Europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, var en af de indbudte foredragsholdere på Sommerhøjskolen i Sorø 2013. Han talte om den nuværende udvikling i EU, og forholdte sig kritisk til bestræbelsen på at skabe en endnu mere vidtgående overnational styring.

I det nedenstående interview, der er lavet i forbindelse med årets sommerhøjskole, taler Messerschmidt om denne udvikling, om Europas identitet, om ideen om ”Fredens Europa”, om Tyrkiet og om mulighederne for at dreje EU i en anden retning foranlediget af britiske David Camerons tanker om en tilbagerulning af EU-projektet.

“Sverige har ingen økonomisk interesse i indvandring”

Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet och många andra media presenterade OECD rapporten ”International Migration Outlook 2013” den 13 juni. Artikelrubriken i DN var ”Invandrare betalar mer till samhället än vad de får tillbaka”. Artikeln i SvD rubricerades ”Invandring en ekonomisk vinst”. Den som läser dessa presentationer av rapporten får intrycket att invandringen ger ett litet plus. Det finns anledning att korrigera den bilden. Varken Svenska Dagbladet eller Dagens Nyheter har varit villiga att publicera detta inlägg.

Invandrare är av högst förståeliga skäl intresserade att komma hit och uppnå en högre levnadsstandard. Men det finns inte något ekonomiskt intresse för Sverige av invandring. Politiker och andra makthavare vill framställa sig som både humana och som agerande i medborgarnas intresse. De finns därför ett starkt önskemål att invandringen beskrivs som lönsam, vilket försvårar en öppen diskussion. OECD rapporten är dock ett steg framåt genom att ta upp frågan och belysa den istället för att vara undvikande och avfärdande.

Skall man lyfta fram en siffra i OECD-rapporten där Sverige starkt avviker från andra rika länder så är det socialhjälp till invandrare jämfört med socialhjälp till infödda. I Sverige får en genomsnittlig invandrare 10.2 gånger mer än vad en genomsnittlig svensk får. Det är den högsta siffran inom OECD vars medeltal är 1.7 (Tabell 3.A1.3). Invandringens höga kostnader är ett stort samhällsproblem som inte bör sopas under mattan. Jan Tullberg, Docent i ekonomi

Malta: Sweden can have our migrants

Prime Minister Joseph Muscat this morning insisted that he will “definitely consider” using the veto to push the European Union into helping Malta deal with its irregular migration problem. Answering questions by journalists during his visit to the MFSA offices, Dr Muscat said that he will use all the possible tools to obtain EU assistance on the matter.

The EU found mechanisms with which to help countries face their financial problems; it could therefore act in the same way to help Malta tackle the immigration problem it is facing. In reply to remarks made by Home Affairs Commissioner Cecilia Malmstrom that the migration numbers Malta is facing are not extraordinary, Dr Muscat said: “If she thinks the figures are not alarming, she can propose the Swedish government to take migrants”. Malta Independent, ONE-SEVENTH OF SWEDEN’S RESIDENTS BORN OUTSIDE COUNTRY.

Love the one you’re with

Det er og har været Sverige store problem, at det er landet uden en naturlig nationalfølelse og fædrelandskærlighed i generationer. Der var ikke brug for den, Sverige var en ø i verden. Den blev overladt til perifere, nazisværmende tosser, som hyldede deres østfrontkæmpere og folk, der ville have været Quislinge, hvis landet havde været besat. Neutraliteten er Sveriges forbandelse. Sverigedemokraterne var et tosseparti, indtil Jimmie Åkesson tog over. Den gode smag har en del højreekstremister at henvise til, og den klynger sig til dem, og det er grunden til, at de svinger mellem den ene og den anden ekstremisme, og aldrig lader til at finde balancen.

Lige sådan er en af grundene til, at der ikke har kunnet mobiliseres nogen fornuftig modstand mod, at landet nu på 30′ år lader sig masseinvadere og at svenskere uvægerligt vil komme i mindretal i deres eget land, om det så tager tyve eller halvtreds år. Det vil ske, andre kræfter vil overtage landet. De nuværende ledere ved det udmærket, de regner blot med at være pensionerede eller døde, når det sker, og det har de sikkert ret i, de er ikke dummere end enhver anden.

Man kan aldrig forudse, hvornår en krigstilstand vil bryde ud, men man kan som altid konstatere, hvornår betingelserne er tilstede, og det er de ved at være i fra dag. Ved Versaillestraktatens indgåelse i 1919 sagde Marechal Foch: ‘This is not peace, It is an armistice for 20 years.’ og han fik ret næsten på måneden. Samme med Sverige og senere med Europa, blot kan ingen sætte så præcis dato på. Hvis jeg var svensker, ville jeg stemme SD og ‘Love the One You’re With’, men jeg ville også vide, at det er for sent til at forebygge noget som helst.

Man må jo ikke sige, at Europas fremmedpolitik vil føre til krig, for så er man en ‘krigshetzer’ ligesom Churhill var, og som Fjordman er i dag, men da jeg sætter sandheden over karrieren, siger jeg det alligevel: I fører mine børn, i heldigere fald mine børnebørn eller oldebørn ud i krig. Hvorfor ? Bla. fordi islam altid fører til krig.

En hel del svenskere er emigreret, mange flere vil gøre det. Ældre svenskere jeg kender, siger de ville emigrere, hvis de ikke var så gamle, for de frygter at blive gamle i Sverige. De tilbageværende har det eksistentielle valg: At stemme SD, eller at tage hvad der kommer uden at have kastet deres lod i vægtskålen. Neutralitet er ikke et valg, det er et ikke-valg, det er det værste man kan gøre i enhver situation ikke at kaste sig ud på de 70.000 favne, men det er den svenske natur. Resten af Europa er ved at tage et forebyggende opgør med deres politikere, der vægrer sig mod at tænke en generation frem. Måske når de det, ligesom Churchill nåede det i sidste sekund.

Jeg sad på biblioteket i dag og talte med en polsk jøde, der var flygtet fra forfølgelse i 1969. Han sagde: “Hvordan kan I tillade det her overfor jeres land og jeres børn? Hvad tænker jeres politikere på? I lader islam invadere jer, det er en totalitær, politisk religion, de går til angreb på jer, de angriber os jøder, hvad venter I på?”

I går myrdede endnu en muslim en ung europæer uden anden grund end at kunne sidde og grine over det i retssalen. Det er krig. Halvdelen af de ‘racedræbte’ i England, er hvide englændere. Jeg havde svært ved at give den polske jøde et fornuftigt svar. Det påhviler heller ikke så meget mig, det påhviler dem I stemmer på at svare, og det påhviler jer, som stemmer. Elsk dem skæbnen har givet jer, eller giver den jer nogle andre, som I får meget sværere ved at elske. – Nedenunder er det en anden sag:

“Vi er blevet gift”

Jeg var ude og tage årets Det Nordiske Lys, og så ville de fotograferes på hjørnet af Store Kongensgade og Kongens Nytorv, det kan man ikke bebrejde dem. De ville ikke have billedet, men her er det altså. Jeg aner ikke, hvem de er. Det er kl 04, tre kvarter inden solen står op, det gik så hurtigt at det først er her bagefter jeg ser, hvor bedårende hun er. Tillykke.

(klik fotos f. helskærm) – Jeg kan godt lide fordringsløse navne, ord der på én gang ikke puster sig op, men samtidigt fortæller, hvad det drejer sig om. Allerede ‘fordringsløs’ er bedre end ‘uprætentiøs’. Less is more: Karls taxi, Egons bageri, mormors tøfler.

Når man kommer til Brande, Fuglsø, Tønder eller Bjerringbro, ligger der en kro, det er derfra udgår hele flækken, det er samfundets hjerte. Jeg forstår ikke C.V. Jørgens højrøvede sang om Bjerringbros bønder. Hvis man er for fin til en flække, er man for fin til hvad som helst, og jeg har iøvrigt aldrig fundet hoved og hale på hans nødrim, der leger poesi. Byen udgår ikke fra et konditori i Halmstad eller Varberg, hvor der ikke smedes mange nye romantiske forbindelser, så vidt jeg ved, og hvor byen ikke mødes for at se fodboldlandskampe, spille billiard og se på de lokale kvindelige attraktioner. Den udgår fra kroen.

Jeg var med Kim Møller og venner i Småland for nogle år siden, og der var fodbold VM og han troede, at vi skulle på den lokale kro i Gislaved og nyde kampene med de lokale, men sådan er det ikke i den svenske provins. Der er ikke nogen kro. Man skal kende nogen, for at lære nogen at kende, så er det også overvældende, men det er barrieren i Sverige. Der er ikke så mange steder, man går hen og er hvem som helst og tager menneskebad.

Jeg ankom en sen aften i 1986 til Rijeka (Fiume), og Danmark skulle spille den katastrofale kamp mod Spanien i VM mod Spanien – Jesper Olsen kampen, hans perleaflevering til Emilio Butragueño – og vi tog ind på den nærmeste kro og forklarede vores problem. Vi så den med 100 kroater, og jeg glemmer det aldrig, også på grund af en hel flaske Slivovitsa som trøst. Min kone måtte fragte mig ned langs Istriens kyst næste dag, mens jeg sov i den steghede Ford Granada.

Byens kro er vores Piazza Prato della Valle i Padua, det er der man promenerer sine døtre for et godt parti og holder et enkelt hestevæddeløb, hvis det skulle være.

Hvad er fordringsløshed? Det er at sige “nu” i stedet for “på nuværende tidspunkt.” At sige “figur” eller “person” i stedet for “karakter”. At sige “jeg mener” i stedet for “jeg føler”, at “lære noget” i stedet for “læring”, “fanger” i stedet for “indsatte”, “asociale” i stedet for “udsatte” og “belastende” i stedet for “belastede”. At sige “Byens Kro” i stedet for “Hyatt Star Lounge” eller “Copenhagen Cocktail Bar”, at kalde sønnen “Ole” i stedet for “Oliver,” stakkels barn, det skal jo gå galt med sådan et navn.

Byens Kro er noget særligt for en københavnsk barfly, ligesom Bobi Bar og Andy’s Bar, også gode navne lige ud af landevejen. Fra Andy’s kunne vi ramle lige ud af døren kl 05 om morgenen, ned af Adelgade til vi ramte Sankt Pauls Kirke, så var vi cirka hjemme, vi skulle bare dreje rigtigt inden kirkedøren. Høj og lav mødtes, ministre og ludere, forfattere og wannabees. En slags folkeskole, som den var.

Man kunne møde digteren Lean Nielsen stangdrukken på fortovskanten, der bad en skaffe en taxi hjem til Vesterbro, det var før mobilerne, men han havde ikke kunnet betjene en. Dan Turell, der havde der havde mødt en veninde, så jeg fik lejlighed til at tale med ham. Han havde engang lige skrevet “Jeg skulle have været taxachauffør”, så jeg opfordrede ham til at glemme hende og tage nøglerne til min MB 220 D, der stod udenfor, og realisere sin drøm. Han var for påvirket og godt det samme for mig, bilen og sagesløse på gaden. Nu har han været død i tyve år, jeg synes, det var i går.

Byens Kro kan dateres tilbage til 1783, samtidigt som min gamle skole, hvor det var brændevinsbrænderi og i Møntergade 8 har der lige siden ligget et værtshus. Da jeg kom forbi i går, så det ud til at være slut. Jeg ville kigge ind, men der var skodder for vinduerne. Nu kan man bekymre sig for, hvad der kommer, og hvis det er en kro, hvad den skal hedde. Jeg har mailet dem, og spurgt om det virkelig kan passe, det er slut. Den seneste kendte ejer var Carl Otto Henriques kaldet “Calle”, men han holder otium. Det skal ikke være uden protest.

Nederländerna är en magnet för invandrare, medan den vita, utbildade medelklassen flyr landet.(Norska Dagens Näringsliv, ikke online, her i svensk oversættelse.)

Forskarna Hendrik van Dalen och Kene Henknes fann i 2008 att för femte året i rad överskred utvandringen invandringen i Nederländerna, och nådde 123 000 emigranter, vilket motsvarar 7.5 utvandrande per 1000 invånare. Talen överraskade demograferna. Den senaste utvandringsvågen låg långt tillbaka i tid och Nederländerna var enda landet i Västeuropa som upplevde nettoutvandring.

Forskarna studerade orsakerna till utvandringen och fann det i ”de sociala spänningarna” som kom av stor invandring från långt bort liggande kulturer till ett tätt befolkat land där den fysiska närheten är tätare och svårare att flytta ifrån. Trenden har bara ökat sedan 2008, enligt tidningen ”Dagelijske Standaard”. Under de första fem månaderna 2010 utvandrade 44 000 holländare. I 2011 lämnade 47 000 holländare landet de första fem månaderna och i 2012 var talet 52 000.

Något av svaret ligger i historien. Nederländare har en tradition av att lämna landet när det blir för tätbefolkat i låglandet. Nya möjligheter är ”pull-faktorer” som drar holländarna ut ur landet. Forskarna Rene Curperus och Mark Elchardus skriver i boken ”After the third way” om ”push-faktorerna” som driver folk ur landet i form av försämrade levnadsvillkor: ”kombination av segregerad utbildning, stängd arbetsmarknad och öppen välfärdsstat har varit receptet på en social katastrof.”

Invandrarna utgör cirka en femtedel av landet befolkning men står för en mycket större andel av samhällets socialutgifter. I land efter land dras samma slutsats: Stor lågkvalificerad invandring från avlägsna kulturer till länder med generösa välfärdsordningar och milda integrationstilltag är ekonomisk dårskap.

Denna poäng understryks av Harvardprofessorn Niall Ferguson under sitt besök i Oslo nyligen:

”Stora välfärdsstater av den typen som kallas ’den nordiska modellen’ uppstod i etnisk homogena samhällen”.

Ferguson menar att mångkultur försvagar tilliten som gör att folk er villiga till att dela på kostnaderna för välfärd. Han hänvisar till sociologen Robert Putnam som har kommit fram till att folk i multietniska bostadsområden ”stänger sig inne” och är mindre benägna att spendera pengarna på gemensamma nyttigheter.

Ferguson påpekar att när generösa välfärdsstater öppnar för stor invandring uppstår ett problem:

”Invandrarna, som ofta kommer från lågtillitssamhällen, måste integreras för att ta till sig de gemensamma värdena som är premissen för välfärdsstaten.”

Fortsæt med at læse “Asle Toje: Når skattebetaleren skrider”

Ett samtal med Henrik Rönnquist, gallerist av Filippa von Platen

Det är intressant med parafraser, dessutom är han ju en så oerhört tekniskt skicklig konstnär!

Det är några dagar före vernissagen av Lars Vilks rondellhundsprojekt och galleristen Henrik Rönnquist visar mig runt. De ännu ej upphängda tavlorna är i A3-format och de är målade med olja på papper. Vilks har under våren målat sig igenom konsthistorien. Det enda som vittnar om att något är annorlunda är polisbilen som stannat till utanför och så att fönstren har klätts över med brunt papper

Med erfarenhet från cirka 150 tidigare utställningar säger galleristen att den kommande ligger bland de tio bästa kvalitetsmässigt. Förhandsintresset har också varit stort. Henrik har mottagit samtal från hela landet av presumtiva köpare men han vill inte sälja. Inte än. Man måste få en ärlig chans att se tavlorna på vernissagen först, inte mötas av röda prickar så fort dörrarna slagits upp

Jag stannar till framför Carl Larsson – parafrasen Mamma och småflickornas rum. Flickan har bara hunnit få på strumporna och tittar lite fundersamt mot betraktaren som om hon undrar vad den nya dagen ska bjuda på. Henrik berättar att den tavlan verkar vara mest eftersökt och det är också en av hans favoriter. Jag får blandade känslor inför tavlan och försöker att uttrycka dem. Carl Larsson är ju älskad för sin folkhemsromantik och bilden av det nakna barnet är intagande i sin direkthet och oskuldsfullhet. Men nu finns i bilden även en profethund och idyllen krackelerar. Jag får obehagliga tankar om religionsgrundaren Mohammeds äktenskap med den sexåriga flickan Aisha – ett äktenskap som enligt muslimska urkunder fullbordades när hon var nio år.

Det finns inget av pedofili i Carl Larssons målningar! Galleristen låter nästan arg. Jag försöker förklara igen: Det är ju inte originalet i sig som väcker sådana tankar utan Lars Vilks parafras av detsamma.

Hur vet du att det är profeten Mohammed? Han har ju aldrig blivit avbildad.

Sant. Men varför väcker då dessa bilder så mycket vrede just bland muslimer? Ta Pakistan exempelvis. Vi minns ju alla de rasande demonstrationerna därifrån.

Henrik har ingen förklaring till det mer än att han finner reaktionerna egendomliga. Han svarar helt enkelt att alla är välkomna till hans galleri men att det inte råder besökstvång. Han upplever ibland att vissa av Malmö konsthalls installationsprojekt är provokativa men det problemet löser han genom att helt enkelt inte gå dit.

Galleriet har inte blivit utsatt för någon åverkan sedan nyheten om utställningen kom ut i februari och Henrik har själv inte blivit hotad. Inte heller har några muslimer besökt galleriet, varken för att samtala eller se på konst. Då har Henrik ändå ställt sig öppen till att diskutera konst och yttrandefrihet.

Det verkar mest vara Malmö Dialogforum [som vid nyheten om utställningen anordnade krismöte med polis och representanter från islamiska föreningar] samt [f.d. kommunalrådet] Ilmar Reepalu som har problem med min utställning. Malmös muslimer däremot verkar inte bry sig.

Fortsæt med at læse “Rondellhundar och svensk journalistik”

Hvem er værst: Marine Le Pen eller hendes anmelder ?

“For those who want to talk a lot about World War Two, if it’s about occupation, then we could also talk about it (Muslim prayers in the streets), because that is occupation of territory,”

Det sagde hun ved et møde i Lyon i 2010, og husk at den franske stat er insisterende sekulær og iøvrigt har forbudt gadebønner. Flertallet i EU Parlamentet mener det er så alvorligt, at de har ophævet hendes immunitet. Nu kommer det interessante: Ham der meldte hende til politiet, Marwan Muhammed, talsmand for Collectif Contre L’Islamophobie en France, har udtalt hvad der for enhver franskmand lyder som et frontalangreb på landet, forfatningen og dens Laïcité (hun citerer også Marwan Muhamed i dette TV-interview). Ingen har meldt ham til politiet for at fornærme franskmændene og udtale håbet om en religiøst-politisk revolution i landet:

“Who has the right to say that France in thirty or forty years will not be a Muslim country? Who has the right? Nobody has the right to take that from us, nobody has the right to deny us that hope. To deny us the right to hope for a global society faithful to Islam.” Marine Le Pen stripped of parliamentary immunity – og på fransk:

Qui a le droit de nous dire si c’est réaliste ou pas ? Qui a le droit de dire que la France dans trente ou quarante ans ne sera pas un pays Musulman ? Qui a le droit ? Personne dans ce pays n’a le droit de nous enlever ça. Personne n’a le droit de nous nier cet espoir là. De nous nier le droit d’espérer dans une société globale fidèle à l’Islam. Personne n’a le droit dans ce pays de définir pour nous ce qu’est l’Identité Française. » Conférence de Marwan Muhammad à la Mosquée d’Orly, Marwan Muhammad polémique avec Fabrice Robert au sujet de l’identité française

Videoen med Marwan Muhammads udtalelser blev senere fjernet fra foreningens hjemmeside, “for at undgå polemik….”

Pia’s støvler og Peter Kadhammars panik

Atonbladet hører til min morskabslæsning. At kalde den en avis, ville være prætentiøst. Den er et reservat for et selvgratulerende, indavlet segment af journalister og politikere indenfor Stockhoms ‘tullar’ – indenfor voldene, som vi ville sige i København. Ulykken er, at dens verdensbillede succesrigt er prakket almindelige svenskere på i årtier. AB mente, at Sverige skulle gives væk til lavestbydende fra de ‘underudviklede lande’, som det hed dengang i 60 erne, og som det mentalt burde hedde beskrivende for en del endnu, og de lykkedes sgu’ med det.

Nu hvor ideen materialiserer sig i praksis, er AB om jeg så må sige på skideren, går deres virksomhed ud på at skære virkeligheden til, så den passer til deres oprindelige ideer, thi for dem er ideer overordnet virkeligheden. De er med andre ord på skideren, om jeg så må sige, og deres artikler bliver mere og mere underholdende. De har forladt denne verden og er blevet en slags Se & Hør fiktionaliseret. Deres dagens historie er, at min gamle ven Mishra, har spist middag med partifæller på Gotland. Den evige Göran Greider, et sumpet levn fra 70’ernes røde front vil gerne smække ham en på lampen, hvor hans gevaldige overvægt nok ville have skaffet ham selv tæv. Helten Greider er helt kold, når indvandrere myrder hans landsmænd på åben gade uden grund lige udenfor hans redaktionskontors vinduer. Han er måske ikke på den forkerte side af historien, men han er på den forkerte side af Sverige, når den tid kommer og hvis han mod forventning lever. Alain Finkielkraut opererer med begrebet ‘forstadsidealister’. Greider er en provinsidealist.

Var du medveten om att han är krönikör på ­Avpixlat? – ”Va? Nej, det hade jag ingen aning om. På allvar? Det är nästan så att jag vill gå härifrån. Kommer han fram igen får han en rak vänster.”

Greider vejer + 120 kg. så det er frisk udtalt. Grafikken er lige til at ramme ind og hænge op på væggen:

Över hela kontinenten får högerpopulister allt större inflytande över debatten och politiken. Språken är olika men ropen desamma: Bort med utlänningarna, stoppa invandrarna, eliten har lurat oss, eliten ljuger.[..]

I Köpenhamn är Dansk Folkeparti en viktig beståndsdel av den etablerade politiken. Dansk Folkeparti är inte nazistiskt. Men det som förenar så olikartade partier som det danska och Gyllene gryning i Grekland är utpekandet av invandraren som hot och alla problems källa. Invandraren och “eliten”.

Den påstått skyldige är alltid en minoritet, oftast ekonomiskt och socialt svagare än majoriteten och alltid lätt att identifiera. I ett fall påstås dock den utpekade minoriteten i hemlighet äga all makt. Det är judarna. Stöveltrampen som ekar i hela Europa

Det er ædruelighedens år i England. Jeg har kun én indvending: Sverige og svenske institutioner er om muligt endnu hårdere belastet. Denne rapport burde have været svensk, og jeg begriber ikke, at svenskerne ikke kræver en. I stedet hænger medierne ved “Dyrehavsbakken på Gotland”, som man kan kalde Almedalens sommercirkus for stockholmske jetsettere, tabloidsmørere, rigsbøsser, venstreradikale og feministiske populister og eks-kommunister a la Gudrun Schyman, det tømmer Systembolagets hylder hver eftermiddag (undtagen den tørlagte Schyman, formoder jeg.) Og så er der selvølgelig igen igen – det evindelige hykleri: Inga invandrare i vita Almedalen.

The full impact of mass immigration on British life was laid bare last night by a Home Office report. It said that half the population lives in a town or city which has experienced high levels of immigration over the past decade. Ministers said this ‘uncontrolled’ flow had caused a number of problems for wider society, ranging from pressure on maternity services, high rates of infectious diseases and a squeeze on school places, to disproportionate levels of some types of crime, inflated rents and immigrants living in ‘beds in sheds’.

In the landmark report, Home Office researchers studied every one of the 348 local authority areas in the country.Each was examined to see if it had accommodated high levels of asylum seekers, low-skilled workers, foreign students and other migrant groups. Overall, migration was found to have had a major impact in 127 of the areas, covering half of the total population. Immigration Minister Mark Harper said: ‘This report highlights the significant impact high levels of migration have had on UK communities.

‘It emphasises the importance of protecting our public services and taking a robust approach against those who come here to exploit our welfare system. ’The report – titled Social and Public Service Impacts of International Migration at the Local Level – says that every year since 1998 net migration has been above 100,000, peaking at 255,000 in 2010. In only seven years, between 2004 and 2011, the number of Poles living in the UK leapt from 69,000 to 687,000. True toll of mass migration on UK life: Half of Britons suffer under strain placed on schools, police, NHS and housing (The report Social and Public Service Impacts of International Migration at the Local Level, PDF)

Søvndal-modgift

Hvis nogen til morgen har fået sig en sund latter over Villy Søvndals egyptiske indsigter – Godt at militæret ikke vil styre Egypten – og man må jo frygte, han mener hvad han siger, så er her den rigtige modgift: Omne Animal Triste, And Tomorrow, Egypt Will Still Be Poor And Overpopulated And Wretched. Villy, altså – militæret har bestemt i over tres år, de sidder på halvdelen af landet moribunde økonomi. Mursi gjorde også den fejl at glemme det. Dette må være verdens hurtigste demonstration af islams uduelighed som politisk system i en moderne verden, ikke engang brød på bordet klarer de. Nyvalg? Folk vil stemme ligedan igen og der ville være den samme valgsvindel. Demokrati i Egypten? Ikke i vor tid,l men det er underordnet når man er arbejdsløs og sulter.

Egypt imports an estimated 70 percent of its food and is running fast out of hard currency to pay for wheat, edible oils, and other staples. Hunger looms. Unless foreigners subsidize Egypt with tens of billions of dollars of aid a year into the indefinite future, a highly unlikely scenario, that hunger looks unavoidable. Already, about out of seven poor families have cut back on their food intake. Daniel Pipes, National Post,July 4, 2013.

Congratulations to the Muslim Brotherhood on screwing things up even more spectacularly than we dared to hope. Obama must be distraught.

— Pat Condell (@patcondell) July 3, 2013

Obama har jo satset en del kapital på Broderskabet – inkl. mia af dollars, tons af hvede, Abram tanks og jagerfly. Der er et billede, der næsten må på. Det ligner Alfred E. Neuman fra MAD som midaldrende, men det er det jo ikke.

Fortsæt med at læse “Home Office: The full impact of mass immigration”

Danske politikere halede nu en smule ind på den farlige situation, de har skabt så grundigt og som bliver ved med at tilføje nye, eksotiske risici til vores dagligdag, men det var altså FN og EU-beslutninger, der gjorde arbejdet for dem, og vi kan stadig ikke gøre folk statsløse, som de fleste lande i verden kan, heriblandt adskillige vestlige.

Nu er der udsigt til, at Danmark officielt og juridisk vil stemple al-Nusra Fronten som en terrororganisation. Det betyder, at det fremover bliver muligt at kriminalisere aktiviteterne i blandt andet Quba-moskéen på Amager og retsforfølge og straffe imam Abu Ahmed, hvis han fortsætter sine aktiviteter med støtte til al-Nusra Fronten og sine opfordringer til unge muslimer om at drage i hellig krig i Syrien.

Ligeledes får myndighederne nu mulighed for at gribe ind over for netsider som for eksempel Hjælp4Syrien.dk og deres bagmænd. For danske hellige krigere, der fremover drager til Syrien for at kæmpe sammen med al-Nusra Fronten, kan det blive en særdeles alvorlig affære, hvis de har fået tildelt dansk statsborgerskab. Ifølge indfødsretslovens paragraf 8B, kan ”Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.”

Straffelovens kapitler 12 og 13 handler henholdsvis om anslag mod statens sikkerhed og om terror, og ifølge paragraf 8B stk. 2 gælder muligheden for fratagelse af statsborgerskab også, når det gælder en dom for eksempelvis terrorhandlinger begået i udlandet.For ikke-danske statsborgere har PET mulighed for at foretage administrative udvisninger. Danske krigere i problemer: nu kommer al-Nusra i Syrien på terrorlisten

“BBC had a deep liberal bias on immigration”

A ‘deep liberal bias’ in the BBC prevented it from accurately reflecting public views on immigration, according to a new report. The review, by television executive Stuart Prebble, said the corporation had been ‘slow’ to catch up with public opinion on subjects including immigration and the rise of support for the UK leaving the European Union.

It said former director of BBC News Helen Boaden ‘accepts that when she came into her role in September 2004 there had been a problem in the BBC’s coverage of immigration. She was aware, she told us, of a “deep liberal bias” in the way that the BBC approached the topic’.

The review also heard evidence from former Today programme reporter Robin Aitken, author of a book on perceived left-wing bias in the BBC, who said the corporation was damaged by a ‘fundamental niceness’ and reluctance to give offence that stopped it covering a subject such as immigration properly. BBC’s ‘deep liberal bias’ prevented it from reflecting public views on immigration, ‘Deep liberal bias’ stopped BBC from properly reporting on immigration and EU, BBC ‘missed immigration worries because it listens too much to Westminster’.

BBC virker ikke så overbeviste om sandheden i den rapport, de selv har bestilt. Deres egen rubrik lyder: BBC should reflect more ‘extreme’ views. – The best and the brightest kommer dryssende med deres indsigter efter at skaden er sket. Det er måske logisk eftersom eliterne rammes sidst og public service journalistik samtidigt er den mest magttro og konforme, men det hjælper hverken England eller manden på gulvet. Nu venter jeg bare på Pravda selv, SVT og SR. Hvis de spytter ud, bliver det om ti års tid, når enhver risiko er borte. “Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.” står der Matthæus kap. 19, vers 30. I sækulær sammenhæng kunne man tolke det, at dem der har mest at miste, altid er de mest reaktionære, frygtsomme og intellektuelt forstenede.

Reinfeldt: “Et af partierne skal ikke være med – de indfører hadet”

For en dansker er at høre Reinfeldt et flashback til dette land ikke i 1995, men i 1985, for 28 år siden. På dette og på andre områder lever Sverige endnu mentalt i tiden inden Olof Palme blev skudt. Man kan se og høre hele talen her. Politisk er den ganske ordinær, men sociologisk er den af stor interesse. Der er kun glød i hans stemme, når han omtlaler SD. Det lader til at være hans eneste tilbageværende ambition at holde dem fra fadet.

Reinfelt gør entre til en popmelodi for 12-årige, i baggrunden råber et lille kor: “Sosse eller moderat, samma gamla Sverige-hat.” Et interessant afsnit er hans angreb på S-lederen Löfven for at være “tyst overfor fremmedfjendtligheden.” Vi oversætter: Kapløbet om de indvandringskritiske stemmer – som i 30 år kunne holdes i ave af en fælles overenskomst – er for længst i gang, og S sidder naturligvis og putter. De mister flest stemmer til SD, så det er helt logisk, så hvad Reinfeldt i virkeligheden siger er: “Lader du nu mig hænge alene på en sindssyg fremmedpolitik og tage stemmetabet?” Her er det traditionelle mobbe-afsnit: “I er dem, vi ikke må lege med for hinanden”. Endnu, skal man tilføje.

En elementært bevægende tekst om frihed, angsten for friheden, for at nyde den og angsten for at vænne sig så meget til den, at tiden i ufrihed og alle som lever i den glemmes. Forfatteren kalder sig Marwa, eks-muslim og flygtning fra Mellemøsten og islam til et universitet i USA. Der findes ikke noget foto af hende. Ingen i hendes familie kan bevise, hun skrev dette. Jeg fandt hende via Aliaa Elmahdy.

Even now, I sometimes cannot believe I am not hallucinating all of this from a dark room in Beirut. I am afraid of being happy because it might mean I accept and am blind to my former chains. I am afraid of becoming capable of being free. I am afraid of transcending my ability to let my trauma and unhappiness consume me. I am afraid that once I have freedom, I will no longer understand what freedom is worth and why it is important… I can walk down the street whenever I want to. I can have romantic relationships. I can have facial expressions. I can have facial expressions. I have keys.

I have keys.

When I first moved to the United States eleven months ago, it took me several weeks to grasp this bit of information.

I have keys.

I have keys to my own front door and I can open this front door and walk down the street whenever I want to.

I can walk down the street without being watched through the windows and without anyone calling my parents and telling them I am roaming loose on the street.

I can walk down the street, sit down on a bench under a tree, and eat an iced cream cone. Then I can stand up and walk back home.

There will be nobody waiting for me at my house to ask me where I have been, refuse to let me in, call me a liar, and use my walk as renewed incentive to rifle through all of my possessions for proof that I am doing something wrong.

Because the simple desire to take a walk cannot but hide something deviant.

Because there is no good reason why a woman should want to walk down the street just to walk, and expose herself to the questioning and predatory eyes of the neighbors and strange men.

I have keys to my front door, now, and I can open my front door and walk down the street whenever I want to.

In the first weeks when I was in the United States, I had so much fear and trembling at this freedom. I stayed in my apartment alone during my first two days in my new home, and when I did finally venture out, I checked to make sure my keys and ID and wallet were in my purse a thousand times. I wore long, flowing dresses and tied my hair up in a scarf even though it was August and very hot, even though I am an atheist who happens to find no personal value in modesty, even though I was not going out to meet anybody and knew not a single man in town, even though I tried to convince myself that in this land it wouldn’t matter if I was. I looked around every corner and checked over my shoulder in case my father was somehow watching, lurking.

It took a couple of months to stop expecting to see my father in a place I was going or coming from.

Fortsæt med at læse “»Jeg har nøgler til min egen hoveddør«”

Sendt maj 2013 på Channel Four. Jeg har set den, den trækker tænder ud. Man skønner op til 10.000 mindreårige ofre for indvandrede seksualforbrydere. Sådan ser det ud, når overklassen bekriger de allersvageste i et samfund: forsømte børn.

The investigation, Operation Chalice, eventually encompassed over 100 victims, and around 200 suspected perpetrators. The Hunt for Britain’s Sex Gangs follows – with unprecedented access – a live police investigation, showing just how difficult it is to secure justice for victims of sexual abuse, especially when some girls were just 11 when they were first abused. As the police work with the victims, they begin to understand a vicious cycle of grooming, which starts with flattery and friendship, then moves on to a more overtly sexual relationship, and finally becomes exploitative as the groomers pass the girls around their networks of friends and family for sex.

Fut i forurettelsesindustrien

Weekendavisen havde fredag en lang interessant forsideartikel, “Sverige – De krænkedes land” (ikke online), der blandt andet viser at der er meget større penge i at være fornærmet i Sverige end i Danmark. Det taler til de lavere instinkter i folk, blandt andre alle dem der gerne vil tjene 100.000 på andres bekostning uden at løfte en finger. Industrien stryger dem med hårene. Et par uddrag:

I Sverige kan man få næsten 20 gange mere i erstatning, hvis man afvises på grund af påklædning, end man kan få i Danmark, hvis man afvises på grund af hudfarve. Hvordan kan det være, at de to lande ser så forskelligt på forskelsbehandling? Hvad har gjort, at diskrimination behandles, forstås og straffes så forskelligt på hver sin side af Øresund?. [..]

Overlæge i psykiatri David Eberhard mener, at krænkelserne i Sverige er løbet af sporet. Han er forfatter til en kritisk bog om svensk krænkelseskultur, Ingen tar skit i de lättkränktas land – titlen betyder frit oversat, at ingen finder sig i noget i de let krænkedes land.

»Det er gået for vidt. Du ender med at relativere retfærdighed og diskrimination. Og så ser vi bare, at de, der virkelig er blevet krænket, smides i samme kategori som alle andre. Det bliver betydningsløst,« siger David Eberhard. »Det er blevet sådan, at hvis en person føler sig krænket, så er det op til personen selv at afgøre, om der er tale om en krænkelse. Der er ingen objektive måder at afgøre det på. Det, der sker, er, at hvis en person siger, at han er krænket, så har han ret. Diskriminationsombudsmanden siger altid, at det er ret let at blive offer for krænkelser i Sverige. Og det har de ret i. Det er meget let at være et offer,« siger han.

Ifølge Eberhard eksisterer der et fanatisk, dominerende synspunkt i Sverige: at folk ude i verden simpelthen ikke ved bedre. At de ikke har fattet en brik. Han finder det særligt besynderligt, da kulturrelativismen og socialkonstruktivismen ellers er normen i landet. Eberhards paradoks i kort form: I Sverige er det ikke velanset at kritisere indvandrere for ikke at følge svenske sædvaner. Men det er helt almindeligt at anklage alle andre mennesker uden for Sverige for at være afsporede.

Derhjemme kan man ikke kræve svenske værdier, men kigger man ud på resten af verden, er den svenske måde at opføre sig på den eneste rigtige. »Vi har en tegneserie her i Sverige, som alle er vokset op med: Bamse. I Bamse er alle flinke ved hinanden hele tiden.Vi er vokset op med denne hjernevask. Overalt i samfundet får du at vide, at man altid bare skal være meget, meget flink. Og hvis du ikke opfører dig flinkt, så har folk ret til at føle sig krænkede.« Eberhard anser det for en institutionaliseret måde at flygte fra sit ansvar på.

»Du kan aldrig bebrejde dig selv. Og hvis folk siger, at det er din egen skyld. Well… det kan man slet ikke sige. Så får man problemer. Jeg tror ikke, at det er på samme måde i Danmark. Der er man lidt mere åben for, at folk godt selv kan være skyld i deres egne problemer. I Sverige skal man undskylde, hvis man er succesfuld. Vi har institutionaliseret en særlig måde at opfatte, hvad der er rigtig og forkert, på. I alle andre lande i verden bliver det anset for dårlig stil at kræve noget fra andre til en selv. I Sverige er det omvendt. Her er det nærmest forkert at stille krav til folk om, at de selv skal tage ansvar,« lyder hans forklaring.

I er ligeglade med at blive de bedste i verden. I ved, at I er bedst, men I har ingen grund til at eksportere det. I Sverige ved man også, at man er bedst, men her er man meget interesseret i at være en model for resten af verden,« siger historieprofessor Lars Trägårdh, når han skal forklare, hvorfor Sverige og Danmark er så forskelligt placeret på Mipex’ liste.

»Selv om vi er vældig ens, så er vi meget forskellige på det her punkt. I dag ser vi, at man i Danmark har en stærk kulturel identitet, og at folk føler sig tilpas ved at definere sig kulturelt og stille indvandrere udenfor, hvis de ikke passer ind. I Sverige er det meget kompliceret, fordi den nationale identitet kræver, at man taler politik ud fra universelle begreber og underspiller det kulturelle element. Derfor væmmes svenskerne ofte ved danskernes bekymringsløse omgang med kulturelle argumenter i politik, mens svenskerne ofte forekommer hykleriske i danskeres øjne.« – De krænkedes land, Weekendavisen, 28.06.2013.

Anwar al-Awlaki kunne ikke lide ludere – undtagen i fritiden

The radical American-born Muslim cleric Anwar al-Awlaki spent thousands of dollars on prostitutes while he traveled the country preaching fundamentalist Islam, it had been revealed. The FBI, which was tracking al-Awlaki’s movements, watched as he met at least seven times with prostitutes in the Washington D.C. area between November 2001 and February 2002, according to newly leaked documents. The agency estimated he spent $2,300 on hookers in Washington alone. He is also believed to have purchased the services of prostitutes when he traveled to Florida.

Al-Awlaki reportedly paid $400 to have sex with the woman. She described him as ‘very polite.’The encounter came at a Washington hotel on Feburary 4, 2002 – one day before he was invited to give a presentation at the Pentagon. Al-Awlaki was recruited by the government speak about outreach to moderate Muslims, it was revealed in 2010.

Another prostitute told the FBI that al-Awlaki paid her $300 to watch as ‘as she engaged in erotic behavior and stimulated herself’ in December 2001. They met again for the same activity in January 2002. Despite al-Awlaki’s fundamentalist religious teachings, it appears the married father of five had a history of paying for sex. He was arrested in 1996 and 1997 for soliciting prostitutes in San Diego. He pleaded guilty and paid a fine. Al-Qaeda leader Anwar al-Awlaki ‘spent thousands on prostitutes as he traveled the U.S. spreading his message of radical Islam’.

Denne skinhellige terrorist og pikspiller var altså gift og havde fem børn, mens han rejste rundt og prædikede sit svovlevangelium og bollede købedamer i efter fyraften. 100 piskeslag, ville det have lydt i hans prædiken, men CIA og Obama fandt på en mere håndfast straf, så nu står den på helt gratis jomfruer.

Det er vel hundrede år siden vi for alvor gjorde op med de kristelige hyklere, nu har vi fået nogle endnu værre, ikke mindst takket være de politikere, der slet ikke bryder sig om religion og hvis forfædre var ledende i opgøret med den dengang. Islam er sex og vold og løgn, løgn og hykleri tilsat et kilo kvindehad, og det er så disse politikeres gave til mine efterkommerne. Må jeg bede om en ærlig luder, dem har jeg mødt nogle af, og må jeg bede om Jesus, han foretrak dem også.