Den tidligere SPD politiker Thilo Sarrazin skulle tale om sin nye bog i Berliner Ensemble. Men det kom ikke til at ske. Vrede demonstranter forhindrede det. Fem minutter i tolv nåede demonstranterne deres mål : Thilo Sarrazin forlader scenen omgivet af flere bodyguards. Han flygter fra en højrøstet pøbel på flere dusin demonstranter, der har råbt radikale venstrefløj-slogans, uden at have fået sagt et ord.

Klokken fem minutter over tolv har demonstranterne nået deres mål: Thilo Sarrazin forlader tribunen omringet af flere livvagter. Han flygter fra en højlydt pøbel, fra flere dusin protesterende som brøler venstreradikale paroler. Han kapitulerer for fløjten, buh-råb og kampsange om “Sarrazin ud”. Bestseller-forfatteren og socialdemokraten, ex-bestyrelsesmedlem i Bundesbank og tidligere finanssenator i Berlin forsvinder efter næsten en time på podiet – uden at have fået indført et ord.

Sarrazin var blevet indbudt af magazinet ‘Cicero’ til at lede en ‘foyersamtale’ søndag formiddag. Stedet er Berliner Ensemble (BE) – Berthold Brechts gamle teater. Publikum er blandet; Sarrazin fans i habit eller tweedjakke, Sarrazin modstandere i T-shirt eller hønsestrik. Derimellem almindelige nysgerrige i jeans og pullover.

I bogen beskriver Sarrazin bl.a. sig selv som provokerende og med forkærlighed for at sætte tingene på spidsen. Han gør altså hvad man venter sig af ham. Med stridbarhed og undertiden platte udsagn, oplevede han i går et teater som fuldstændigt bekræfter hans teorier.

Fru Ferbers indbyder en kvindelig demonstrant til at give en udtalelse fra podiet. Vi er “pænhedsterroren,” skriger den unge dame i mikrofonen. Hendes hænder dirrer medens hun beskriver formålet med sin optræden. Man vil holde spejlet op foran Sarrazin for at vise, at han er ansvarlig for brandstiftelserne mod tyrkiske familier i Solingen og Mölln; så langt var det allerede kommet i begyndelsen af halvfemserne. Efter råbe- og skrigemanifestationen havde BE håbet at demonstranterne ville forsvinde. Men det gjorde de ikke.

Der udbryder diverse håndgemæng, som også moderatoren Meyer bliver indviklet i. “Ud med nazisterne” kræver en talsmand. “Stryg Tyskland fra kortet. Polen skal strække sig til Frankrig.” fantaserer en ung demonstrant (på tysk). I samfulde tre kvarter sidder Sarrazin på podiet. Undertiden leder han after sin iPhone i jakken. Undertiden taler han med sin vært eller signerer nogle bøger. Tre sikkerhedsfolk har taget plads bag ham. “Sarrazin, du burde være offeret” skanderer hans modstandere.

Teaterlederen Ferbers, som tidligere har truet med ‘stærke mænd’ siger nu at “Vi vil ikke tilkalde politi til teatret. ‘Arrangementet slutter før det er begyndt. Gæsterne får refunderet deres billetter.  Sarrazin søger tilflugt inde på Helene Weigels direktionskontor. “I burde hente politiet mod lovovertræderene,” opfordrer fru Sarrazin. Jutta Ferbers taler med sin assistent Claus Peymann og hun siger nu ligeud at “Vi bøjer os for denne meningsterror.” Kopftuchmädchen verhindern Sarrazin-Lesung (Snaphanens oversættelse)

Sarrazins nye bog hedder sjovt nok Der neue Tugendterror: Über die Grenzen der Meinungsfreiheit in Deutschland. Man kan se nogle af den tyske venstrefløj slogans sidst i videoen: “Vi afskaffer Tyskland.” Man kan se mange andre af deres yndlingstanker citeret af Michael Mannheimer. Ønsket om at dø, deler de med islam. Gid de mente det lige så alvorligt, men de mener desværre død over andre, ikke sig selv. Se også Thilo Sarrrazin in Copenhagen, 2013 og »Han ser arrogant ud« (Sarrazin video/fotos)

Fra Lampedusa til Hamborg: “We are here to stay”

Europa invaderes af næsten 400.000 illegale, såkaldte flygtninge fra ikke-fungerende stater om året med dine politikeres velsignelse. De bliver også til 800.000 og 1.6 mio, og EU synes det er helt fint, for det fremmer deres kamp for at opløse nationerne. De synes det er så fint at de støtter befolkningudskiftningen med millioner af Euros. De har tænkt sig at blive her på din regning i verdens næst mest befolkede kontinent. “Det er der ikke rigtig noget at gøre ved,” som de svenske politikere siger. Vil de have landet, så kan de jo bare tage det, hvem forhindrer dem?

Fortsæt med at læse ““Vi er pænhedsterroristerne, Thilo Sarrazin!””

http://www.britainfirst.org/, BRITAIN FIRST LAUNCHES DIRECT ACTION CAMPAIGN AGAINST MUSLIM GROOMING GANGS IN BLACKBURN + VIDEO. Her på bloggen anerkendes udtrykket ‘islamofobi’ som bekendt overhovedet ikke, uanset hvilken mullah der har opfundet det. England kæmper netop nu med en ny bølge af indvandreres (læs: muslimers) sexovergreb (læs: krigshandlinger) mod de indfødte mindreårige af hunkøn. Bare i februar i år i England:

 Shocking toll of child victims in biggest UK sex grooming ring reaches 80. Teenage girl victim of grooming gang ‘raped by 30 men in just six hours including father and schoolboy son’, Middlesbrough grooming: Trio jailed for child sex offences,Shocking report claims young Asian girls are being groomed for rape in Birmingham, Detectives investigating 50 ‘very serious’ child grooming sex cases in London.

Der er kort sagt ikke tale om en ‘fobi,’ men om en ganske almindelig krigserklæring. Jeg bekriger dig via din datter eller din søster, du gør enten noget alvorligt  ved det eller ingenting. Det hænger og dingler lidt bortset fra de selvtægtsmord der har været i Sverige, fordi retsstaten delvist har kapituleret over for det politikerstøttede anarki.

Vi forstår det ikke rent officielt. De er i krig med os, men vi er ikke i krig med dem. Ligegyldigt hvad, skal erklæringen havne på politikernes bord, den skal helst ikke afhandles på gadeplan. Politikerne lader som om, de ikke forstår den, for hvis de gjorde, var aben deres, og hvem vil være skyld i en krig? Islam er fuld af knævr og bulshitt, og de kan jo ikke gøre for det. Muslimsk vold er desværre helt naturligt, selvom det deværre smitter af på en stor del hæderlige muslimer, der er uden skyld i at islam generelt er forhadt i Europa af rent erfaringsbaserede grunde, ikke som visse muslimer bilder sig selv ind, fordi islam har en dårlig og uretfærdig presse. Den er slet ikke retfærdigt beskrivende nok. Islam har noget til gode.

Sagt med andre ord: Skal befolkningen opfatte sig som erklæret krig af visse indvandrere, eller skal de opfatte sig som krigserklærede af deres egne politikere? Spørgsmålet blæser endnu i vinden, og ingen ønsker et ligeud svar. Europæiske politikere kommer til at besvare spørgsmålet, eller dø en hurtig, naturlig død.

Den engelske og den svenske retsstat, og i en vis udstrækning også mange andre europæiske, har i årevis foregivet, at de har kontrol med situationen. Den kontrol har de mistet for længst. Den svenske og engelske stat kan ikke længere beskytte sine borgere. Enhver som orker,  kan verificere det på svensk hver eneste dag.

 Det er den erkendelse, som er ved at bundfælde sig i befolkningerne: Vi sørger selv for vores sikkerhed, og foragt for retsstaten og ikke mindst dens politikere følger med. Aner de selv dybden af, at deres vælgere ræsonnerer, at de har opsagt samfundskontrakten med dem? Ser de ned i afgrunden, som også er deres egen, eller lukrerer de på, at det endnu  tidligt?

Hvis man voldtager i Sverige, er der cirka 98 % chance for at slippe afsted med det. Hvis man myrder, er der omkring 60 % chance. Hvad vil en borger mon konkludere af det, hvad angår statsmagtens pålidelighed?

EDL, DF, FRP, PVV, FN, SD og UKIP er kun en overgang. Løser disse ikke indvandringens (islams) problemer i deres ‘window of opportunity’, eller forhindrer andre partier  dem i at løse dem,  overgår mandatet helt selvfølgeligt til andre kræfter, vi vil bryde os mindre om. Det er ikke i nogens interesse.

De ‘anstændige’ modstanderne mod disse partier og folkebevægelser, er samtidigt den største garant for en forværring af konfliktsituationen i Europa. Har de gjort sig det klart, eller vil de også betvinge naturlovene? En rigtig , voldelig, højrebølge, er den temmelig upåagtede fare, der lurer på Europa nu. Slår den igennem, kan politikerne glemme alt om at styre noget som helst, men de vil stadig bære skylden for resultatet, og de skal naturligvis drages personligt til ansvar. Kan man overhovedet skrive noget præventivt? Nej, min erfaring er, at man ikke kan skåne nogen for noget, man kan lige så godt tage på uendelig badeferie, som tro at man kan påvirke politikere med erfaringer.

Enoch Powell satte sig i 1977  ind i, hvordan politikerne tænker, de af dem, der tænker, og som kun lyver for andre, som det ligger i jobbeskrivelsen,  men ikke sig for selv:

My prospect is that politicians of all parties will say: “Well, Enoch Powell is right. We don’t say that in public, but we know it in private, and it will no doubt develop as, he says. But it’s better for us, to do nothing now, and let it happen, perhaps after our time, than to seize the many poisinous nettles, which we would have to seize, if we were at this stage going to attempt to overt the outcome. So let it go on, until a third of central London, a third of Birmingham and Wolverhampton are coloured, until the civil war comes. Let it go on. We won’t be blamed. We will either have gone,  or we will slip out from under somehow.”

Køln: Islamkritisk kardinal går af

The Vatican on Friday said the Archbishop of Cologne Cardinal Joachim Meisner, who has made controversial comments about Muslims, was stepping down from his duties as archbishop after reaching retirement age. In comments that were widely condemned, the 80-year-old Meisner last month told members of the conservative Neocatechumenal Way Catholic group: “Each of your families is easily worth three Muslim families for me”. Meisner has been archbishop of Cologne since 1989. German cardinal criticised for Muslim comments resigns, “En katolsk familie erstatter tre muslimske familier”, Kardinal Meisner: Streitbarer Kirchenmann geht, Umstrittener Kardinal Meisner nach 25 Jahren im Ruhestand

Fortsæt med at læse “Rising ‘islamophobia’: Armored christian patrols”

(klik f. helskærm) – Hvilke tårne, der er for få tårne. Jamen, det er en af byens mest centrale pladser kommet til at hedde ‘som en hyldest til mangfoldigheden.’Det er lige så originalt som hvis de havde kaldt den “Dan-Pladsen” efter Dankort, Dantaxa, Danbolig, Danpoulard og Dan-mig i røven. Hvorfor ikke kalde den  Simon Emil Ammitzbøll-pladsen først som sidst? Det kan lissom overskues fra Rådhusets iøvrigt  alt for ukendte  kantine.

Det var selvfølgelig ikke rigtig godt med en homoseksuel nazist eller en lesbisk skuespiller, som kun jeg husker. Opgaven var bunden, men der er fandeme ikke meget Schwung over det navn, der mere lugter af i hvilken åndelig og historisk fattigdom københavnske politikere henslæber deres liv.  Giv dog pladsen navn efter en af Danmarks- eller verdenshistoriens virkelig store homoseksuelle, hvis det endelig skal være, og stil bøssen  Michelangelos David op på den. Brygger Jakobsen skænkede netop statuen til den plads i 1897. Hvad med lidt format, København?

Michelangelo’s David har haft en omtumlet skæbne siden brygger Jakobsen i 1897 skænkede den til opstilling ved Vartov i Vester Voldgade. Der boede fromme, gamle damer lige ud for kæmpens genitialier, og snart måtte den gemmes af vejen i anlægget ved Helligåndskirken indtil også det blev for stærkt. Så i 1901 blev den opstillet ved den vestlige gavl af Statens Museum for Kunst i et hjørne af Østre Anlæg hvor der aldrig kom et øje, undtagen os børn der spillede bold om sommeren og kælkede om vinteren på den bakke, der nu også er næsten væk. Micheangelo, Møller og Herman Bang

Katrine Winkel-Holm taler til Lars Hedegaards afgang som formand for TFS. Lars Hedegaard svarer (mobilvideo) Avskedstale til TFS. Hvad angår at blive bespist på Rådhuset, kan jeg kun anbefale det.  Guide Michelin har overset det, da de var i København.

Hvorfor islam er en kult

Jeg har efter at have betraget islam i årevis, stadig mere kommet til at synes, den minder mig om en sekt som jeg har oplevet Scientology, Guru Maharaji og Jehovas Vidner, det har mest været sprogligt (studér det såkaldt danske Hitzb ut-Tahrir anvender sig af), men der indgår selvfølgelig langt mere i en sekt eller en kult. Disse er dog normalt ganske ublodige sammenlignet med islam, der myrder dagligt over hele planeten uanset hudfarve, kultur og sprog. I går var det et muslimsk massemord i Kina. Her er hovedpunkterne, de nærmere begrundelser finder man under hvert enkelt punkt på linket.

1. The group displays excessively zealous and unquestioning commitment to its leader and (whether he is alive or dead) regards his belief system, ideology, and practices as the Truth, as law.
2. Questioning, doubt, and dissent are discouraged or even punished.
3. Mind-altering practices (such as meditation, chanting, speaking in tongues, denunciation sessions, and debilitating work routines) are used in excess and serve to suppress doubts about the group and its leader(s).
4. The leadership dictates, sometimes in great detail, how members should think, act, and feel (for example, members must get permission to date, change jobs, marry—or leaders prescribe what types of clothes to wear, where to live, whether or not to have children, how to discipline children, and so forth).
5. The group is elitist, claiming a special, exalted status for itself, its leader(s) and members (for example, the leader is considered the Messiah, a special being, an avatar—or the group and/or the leader is on a special mission to save humanity).
6. The group has a polarized us-versus-them mentality, which may cause conflict with the wider society.
7. The leader is not accountable to any authorities (unlike, for example, teachers, military commanders or ministers, priests, monks, and rabbis of mainstream religious denominations).
8. The group teaches or implies that its supposedly exalted ends justify whatever means it deems necessary. This may result in members’ participating in behaviors or activities they would have considered reprehensible or unethical before joining the group (for example, lying to family or friends, or collecting money for bogus charities).
9. The leadership induces feelings of shame and/or guilt in order to influence and/or control members. Often, this is done through peer pressure and subtle forms of persuasion.
10. Subservience to the leader or group requires members to cut ties with family and friends, and radically alter the personal goals and activities they had before joining the group.
11. The group is preoccupied with bringing in new members.
12. The group is preoccupied with making money.
13. Members are expected to devote inordinate amounts of time to the group and group-related activities.
14. Members are encouraged or required to live and/or socialize only with other group members.
15. The most loyal members (the “true believers”) feel there can be no life outside the context of the group. They believe there is no other way to be, and often fear reprisals to themselves or others if they leave (or even consider leaving) the group.

Why Islam is a Cult, Characteristics Associated with Cultic Groups.

Global War on Christians the ‘Elephant in the Room’– to interviews med Raymond Ibrahim.

Fornuftens skæbne: Hykleri og ufornuft

Filosoffen Kai Sørlanders nye bog Fornuftens Skæbne er udkommet. Mikael Jalving har en samtale med ham i Hykleri ødelægger vestlige demokratier (ikke online)

»Den højmoralske asylpolitik er blevet gennemtrumfet af den politiske og intellektuelle elite og gjort til et menneskerettighedsspørgsmål, som er hævet over demokratisk politik. Højmoralsk asylpolitik indebærer, at enhver, som er politisk forfulgt i sit hjemland, har ret til at søge og få asyl i et vestligt demokrati.Den forudsætter altså, at de vestlige demokratier kan bære konsekvenserne af politisk forfølgelse overalt i verden. Denne forudsætning er naturligvis højst problematisk.

Alligevel er den aldrig blevet diskuteret åbent i de vestlige demokratier. Når elitens eksperiment overhovedet lod sig gøre, så skyldtes det bl. a., at det ikke var dens egne medlemmer, som bar højmoralens konsekvenser. Det var i stedet de socialt svageste medborgere, fordi det var i deres boligområder, at de mindst integrerbare kom til at bo. Det var derfor disse boligområder, som især blev påvirket af den liberale asylpolitik, og som efterhånden ændredes radikalt både med hensyn til kultur og etnisk sammensætning.

Da de oprindelige beboere protesterede mod denne udvikling, som ofte gjorde dem til mindretal i deres eget nærmiljø, blev de hånet af eliten og kaldt racister og fremmedhadere. Men der kan næppe være tvivl om, hvad eliten ville have gjort, hvis det var den selv, som skulle have smagt konsekvenserne af sin egen politiske godhed.«

I Weekendavisen anmelder Katrine Winkel-Holm i “Fornuftens tro ridder” (ikke online)

Det seneste tiår har filosoffen Kai Sørlander etableret sig som en stemme i den offentlige debat, der er svær at komme udenom. Et af Sørlanders specialer er det kølige forsvar for rationalitetens ikke-rationelle forudsætning: Kristendommen. Han er svær for nyateisterne at feje af banen som en obskur mørkemand fra de, oh rædsel, troendes klub, for argumentationen er så knastør, konsistent og rationel, at det får nyateister som Hitchens og Dawkins til at fremstå som de rene emotionelle dramaqueens.

I sin nye bog forfiner og videreudvikler han sin præcise kritik og forsøger ufortrødent at råbe meningseliten op og advare den om de farer, der truer forude, hvis vi fortsætter ud ad det gamle multikulturelle, åbne grænser-spor. Det er selve fundamentet for de vestlige demokratier, der eroderes, hvis vi ikke snart forstår, at ikke alle kulturer og religioner er lige gode. For er det én gang lykkedes at rive det åndelige hus ned, vi hidtil har boet i, bliver det svært at få stablet op på benene igen, lyder Sørlanders dystre advarsel.

Det er som at befinde sig ved stranden i en film af Roberto Rossellini, Vittorio De Sica, Pier Paolo Pasolini eller Federico Fellini ved indgangen til de brølende tressere. Fremtidstro, frihed, livsnyderi, kærlighed? Jeg genkender bilen, det er en Triumph Herald chickt tegnet af Giovanni Michelotti og bygget i Coventry 1959-1971. Fotografen tager billedet i højformat, så hendes skødesløse positur kommer til sin ret spændt ud mellem forlygterne som en gallionsfigur og hendes ben sirligt placerede det ene over det andet. Nu er hun en gammel kone i sort i et religiøst despoti, hvis ikke hun er død eller flygtet. Alle har en verden, der var ung og solrig i drømme eller på højglanset sort-hvidt papir. Hendes tror jeg, virker særlig ung og må være ved et af badestederne ved det Kaspiske Hav kun 100 km nord for Teheran.

Teknokraten som giver Sverige væk

Forklarer her stenkøligt hvorfor. Han ved lige så godt som alle andre, at flygtningetrykket bare vil vokse med Afrikas befolkningseksplosion, og at Europa som vi kender det, vil forsvinde. For ham er det en naturlov ligesom for de fleste andre europæiske politikere. Selv med en Thulesen Dahl eller en Åkesson som statsminister, tvivler jeg på, at nogen for alvor vil sætte sig op imod flygtningekonventionen af 1951. Før det er for sent, altså, ligesom det er  i Sverige. Man sætter sig ikke op mod naturlove eller mod ordrer fra højere instanser.

Hvis ikke Ribbenvik så meget var den bløde, moderne mand, ville jeg tænke på Eichmann i vidnesskranken i Israel i 1961, der jo også var et ordentligt menneske og en kærlig far: “Det skete fordi det måtte ske og fordi, det var umuligt at sætte sig op imod.” Alt hvad han siger, ligger i tråd med det Sørlander siger ovenfor, at Sverige vil gøre det som egentlig er politik, til et spørgsmål om moral og menneskerettighedslovgivning, så en abe aldrig kan placeres. Disse mennesker har et politisk ansvar, men de vil gerne have sig det frabedt. De har fordelene ved det, men de vil ikke vide af ulemperne.Det er derfor denne reserve-embedsmand sidder i videoen, og ikke statsministeren.

Det er makabert at overvære, men det er også fascinerende. Mikael Ribbenvik er sindbilledet på hele den herskende klasse i Europa. De er fatalister, som gør honnør, mens skibet går ned, og svenske politikere er nok ikke kede af at lade ham være ansigtet på en ødelæggelse der kun ses alt for tydeligt ved hver eneste svenske by, som har været synlig i 30 år og  akut siden ”Utanförskapets karta” for ti år siden (!)

Afviklingen af Sverige skal helst være en ekspeditionssag. Riksdagen vasker sine hænder, Ribbenvik lægger ansigt til at det koster milliarder og  menneskeliv. “En skam, der er ikke noget at gøre ved det. Det anstændige er at dø, det gør vi så. Du hæfter også,  selvom vi aldrig har rådført os med dig.” Ribbenvik mener, det er i en højere og bedre sags tjeneste. Hvori  adskiller han sig fra alle de andre ansvarsforflygtende teknokrater, der har  ment at deres herrers  større gode måtte opnås trods nok så ubehagelige ofre?  –  Sverige är det enda land som ger samtliga syrier som (illegalt) tar sig till Sverige. Ett beslut Mikael Ribbenvik, ställföreträdande generaldirektör och operativ chef på Migrationsverket, påstår var lätt att ta.

Fortsæt med at læse “Iran før revolutionen, 1960”

CBN, 27.2.2014. Se også Frankrike i fritt fall.

Endnu en svensker korrekser Norge

Den svenske chefen för konstmuseet i Trondheim, Pontus Kyander, har orsakat politisk kalabalik på högsta nivå i Norge. Efter att han angripit det nationalistiska Fremskrittspartiet i en museikatalog ringde kulturminister Thorhild Widvey (Høyre) upp styrelseordföranden för museerna i Syd-Tröndelag, som i sin tur kontaktade Kyanders närmaste chef.

Så här skrev Pontus Kyander om Fremskrittspartiet i förordet till katalogen:

”Det chockerande i dag är att nationalismen återvänt på global front. Det är nationalism i sin fulaste form, av det slaget som hävdar en överlägsenhet över andra, som säger ”vi är bättre, eftersom vi är rikare/äldre/yngre/demokratiska/är en republik/ar ett kungarike/har en rikare kultur/har fler vapen/vackrare natur och bättre utsikter/är av en bättre ras”.

Nationalism handlar inte bara om att vara tillfreds eller stolt över den man är och vad man uppnått, eller att tycka om en plats därför att det en bra plats att leva på. Inom nationalismens ramar formas dessa stämningar till en ideologi, och den ideologin säger kort och gott: ”Vi är bättre”. I den meningen är inte norsk nationalism bättre eller sämre än någon annan. Den uppträder som vilken annan form av nationalism, och den rymmer samma uteslutande mekanismer. Nationalistiska partier – FrP är ett av dem – är farliga eftersom de relativiserar föreställningarna om mänsklig gemenskap, om mänskliga rättigheter, om likhet. De är en syra som äter våra själar, som eroderar vår respekt för andra – om dessa andra av någon anledning trampar samma mark som vi själva. Detta är vårt land, inte deras. Vi är stolta ägare till denna nation, det är inte de. Vi har rättigheter, det har inte de.” Minister försökte ta strupgrepp på kulturen

Dette vitterlige vås kan ikke betyde andet end, at hvis man overhovedet afgrænser sig nationalt, eller bare skelner mellem borgere og ikke borgere, lider man af herrefolkstænkning, man er allerede halvvejs en racist i Kyanders øjne.  Skulle Norges kulturminister have ignoreret dette? Ja, da, Kyander er fræk, men helt bestemt skal han have lov at udstille sin dumhed uden politisk intervention. Hører hans lommefilosofiske, partipolitiske betragtninger hjemme i Forord til Trondheim kunstmuseums vårprogram?  Kyander er gæst i Norge og leder af en institution, der ikke er partipolitisk, men det er fuldt lovligt at udstille sin indskrænkethed i Norge.  Smag og behag er forskellig,  især svensk, elitær smag.

Han fremviser det klicheeagtige,  svenske syn på nationen som al ondskabs ophav. Den stammer fra en bevidsthed,  hvor alt hvad der er positivt ved nationen, er erstattet af  “nationionalismen” og dens synder, og er under total og konstant fordømmelse. Der tempererede nationalfølelse er fejet ud af den svenske, offentlige bevidtshed, tilbage er kun internationalisme og nationalisme = chauvinisme. Det er alt eller intet i deres hoveder.

At det svenske ideal er at udslette nationen, tvivler vi ikke et øjeblik på. Man kan ikke tolke den løbende befolkningsudskiftning anderledes, der har et langt større omfang, end nogen ydre faktorer tilsiger. Nu vil den såkaldt borgerlige regering forhøje skatterne med 20 milliarder, for at financiere mere indvandring. 70 % af dem der kommer til Sverige, kunne umiddelbart sendes ud iflg. Dublin aftalen, men de bliver det ikke. Samtidigt lever over 200.000 svenske pensionister nu under EU’s fattigdomsgrænse efter at have arbejdet et helt liv.

 Ikke-nationen Sverige, vor tids store samfundseksperiment, den grænseløse klidmosters drøm om the big sleep, der set udefra ligner optakten til en krig. Når nationen omfatter alt og alle, omfatter den ingen og intet. De siger, de afskaffer Sverige for at være gode, men i virkeligheden gør de det for at eliminere hvad de anser for det største onde, nationen, og lad os nu se, hvad de får i stedet,  når nationen Sverige ikke eksisterer længere hverken i nogen folkelig, kulturel, religiøs eller etnisk forstand. Dagen er ikke så langt borte, to generationers tid.

Forleden kunne man høre Kasper Støvring tale om sin nye bog om EU og freden i Deadline 2 sektion, minut 27:50 (kan ses indtil 18 marts) i hvilken han priser nationalstaten som en skaber og bevarer af fred og velfærd. Han fortæller at det er farligt at pille ved det nationale, også fordi – oh, monstrøse tabu – folk har faktisk følelser for deres land, og det er det helt dominerende tilstand i verden: Nationalfølelse, ikke nationalisme, nogle kan stadig kende forskel.

Fortsæt med at læse “Dale Hurd: Rich, Young Flee the French Welfare State”

February 25, 2014 20:57. Herlig opvarmning til på lørdag. Se Ezra Levant får Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihetspris og Katrine Winkel Holm skriver dagens kronik om ham i Jyllands Posten: Canadisk journalist brød pænhedens tyrani

Og Ezra Levant selv? Hans tårnhøje advokatregninger blev betalt af frivillige donorer. I dag er han studievært på en konservativ tvkanal og den 1. marts modtager han Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris. Er der nogen, der fortjener en ytringsfrihedspris, er det denne canadier, der med lige dele frihedskærlighed, integritet og skarpsindighed har vist os alle sammen, hvorfor hate speech-love ikke hører hjemme i et frit samfund.

Tumult: Lee Rigby mordere dømt, fuld livstid og 45 år

Violence broken out in the Old Bailey dock today after Lee Rigby’s murderers began hurling abuse at the judge and fighting with prison guards. In dramatic scenes, Michael Adebolajo, 29, and Michael Adebowale, 22, yelled ‘Allahu Akbar’ and ‘You (Britain) and America will never be safe’ as they were about to be jailed in London. Adebolajo was given a whole-life jail term and Adebowale was sentenced to 45 years in prison – meaning he could be back on the streets by the time he is aged 67. Lee Rigby murderers fight with nine security guards as judge is about to pass sentence: Killers dragged from court, Lee Rigby Murderers Fight With Guards In Court, UK: Judge tells jihad murderers of soldier that they betrayed Islam Fotoreportage: Esmerelda Weatherwax. For the term of his natural life.

Fortsæt med at læse “Ezra Levant: Tolerancepolitiets intolerance”

In the spring of 2013, the journalist Simen Sætre published a highly uneven Norwegian-language biography of me, one that I did not ask to be written.

Mr. Sætre published a new afterword to the pocket edition of his book. In it he stated that my texts “were never meant seriously.” He further proceeded to explain my thought processes by comparing me to the person portrayed in the text The Portrait of the Antisemite, written in 1945 by Jean-Paul Sartre. He insinuates a psychological explanation and indicates that am mainly writing in order to struggle with my inner demons. Sætre explicitly asserts that my texts are not fact-based or rooted in reality.

I’ll respond with some facts, starting with a few simple but significant numbers.

By mid-2013, Bangladesh was estimated to have nearly 164 million inhabitants. Assuming a population growth rate of 1.59%, this equals an addition of about 2.6 million people every year. Another overwhelmingly Muslim country, Pakistan, was estimated to harbor 193 million people. With a population growth rate of 1,52%, that makes for 2.9 million more Pakistanis annually. Combining the two countries, Bangladesh and Pakistan grow by approximately 5.5 million people every year. That’s the annual population growth of just two Muslim countries.

Norway in early 2014 had a population of just over 5 million people. This already includes a significant number of recent immigrants. When I was a boy, there were roughly 4 million inhabitants of Norway. Some of the newcomers are Swedes or Poles, but many of the recent immigrants come from the Islamic world, Africa and other parts of the global South.

This essentially means that the population growth of just two Muslim countries is in principle enough to overwhelm a small Scandinavian country such as Norway in just a single year. Those are simple facts. If current policies and trends continue, the natives will be turned into a minority in their own country in Norway, Sweden and several other Western European states within this century. Whether this happens in 2040 or 2060, it is simply a matter of time.

Fortsæt med at læse “Fjordman: Icebergophobia on the Titanic”