RT: ‘They don’t want to integrate’: Fifth night of youth rioting rocks Stockholm med blandt andre Kent Ekeroth & Lars Hedegaard.
Kun omfanget adskiller denne gang fra alle andre gange. Alle de dårlige bortforklaringer og påskud for opstand er de samme, ganske enkelte analyser er bedre presset frem af den alvorligere situation. Det hele koger ned til magt, som jeg ser det og Hedegaard siger. En alternativ magt er ved at etablere sig i Sverige, og det vi ser er denne som meget spæd. I det meste af verden opfører aspirerende magthavere sig som mafiosoer, Sverige er ikke spor vant til metoderne. Når jeg ser ledende svenske politikere, kan jeg ikke lade være med at tænke på Leoparden, selv om de måske ikke ganske lever op til det ædle dyr, men lad os for et øjeblik lege at disse tørvetrillere og appeasere gør:
»Alt dette burde ikke kunne vare ved; men det vil blive ved, evigt; evigt efter menneskelig målestok, naturligvis: hundrede år, to hundrede år; og derefter bliver det anderledes, men værre. Vi var leoparderne, løverne; det bliver sjakalerne, hyænerne, der kommer i stedet for os; og alle til hobe, leoparder, sjakaler og får, vil fremdeles tro, at de er jordens salt.« (Giuseppe Tomasi di Lampedusa, Leoparden)
Opkomlingene bider leoparderne i halen, den er uvant, uforberedt og ude af balance. At dette er en politisk opstand, er f.eks. Megafonen helt åbne med. Det er jo ikke bilfri-by aktivister, de brænder biler, for at kunne lokke statens myndigheder til, for at kunne angtribe dem. De angriber politistationer, togstationer, børnehaver, skoler – alt hvad der repræsenterer offentligheden. I Sydsverige blev togtrafikken saboteret. Der er et mønster af facts, der taler sit eget sprog parallelt med journalistikkens røgslør. Politiet ved, at de står med en revolutionslignende situation, de beder om forstærkning og de frygter medborgergarder.
De revolterende hader ikke politiet, de bekriger dem de repræsenterer – statsmagten, hvis magt de aspirerer til en bid af. Elementært, kære Watson. Dette er mini-revolutioner og afpresning, og denne er den hidtil mest omfattende. Den kan ikke appeases med politiets ‘defensive strategi.’
Hvis Säpo søger nok efter, finder de ikke utænkeligt nogle centrale aktører, der har orkestreret det. Moskéerne i forstæderne ville være det logiske sted at begynde, en moské er som kommandobro og ildledercentral på et krigsskib og skræddersyet til at styre en guerilla. SR skriver at Inga tecken på att upploppen är organiserade, hvilket jo ikke betyder, at de ikke er, og alene det at de skriver det, viser at de ligesom vi andre lugter en rotte. Havde svensk presse netop ikke været svensk, ville jeg have sagt “Fang den!” Hvad har man ellers journalister til? Men den slags journalistik er off limits i Sverige, ligesom journalistikken om de snart mange svenske jihadister. Den er forvist til det private initiativ.
Udadtil svarer den svenske stat spagfærdigt på udfordringen, men man må håbe for Sverige, at den gør det under den offentlige radar. Forhåbentlig kan man ikke tage Reinfeldt udtalelser for pålydende, forhåbentlig er han brød og skuespil. Han sidder i hemmeligt krisemøde med justitsministeren. Har nogen har meldt sig som mægler med et tilbud, der er svært at afslå?
Næste gang bliver mini-revolutionen mere omfattende, kan de roligt regne med, ingen socialpolitik kan ændre på det. Når hyænerne først har lugtet blod, vil de gentage det. Sverige har selv lukket sjakalerne, fårene og hyænerne ind, nu må de drukne i den lumske malstrøm eller lære sig at svømme. Måske vil den gamle verden forsvinde under alle omstændigheder, og en ny og værre komme. Det er, hvad jeg selv anser for sandsynligt. Indtil videre bider den nye verden stadig i sit desorienterede offer kl 01 lørdag morgen: Invandrarvåldets sjätte natt. Brande og stenkast i flere svenske byer, Volden og ildspåsættelserne i Stockholm ser nu ud til at sprede sig.,Stockholmsområdet och Örebro, Bränder bröt ut i Rosengård i Malmö. Polis skadad efter upplopp i Örebro. Børnehaver brændte i Tjärna, Ängar og Borlänge i løbet af natten. I Åkersberga alene brændte 22 biler på en time. Det var også brandattentater mod biler i Falun og en skole i Uppsala.
Upploppen blir ett Rorschachtest, en bläckplump där allt från Sverigedemokrater till anarkister tycker sig kunna läsa in just det som bekräftar den egna verklighetsbilden. Inget konstigt i att var och en bildar sig sin egen uppfattning. Konstigt däremot är hur skribenter på vänsterkanten inget lärt från tidigare utan fortsätter att okritiskt plocka godbitar från detta sammelsurium av ofta anonyma uppgifter och egna idéer och sedan förpacka dem som objektiva sanningar.
Kjöller går igjennom noen av venstresidens påstander, og finner at de mangler dekning. Påstandene om at politiet bruker rasistiske invektiver sprer seg på lik linje med moderne vandresagn, men hvis politiet har benyttet seg av rasistisk språkbruk i det omfanget som organisasjonen Megafonen og anonyme steinkastere hevder, hvorfor er ikke eksempler på dette festet til et eneste lydopptak til tross for det massive oppbudet av journalister og privatpersoners omfattende filming med egne mobiltelefoner?, spør hun.Skepsis til venstresidens Husby-påstander
Se Uriaspostens sammenfatning:Husby, Fittja, Jakobsberg, Vårberg, Norsborg, Kista, Tensta… “Allah akhbar, politiet löper, politiet löper!” Omfanget af dette burde forstyrre enhvers nattesøvn, og skulle der findes danske politikere, der ikke lader sig skræmme, bør vi være alvorligt bekymrede. De er uskikkede til at indtage ledende poster i landet. Sverige er skriften på væggen.
JP leder: Den svenske løgn
Det er tydeligvis en magtdemonstration. Den mellemøstlige voldskultur blandt unge mænd er kommet til den mest velmenende del af Skandinavien, hvor såvel de gamle medier som ledende politikere gribes af vantro. Det burde ikke kunne ske, men sker igen og igen. Også når medierne ikke rapporterer om det.
Som etnologen Karl-Olov Arnstberg og journalisten Gunnar Sandelin har beskrevet i den dystre, men stærkt påkrævede fremstilling ”Invandring och mörklaggning. En saklig rapport från en förryckt tid” (2013), der knap nok er blevet omtalt eller anmeldt i svenske mainstreammedier, er der ikke noget nyt i den svenske løgn. Den har stået på i årtier. Sagen er bare, at den bliver stadig mere desperat. Man kan ligefrem se det i blikket på den nominelt borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt, når han står på tv og lover at sende flere penge til de udsatte områder. Millionerne vil ikke slå til. Det er nemlig ikke penge, der gør forskellen, men indstilling og normer. Problemet er ikke materielt, men kulturelt. Det bunder i en afgrundsdyb forskel mellem den mentalitet, som har skabt det rige og velfungerende Sverige, og den fremmede mentalitet, som den aggressive del af indvandrerungdommen udviser. Det er på tide at erkende den sandhed. JP




