Jeg tøvede med at skrive denne bog. Jeg fortæller om mit liv, en almindelig fransk kvinde der arbejder for at kunne forsørge min datter. Jeg er boghandler, en af de sidste her i kvarteret. Jeg har været udsat for seksogtyve angreb på seks år. Det skete på min arbejdsplads, i mit hjem, på gaden i min by. Ingen af mine overfaldsmænd er nogensinde blevet straffet. Le Bourget var engang en fredelig og venlig bydel, det har ændret sig dramatisk. Den vold, som jeg var offer for, har jeg hverken søgt eller provokeret. Den kom over mig som et lyn. Masser af mennesker bor nu i Frankrig, sådan som jeg bor i min forstad. Denne bog er et råb, et råb om hjælp: Det skal stoppe. Nogen må sige nej. (Snaphanens oversættelse)
Sådan skriver boghandleren Marie-Neige Sardin i forordet til sin bog Celle qui dit non. Hvis nogen synes, de genkender hende, har hun før fortalt om overfald, dødstrusler og endda voldtægt imod sig på video, første gang i 2010.
Ingen racismesag mod Thilo Sarrazin
Efter en klage fra den tyrkiske sammenslutning i Berlin-Brandenburg (TBB) havde FN’s- menneskerettighedskomité opfordret Tyskland til at tiltale Sarrazin for racisme. Fordbundsregeringen bad Berlin om at ‘overveje alle muligheder for at rejse tiltale”, men anklagemyndigheden i Berlin mener stadig ikke, at der er grundlag for en tiltale mod Sarrazin.
Berlins offentlige anklager vil ikke genoptage sagen fra 2009 mod den tidligere finansminister og tidligere medlen Bundesbanks bestyelse, Thilo Sarrazin. På anmodning fra det føderale justitsministerium skulle man have “kontrolleret den faktiske og retlige situation” igen, siger talsmanden, Thomas Rock, der blev offentliggjort i Berlin “Tagesspiegel” i onsdags, men beslutningen står fast. Anledningen til forsøget var Sarrazins kontroversielle bemærkninger om indvandreres påståede manglende integrationsvilje.
“I am going to Egypt to reinforce our message that there must be a fully inclusive political process, taking in all groups which support democracy,” she said in the statement. “I will underline that Egypt needs to return as rapidly as possible to its democratic transition,” she said.
Det er vel helt normalt. Breivik, Peter Lundin og amerikanske seriemordere får også avisforsider og ægteskabtilbud. DR kan slet ikke undvære ABB, som bliver ved med at lægge æg for lyserøde, værdipolitiserende journalister: DR viser Lollikes Breivik stykke på toårsdagen for Utøya. Ikke at det fik gode anmeldelser eller at TV-Teatret med Holberg, Dürrenmatt og Becket pludselig er genindført, det er bare DR og grunden til, at jeg ikke har haft TV i snart ti år. Man må forestille sig, at vi skal leve med Breivik i mange år endnu, altså mediebilledet, ikke den mere problematiske, virkelige person, der ikke var kristen, der ligesom Hitler udtrykte beundring for islam og (Bin Ladin) , og som ifølge sit forsvarsteams udsagn efter dommen var utilregnelig foruden det amerikanerne kalder NPD, Narcissistic Personality Disorder – Malignant Self-Love/Narcissism. Blodtørsten og voldfantasierne har han til fælles med Al Qaeda. I den del af manifestet, han selv har skrevet, fantaserer han om vold og død – sågar atombomber – mod så mange europæere som muligt, ligegyldigt hvem. Faren for en ny Breivik er nogenlunde lige så stor som for en ‘skoleskyder’, hvis profil han passer bedst på. Risikoen er vel større, at der dukker en hel rationel, upatologisk “Breivik” op efter et ‘vellykket’, muslimsk terrorangreb. Jeg ville spare min teatertorden til den tid, hvis jeg skrev fiktion. “Peace”, som Pat Condell siger.
Radikal ramadan-respekt
BT har historien at kunstneren Uwe Max Jensen har tilbudt: Jeg maler Muhammed på dit hus, Støjberg og elegant demonstreret, at man ikke skal tage Inger Støjberg på ordet. Ikke fordi hun er uærlig, men fordi hun hverken kan eller vil gøre noget ved radikale muslimer i Danmark, og de ved udmærket, de intet har af frygte fra Folketinget. (Diskussionen nedenunder blev så hed, at BT har fjernet den.) “Tag mig på alt, undtagen på ordet” sagde Suzanne Brøgger dengang man endnu kunne få lyst til at tage på hende.
Den tidligere landformand for Radikal Ungdom, Simon Dyhr kommer Ramadanen i hu og holder den hellig, man er vel Radikal, hundrede års landsskadelig virksomhed forpligter. “Uwe er respektløs” i modsætning til Simon Dyhr, som spiller trompet, holder af lange løbeture i naturen og læser desværre for Danmarks fremtid statskundskab på Københavns Universitet. Man kan da more sig over at de husmandspartiet er blevet så gudeligt på sine gamle dage. Der skulle en Muhammed til, før de nappede på ‘det spirituelle’. Det ville have interesseret Hørup og Brandes.
UK Taxi Rapes: “No Woman is Safe in a Cab”
Another wave of sex crimes involves predatory Muslim taxi drivers who are raping female passengers. The number of so-called taxi rapes is snowballing to such an extent that a British judge has issued a warning that no woman can expect to be safe while traveling in a cab. Reliable statistics on taxi rapes nationwide are difficult to obtain, and Freedom of Information requests seeking accurate data on cab-related sexual assaults are routinely denied.
However, a much acclaimed report produced by the London Metropolitan Police Service estimates that on average there are a total of 1,125 sexual assaults, including rapes, each year involving taxi drivers in just London; this works out to approximately 22 sexual assaults against women by taxi drivers each week in England’s capital city alone.
Moreover, according to a report entitled, “Ending Violence against Women and Girls in the UK,” published by the Home Office in March 2013, only around one in ten women who experience serious sexual assault report it to the police. As a result, one can infer that the actual number of taxi rapes across Britain as a whole is far greater than many are willing to admit.
Apart from a few high-profile cases, taxi rapes are rarely reported by national newspapers in Britain, apparently because the politically incorrect crimes are not deemed to be newsworthy. But a survey of stories buried deep inside local newspapers shows that taxi rapes are occurring in all parts of England, Wales and Scotland on an almost daily basis. UK Taxi Rapes “No Woman is Safe in a Cab”
Hvis kun hver 10 anmelder, overfaldes/voldtages der altså her uge i London-taxis 220 kvinder. I DK opfordrer Dansk Kvindesamfund efter engelsk forbillede: “Kvinde, fortæl om sexisme i din hverdag.”, men er de nu sikre på de vil vide det? Vi ved fra Sverige, at islam trumfer feminisme til enhver tid. Skulle man ikke hellere kalde på The European Islamo-Fascist morality Police?
Abbildung 3 Gesellschaftlicher Zusammenhalt im internationalen Vergleich (2009 – 2012). Social-kapital grafik (sammenhængskraft) bemærk f.eks. hvor Belgien og Italien befinder sig. 34 EU og OECD-lande indgår i undersøgelsen. Rumænien og Bulgarien ligger i den absolutte bund. Det er en tysk rapport, så det er en diger sag, jeg kun har skimmet. Den er lavet for Bertelsmann af Bremens Universitet. Jeg overlaqder til folk, der forsker i social kapital, at afgøre om “immigration levels are statistically insignificant.” Det er den ikke i avisreferaterne.
Eine internationale Studie hält uns den Spiegel vor: Beim gesellschaftlichen Zusammenhalt ist Deutschland nur Mittelmaß. Als weiteren Schwachpunkt prangern die Wissenschaftler fehlende Akzeptanz von Vielfalt an – sowie eine geringe Identifikation mit der eigenen Nation. Focus: Deutsche identifizieren sich kaum mit ihrem Land
Sverige, Belgia, Norge og Finland er Europas sosialkontor
Skall man lyfta fram en siffra i OECD-rapporten där Sverige starkt avviker från andra rika länder så är det socialhjälp till invandrare jämfört med socialhjälp till infödda. I Sverige får en genomsnittlig invandrare 10.2 gånger mer än vad en genomsnittlig svensk får. Det är den högsta siffran inom OECD vars medeltal är 1.7 (Tabell 3.A1.3). Document.no Sverige, Belgia, Norge og Finland er Europas sosialkontor. (OECD:s rapport och invandringens ekonomi.)
The Muslim Brotherhood in Egypt is on its heels after the recent military coup that displaced Mohammed Morsi as president and saw several Brotherhood leaders arrested. Elsewhere, however, the Brotherhood continues to thrive. From Germany to Britain to America, the Brothers maintain a well-established network that seeks to undermine host societies and establish Islamic Sharia law.
Germany is the birth place of radical Islam in the West. It was at the Islamic Center of Munich that the Muslim Brotherhood first established a presence in the West and spread its tentacles throughout Europe and the United States. CBN News recently spoke with two Muslim leaders in Europe with ties to the Brotherhood for their insight on how the group operates. Ibrahim el-Zayat has been closely involved with various Islamism organizations in Germany, while Anas al-Tikriti heads the Cordoba Foundation in Great Britain.Muslim Brotherhood America’s Next Great Enemy?
“Den politiske blog er død”
Tak for oplysningen. Jeg er død, jeg har bare ikke opdaget det. Det er nok derfor, der lige har været en storstilet mediekampagne mod Avpixlad: Kampagnen mod Avpixlat: “Follow the readers”. Hvem er mest død, SR p1 eller blogosfæren ?
Hvad med at lade tiggerne bo hos socialdemokrat Britta Thomsen?
Nu sidder der en flok på P1’s ‘Ordet er dit’ – bl.a Britta Thomsen (S) medlem af EU-parlamentet og taler for, at vi skal åbne armene for romaer og østeuropæere som er kommet herop, fordi de er fattige. De sover og sviner på gaden , bor i opgange og baggårde, flere er kriminelle, tjekker cykler for at se om de er låst, vælter skraldespande, begår indbrud. Utroligt at høre hende sige, at der ikke er problemer i andre lande, som har mange flere. EU har kun ét i hovedet og det er at smøre dem af på os, at ødelægge vores velfærdssystem. Hvad med at lægge pres på de lande, de kommer fra?
Det er sydøsteuropa, som har regeringer, der er ligeglade med egne borgere. EU har fuld gang i at smøre en masse uintegrerbare folk af på os. De havner i danske kvarterer, som i forvejen er belastede. Ikke hos vores levebrødspolitikere som tjener godt og bor godt. Hold op hvor er det let at være godgørende på andres bekostning. Britta Thomsen og hendes slæng af politikere kan sagtens sidde og sige, at vi er et rigt land som må have plads til at favne endnu flere.
Hvad med at lade dem bo hos Britta Thomsen? Verden er fuld af mennesker, som lever på jammerlige vilkår. Hæv levestandarden hvor de kommer fra. Det er langt billigere at hjælpe på stedet. Og det hjælper flere. I det øjeblik de kommer herop og ikke kan klare sig selv økonomisk som turister i Danmark, så skal de rejse tilbage igen. Ellers går det fuldstændig amok. Vi har nogle regler om den slags – ‘turister’ uden en øre på lommen – og de skal følges. Lad os lære lidt af USA’s kloge indvandring. Her er ubudne gæster og turister som ikke vil og ikke kan yde noget ikke velkomne. Turister skal kunne klare sig selv økonomisk indtil de rejser igen. Hvad gør vi med østeuropæiske tiggere i Danmark? Ordet er dit 12. juli 2013 kl. 09:10 på P1 Hør udsendelsen (53:00) (Læsere: Danmark skal ud af EU)
Netherlands: Worrying That Population Experiences Islam as Threat
Vice-Premier and Social Affairs Minister Lodewijk Asscher considers it worrying that part of the population experiences Islam as threatening.
“The increasing visibility of Islam in our society, the different traditions and views, and the association with violence and radicalisation have led to part of the people seeing Islam as a threat. This is a worrying development because this threatens the cohesion and stability in society,” writes Asscher in answer to questions from the Party for Freedom (PVV). Nisnews
Multiulturens trafikulykker
Det er kendt gennem undersøgelser, at 3 verdensindvandrere er indblandet i 2-3 gange flere ulykker end andre. Set med den viden, er tallene om Malmøs trafik helt forventelige. Når man opløser en by og et land, ses det på ethvert parameter.
Malmö hade högst antal omkomna och skadade människor i trafiken per capita under 2012. 660 skadades eller dödades per 100 000 invånare på kommunens vägar. I Stockholm var siffran 391 och i Göteborg 246. Det visar statistik från Transportstyrelsens olycksdatabas som Nationalföreningen för trafiksäkerhetens främjande, NTF, och Statoil låtit sammanställa.
“Det är naturligt att kommuner med lite trafik har få olyckor i förhållande till folkmängden. Men att skillnaderna är så stora mellan våra större städer är uppseendeväckande”, säger Rickard Cosini, kommunikationsansvarig på NTF, i ett pressmeddelande. Malmö värst drabbat av trafikolyckor
Frimærket er lavet efter Kierkegaards halvfætter Niels Christians blyantstegning af den unge Kierkegaard. Nogle mener, det er romantiserende, men vi har ingen fotografier af ham, så vi ved det ikke.
Niels Christian Kierkegaard (1806-82). I modsætning til mange af sine samtidige lod Kierkegaard sig aldrig fotografere, eller daguerreotypere, som det hed dengang. Københavnerne blev præsenteret for teknikken så tidligt som 1842 af den wienerske portrætmaler Joseph Weninger, der i Bredgade indrettede et atelier, hvor man formedelst otte rigsdaler kunne lade sig forevige på femten sekunder. Det var åbenbart femten sekunder for meget for Kierkegaard, ærgerligt nok, men jo også ganske konsekvent af en forfatter, der skrev pseudonymt og vedholdende gentog, at læseren skulle beskæftige sig med værket og ikke med personen bag. End ikke Regine ejede et billede af sin kæreste.
Som halvfætter til Søren fik imidlertid Niels Christian Kierkegaard med et par års mellemrum lejlighed til at tegne sin sidenhen så berømte slægtning. På profiltegningen fra januar 1838 er stregen overordentligt følsom, der er noget drømmende, men også aristokratisk over den åndfulde yngling, som har sat sig i positur. På tegningen en face, udført omkring 1840, ser man den smalle ansigtsform, spidst forløbende nedefter fra de ret brede kindben, der også kendes fra Kierkegaards fader og søsteren Petrea. Øjene er skønne, evigt stirrende, mens læberne er livfulde i deres linier. Det Kongelige Bibliotek: Portrætter af Søren Kierkegaard.
Opgør med Kierkegaard. Når Kierkegaard mener, at den lidenskabelige tro er »den høieste Sandhed« er han på afveje – man skal i stedet sætte al sin lidenskab ind på fornuftens side.
Søren Kierkegaard: Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. 624 sider, kommentarbind 459 sider. Udgivet af Niels Thulstrup i 1962 på Gyldendal. af KAI SØRLANDER
Skal man forholde sig til Kierkegaard som filosof, så står Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift i centrum. Her finder man den samlende fremstilling af hans filosofiske eksperimenteren, før han i højere grad træder frem som religiøs tænker.
Derfor tager jeg mig den frihed at destillere min omtale af dette righoldige værk ned til en filosofisk konfrontation med Kierkegaard. For det er således, vi tager ham mest alvorligt: Ved ikke blot at følge ham i hans tankeudredninger, men ved at investere os selv i et oprigtigt forsøg på at gennemtænke hans grundlæggende antagelser og spørge, om vi skal følge i hans spor, eller om der er rationelt tvingende grunde til at gå ad en anden vej.
Spørgsmålet drejer sig altså ganske enkelt om, hvorvidt Kierkegaard har ret i sit grundlæggende syn på mennesket og dets situation i verden. Og specielt, om han har ret i sit syn på det absolutte. Findes der noget, som rationelt set er absolut og eviggyldigt, eller er det absolutte og eviggyldige noget, der kun kan tros? Kierkegaard står for det sidste. I hans optik er det helt afgørende, at det absolutte ikke kan nås med fornuften – altså med en rationelt tvingende argumentation. For Kierkegaard kan det absolutte kun nås med et spring ud over fornuften – ud dér, hvor fornuften ikke kan bunde. Et sådant spring fører ud på troens 70.000 favne vand.
Hertil føjer Kierkegaard så, at hvis det absolutte skal tros i sandhed, så skal det tros med lidenskab. Lidenskaben bliver kriteriet for sandheden af ens tro på det absolutte.
»Den objektive Uvished, fastholdt i den meest lidenskabelige Inderligheds Tilegnelse, er Sandheden, den høieste Sandhed der er for en Existerende.« Og lidenskaben må være personlig. Springet må den enkelte tage på egne vegne. Her kan vi ikke hjælpe hinanden med nogen ligefrem rationel argumentation, men højst ved en indirekte meddelelse, som antyder uden nogen logisk tvang.
Denne rent formelle grundposition udfylder Kierkegaard så på sin egen personlige måde – med sit eget forpligtende spring. Med lidenskabelig tro går han ind i kristendommen og sætter den kristne gud som det absolutte, der således får skikkelse i Jesu liv og forkyndelse.
Dermed accentueres troens paradoks: det absolutte skal ikke blot tros på tværs af fornuften, men det skal til og med tros at have optrådt i menneskeskikkelse. I udfoldelsen af denne tro lægger han al sin lidenskab, som i hans seneste år fører ham ud i en kamp for at anskueliggøre den kirkelige elites forræderi imod indholdet af kristendommen.
Rent rationelt tager Kierkegaard et vilkårligt spring, når han sætter kristendommen som det absolutte. Det er ikke et valg, som han kan begrunde på anden måde end ved valget selv. Der er intet i springets logik, der udelukker, at han kunne være sprunget til et andet substantielt indhold – sågar en politisk ideologi. Rationelt set kommer vilkårligheden til at råde.
Det helt afgørende spørgsmål er så, om Kierkegaard har ret i sin fastlæggelse af disse grundvilkår for menneskelivet, eller om der findes et rationelt alternativ – noget, som rationelt set er absolut og endegyldigt. I et sådant alternativ accepteres ikke noget spring ud over, hvor fornuften kan følge med. Og man sætter ikke lidenskaben ind på at tro noget, som man således springer til at tro.
I stedet sætter man al sin lidenskab ind på fornuftens side; og man er lidenskabeligt opsat på at finde et grundlag, som er rationelt tvingende for enhver, som overhovedet kan tænke, og hvorfra man på rent rationel vis kan begrunde, hvad der absolut må gælde for vor situation som personer og for den verden, hvori vi lever.
Den umiddelbare kontrast er altså klar. For Kierkegaard bør lidenskaben være bundet til det, som man irrationelt vælger at tro. For den alternative rent filosofiske bestræbelse bør lidenskaben være bundet til at følge fornuften og ikke gå længere end grunden rationelt kan bære. Den ene lidenskab behøver ikke at være mindre end den anden. De er blot bundet forskelligt.
Kommet så langt, må man selvfølgelig spørge, om lidenskaben for fornuften overhovedet selv er fornuftig. Og her er svaret enkelt.
FEMEN and Combo present exhibit on wall in Paris for National Day 14 july.FEMEN activists posted the Combo collage on a wall in Paris for French National Day. His work was inspired by Delacroix. Police tried to prevent FEMEN from leaving their HQ throughout the morning. Flere fotos på FEMEN and Combo present exhibit on wall in Paris for National Day
Delacroixs berømte maleri er her. Peter Carlsen har lavet en dansk version. Det er min bedste ven gennem 35 år fra 1958 til hans død i 1992, Henrik Rønning, med foldboldhatten til højre for Claus Carstensen. Jeg ved ikke hvor sjov jeg synes hans ironi over nationen er. Peter Carlsen er en kerndansk sosse fra den midtsjællandske provins i Anker-traditionen, en kunstens Roald Als. Jeg ved ikke, om han er blevet klogere siden jeg kendte ham. Jeg nærer ingen videre illusioner om danske kunstneres politiske indsigt. Er Femen dagens virkelige, uakademiske kunstnere, vor tids Joseph Beuys, Nash og Thorsen? Er akademierne rent statsunderstøttet bagstræb?
Måske mere interessant, Delacroix var ven af Frédéric Chopin og George Sand, hun har skrevet om det og hans dobbeltportræt er kendt. Man havde næppe husket George Sand, havde det ikke været for Chopin. Endnu et eksempel på patriarkalsk chauvinisme og endnu en gang vås, eftersom chauvinisme betyder overdreven patriotisme. Chopin var en vigtigere komponist, end Sand var forfatter. Længere er den ikke.
Der findes en bog om Henrik Rønning, “Jeg kendte dem alle”, som jeg skal forsøge at uploade her. Det er jo som om, at hvis man døde inden internettet, fandtes man ikke rigtigt, og jeg vil gerne riste en gammel ven en digital rune.
Ligegyldigt hvor mange asylanter, er det aldrig nok
Disse er altså asylbehandlede og afvist efter en proces, der er i overensstemmelse med den ‘generøse’ svenske lov. Ikke desto mindre kalder journalister og politikere dem ‘papirløse’, som om de burde have svensk pas, men ved et rent uheld ikke har det. De kan nu blive i landet, få lægehjælp, tandlægehjælp, og deres børn kan komme i skole. Alligevel er det ikke nok, selvom det er et de facto amnesti. Sverige behøver i virkeligheden ikke nogen love eller noget Migrationsverk, de har underkendt sig selv. Lovgivningen var bare for sjov. Det rygtes naturligvis ude i verden og afspejler sig i asyltallene. Bare tag til Sverige og bliv der, Riksdagen synes det er helt i orden.
Tidligere ville det have heddet en ‘besættelse af fremmede magter’, jeg ved ikke hvad de kalder det nu. De har sluppet tøjlerne, nu må det gå sin gang. Medelsvensson selv tror stadig myndighederne ved, hvad de foretager sig. De betaler lydigt ved kasse 1 i milliarder og menneskeliv. Senest i forgårs kostede multikulturen endnu en ung svensk kvinde livet. Life is cheap – en af de racistiske mordere, der halalslagtede Daniel Wretström i år 2000, har lige optrådt for svenske ungsossar, SSU.
Wretström ville være fyldt 30 i år, havde det ikke været for Khaled Odeh og Danilo Henriquez. Odeh sad og ævlede om Allah i retten, så de rationelle svenskere mente han måtte være sindssyg og dømte ham til 18 måneders psykiatrisk ‘skyddstilsyn’ for tortur og overlagt mord. Svennes liv er billigt i handel og vandel, man kan spørge sig, hvem der er sindssyg.
Svenske aviser skrev, at Wretström var nazist, for at kunne leve med sig selv, og de lever da endnu. Med deres grovkornede løgne, fik de skabt en svensk martyr. Wretström var hverken skinskalle eller nazist, og selvom han havde været det, var mordet på ham alligevel et racistisk angreb på Sverige og enhver menig svensker. Wretström er kun et af mange hundrede svenske dødsofre for multikulturen, og det er for optimistisk at tro, at ikke mange flere skal af med livet i de kommende årtier. Hvad er et helt nyt samfund værd i dødsofre ? Kun svenske vælgere kan besvare det, og der er ikke meget håb at hente der.ASYLSTAFETTEN 2013.En lång vandring för en mänskligare politik, ”Det finns inga illegala människor”
Three Nights of Muslim rioting in Hamburg Altona
For three nights in a row there have been heavy Muslim riots in Hamburg-Altona. On Thursday evening a mob attacked policemen. Last night they burned cars and hurled stones. About 150 young people gathered Friday night in Chemnitz Street and in Holsten Street. “They wanted to let loose,” said a police spokesman. First the rioters only lit firecrackers; later they torched cars.
In Karl Wolff Street a car was completely gutted. Another car was set on fire in Hospital Street, but was able to be extinguished. Some time later the tires of another car were burning. More than 100 police officers were out in force. They used pepper spray against the rioters. In response the mob hurled stones at the officers. A 21-year-old man was arrested.
The following night on Sunday again around 80 young people gathered in Holsten Street, and fireworks were ignited again — luckily nothing more happened on the third night of riots. “The situation has become very calm,” said the spokesman for Hamburg police on Sunday morning. The riots started on Thursday night when a group of youths blinded car drivers with a laser pointer. The police moved in – and suddenly saw a group of over 150 people moving towards them. 16 rioters were detained.
There was an aggressive mood and the situation escalated. In the media, not much was said about the cultural background of the rioters, but in the photos and videos it can be seen: There are ‘Asians’ and women with headscarves. Also, the battle cry “Allahu Akbar” can be heard in the video. Vlad Tepes, The Hamburg-Altona Intifada, Video på Bild Zeitung
Ny SCB statistik bekræfter, at oprindelige svenskere kommer i mindretal i landet omkring år 2050. Man taler ikke så meget om det, men 2050 er årstallet der dukker op hver gang nogen gør. Man må formode, det er nogenlunde akkurat.
Hittills i år har 642 nyanlända svenskar bosatt sig i länet, enligt siffror framtagna av Migrationsverket. En tydlig ökning i jämförelse med förra årets total på 524. Antalet mottagna 2013 avser perioden januari till och med maj månad.
– De som kommit är till 75 procent anhöriga till en person som redan fått uppehållstillstånd, till anhörig räknas partner eller minderåriga biologiska barn. Kärnfamiljen kan man säga. Ökningen fanns med i prognosen redan 2012 och baserades på antal asylsökande, berättar Gisela Andersson, integrationsdirektör på Länsstyrelsen Kronoberg.
I antal nyanlända räknat på länets befolkning placerar sig Kronobergs län jämförelsevis högt, det dubbla mot exempelvis Kalmar län.
– Vi är ett län med generöst flyktingmottagande och har varit det länge. Länet hade tidigt flyktingförläggningar, i Alvesta redan på 1960-talet. Alvesta som hittills i år tagit emot 90 personer och där samtliga är självbosatta. Till självbosatta räknas även ensamkommande flyktingbarn. Kraftig ökning av anhöriginvandrare till Kronobergs län
Rescue Workers Attacked by “Jeunes” Who Were Looting Corpses
This train crash has been extensively reported by the mainstream media. Less widely reported is the fact that “jeunes”, French journalist code for Muslims, attacked the rescue workers and looted the corpses of the victims.
It’s an incredible scene that met police officers when they arrived in Brétigny-sur-Orge. While they were trying to bring help to the victims of the derailment of the Paris-Limoges train, in which at least six people died, they had to deal with stones being thrown at them by a small group of ‘jeunes’. At the origin of the attack: looters who had come to steal from the bodies of the dead and wounded whatever they could carry away.
“They seemed to be helping the victims”. Nathalie Michel, from the Alliance police trade union, describes the scene on air on Europe 1: “At 5.30 pm, while our colleagues were deploying, they see a group of ‘jeunes’ who approach and seem to be helping the victims. Very quickly, they realise that these individuals are there to rob the victims and especially the first corpses,” says the trade union member indignantly. IVE
G punktet refererer til Ernst Gräfenberg. – Jeg har haft tinnitus på det højre øre i mange år, det er kun naturligt når man har været rocktrommeslager og været til Jimmie Hendrix-koncert. Ude i de store svenske skove betyder det, at jeg må høre lidt radio pr. hovedtelefon, for at overdøve hyleriet i naturens store stilhed.
Der var engang, hvor der var store personligheder i dansk public service. Jeg er ikke klar over, hvor de blev af efter de døde, nu hedder de Georg Metz, Danmarks Göran Greider. De sidder på caféer og pludrer, men der er ingen der tager dem rigtigt alvorligt bortset fra en lille, indforstået sekt. Jeg kan ikke se for mig en dokumentar om Store Kongensgade 40’s moccabolle Georg Metz. Når han dør, får han en messingplade ved siden af Torben Kroghs ved baren på Cafe Blå Time, og folk vil spørge: Hvem var Georg Metz?
De vil endda ikke huske Informations legendariske fotograf, Ernst Nielsen. Det gør jeg. En smøg, en bajer og en Leica M 3, det var før digitaliseringen. Hurtrigt hjem og dyppe celluidstrimlen, sprit-tørre den og ind i en Leitz Focomat. I firserne var fotografier stadig en eksklusiv vare. Dygtige pressefotografer var hverdagskunstnere. Jeg var til jobsamtale hos Politikens billedredaktør Ove Martin da jeg var 20, men han viftede mig af og godt det samme. Han kunne ikke lide mig, og det var fuldstændigt gengældt, en værre bøffel.
Flemming Madsen havde også tinnitus. Desværre er hans tale til kalkunfarmen (vælgerne) eller hans indslag med Jacques Tati ikke at se på You Tube. Indslagene er ikke overgået siden, og det er mange år. Han skrev for årtier siden en kronik om, hvordan han håndterede sin tinnitus. Han stillede en transistorradio på sit natbord og satte den til at sende serbokroatisk på mellembølger, som han ikke forstod et ord af trods store sprogkundskaber. Sådan fik han nattero i sin mere end almindeligt aktive hjerne.
Ude i glesbygden i Sverige er det noget andet, men nu om stunder har vi alle en smartphone med FM radio, og den kunne jeg høre selvom jeg i det store hele bojkotter svenske elektroniske medier – undtagen deres fremragende P 2 klassisk på nettet, der er klasser over DR’s, musikken er bedre og ungkommunisten Lotte Heise er fuldstændigt fraværende, men nu kommer jeg til sagen i den udstrækning, der er én:
Men når man ligger helt netløs på et loftskammer og skal sove, står den på FM på mobilen. Den kan tage er en 6-7 kanaler, hvor man kan være heldig at de på alle på én gang taler svensk med tung nysvensk accent. Man er svagt irriteret over at være i ur-Sverige og høre halvudenlandsk hele tiden, ikke engang ægte serbokroatisk. Man surfer væk.
Jeg havnede på Utbildningsradion, hvor de spillede Bildningsbyrån – sex – G-punkten – finns den? Det kan måske være nyttigt at vide for nogle, men vil jeg sex-uddannes kl 24. en sommernat, når jeg blot skal have camoufleret en hyletone, er alene og skal sove? Jeg blev hængende en stund. Der var ti-tolv kaglende G-punkter og en enkelt, formodet svensk han-ekspert i dem. Det forblev uvist, om punktet findes. Hør selv, hvis du vil vide det. Er der andre end SR’s statsfeminister og mig, der overhovedet husker Shere Hite? Er det ikke bedst, at sove fra det?
Erotisk er SR’s sexuddannelse af nogenlunde lige så sexet som en dybfrossen poulard, at høre to videnskabmænd m/k og en flok svenske kvinder snakke om deres kønsorganers indretning og deres partneres evne til at betjene dem. Det er den personificerede affortryllelse af enhvers private drøm, afkønnetheden som ideal.
Jeg kan bedst lide mirakler, jeg hader stadig svensk og dansk kønsdebat, – mest svensk – enhver ung svensker er bedre tjent uden den. Lad de gamle messe deres humbug, de er ikke engang hæderlige nok til at fortælle de unge piger, at de risikerer deres liv ved at omgås såkaldte ‘nysvenskere’, en evigt tilbagevendende tragedie, der koster underklassens kvinder livet hver gang. Jeg har set på det i tredive år nu, og de velbjærgede lyver stadig om det, disse forrædere af alt, der kan forrådes.
Hallucinerede jeg alle de dildoer og sprøjte- og klitorisorgasmer? Nej, jeg var tilbage i Sverige, jeg gjorde som man gør, når man genbesøger en gammel kæreste, man har slået op med for længe siden. Man kan drikke kaffe med hende, men man skal ikke gå i seng med hende, og hvis man ikke kan lade være, skal det kun være i en uge. Jeg faldt i seng med hende – jeg hørte Sveriges Radio, det var kort, men det skete.
Jeg blev tvunget til at gentænke ordet ‘erotik’: Det er det anede, det uvisse, det forbudte og farlige, det kontrollanter vil indfange, men som unddrager sig.
Uden skjul og tabuer, ingen erotik. Henry Miller gik for at en ren pornograf i 40’erne og 50 ‘erne, USA ville ikke udgive ham, Frankrig ville, men hans spredte seksuelle beskrivelser er blot en ensom mands hunger efter kærlighed, en dreng der voksede op i et kærlighedsløst hjem i Brooklyn og beslutter sig for, at der måtte være mere i livet end den prosaiske virkelighed, der omgav ham – kunst og kærlighed var, hvad han higede efter. Han besøger senere sine forgræmmede forældre, og skriver om det, jeg har glemt hvor.
Henry Miller rejste fra det snerpede USA til det ufornuftige og frivole Frankrig, og fra Paris’ rendestene voksede hans indre verden sig stor, mens han dokumenterede sin rejse med hundredetusinder af ord om parisiske ludere og expatrierede forfattere. Miller var en forsmået romantiker, SR har bortskaffet romantikken af ækvivationen som også Orwell regnede ud: Den er kun til besvær, uberegnelighed, glæde og sorg, den bringer uorden i fornuftens regnskab.
Schopenhauer er giftig og morsom over for sex og kvinder, og der var ikke engang noget der hed SR fra 1788 – 1860. Trods hans forkærlighed for husholdersken, mente han at kønsakten var udspekuleret fornedrende utænkt af skaberen over for et menneske af ånd. Det er måske nok at stramme den, men dagens pseudofrisind trænger til at blive modsagt af nogle sure, gamle mænd og kvinder: Ekstra Bladets pubertære, daglige sex-historier – for slet ikke at tale om Aftonbladets – og, svenske RFSU pædagogers statsstøttede sprøjteorgasmer. Hvilket privillegium at være vokset op dengang, man sex-udannede sig selv ganske gradvist, og ingen med verbalvold rev sløret væk for det anede. Deres frisind er ikke en ‘erotikmesse’ værd.
.JPG){kind=link}