Islam sees hijab as an obligatory code of dress, not a religious symbol displaying one’s affiliations. Islam, as a divine religion, sets down rules that strike a balance between men’s responsibilities and women’s rights.
Skriver Onislam net i sin kritik af FEMEN’s aktioner. Hvordan skal det nærmere forstås? At tørklædet er politisk obligatorisk, men ikke religiøst? Tvungent er det i al fald i vid udstrækning, og det burde vække kvinden i kunsteren Katrine May Hansen til eftertanke, der åbner udstillingen »Et tørklæde, et tørklæde, et tørklæde« der sammenligner det med det, “som Fanøkvinder havde på”. Jeg har spurgt hende, men hun har desværre ikke svaret. Måske er der andre, der har et bud? (Foto: Femen, France i et svar på kritikken.) – Se også Tørklæder skal forbydes i private vuggestuer. log og in
Islam bliver valgtema i Tyskland
og det er hverken en vindersag for socialdemokraterne eller islam. Islam er upopulær i store undersøgelser i alle store europæiske lande, og det er selvbedrag at tro, som nogen gør, at det har noget som helst med økonomisk krise at gøre. For mange opfører sig for dårligt og koster for meget, længere behøver forklaringen ikke være. Det er ofte selvforskyldt, at være upopulær, og for islam er fundamentet ekstra skrøbeligt i krisetider af den uheldige grund, at der aldrig var noget folkeligt flertal for, at de skulle befinde sig her. Det er ulykkeligt og potentielt eksplosivt, man – og især muslimer – bør have det i baghovedet. Hvis jeg var dem, ville jeg vente med at lave rigtig lort i den til midten af århundredet, når de er op imod en million og danskere til den tid tror, at deres bedsteforældre vedtog det demokratisk.
Muslimer afgjorde det franske valgt til fordel for Hollande og gjorde Front National rekordstore, i Tyskland risikerer de at afgøre det imod venstrefløjen. Der er valg den 22 september 2013 – kort efter valget i Norge, der bliver farvel til den norske venstrefløj og Stoltenberg. Soeren Kern opsummerer alle de forskellige sager, der har præget den offentlige debat de seneste måneder. Alle af de større har været her på bloggen direkte fra tysk, men det er instruerende at se dem samlet i en kort artikel. Herunder undersøgelsen Die Furcht vor dem Morgenland im Abendland, som jeg refererede 9 december 2012:
The recent study, “Fear of the East in the West” [Die Furcht vor dem Morgenland im Abendland], shows that more than half of the German population believes that Islam is prone to violence (64%); has a tendency toward revenge and retaliation (60%); is obsessed with proselytizing others (56%); and strives for political influence (56%).
More than 80% of Germans believe that Islam deprives women of their rights, and 70% say Islam is associated with religious fanaticism and radicalism. By contrast, only 13% of Germans associate Islam with love for neighbors, 12% with charity and 7% with openness and tolerance. The study — which corroborates the conclusions of other recent surveys — concludes that the image of Islam in Germany is “devastating.”
These attitudes were reinforced by a recent survey of Turkish-German mores and attitudes that found that nearly half of all Turks living in Germany say they hope there will be more Muslims than Christians in Germany in the future.
Growing public apprehension in Germany over Muslim immigration suggests that — at least for the time being — pandering to Muslim voters may be a rather risky proposition.Germany: Islam Becomes Campaign Issue
Svenske politikere frygter ikke vælgerne
Hvorfor skulle de også det? Nu har de med dødsforagt foræret 20 procent af landet væk på en generation, der har endda lige sat turbo på, og kun ti procent af vælgerne har protesteret takket være pressens velvillige samarbejde. De kan stadig gå på vandet. Nu har SAP valgt islamisten og antisemitten Omar Mustafa ind i selve partiledelsen, det stormer noget omkring ham, men hvis han bare holder mund et års tid, har alle glemt ham. I SvD synes de nok, at antisemitterne begynder at hobe sig noget op i det svenske socialdemokrati – ‘bliver Ku Klux Klan nästa?:
Även socialdemokraten Adrian Kaba, som sitter i Malmös kommunstyrelse och skrivit i tidskriften ”Tro och politik” att det finns ”en judisk-europeisk högerextrem sammansvärjning”, får fortsätta. Nu stormar det kring Omar Mustafa, som precis valts in i partistyrelsen. Som ordförande i Islamiska förbundet bjöd han in flera personer med antisemitiska åsikter till en konferens 2010. En av dem, Salah Sultan, har i Hamas tv-kanal påstått att judar varje påsk begår ritualmord på kristna och använder deras blod i brödet.
Omas Mustafa skrev själv på debattsajten Newsmill 2011 där han mest anklagade sina kritiker och lovade att fortsätta att ”bjuda kända och relevanta muslimska föreläsare till våra arrangemang oberoende av vad islamofoberna tycker”. I dag tar Omar Mustafa i en intervju i TT avstånd från antisemitism men slingrar sig däremot påtagligt när han får frågan om han skulle bjuda in dem igen. Han tror nämligen på ”argumentation och dialog”. Med det resonemanget kan han lika bra bjuda in Ku Klux Klan till nästa möte.
Omar Mustafa har ikke bare inviteret kendte rabiate jødehadere til Sverige, (studér f.eks. Assam Tamini som Mustafa har inviteret her), han har også bag om myndighedernes ryg klagt til FN over diskrimineringen af muslimer i Sverige. I Sverige, der servicerer islam på søvltallerkener på sine gamle og svages bekostning! Det er takken de får fra Omar Mustafa.
Da Gaza sidste gang angreb Israel og Israel svarede igen, forslog han dette:








