Som John Thompson siger: “Terrorplots kommer nu i Vesten med større og større hypppighed, men ideologiproducenterne bagved – moskéer, imamer – operer uforstyrret og ganske lovligt og bliver ved med at producere terrorister.” Se Stratfors statistik over øgningen af terrorplots de senere år.
Nicolai Sennels The Cost of Islamic Incest
[..] Today, 70% of all Pakistanis are inbred and in Turkey the amount is between 25-30% (Jyllands-Posten, 27/2 2009 “More stillbirths among immigrants“). A rough estimate reveals that close to half of everybody living in the Arab world is inbred. A large percentage of the parents that are blood related come from families where intermarriage has been a tradition for generations.
A BBC investigation in Britain several years ago revealed that at least 55% of the Pakistani community in Britain was married to a first cousin. The Times of India affirmed that “this is thought to be linked to the probability that a British Pakistani family is at least 13 times more likely than the general population to have children with recessive genetic disorders.”
The BBC’s research also discovered that while British Pakistanis accounted for just 3.4% of all births in Britain, they accounted for 30% of all British children with recessive disorders and a higher rate of infant mortality. It is not a surprise, therefore, that, in response to this evidence, a Labour Party MP has called for a ban on first-cousin marriage. [..] Pickering Post.
En tyrkisk storhyler
Scene i Køln. Tyrker: “Hjælp, hjælp, jeg kan ikke få vejret, jeg bliver kvalt.” Politibetjent: “Sådan som du skriger og hyler har du vist masser af luft.” Den tyrkiske macho hyler videre. Situationen er et sindbillede på islams tilstedeværelse i Europa. Tilegnet den danske storhyler, der nu er blevet mere moden og måske skal være formand for fallitboet S når Thorning flager ud til EU. Om EU eller S er den karrierevej, som er mest ‘fremtidssikret’, er i skrivende stund ganske uvist.
Vi kan knapt anvende vestlig psykologi på disse rovdyr i menneskeskikkelser som vores eliter har sluppet løs på de mindre privilligeredes mindreårige børn. Spørgsmålet er kun, hvem der bekriger disse mest: muslimer der fører krig mod vantro, det eneste de ved, eller eliterne der fører krig pr. stedfortrædere mod deres eget folk. You decide. Personligt foretrækker jeg at være politikerfjendtlig frem for ‘fremmedfjendtlig’. Vi har lige set noget lignende i Stockholm – igen. Her er de tiltalte for den seneste gruppevoldtægt. Samme ofre for den svenske Riksdag stort set hver gang. Disse pæne mennesker skider på deres ofre, jeg gør efter bedste evne det samme på pæne mennesker.
Politics disguised as the fog of war
Hvorfor var det øndvendigt for Obama og Clinton at lyve om Benghazi og ofre fire landsmænds liv? Her er den korteste og mest trolige forklaring af Peggy Noonan i Wall street Journal. Så småt kan det blive for de store på verdensscenen. Ikke personer man vil ofre sit liv for:
Because the White House could not tolerate the idea of Benghazi as a planned and deliberate terrorist assault, it had to be made into something else. So they said it was a spontaneous street demonstration over an anti-Muhammad YouTube video made by a nutty California con man. After all, that had happened earlier in the day, in Cairo. It sounded plausible. And maybe they believed it at first. Maybe they wanted to believe it. But the message was out: Provocative video plus primitive street Arabs equals sparky explosion. Not our fault. Blame the producer! Who was promptly jailed.
If what happened in Benghazi was not a planned and prolonged terrorist assault, if it was merely a street demonstration gone bad, the administration could not take military action to protect Americans there. You take military action in response to a planned and coordinated attack by armed combatants. You don’t if it’s an essentially meaningless street demonstration that came and went.
Why couldn’t the administration tolerate the idea that Benghazi was a planned terrorist event? Because they didn’t want this attack dominating the headline with an election coming. It would open the administration to criticism of its intervention in Libya. President Obama had supported overthrowing Moammar Gadhafi and put U.S. force behind the Libyan rebels. Now Libyans were killing our diplomats. Was our policy wrong? More importantly, the administration’s efforts against al Qaeda would suddenly come under scrutiny and questioning. The president, after the killing of Osama bin Laden, had taken to suggesting al Qaeda was over. Al Qaeda was done. But if an al Qaeda offshoot in Libya was killing our diplomats, the age of terrorism was not over.
Protestors marching alongside Anjem Choudary, the famed Islamist extremist, clashed with others in London’s Edgware Road earlier today. A video filmed by CoelusMedia begins with Choudary addressing the camera discussing the incarceration of an unnamed individual.
“Salafist groups protesting against Bashar Al-Assad, and in support of a Syrian jihadist group, have clashed with other protestors on London’s Edgware Road”. Choudary, who is famous for leading the now proscribed “Islam4UK” group as well as several other splinter organisations, led a march today from Regents Park Mosque which was due to end at the Syrian Embassy. Protestors marched with hard-line Salafist placards and flags, many of which read, “Support Jund Al Sham”. Flag-wielding demonstrators can be seen in the video hitting at something or someone with their flagpoles, while many run around and track down one man who is shown bloodied after the initial clashes.
The protestors were marching in opposition to Syrian dictator Bashar al-Assad, who they are known to deplore for his Alawite religion. Protestors also took up the cause against Iranian President Mahmoud Ahmadinejad and Hezbollah chief Hasan Nasrallah, who they deem as “Enemies of Allah” for their Shi’ite Muslim backgrounds. Muslims clash on London streets
Etnisk uro i Kalundborg afværget
Situationen var højspændt i Kalundborg efter den 18. april, hvor der netop var begået racistisk hærværk med graffiti og klistermærker mod Den kulturelle forenings hus i Bredgade. Den 19. blev der sat ild på Kalundborg Kampsportsklubs pavillon på Nørre Allé, og hævnaktionerne lurede. Men arabiske mæglere, politiet og SSP fik talt parterne til ro, skriver dagbladet Nordvestnyt. I to omgange kom store hold unge af anden etnisk oprindelse end dansk til Kalundborg for at finde de ansvarlige bag hærværket mod Den kulturelle forenings hus. Her lykkedes det politiet og mæglere at holde parterne i ro. SNP.DK, Konflikt mellem højreorienterede unge og indvandrere er afværget. Video.
Alla de vackra färgerna man ser på kvinnorna här. På tio års sikt kommer det att se ut så i hela Europa. Hemma är det ju bara svart överallt, det är så avmätta färger hos oss.
När våra barn växer upp är det en och en halv till två miljarder människor i Afrika, och vi är fortfarande 500 miljoner. Det är klart att de kommer att vara oerhört normsättande för både mode och smaker.- Europa kommer bli bättre, mer multikulturellt, fortsätter han. – Man börjar se det i popmusik och annat att Afrika börjar höras på ett helt annat sätt. Men jag tror att när vi verkligen har sett utvecklingen är när vi har afrikanska snabbmatskedjor i Stockholm.”Afrika börjar höras på ett annat sätt”
Since twelve years Pierre Renversez is involved in the fight against political islam and sharia encroachments in Belgium. Creator of Nonali organization and representative in Belgium for the International Civil Liberties Alliance (ICLA), co-creator of the Anti sharia Alliance, he is a vigorous advocate of freedom of speech, Human Rights and Democracy. Here is a video presentation of the Parti +, a new anti sharia party created in Belgium by Pierre Renversez.
Pierre Renversez er walloner fra Charleroi, og han indlagde sig en vis berømmelse, da han rejste sig i byrådet i Anderlecht og prostesterede højlydt da to islamister blev svoret ind som medlemmer. Han blev smidt ud af salen efter at have gjort opmærksom på, at de to løj og ville arbejde for sharia mod demokrati. Jeg har normalt en usvigelig hukommelse for ansigter, men jeg måtte slå ham op i mit fotoarkiv, og jo, han forekommer. Han sidder her ved siden af Armando Manocchia sidste år, formanden for Oriana Fallaci-selskabet.
Vi ved godt allerede, at jøder ikke er velkomne i Malmø
I samband med Eurovision i Malmö nästa vecka arrangeras protester mot Israels deltagande i tävlingen. Där ska kulturnämndens ordförande Daniel Sestrajcic (V) delta, och han uppmanar alla nämndens ledamöter att vara med. – Det är ett sätt att uppmärksamma den brutala ockupationen av Palestina, menar han.
Men det pågår mer än anti-israeliska demonstrationer på Möllevångstorget under Eurovisionveckan i Malmö. På finaldagen, lördagen 18 maj, arrangeras återigen en kippavandring genom staden, då hundratals väntas vandra till stöd för mångfald och mot antisemitism och rasism. Man går från den judiska synagogan, genom centrala Malmö och till Möllevångstorget, där Willy Silberstein, ordförande i Svenska kommittén mot antisemitism och Sofia Nerbrand, chefsstrateg vid Region syd, kommer att hålla tal.Ledande politiker deltar i protester mot Israel, Palestinanätverket i Malmö .
Enhver med en internetforbindelse kunne få døgn efter terrorangrebet på det amerikanske konsulat i Libyen sidste år let gøre sig klart, at Obama og Hillary Clinton løj. Angrebet havde intet med en demonstration over en You Tube film at gøre, som Clinton påstod fem gange i uger efter, men var jihadisters (Ansar al Sharia) måde at fejre 9/11 på. At Obama og Clinton løj åbenlyst – formentlig på grund af valgkampen -, er én ting, men at ambassaden trods mange advarsler var dårligt forsvaret, og at USA undlod at komme de fire dræbte til hjælp fra Aviano Air Base trods flere opfordringer, er en meget, meget alvorlig sag, som det kun var et spørgsmål om tid, inden ville blive taget op.
Læg mærke til hvad der siges fra minut 7:45: “Jeg ved, du argumenterer at denne vold mod kristne kan sprede sig til Europa.”
“Der er næsten et videnskabeligt kriterium, der har at gøre med forholdet mellem antallet muslimer og ikke-muslimer. I Saudi Arabien er der ingen vold, for der er ingen kristne at angribe. Et af de værste og mest voldelige steder er Nigeria, hvor halvdelen af befolkningen er muslimsk og halvdelen kristen. Der er store voldelige sammenstød, for som Huntington siger, hvor du end finder islam, er de i krig med deres naboer.
Hvis man ser på europæiske lande, som har en større muslimsk befolkning som Frankrig, ser man nøjagtig det samme paradigme: angreb på kirker og pengeafpresning (jizya), det er et spørgsmål om antal, derfor er det ikke så galt i USA som i Europa, da der er langt færre muslimer.
Ibrahim har gjort et stort arbejde for at dokumentere muslimske angreb på kristne, også i Europa, og hvis danskere i almindelighed vidste hvor mange overgreb der begås på kristne, kirker, kirkegårde og højtideligheder i Frankrig, ville de være forfærdede, men MSM holder dem hen i uvidenhed så længe det lader sig gøre.
Canadisk tuneser vil forgifte 100.000 i U.S.A.
USA’s ‘soft upperbelly’ er Canada, dog med en vågen efterretningstjeneste. Danmark og Norges svage punkt hedder Sverige. Tusinder og atter tusinder, som ingen ved hvem er, er blevet svenske statsborgere. Om den trussel Sverige er ved at udgøre mod sine naboer – stay tuned og kryds fingrene for PET. Churchill sagde i 1943 om tyskerne: ‘The Hun is always either at your throat or at your feet’. Det er uklogt at betragte en stor dele af islam på anden måde, hvor stor, kan man jo diskutere til evighed. Bare i år er flere hundrede tusinde muslimske mord på vesterlændinge forhindret i Frankrig, England, Spanien, Tyskland, Canada og USA, men vi befinder os ikke i krig, siger politikerne. Lad os så kalde det en spøgelseskrig indtil de har bestemt sig.
A third suspect arrested in connection with an alleged plot to derail a passenger train travelling between Toronto and New York discussed contaminating the air or water with bacteria in an effort to kill up to 100,000 people, documents show.
Multiculturalism has become a cover for Islamist penetration of the West and must be defeated
As Muslims we understand much more than anyone else how multiculturalism has become a cover for Islamist penetration of the West. As Muslims we have the inside knowledge of the extent to which Wahhabi teachings and Islamism have together undermined what was once a rich and tolerant culture within Islam. We recognize that after decades of Wahhabi subversion, this sounds apologetic and quaint.
Moreover, as Muslims we found ourselves accepted in the West with immense generosity, kindness and without any discrimination by the majority of the population. Many of us carry deep physical and psychological wounds of bigotry and violence directed against us as Muslims by other Muslims driven to fanaticism by Wahhabi and Islamist teachings. As survivors of Muslim violence against Muslims, our gratitude in finding refuge and a new home in Canada and elsewhere in the West is immeasurable. Fra Raheel Raza och Salim Mansur i DI.
Jeg sad i venners lag forleden efter højtideligheden i Mindelunden 4 maj, og talten faldt på George Orwell. Efter at vi havde vendt han liv, hans ungdom, skolegang og forfatterskab, kom vi til det uundgåelige spørgsmål: Hvad ville Orwell have sagt til….i dag, og hvem har skrevet allegorien om en muslimsk fremtid, som Orwell skrev bogen om den kommunistiske?
En af de to forfattere til stede, mente at Jean Raspail: “Le Camp des Saints” er det hidtil bedste bud på en sådan bog. Den er på godt 100 sider som Animal Farm, og den kan læses på nettet på engelsk: THE CAMP OF THE SAINTS By Jean Raspail, 102 sider pdf. Gå ikke glip af videointerviewet med Raspail fra 2011.
Jeg besluttede mig derfor at genpostere denne, som jeg lavde en vidunderlig augustaften i Smålands natur for to år siden. Jeg kan ikke lide at gentage mig selv, men mine venner i undervisningsbranchen har overbevist mig om, at det ikke bør undgås for enhver pris..
*************************
17 august 2011: Mange har sikkert bemærket, at Gates of Viennas løbende reportage om landingerne på Lampedusa, Malta og i Syditalien i år, alene i år 48.000, hedder “Camp of Saints”. Jeg har haft travlt med andet, så det tog mig seks måneder at stille spørgsmålet “hvorfor,” et spørgsmål der kræver et minimum af tid og overskud.
Det er titlen på Jean Raspails (f.1925) øjensynligt profetiske bog om en fremtidig, ødelæggende masseinvandring til Europa fra den tredje verden, der udkom et par år efter at jeg blev student, og havde mange andre ting i hovedet. Blandt andet at se så meget af verdenen som overhovedet muligt foruden Europa og USA, som jeg allerede kendte godt, ligesom Raspail selv gjorde. Han er nu en gammel mand på 86, hans bog er genudgivet to gange, han har fået flere litterære priser og været tæt på at blive indvalgt i Académie Française i år 2000, hvor han fik flest stemmer. Han har skrevet 38 bøger, men han siger om “Le Camp des Saints”:
Det er en inspireret bog. Det vil sige, da jeg begyndte at skrive den i 1972, havde jeg udsigt til Middelhavet, og jeg spurgte mig selv: “Hvis nu de kommer…..og så kom bogen til mig som ingenting. Den ligner ikke noget andet, jeg har skrevet.”
Raspail siger også, at bogen ikke kunne være udkommet i dag på grund af hate-speech lovgivningen, samt at han undgik spørgsmålet om islam, der allerede var kontroversielt i Frankrig dengang, givetvis bla. på grund af Algier, der i vidt omfang var et islamisk oprør mod Frankrig. 50 år efter Ben Bella og OAS, oplever Frankrig en kvalitativ, lignende trussel, men nu på fransk grund.
Her er så en tretrinsraket om Raspail. Man kan se interviewet ovenfor fra februar i år, det er med engelske undertekster. Han afslutter det med at minde intervieweren om, at der lige syd for den franske middelhavskyst er en halv milliard mennesker i labile lande, som stadig kan sætte kursen mod den franske Riviera, hvis (når) deres samfund tipper over i kaos.
Intervieweren hører det ikke, ligesom europæiske politikere idag, ikke vil tænke tanken, skønt den kan eksplodere på dem og deres sagesløse undersåtter når som helst. Man kan læse anmeldelsen af bogen her, og/eller endelig kan man læse bogen online. Den er kun på 100 sider. Jeg har andre bøger i gang, men jeg skal prøve at få den læst: THE CAMP OF THE SAINTS By Jean Raspail, 102 sider pdf.
The Arab Spring has indeed been consequential in awakening populations from passivity. But this merely precludes dictatorial rule, even while these countries’ fundamental conditions continue to preclude democracy.
Only varieties of anarchy remain. The Syrian civil war is a bloody human tragedy, but the United States could only end it by a full-scale military intervention — whose ultimate result would most likely be a number of quarreling Alawite, Sunni Arab, Kurdish, and perhaps Druze statelets. One would hope that after more than a decade entangled in sectarian wars in the Middle East and Central Asia, the United States would have learned to steer clear of here.The simple truth is that Obama has bigger fish to fry…Leave Bad Enough Alone. The United States should forget about intervening in Syria. Asia’s what matters. BY EDWARD LUTTWAK.
Hugh Fitzgerald skriver i What Edward Luttwak Did Not And Presumably Does Not Wish To Argue, hvad Luttwak kan mene, men ikke så godt sige: Konflikten i Syrien er en lokal sunni-shia proxykrig, der slider “the camp of islam” op, ikke mindst svækker Hizbollah og Iran, og derfor er i alle vantros interesse, også Israels. Det er ikke kønt humanitært, men det er realpolitik at lade lige blodtørstige fjender æde hinanden op. Befrier krigen desuden Europa for nogle hundreder jihadister, der aldrig skulle have været europæere, er det ikke noget større tab for den menneskelige civillisation. Vi burde give dem alle en enkelbillet gratis, så de kan få deres krig nu og ikke starte en mod vores børn. At EU i denne måned overhovedet skal diskutere at bevæbne det sammenrend af religiøse fanatikere, der kalder sig ‘oppositionen’, er en skræmmende tanke. Fortsæt med at læse “Jean Raspail: “Le Camp des Saints” (1973)”
”Judarna har vapen, judarna har vapen!” – så skrek man bland de tyska soldater som skulle inta Warszawas getto i april 1943. Det de trodde skulle bli en enkel uppgift visade sig bli en blodig affär. De sista gettoinvånarna hade organiserat sig i olika judiska grupper och de hade vapen. De visste att de skulle dö och värdigheten bestod i att göra motstånd. Bakgrunden till dessa händelser tecknas översiktligt, begripligt och detaljrikt i Artur Szulc nya bok, vars titel ekar av samma häpnad som slog soldaterna.
Szulc är själv född i Szczecin i Polen 1976 och har vid flera tidigare tillfällen skrivit om de polska judarnas öde och när han återkommer till ämnet gör han det för att specifikt teckna bilden av en historisk händelse. Szulc har en fil.mag i historia och arbetar i Försvarsmakten. Hans tidigare böcker är Röster som aldrig tystnat som innehåller intervjuer med befriade koncentrationslägerfångar gjorda av en polsk lektor vid Lunds universitet, fil.dr Zygmunt Lakocinski, Med förtvivlans mod. Kampen för Polen om landets till synes tröstlösa kamp mot de främmande ockupanterna från Tyskland och Sovjet, I Stalins våld – Sovjetunionens kuvande av östra Polen 1939-1941. Hans förra bok, Marodörer, medhjälpare och mördare handlar om dessa tre kategorier människor bland Polens katoliker och judar under den nazityska ockupationen 1939-1945. Szulc är också en regelbunden medarbetare i tidskriften Allt om historia.
Vad var det som hände i det stora judiska gettot? Sculz berättar hela historien från början efter att han i en prolog bland annat tagit ett steg framåt i tiden och berättat om vad som utspelade sig i en fängelsecell i Warszawa i mars 1949. Där steg en polsk fånge vid namn Kazimierz Moczarski in och såg att en person redan fanns där, en tysk till på köpet. Moczarski hade varit soldat i polska Hemarmén, den som nu i det kommuniststyrda Polen betraktades som reaktionär och bestående av fascister. Tysken i cellen var ingen mindre än Jürgen Stroop, f.d. generallöjtnant i Waffen-SS och direkt ansvarig för det grymma slutet i Warszawas judiska getto. Han hade tiotusentals liv på sitt samvete. Om detta möte hade jag tidigare läst hos den store polske filosofen och idéhistorikern Leszek Kołakowski (1927-2009), närmare bestämt i en essäsamling som heter Is God happy? (Penguin Books, 2012). Szulc skriver: ”Mitt emot Moczarski satt ingen annan än en kallblodig massmördare.”
Under perioden 1918-1939 upplevde den polska judenheten en blomstringstid, och enligt 1921 års konstitution hade de garanterats fulla medborgerliga rättigheter. Hälften av Polens advokater och en tredjedel av läkarna var 1938 just judar. De fanns i alla samhällsskikt, som egna företagare, som tjänstemän, handelsmän och hantverkare, och de betraktades i första hand som sekulariserade polacker. Självklart grumlades bilden av en antisemitism som långt ifrån var unikt polsk, den fanns över hela Europa och störde sekulariserade judars utövande av de medborgerliga rättigheterna. Övergrepp och pogromer förekom inte minst i östra Europa och Ryssland. Szulc säger att ett antal antijudiska demonstrationer och bojkotter ägde rum åren 1933-37, och han noterar en särskild fientlighet mellan polska och judiska affärsmän. I Polen fanns det tillgång till undervisning på både jiddish och hebreiska och en omfattande utgivning av tidningar (160 stycken), ett antal judiska teatrar och klubbar. Warszawas befolkning var till 33% judar, den högsta andelen för en europeisk stad.
Så angrep Hitlers Tyskland 1939. Den 1 september kom en deklaration från Polens centrala sionistorganisation med orden:
”Platsen för alla världens judar är vid Polens sida, som tillsammans med demokratierna går till strid mot det medeltida barbariets ångvält.”
Salomon Seidenmann, ordförande för den judiska riksdagsgruppen talade till kollegorna i parlamentet:
”I dag är det inte tid för diskussioner. Jag deklarerar ännu en gång att den judiska befolkningen i Polen stället sig till generalstabens förfogande utan några begränsningar och (…) är beredd att oavsett vilka offer som krävs göra det som situationen kräver. För judarna, som nu betraktar sig som jämställda medborgare i landet, är ett stort, starkt Polen idealet. Hurra för Polens seger!”
Det svenske kongepar var i moskeen med det nye bønnekald, nyheden var i en, to, tre, fire, fem, seks tyrkiske medier mindst, eftersom DITIB har betalt den, men der er ikke nogen svensk nyhedssøgning på Fittja siden 6 maj, og det var Demonstration mot böneutrop i Fittja. Hvilken diskretion. Hvis jeg ikke tager fejl, er det miljøpartisten Mehmet Kaplan nummer tre fra venstre, kritiker af Muhammedregninger og Ship to Gaza-sejler, helt main-stream i Sverige. De skulle ikke have fornærmet fredens religion, som normalt når vestlige overhoveder går i moske, det er et led i kongens regeringsjubilæum. Man lægger mærke til, at tre af herrerne ikke bærer slips. Det er i følge hadithen: “Whoever imitates a people, he is one of them”, og slipset forbindes med korset og vestlig kapitalisme. Eks: Iran moves to enforce ban on tie, symbol of western decadence. Mehmet Kaplan er en varm kandidat til at blive Sveriges første muslimske minister, men en kuffaar vil han ikke forveksles med.
The Muslim is supposed to be distinct from non-Muslims in his appearance and clothing, because this is what Islam says. Also, the Muslim should not wear anything that is the distinctive clothing of the kuffaar. With regard to neckties, if a person can do without them, this is better, but if he has to wear them there is nothing wrong with that, in sha Allaah – but he should make sure that they are not made of natural silk and that they do not have crosses or pictures of animate creatures on them. And Allaah knows best.
Flere asylsøgere i Norge
Tall fra Utlendingsdirektoratet (UDI) viser at det hittil i år har ankommet 3.310 asylsøkere. Det er en økning på nærmere 20 prosent sammenlignet med samme periode i 2012. NTB opplyser at UDI i januar forventet at antallet for hele 2013 ville ligge på omtrent samme nivå som fjoråret, med rundt 10.000 ankomne asylsøkere.Flere asylsøkere i 2013
“My government will bring forward a bill that further reforms Britain’s immigration system. The bill will ensure that this country attracts people who will contribute and deters those who will not,” Queen Elizabeth said in a statement prepared by the government. According to British media, benefits, housing and healthcare will be limited to new arrivals who are willing to work and pay taxes to fund state-backed support, says the speech, which the Queen traditionally gives on behalf of the government. Non-British EU citizens will be restricted to six-months job seekers allowance if made unemployed and new responsibilities will be put before EU member states if their citizens use the National Health Service.
Og illegale indvandrere. I Italien er de mere progressive end Centern og de Radikale luskefise. Der er mere schwung over katolikkerne og en congolesisk gatechrasher:
The new integration minister in the Italian government, born to a polygamous father, plans to establish polygamy in Italy. Cécile Kyenge, Minister for Integration in the new Italian governement, who admits having been an illegal immigrant in Italy when she first arrived, has stirred up controversy in Italy by saying she wants to suppress the notion of illegal immigration in Italy.
Born into a family with 38 children from the father’s four wives, which however was Catholic, the minister declared that the church would have to learn to adapt to the world:
Da pengene forsvandt, forsvandt romaernes behov for asyl
Hvis man lade være med at udbetale store pengebeløb til asylansøgere har det en øjeblikkelig virkning. I hvert fald på dem, der søger asyl rent proforma. I hele april måned modtog Danmark kun 16 asylansøgninger fra serbiske romaer mod 76 i måneden før.
Metoden til at få de serbiske romaer til at blive væk har været ret enkel. Pengekassen blev smækket i. I stedet for penge til mad fik de kantinemad. Desuden blev lommepengene blev afskaffet. Det betød, at en serbisk romafamilie med to børn på et asylcenter uden madordning fra den ene dag til den anden mistede en månedlig udbetaling på 8.528 kroner. Det fremgår af en opgørelse fra Udlændingestyrelsen. DKA (Sverige: 463 asylsøgende fra Serbien 2013.)
