var i Nagasaki, hvor min mor er født, og det var som om Helvede var tilgivet og overbygget af levende nutid, der var intet 600-årigt nag, som over Al Andalus. Nagasaki var og er bearbejdet sorg. Byen er japansk livsvilje- og duelighed, tilpasset gennem århundrederne uden at miste sig selv.

Islam kan ikke bygge levedygtige stater trods det, at det er islams egentlige  ambition, fordi dens fjendskab er evigt. Man kan være mindre troende,  som mange er, så er der en god chance for, at man er mindre fjendtlig. Allah kommer i tredje række efter den formentlige fiktion, Muhammed, som kommer i anden. Det er luftspejlingen kalifatet, det virkelig drejer sig om, og det har ikke kunnet udkæmpe en krig, siden det foregik på hesteryg. Deraf terrortaktikken og psykologien siden da.

Islams uduelighed er internaliseret i dens psyke som et giftigt mindre- og navnligt mereværdskompleks. Islam er fikseret på oldgamle krænkelser – døden – ikke på livet, fremtiden. Islam er hævn og straf. Måske vil islam en dag træde ind i en ligeværdig, fredelig verden, men vi har tilgode at se det. Trods det, lukker vores ledere millioner af muslimer ind i vores på rene forhåbninger og ønskedrømme, og alt tyder indtil videre på, det bliver Europas næste krig.

Det var andre tider for USA, nu fyldes tomrum af andre som en mindre ædle og mindre naive,  men mentaliteten flytter sig langsommere end realiteterne. Hjerner i flok er normalt paralllelforskudt agterud, måske det især gælder parlamenter, og USA’s psykologi er ikke indtrådt i den postamerikanske æra, og EU drømmer stadig om at spille en rolle på verdensscenen som et etnisk fragmenteret kontinent i accelererende splid med sig selv. Van Rompey og Obama er tidens tegn.

Amerikanerne var i deres glansperiode store i fejl og store i dyder. Vil de næstes dyder være lige så store? Putin er ikke dum, men han er en rod, en proletar og en apparatchik fra Leningrads gader. Han taler sådan og han tænker sådan og hvilket ansvar vil nogen forvente sig, at han tager på menneskehedens vegne?

Nu tweeter vi ‘fy’ til iranere, russere og kinesere, men der er ingen tale om at sende marinerne på eventyr, ikke engang i Syrien, tak og lov for det. Islam må stå på egne, blodige benstumper for en gangs skyld, mens man ber’ til, at verden indser faren ved et nukleart islam. Det er en atombombe i hænderne på en retspsykiatrisk afdeling. Iran er måske rationelt, måske ikke, men de har netop lige vist deres morderiske, forbryderhensigter på europæisk grund endnu en gang.

Nye tider, men hvilke? Der er nogen, der lugter svaghed og blod,  russerne føler sig med en vis ret ikke retfærdigt behandlet af et overmodigt EU og NATO, og islams øgende millioner af ofre kan bare invadere “Festung Europa”, som det hedder i dannede kredse med nazi-fetish’er. Hvis de drukner i forsøget, som tusinder og atter tusinder af japanske søfolk gjorde ved Leyte,  er det også vores skyld, Barroso og Malmström har selv sagt det. Måske små mennesker ikke skal kloge sig på stor politik, selvom de gør det. Jeg er selv én af dem, det kan åbenbart ikke være anderledes.

Franske identitære sikkerhedspatruljerer metro i Lille

I fredags, den 14 mars, patrullerades under två timmar den nordfranska staden Lilles metro av ett trettiotal medlemmar ur gruppen Génération Identitaire Flandre. De var alla klädda i gula jackor, gult (och svart) är identitärernas färg. Aktionen var en “säkerhetskampanj” (“tournée de sécurisation”) och riktad mot invandrargängen (“bandes de racailles”).

Ordföranden för Génération Identitaire i franska Flandern, Aurélien Verhassel, kallar det en medvetandehöjande aktion. “Vi visar invandrarbanden en övertygande närvaro, men vi har ingen ambition att ersätta polisen. Mellan januari och augusti 2013 ökade antalet rån och överfall i de kommunala transportnätet med 65 procent. Myndigheterna i Lille måste bli medvetna om att säkerheten, tryggheten i det offentliga rummet, är den första och grundläggande rättigheten.”

Gruppen planerar fler liknande aktioner. Man lanserar också kurser i självförsvar runt devisen “De har sina gäng, du har din klan, du är inte ensam.” På Facebook organiserar sig anti-identitärerna (bland annat Action Antifasciste) och sidan “Lille: Pas de porcs dans nos transports” (Inga svin i lokaltrafiken) har fått närmare 2000 gillanden. Man kräver att det lokala trafikbolaget stoppar “säkerhetsvandringarna”.

Génération Identitaire organiserar ungdomar och är en gren av Bloc Identitaire. Rörelsens första stora manifestation var ockupationen av den ännu inte färdigbyggda moskén i Poitiers i oktober 2012. Aktionen var mättad av historisk symbolik. Poitiers är den stad där frankerna under ledning av Karl Martell år 732 hejdade den islamiska framryckningen. Tollé à Lille contre “les milices” anti-racailles des identitaires. (Snaphanens oversættelse)

Fjordman: Arctic Jihad

Finnmark is the northernmost county in Norway, as well as the northernmost part of continental Europe. Apart from a few Arctic islands such as the Norwegian-controlled archipelago of Svalbard, the next stop is the North Pole. Even in the near-Arctic region of Lapland in northern Norway, Sweden and Finland, you can now encounter significant numbers of Muslim immigrants from as far away as Somalia or Pakistan.

In 2013, it was announced that a specialist abattoir in northern Norway had slaughtered the country’s first ever halal reindeer meat, with a view to selling it to top-end restaurants as far afield as Dubai. Mehtab Afsar, the General Secretary of the Islamic Council of Norway and one of those who oversaw the slaughter, was pleased with this. The problem is, halal meat is not the only thing available once Islam enters a given territory…Frontpage Magazine.

Lars Hedegaard sender tre artikler med følgende begrundelse:

Kort tid efter, at Dispatch International i går publicerede disse artikler, blev vi atter udsat for et sofistikeret hackerangreb. Jeg opfordrer jer til at publicere artiklerne, før vi igen er off line. Disse angreb er vokset med 30 pct. den senere tid i takt med, at vores besøgstal er vokset.

Man forstår hvorfor. I Malmö Tingsret foregår der en retssag, som på overfladen handler om en tidligere kasserer i det svenske TFS, der efter at have pådraget sig svære læsioner i hovedet ­ og var rundt på gulvet ­ gik til angreb på en affaldstønde og daskede til en muslimsk kvinde med en sutsko.

Det er nu gjort til en politisk proces mod det svenske Trykkefrihedsselskab, der er den egentligt anklagede i denne absurde sag.Ved at dømme den uheldige tidligere kasserer for “hate crime” med henvisning til, at han har bestyret TFS’ regnskaber, vil anklagemyndigheden kriminalisere Trykkefrihedsselskabet.

Hvis det lykkes, er vejen åben for forfølgelse af enhver, der er eller har været medlem af TFS. Anklageren, Linda Rasmussen, havde ikke andet at fremføre for sin påstand om at kassererens adfærd var inspireret af TFS end nogle artikler skrevet af folk, der har hadet os fra begyndelsen. Velkommen til Kafkaland!

Hvis nogen vil vide, hvad det svenske Trykkefrihedselskab står for, og hvilke diskussioner, der for foregår i selskabets regi, kan de med fordel anskaffe sig bogen “Farliga ord”, der udkommer på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek den 7. april. Se her hvordan du kan få dit eksemplar af denne vigtige bog.

Se også:En sko og en søppeltønne til besvær i Malmö

Skoenes dag i Malmö Tingsret
Forfatter:Lars Hedegaard 17 marts, 2014

Under den sidste retsdag i sagen om Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer udfoldede anklageren store bestræbelser på at vise, at hans påståede overfald på to muslimske kvinder var motiveret af racisme, og at han havde lært det hos Trykkefrihedsselskabet. Den anklagedes sko kom til at spille en central rolle.

MALMÖ. Det var ikke mange kendsgerninger, anklager og forsvarer kunne enes om under anden og sidste retsdag i sagen mod Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer, der i Malmö Tingsret står anklaget for racistisk motiveret mishandling.

Episoden fandt sted den 4. august 2012 uden for akutmodtagelsen i Malmö. Den anklagede var på vej ind, efter at han var styrtet på sin cykel og havde pådraget sin svære læsioner i hovedet. Han havde bl.a. brækket næsen. Som han forklarede i det tidligere retsmøde, var han blevet overfaldet af to arabere, fordi han havde råbt ”hottentot”. Han kan endnu i dag ikke huske, hvad der skete efter faldet fra cyklen og til han vågnede op på akutmodtagelsen – altså heller ikke episoden med de to kvinder.

En neurolog, der var indkaldt som ekspertvidne, forklarede, at en hjernerystelse, som den anklagede sagde han havde pådraget sig, meget vel kan medføre hukommelsestab og ustyrlig adfærd.

I sin procedure fortalte anklageren, Linda Rasmussen, drabelige historier om langvarig og ondskabsfuld mishandling, som den anklagede skulle have gjort sig skyldig i: Han havde rettet talrige slag mod dem, dunket den ældre kvindes hoved mod en mur, så hun faldt omkuld og mistede bevidstheden. Derefter var han gået til angreb på hendes datter, men forinden havde han sparket hendes liggende mor.

De to muslimske kvinder havde kun overlevet de grusomme tildragelser, fordi en behjertet mand kom til stede og overmandede kassereren og kastede ham til jorden.

– Er det rigtigt, at du gik hen og sparkede den liggende mand? spurgte forsvareren, Mikael Sundman, den yngste af kvinderne.
Ja, det var vist rigtigt, medgav hun, men det skyldes, at hun havde været ude af sig selv over mishandlingen af hendes mor.
Det kom senere frem, at hun havde sparket i to omgange.

Derimod var det højst uklart, hvad den anklagede i grunden havde gjort. Vidneudsagnene var stærkt modstridende. Det eneste, forsvareren ville gå med til, var, at hans klient måske med en blød sko havde dasket to-tre gange på den ældre kvindes overarm. Alle øvrige anklager savnede bevis, mente han.

Et par politifolk, der var kommet til stede kort tid efter det påståede overfald, berettede, at de ikke havde bemærket skader på de to kvinder. Hvilket lyder underligt, hvis historierne om den grove mishandling var sande.

Spørgsmålet om der var brugt en sko under det påståede overfald, var genstand for anklagerens store interesse. Gang på gang spurgte hun vidnerne, hvor den anklagedes sko havde befundet sig, og om han selv havde taget dem af eller tabt dem, da han sparkede til en affaldsspand, der stod uden for indgangen til akutmodtagelsen.

Opfordret af anklageren fik den yngste af kvinderne lejlighed til at sige, at skoattentatet havde fået hende til at føle, at ”et dyr er bedre end mig”. Til sidste blev det for meget for dommer Jacob Heister, der tørt bemærkede, at der var faldende interesse for skoene.

Først efterhånden blev det klart, hvorfor anklageren var så optaget af den anklagedes sko. Hun skulle bruge dem til at begrunde sin påstand om, at overfaldet var motiveret af racisme og islamofobi, for efter muslimsk opfattelse er det specielt forhånende at blive slået med en sko. Derfor var det en hadeforbrydelse og burde medføre en hårdere straf end et banalt overfald. Mindst seks måneders fængsel mente hun, at den anklagede havde fortjent.

Ellers havde hun ikke meget held med sin påstand om en hadeforbrydelse. Ved retsmødets begyndelse uddelte hun ganske vist nogle artikler fra Expo, Sveriges Stasilignende organisation, der har specialiseret sig i at afsløre såkaldte racister og højreekstremister. De skulle vise, at Trykkefrihedsselskabet er ”islamofobisk” og aldeles ikke interesseret i ytringsfriheden. Og eftersom den anklagede havde været kasserer i selskabet, mente hun, at det nok var Trykkefrihedsselskabets skyld, at den anklagede var sprunget på to muslimer. Hun runddelte også en artikel af forfatteren Göran Rosenberg, der – uden at anføre kilder – beskyldte selskabet for ”højreekstreme koblinger” og for ikke at anerkende, at islam er omfattet af religionsfriheden.

Det har Trykkefrihedsselskabet aldrig påstået. Man kan, siger Selskabets formand Ingrid Carlqvist i en kommentar til Rosenbergs påstand, naturligvis diskutere, om ideologien islam skal omfattes af religionsfriheden – især efter af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i to domme har bestemt, at sharia, den islamiske lov, er uforenelig med demokrati, og den diskussion vil TFS gerne føre.

Mikael Sundman bemærkede, at artiklerne fra Expo og Rosenberg jo ikke udgjorde noget bevis, hvilket anklageren indrømmede. Alligevel uddelte hun dem.

En af hovedpointerne i Sundmans procedure drejede sig om den affaldsspand, som hans klient havde sparket til, før han daskede til den ældste af de muslimske kvinder.

– Var det også en hadeforbrydelse, spurgte han. Var den anklagede modstander af affaldsspandens religion? Og han konkluderede selv: Hans klient var utilregnelig i gerningsøjeblikket, derfor sparkede han til spanden og derfor slog han måske den ene af kvinderne. Det havde intet med religion eller racisme at gøre, mente han. Hvis det havde været nogle andre den anklagede var stødt på, havde han formentlig slået ud efter dem.

Dagens dramaturgiske højdepunkt kom under afhøringen af Ingrid Carlqvist, som forsvareren havde indkaldt som vidne.
Næppe havde han stillet sit første spørgsmål, før Carlqvist tog ordet:

– Inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg påpege, at hvis den anklagede bliver dømt for en hadeforbrydelse med henvisning til, at han har været med i Trykkefrihedsselskabet, så indebærer det, at Trykkefrihedsselskabet officielt bliver stemplet som en kriminel organisation. Dette er en helt grundløs påstand …..

Mere nåede hun ikke at sige, før dommeren belærte hende om, at hun skulle besvare de spørgsmål, hun fik stillet.
Carlqvist fik dog lejlighed til at sige, at et var hende, der havde grundlagt det svenske Trykkefrihedsselskab og har været dets ansigt udadtil. Den anklagede har ikke tegnet TFS, men udelukkende taget sig af pengesager.

Trykkefrihedsselskabet er startet, forklarede hun, fordi den etablerede presse er ligeglad med ytringsfriheden, især når det gælder spørgsmål som islam og indvandring.

Hun indrømmede gerne, at Selskabet kritiserer islam, som hun betragter som den største trussel mod ytringsfriheden.

– Men hvis nogen tror, at vores islamkritik betyder, at vi går ind for at slå løs på folk, så er de i den forkerte forening, sagde Ingrid Carlqvist. Herefter prøvede anklageren at fange Carlqvist ved at snakke om ”islamofobi”.

– Hvad betyder islamofobi? replicerede Carlqvist. Er det det samme som agorafobi, angst for åbne pladser?

Carlqvist havde medbragt en Koran, som hun lagde foran sig på bordet, og det synes at have frataget Linda Rasmussen lysten til at grave videre i spørgsmålet. Dispatch International har spurgt Ingrid Carlqvist, hvad hun skulle bruge Koranen til.

– Jeg havde forudset, at jeg ville blive konfronteret med anklagen for islamofobi, og havde derfor slået op på Koranens Sura 8, vers 12, hvor der står, at Allah vil sprede rædsel i hjerterne på de vantro og opmuntrer de troende til at hugge hovedet af dem. Hvis man frygter islam, er det altså ikke ubegrundet. Allah har jo dekreteret, at vi skal være bange.

– Men I har jo har jo indbudt den hollandske politiker Geert Wilders til at tale, og han er islam-kritiker, sagde anklageren.
– Det er jeg også, svarede Carlqvist.  Derefter var det som om Linda Rasmussen mistede lysten til at forfølge dette spor.

Til gengæld prøvede ”målsägarbiträdet” – en person, der udover anklageren skal bistå de skadelidte – at bore videre i islamsporet:
– Hvorfor er islam farlig? spurgte hun.
– Kender du sharia? svarede Ingrid Carlqvist.

Mere kom der ikke ud af det, idet dommer Heister greb ind med en bemærkning om, at en diskussion om islam ville være ”for bred og for dyb”. Der afsiges dom den 31. marts kl. 14.

KRÖNIKA: ”Hatbrottet” som bidde en tumme
Av:Ingrid Carlqvist 17 mars, 2014

Två kvinnor i slöja målar upp en fasansfull historia om slag, sparkar och huvuden som dunkats i väggar. Men de enda bevisen är fotografier som visar några blåmärken på armarna – märken som med största sannolikhet uppstått när polisen tvingades ta hand om och handfängsla de hysteriska kvinnorna.

I normala fall hade den misstänkte åtalats för ringa misshandel. Men eftersom kammaråklagare Linda Rasmussen låtit vänsterextrema Researchgruppen styra henne, gällde åtalet misshandel med hatbrottsmotiv. Ett extra allvarligt brott som hon yrkade minst 6 månaders fängelse för.

Varför? Jo, den misstänkte var under tiden för händelsen kassör i Tryckfrihetssällskapet, vars ”brott” är att vi kritiserar islam som det just nu största hotet mot våra medborgerliga frihetsrättigheter – framförallt yttrande- och tryckfriheten.

Sanningen är att kassören skulle ha stått inför rätta redan för ett år sedan. Men i sista sekund ställdes rättegången in, en ny åklagare anlitades – en som till skillnad från den förste följer Researchgruppens order och förvandlar den ringa misshandeln till en grov dito med hatbrottsmotiv. Gruppen som själva kallar sig ”grävande journalister” består av våldsälskande och dömda vänsterextremister, men har efter att de sålde sina hackade uppgifter om anonyma kommentatorer på Avpixlat med flera sajter, upphöjts till ”experter”.

Fortsæt med at læse “Lars Hedegaard: “Velkommen til Kafkaland!””

Jesper Langballe holdt dit foredrag for Studenterkredsen på Aarhus Universitet den 13 februar 2014. Lyden er god, men man skal kunne forstå Blichers danske, også når han citerer Christian VI’s Bibel fra 1740.  Langballe giver et bredt billede af Blichers tid, med mange afstikkere til eftertiden og nutiden – (Jesper Langballe er død.)

Steyn and Levant, a full hour of free speech

Når islam tager over

I Danmark har kun Den korte Avis bemærket de muslimske magtovertagelser –  ‘Trojan Horse’ – af Birminghamskoler. Flere burde gøre det. I dag ser vi at Omstridt bestyrelse i Egedalsvænge smides på porten fordi rettroende muslimer ikke anerkender demokratiets mest elementære principper – beskyttelsen af mindretal, men som den sudanesiske forfatter Al-Hajj Warraq beskrev deres tænkemåde i april 2012 (i forbindelse med broderskabet i Egypten) :

Our own experience shows that these people use democracy as a ladder. They climb this ladder and then throw it away, so that no on else can climb it. They will reshape all the state institutions – the media, the education – and they will even monitor the souls and conscience of people. You will never get the opportunity to vote against them in future elections.

Så kort kan det siges. Sådanne personer er ikke bare uværdige til at leve i et demokrati, de er lige så farlige som det lille, længe latterlige naziparti skulle vise sig at blive for Tyskland. Lande med en stor andel af disse typer – England, Frankrig, Sverige – er demokratier i farezonen.

Politikere er mere naive end politiet tillader, hvis de tror at fanatiske muslimer vil stille sig tilfredse med at lave politiske kup i skoler for småbørn. I dag beskriver den anerkendte konservative kommentator Andrew Gilligan i The Telegraph de skræmmende perspektiver i sagen i klummen Muslim extremists, and a worrying lesson for us all Activists attempting to ‘Islamify’ state schools in Birmingham could try to launch a national campaign Her i uddrag:

Last week, a deputy head teacher in Birmingham, called Razwan Faraz, tweeted a newspaper article casting doubt on claims that hard-line Muslims were plotting to take over some of the city’s state schools. “The truth reveals itself,” he said.

The document behind the claim, supposedly a “how-to” letter from one Muslim extremist to another, certainly had its problems. At least one of its claims was wrong, taking credit for the ousting of a head teacher that had occurred 20 years before. The very name the letter gave to the alleged operation, “Trojan Horse”, was perhaps a little too obvious. For that reason, this newspaper and others described it as a “purported” document. But whether or not the letter is genuine, much of what it describes is certainly real.

Fortsæt med at læse “Jesper Langballe: Blicher – En Konservativ Oprører”

Det bliver seks lange måneder. To Folkpartister har præcis ti år efter deres eget partis store rapport om emnet opdaget, at de har skabt “utanförskapsområden.” Valgkampe er ligesom reklamefilm eller vittigheder, jo længere de er, desto værre er pinslen. Det blir’ som én lang Melodifestival, det har de også hele tiden i Sverige.

 Folkpartiet har åbenbart også med 35 års forsinkelse opdaget, hvem der er de virkelige racister i Sverige, men rolig, den 15 september har de glemt det hele igen. Hvem husker ikke deres ‘sprogkrav’ til nybyggerne i 2002, 2006, 2010 og 2012 for ikke at tale om den daværende leders moralprædiken overfor Pia Kjærsgaard på TV? En rigtig TV höjdare, hvis jeg skal sige det. FP kysser fortjent spærregrænsen med cirka 5 procent. (Bacon/flæsk-collage: Snaphanen)

Fortsæt med at læse “180 dages valgkamp i Sverige…”

Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Collager: Affes Statistik-blogg

Svensk debatt är en icke-debatt. Det blir ofrånkomligen resultatet när 99,99 procent av befolkningen stängs ute från att delta för att de anses för dumma eller tycker fel. Åsikter som inte omfattas av  PK-eliten hänvisas till en snålt tilltagen spricka i muren som numera kallas “åsiktskorridoren”. Åsiktskorridorens gränser patrulleras av Åsiktsbaronerna.

Åsiktsbaronerna är samhällsdebattens självutnämnda frälse och vaktkonstaplar. De bevakar noggrant yttrandefrihetens no go-zoner och släpper ingen djävel över bron.

Den meningsbärande elit som tar sig rätten att spika fast ramar och regler för vad som får sägas och skrivas i Sverige är en marginell folkspillra – de utgör kanske 0,01 procent av den svenska befolkningen. Men det är de som syns och hörs. Vi återfinner dem på de stora tidningarnas debattsidor, vi hör dem i radions P1 Morgon, Ekot, Studio Ett och i alla kulturprogram. Vi ser dem i SVT:s morgonsoffor, i Rapport och Aktuellt och SVT Debatt.

Ett utanförskap av tragiska dimensioner

Denna överexponering är helt i sin ordning, tycker Åsiktsbaronerna. Hur otroligt det än kan låta tror de nämligen att alla tycker som de eller åtminstone borde tycka som de. Det beror på att de lever i ett socialt utanförskap av tragiska dimensioner och bara träffar människor som är likadana och har samma åsikter som de själva. Åsiktsbaronerna tycker att vanligt folk är för dumma för att begripa sitt eget bästa. Vi är obildade töntar som inte passar in. Vi måste helt enkelt uppfostras. Vi ska anpassa oss, lyda, betala skatt och i övrigt hålla käft.

Lägg ner SVT Debatt!

Den verkliga fronten i svensk icke-debatt är SVT Debatt – vår tids romerska gladiatorspel. SVT Debatt är en arena för Åsiktsbaronernas skrikhalsar, hörnstenen i samma åsiktselits kolonialisering av den offentliga debatten och ett verktyg att täppa till truten på alla som inte tycker som de.

Ingenting tyder på att redaktionen för SVT Debatt i Göteborg med Mette Friberg som chef är intresserad av en balanserad och meningsfull samhällsdebatt. Det handlar om att härska genom ytlighet och snuttifiering, sprida förvirringsdimmor och lägga ut villospår så att inga sammanhang klarnar och ingen verklig debatt ska komma till stånd. Med den utformning programmet har fyller det ingen vettig funktion. Lägg ner skiten!

Bjud in Sveriges största makthavare

Programkonceptet för SVT Debatt lyder ungefär så här: Bjud in Åsiktsbaronerna – Sveriges största makthavare inom politik eller media, de som redan har stora massmedia till sitt förfogande och inte ens behöver vifta med lillfingret för att få breda ut sig på bästa utrymme. Gardera med ett knippe proffstyckare, pålitligt parkerade i den rätta åsiktsfållan. Toppa med en bunt miljö- och vänsterpartister som inte tar av sig mössan.

Släpp loss dem som jakthundar mot en (1) ensam oppositionell som får fungera som alibi för att människor med avvikande åsikter visst får yttra sig. Låt ingen få tala till punkt. Avbryt i synnerhet den ende oppositionelle efter ett par tre meningar. Kläm in så många ämnen som möjligt så att det inte finns en chans att få klarhet i någonting. Bjud in en publik som har minst tio år kvar innan den är torr bakom öronen och som inte kan någonting om debattämnet. Om ämnet råkar tangera invandringspolitik eller islam: fyll publikplatserna med så många tyginpackade och kränkta muslimer som står att uppbringa. Låt sedan Åsiktsbaronerna i största enighet slå fast att Sverige har en fri debatt och påstå att allt annat är nonsens.

Konsensus om den fria rörligheten

Konceptet gäller, med små variationer, de flesta av SVT Debatts program: massiv politisk och/eller medial elit mot en (1) oliktänkande. “Vem tar ansvar för Europas tiggare?” frågar sig SVT Debatt (tidskod 20:50) och bjuder in tre toppolitiker som representerar den politiska sjuklöverns konsensus om fri rörlighet inom EU. Den har de och deras partier drivit igenom – men nu är de plötsligt överraskade av att rumänska romer tigger på svenska gator.

I Debattstudion sitter EU-parlamentarikern Cecilia Wikström (fp), som ostört ska få tala för sin sjuka moster, Marie Ljungberg Schött (m) från socialnämnden i Stockholm och vänsterpolitikern Ann-Margarethe Livh. Gästlistan kompletteras med vänsteraktivisten Anna Silver  och en kvinnlig romsk tiggare som spelar sin offerroll med bravur.

En Sverigedemokrat är debattens alibi

Den ende som anser att tiggande rumänska romer är Rumäniens ansvar och att svenska politiker i första hand ska värna om sin egen befolkning är Richard Jomshof, riksdagsman för Sverigedemokraterna. Det är han som utgör debattens alibi för att “alla får komma till tals”. Men han får bara tala några sekunder innan han blir avbruten. Cecilia Wikström får däremot mala på ostört med inövade haranger i långa sammanhängande tidssjok, beledsagad av stödjande frågor från programledaren Kristina Hedberg.

Wikström tillåts upprepade gånger avbryta Richard Jomshof. Han får prata i 50 sekunder från 34:14 till 35:04 och sedan 30 sekunder från 35:49 till 36:19. Då avbryts han igen av Cecilia Wikström som viftar med lilla handen och indignerat drar den beprövade klyschan att man inte kan ställa människor mot varandra. Den affektinkontinenta Ann-Margarethe Livh passar på tillfället att få ett hysteriskt utbrott, eftersom det i hennes ögon är Sveriges ansvar att ta hand om alla fattiga inom EU. Det får hon applåder för.

Cecilia Wikström “försöker se medmänniskan”

Programledaren Kristina Hedberg ingriper inte. Cecilia Wikström, en av de politiker som hårdast har drivit den fria rörligheten inom EU, står nu inför denna rörlighets uppenbara misslyckande. Kan vi vänta oss lite senkommen insikt? Naturligtvis inte. Åsiktsbaroner är oemottagliga för fakta. Wikström dribblar bort sitt eget ansvar för att ha drivit fram detta elände på svenska gator genom att ingående och känslosamt tala om medmänsklighet. Själv “försöker hon se medmänniskan” och ger pengar till tiggare.

En inte alltför stor uppoffring med en EU-parlamentarikers inkomst. Redan efter förra EU-valet 2009 höjde EU-parlamentarikerna sina egna löner med 49 procent, från 54 500 kronor i månaden till cirka 81 000 kronor (7 400 euro).  Men lönen är bara en del av pengaflödet. De har dessutom rätt till en lång rad förmåner som är värda flera miljoner kronor per år, som reseersättningar och generösa traktamenten. 2011 röstade en majoritet av ledamöterna i EU-parlamentet emot ett förslag om att frysa sina egna löner och traktamenten. Förslaget hade lagts fram som en solidaritetshandling med finanskrisdrabbade medborgare. Ledamöterna vägrade också att sluta flyga i business-class på korta sträckor.

Yttra sig utan att få en mental diagnos

Begreppet åsiktskorridor har lanserats av Henrik Ekengren Oscarsson,  professor i statsvetenskap och valforskare vid Göteborgs universitet. Åsiktskorridor är enligt honom “den buffertzon där du fortfarande har visst svängrum att yttra en åsikt utan behöva ta emot en dagsfärsk diagnos av ditt mentala tillstånd”. Åsiktskorridoren är trång i Sverige. Och korridoren krymper för varje dag. Åsiktspiskan viner hårdare än någonsin. Ekengren Oscarsson skriver på sin blogg: 

“Det räcker numera att säga att man tror på Gud (vilket för övrigt 45 procent av befolkningen säger sig göra) för att betraktas som icke vid sina sinnens fulla bruk. Huvudstrategin för opinionsbildare tycks istället vara fördömande: att högröstat påtala vilka jubelidioter alla andra är. Det kategoriska ofta sekundsnabba avfärdandet av avvikande verklighetsuppfattningar och ståndpunkter håller på att bli en norm.”

Åsikter grundade på erfarenheter

Chockerande nog för Åsiktsbaronerna hävdar Henrik Ekengren Oscarsson att väljare inte är några dumbommar. Människors åsikter bygger på grundläggande livsvillkor, summan av personliga erfarenheter, tillgänglig information och tillgång till alternativ. Vad skulle de annars bygga på?

Men glappet mellan allmänhetens värld och Åsiktsbaronernas är enormt. I den svenska befolkningen finns mängder av uppfattningar och ställningstaganden som aldrig hörs i det offentliga rummet. Och skulle någon yttra dem “skulle de omedelbart leda till en störtflod av ryggmärgsreaktioner från andra opinionsbildare”, enligt Ekengren Oscarsson. Det kan till exempel handla om att begränsa aborträtten, homosexuellas rätt att adoptera barn, subventionerad vindkraft eller att förbjuda skolavslutningar i kyrkan. Frågor där åsikter hos allmänheten ofta skiljer sig rejält från åsikterna i den meningsbärande eliten.

Invandringspolitikens nålsöga

Vad Henrik Ekengren Oscarsson inte skriver – för det skulle göra livet surt för honom på hans statliga professur – är att den allra mest tabubelagda frågan är invandringspolitiken. På det området är Åsiktsbaronernas vakthållning så nitisk att “nålsöga” är en mer adekvat benämning än åsiktskorridor.

Om man har synpunkter på Sveriges extrema insläpp av hundratusentals människor från dysfunktionella länder i tredje världen förpassas man snabbt till den sociala frysboxen och riskerar trakasserier, våld och att förlora jobbet. För i Sverige råder absolut konsensus om att vi ska ha en massinvandring av sådant format att den i rekordfart förvandlar ett litet etniskt homogent land till ett mångkulturellt inferno. Inte ett ljud får höras som hotar rispa denna dånande enighet i lacken.

Jyllands-Posten skriver i en ledare: “Ingen annan europeisk nationalstat kan konkurrera med det svenska invandringstempot. Till och med Storbritannien och Norge får se sig överträffade i invandringsvillighet.” Om detta må vi icke tala.

Hela medieeliten är inbjuden

När SVT Debatt ska debattera “åsiktskorridoren” bjuder man självklart in Åsiktsbaronerna. Hela den samlade medieeliten är på plats för att den i största enighet ska kunna slå fast att Sverige har en öppen och fri debatt där alla får säga och tycka vad de vill. Åsiktsbaroner får ju själva yttra sig fullkomligt fritt var och när som helst, och påståenden om att någon skulle bli stoppad på grund av åsikter utanför konsensusfåran måste helt enkelt bottna i paranoida konspirationsidéer.

Ett gäng fantastiska representanter för maktens arrogans och blinda fläckar radar upp sig: Sveriges Radios VD Cilla Benkö. Sveriges Televisions VD Eva Hamilton. Aftonbladets chefredaktör Jan Helin. Det är nästan bara Expressens chefredaktör Thomas Mattsson och Peter Wolodarski från Dagens Nyheter som fattas. Mannen som myntade begreppet “åsiktskorridor”, statsvetaren Henrik Ekengren Oscarsson,  får vara med för att berätta om sin forskning.

Lotta Gröning vet exakt hur hon ska navigera

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Åsiktsbaronerna”

Fra jeg første gang mødte Langballe, havde vi to fællles berøringspunkter: St. St. Blicher og piberygning. Piberygere løber altid tør for enten tændstikker eller tobak, og vi kunne hjælpe hinanden ud af kniben. Blandt de fotos, der med det samme faldt mig ind, da jeg fik meddelelsen om hans død, var dette det mest sigende om det lille hjørne af Jesper Langballe, jeg lærte at kende gennem ti år.

Efter en rund fødselsdag for halvandet år siden, var vi endt på en bar i Pilestræde i den indre by og en grønlandsk kvinde, der meget godt kendte hans store interesse og kærlighed for Grønland, lod han gerne optage sin tid fra resten af selskabet. Vi hørte ikke meget mere til ham den aften, han var ‘rejst til Grønland’.

Billedet minder mig om nogle få, enkle ting ved Jesper Langballe: Hans ægte frisind og folkelighed, hans evne til at tale med og interessere sig for enhver, der må være kommet hans menighed i Thorning meget til gode, og hans enorme varme og humør i festligt lag. Folkelighed hænger ikke på træerne højere oppe i samfundspyramiden. For Langballe var den ikke blot en del af hans kristendom, men også hans umiddelbare natur, hvad der nok vil komme bag på mangen en Lena Sundström derude.

Men han var også en sand intellektuel. Første gang jeg rigtig lagde mærke til ham, var da han i begyndelsen af 2002 citerede Roland Huntfords “The New Totalitarians” fra Folketingets talerstol. Så vidste jeg, der var noget særligt på færde, dog ikke at jeg skulle komme til at møde ham så tit, og kunne lide ham så godt.

Sådan vil jeg huske Jesper Langballe med et smil. “Man sukker, for han er ey meer, man husker, hvad han var og leer.” Æret være hans minde.

 Kim Møller citerer  St.St. Blicher. – Kristian Thulesen Dahl: En hædersmand er død, Langballe gav DF en danskhed. Nekrolog: For Gud, konge og fædreland. Jesper Langballe: Værker i udvalg bla. Den konservative Blicher og Rune Lykkeberg skriver nedenfor den ene af de to smukkeste nekrologer. Den anden skrev Sørine Godtfredsen.

Søren Krarup fortæller, at Jesper Langballe på det seneste glædede sig meget over udgivelsen af historiker Bent Jensens bog om den kolde krig.

– Jeg synes man kan sige, at han fik set det, han ville. Han har opnået meget. Jeg ved især, at han var glad for at han nåede at se Bent Jensens bog udkomme (Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark – 2014, red.). Jesper var den egentlige grund til, at Center for Koldkrigsforskning blev oprettet og han var lykkelig over den fremragende bog, der virkelig satte tingene på plads. BT  (Bent Jensen og Jesper Langballe i Italien i 2012.)

Den sidste sande boheme i dansk politik

En utilpasset pige fra København blev i 1970’erne anbragt hos en familie i den midtjyske by Thorning. Hurtigt fik hun ry som en, der levede vildt og drak meget, og en dag besluttede hun sig for at stikke af fra sin plejefamilie. Hun kunne ikke holde det ud mere. Men en ven sagde, at hun lige skulle prøve at ringe til præsten først. Præsten bad hende komme over, han gav hende et bad og en seng at sove i. Og så tilbød han hende, at hun kunne bo i præstegården. Endelig fandt hun et sted i verden, hvor hun var afholdt.

Den præst var Jesper Langballe. Han var berømt som en fantastisk prædikant og en elendig bilist, der tog turen over markerne, når det blev for besværligt at følge vejene. Han elskede selskab, fest og tobak, og da hans 12-årige datter blev afsløret som ryger, blev Langballe ikke sur. Tværtimod: Han blev stolt over, at hun inhalerede i så ung en alder.

Ofte kom Langballe for sent til sine prædikener, og det er hændt, at han har stukket den forkerte tale i lommen til begravelser og bryllupper, men han talte den hjem på charmen, ånden og sit vidunderlige sprog. Da den unge utilpassede pige senere flyttede fra præstegården til København, kom hun to gange ud i stofmisbrug. Begge gange rejste Jesper Langballe til København og betalte selv for hendes ophold på en afvænningsklinik. Hun er i dag Jesper Langballes svigerdatter. Rune Lykkeberg i Politiken

Flere hundrede muslimer i kønsopdelt demonstration på Nørrebro. En stor gruppe mennesker demonstrerer lige nu på Nørrebro i København. Kvinder og børn går bagest. Denmark: Hundreds of gender-segregated Muslims demonstrate: “Who gives victory? Allah!” “Who takes lives? Allah!” (flere videoes)

Chokmåling før EU-valget: DF maser alt og alle

Dansk folkeparti står til en fordobling i forhold til EU-valget i juni 2009, hvorimod Socialdemokrater, Konservative og SF må imødese en valgkatastrofe. Tilsammen kan de to EU-skeptiske partier DF og Folkebevægelsen mod EU se frem til op mod halvdelen af stemmerne. Det fremgår af en meningsmåling, som Sentio Research har lavet for Dispatch International.

Ifølge en meningsmåling blandt 1000 tilfældigt udvalgte danskere gennemført i uge 11, står Dansk Folkeparti til en fordobling af sin stemmeprocent ved EU-valget den 25. maj, nemlig til 30,7 pct. mod 15,3 pct. ved Europa-parlamentsvalget i juni 2009.

Til gengæld er vælgerne på vild flugt fra Socialdemokraterne, der må nøjes med 14,5 pct. mod 21,5 sidste gang. Samme skæbne ser ud til at overgå De konservative, der må tage til takke med 3,5 pct. mod 12,7 i 2009. Også det allerede hårdt ramte SF må imødese en ny vælgerlussing med 5,3 pct. over for 15,9 ved EU-valget den 7. juni 2009.Venstre og Radikale holder skansen med henholdsvis 20,6 pct. og 4,8 pct. For begge partier er der tale om en beskeden fremgang i forhold til 2009. Chokmåling før EU-valget: Messerschmidt maser alt og alle