Jeg kommer forbi nu og da, men ikke med normalt opdateringshastighed. Det er måske lidt ærgerligt, da det virker som om 2013 er første år, hvor besøgstallet er upåvirket af sommerferien, men jeg skal også lade op. Jeg hører fra teknikken, at der er kommet nogle tusinde ind på Pay Pal, og det skal I have dybfølt tak for. De falder på et tørt sted. Regningen for 2012 er gjort op, og underskuddet 25.000 er ikke langtidsholdbart.
Udgifterne fordeler sig således: Et computernedbrud – ny kr. 4000. En venlig læser reparede dog senere den gamle for 0 kroner, men pengene var brugt. Tak, C. ! Et nyt kompaktkamera: 4000. Tre rejser til Sverige, en til Jylland, en rejse til Bryssel-Køln med diverse hotelovernatninger. Domæne 2.500 kroner (det bliver billigere siger teknikken.) Facit: For dyrt. Til gengæld kan man sige, at der kan laves vældigt meget unikt materiale for den beskedne sum, når jeg kaster et blik over Året 2012 i fotografier.
Dette niende år kan meget vel blive det sidste, der økonomisk kører på pumperne. Énmandsbloggens tid er ved at være forbi, er min fornemmelse, hvis man vil være med i toppen. Det var nemt i 2004 uden nogen konkurrence, længe inden avisblogs og store svenske blogs, der nu har flere læsere end aviserne. Disse har også i Norge mange bidragydere, bedre økonomi og en indbyrdes befrugtning af forskellige folk, som kan forskellige ting og har nye ideer til indbyrdes opmuntring og forebyggelse af intellektuel indavl.
Blogmiljøet har udviklet sig enormt siden 2004, selv er man ti år ældre og synes nogle gange, man gentager sig selv. Incitamentet til at fortsætte er der dog. Det er ikke kun lysten og nysgerrigheden, det er også de mange positive reaktioner, som overstiger de negative langt, samt at man jo kan se i pressen, når man har fået sat en dagsorden, introduceret en bog, spredt viden om et emne, også selvom kilden ikke bliver nævnt af MSM. Kritikken af bloggen fra MSM kommer jo jævnthen, men det meste af den kan ikke forhøje mit blodtryk, selvom der altid forekommer enkelte kritikpunkter, som gør ondt. Jeg ser det som collateral damage.
Der er altså spæde ideer på tegnebrædtet om at forny for at bevare, man da de langt fra en forhandlet færdigt, kan jeg ikke sige meget mere om det. Der er ingen grund til at tro, at de næste ti år bliver mindre krævende, spændende og dramatiske, end de første ti år har været, og man skal være forberedt på fremtiden inden den ankommer. Bloggen her forsvinder ingen steder, den vil blive bevaret som det vigitige arkiv den er, og den vil også fortsat blive opdateret, så meget ved jeg, Men hvis nogen vil betænke Pay Pal knappen ude til højre og bringe budgettet i balance i 2013, vil jeg være meget taknemmelig. Til gengæld kan jeg love, at jeg satser på ti år endnu. – Denne post vil ligge øverst nogen tid og jeg skal iøvrigt ud og rejse, hold øje med Twitter-kontoen imens.
Kasper Støvring interviewer Walter Laqueur
Du har af samme grund argumenteret for, at Europa har brug for indvandring.
”Det er et dilemma. På den ene side medfører den ældre befolkning og de lave fødselsrater, at Europa har brug for veluddannet og faglært indvandring for at kunne opretholde levestandarden og velfærdsstaterne, især sygesikringer og pensionsordninger. Men på den anden side har Europa ikke brug for en indvandringsbyrde. Hidtil er indvandrerne kommet fra tilbagestående områder i f.eks. Tyrkiet og Pakistan. De er uden kvalifikationer.”
Ved siden af det demografiske forfald angår Europas væsentligste problem ifølge Laqueur de mange uintegrerede, især muslimske, indvandrere: ”Problemerne med demografi og indvandring vil blive ved med at trænge sig på, og jeg forudser, at der vil udbryde en generationskonflikt i Europa….Nogle gange i historien ser man, at efter en periode med fortvivlelse, vil pessimisme pludselig begynder at kede en ny generation. De begynder så i stedet at udvise patriotisme og optimisme.” Tanker om Aftenlandet. Interview med den 92-årige historiker Walter Laqueur





