I Norge og Sverige har der i modsætning til Danmark hersket den ubegrundede myte, at indvandringen fra 3 verdenslande var lønsom. Efter Finansavisens publicering forleden er fortalerne for denne teori ramt af granatchock og er gået i flyverskjul, og et dårligt valg for Stoltenberg til efteråret er med ét blevet endnu dårligere. Alle kan nu læse Finansavisen femsiders artikel i pdf i bedste kvalitet: FA 1, FA 2, FA 3, FA 4, FA 5.. Supplér med Hege Storhaug og Rita Karlsens «Å lykkes både med dagens innvandring de kommende tiårene og samtidig klare å videreføre en raus velferdsstat som i dag, er altså ikke en realistisk målsetting.»
30 ‘svenskere’ i hellig krig Syrien – næsten intet i svenske aviser
Säkerhetspolisens sensationella uppgift att “ett 30-tal” islamister från Sverige har rest till Syrien för att strida renderade inte en rad i landets två största morgontidningar. Inget i DN (förlåt, vid omläsning av papperstidningen ser jag en notis på 12 rader som dock mest handlar om spionage i Sverige), inget i SvD.
Samtidigt avslöjar Flashback-tråden “Tråden där vi kartlägger svensk islamism” att en svensk kosovoalban rapporteras död i strid i Syrien. Mannen, som kosovarisk pressbenämner Muhamet Koprova, sägs ha stupat första veckan i april, 22 år gammal. Enligt pressen ska mannen härstamma från Mitrovica men ha bott i Sverige och tillhört en extremreligiös grupp.Antalet namngivna döda från Sverige uppgår därmed till tre. Aldrig förr har så många från Sverige dragit ut i heligt krig, Svensk kosovoalban uppges död i strid i Syrien
Mistillid er blevet et underklassefænomen
Af KAI SØRLANDER, filosof
Sociologiske målinger viser, at niveauet for social kapital er højt i Norden.
Danmark, Norge og Sverige indtager de tre første pladser på ranglisten over lande med mest tillid. Vi har generel tillid til fremmede, og vi har tillid til vore samfundsmæssige institutioner – såsom folketing, domstole og politi. Denne tillid har været medvirkende til, at vi har kunnet opbygge vore relativt set velfungerende demokratier og vore forholdsvis generøse velfærdsstater. Hvis vi skal bevare denne arv, så skal vi altså bevare vort høje generelle tillidsniveau.
Og det er derfor vigtigt, at vi forstår, hvorfor netop vore lande er så rige på tillid, så vi ikke ved uklog politisk handlen undergraver de forudsætninger, som tilliden bygger på. Det er en opgave for samfundsvidenskaben at give os denne forståelse. Og for tiden udkommer den ene samfundsvidenskabelige bog efter den anden om den sociale tillid, hvorfra den kommer, og hvor vigtigt det er at bevare den. Dette er endnu en bog i strømmen.
Lars Torpe begynder med at analysere begrebet »social kapital« i dets grundkomponenter, hvoraf tillid er den centrale. Og han gennemgår nogle undersøgelser, der viser, hvorledes den almindelige tillid til fremmede har udviklet sig i forskellige lande i perioden fra 1981 til 2008. Man har ganske simpelt spurgt folk, om de mener, at andre mennesker i almindelighed er til at stole på, eller om man ikke kan være for forsigtig, når man har med fremmede at gøre. Dernæst har man sammenlignet svarene fra de forskellige lande og tidspunkter. Resultatet er, at tilliden er vokset i Skandinavien og Holland, mens den er stabil eller vigende i mange andre lande.









