Jeg passer af og til en hyrdehund, en dejlig Border Collie. Når dens ejer nævner mit navn, spæner den flere gader hen alene og sætter sig foran min gadedør. Man kan ikke være et helt, dumt svin med sådan en opvartning. Der følger en bil med hundedyret, så den kan få noget motion uden for byen. Så kører vi en lang tur hen, hvor den kan løbe frit og slutter med dagens fisk på havnen i Gilleleje. Langs denne kyst boede der et ret avanceret jægerfolk for 7000 år siden i Danmarks oldtid. I dag vil pengeeliten sidde lårerne af hinanden deroppe, hver gang man kører turen, er der klasket nogle nye millionhytter op. Dem om det Jeg tager kameraet med. I Østdanmark var vejret meget fint, vest på sneede det. (Billedforklaring nederst, klik fotos for helskærm.)
En skelsættende bog af Gerald Pichon baseret på utallige kilder (artikler, essays, rapporter osv.) Gerald Pichon skildrer et af de sidste store tabuer: det antihvide had. Men vigtigst af alt, og det er en af de vigtigste idéer i denne bog, er dette had er et produkt en gift der er indpodet i indfødte franskmænd, ethnomasochismen, som Guillaume Faye talte om for allerede 30 år siden.
Min bog har ét formål: at bryde koden til den tavshed der findes omkring hadet mod hvide i Frankrig. Systemet dræber mennesker, denne alliance af af storfinans og den politiske klasse, som har styret vort land i tredive år. Politikere på både højre og venstre side er nærmest kvalt af angst over for de tusindvis af ofre for dette had. De har lukket deres øjne og blokeret deres ører, så intet kan forhindre den store befolkningsudskiftning, som forfatteren Renaud Camus har beskrevet i Europa og i Frankrig i særdeleshed. Systemet slår mennesker ihjel, men eliten betragter dem som nødvendige ofre – ‘collateral damage.’ Jeg vil vise, at der bag statistikken gemmer sig mennesker og jeg håber, at ingen efter at have læst min bog kan sige: “Det vidste jeg ikke.”
Jeg er overbevist om, at dette system vil dræbe det franske folk og snart føre os ind i en ny fase af ødelæggelse ved hjælp af jihadister fra Bosnien, Libyen og Syrien, bevæbnet og trænet af de europæiske stater. Som vi ser det, er de er fuldstændigt ustabile og kan eksplodere når som helst for hvad som helst. For et blik, for en cigaret, kan du blive lynchet eller dræbt, og politiets ringe tiklstedeværelse i visse områder kan skabe regulære oprørshære, der vil gøre væbnet opstand. En politiembedsmand har beskrevet det sådan, at Frankrig allerede befinder sig i en situation af “permanente opstande.”
Men endelig. Min bog begynder med et citat af Jean de Brem: “Hver af os er den sidste af europæer.” For at møde de enorme udfordringer, som fremtiden byder på, skal du huske én ting: “Hver af os bærer flammen, som er Europas håb..” Og denne flamme er vores tro på Gud og Jomfru Maria, så værn dem med et rent hjerte, og de vil give os sejren!” (Snaphanens oversættelse)
Tysk politi fandt ved en razzia i Hessen og Nordrhein-Westfalen våben, ammunition og sprængstoffer hos de muslimske mænd, der ville myrde Pro NRW lederen Markus Beisicht. De fandt også en liste på yderligere otte politikere, der tyder på at de havde flere Pro NRW medlemmer i kikkerten. Hvor vidt det var en dødsliste, er endnu uvist, men det vides at de også har haft mordplaner på en kritisk journalist. De fire anholdte, – to tyske tyrkere, en albaner og en tysk konvertit, – har været i politiets søgelys siden november.
Politiet er overbevist om, at opfordringen til politiske mord kom fra Pakistan gennem en propagandavideo lavet af en Abu Ibrahim, der i maj sidste år kom online. Abu Ibrahim Yassin Chouka fungerer som en propagandist for den terroristorganisationen Usbekistans Islamiske Bevægelse. Han bror Mounir spillede længe fodbold i klubben Fortuna Bonn. Videoens opfordring er klar: “Du skal dræbe alle medlemmer af Pro NRW – alle!”
Efter razziaer i Hessen og Nordrhein-Westfalen onsdag forbød indenrigsminister Hans-Peter Friedrich (CSU) tre islamistiske foreninger – “Dawa FFM” og Islamische Audios, samt Nordrhein-Westfalen gruppen “al-Nussrah”, som han sagde ville omstyrte demokratiet og indføre en islamisk stat.
More recently, Salafists have issued death threats against German politicians.In February 2013, the German newspaper Die Welt reported that a German Salafist calling himself Abu Azzam had threatened to attack Berlin this summer and to kill German Chancellor Angela Merkel. According to the newspaper, a three-minute video posted on the Internet shows Azzam saying: “Our troops are already there [in Germany], you will bleed, your heads will roll … Oh Allah, give the German people what they deserve!”
In what German intelligence said was an “unusually direct threat to Germany and the head of the government,” Azzam also said: “Looking back at the Arab spring, we are looking forward to a European summer. We want to see Obama and Merkel dead.” German Interior Minister Hans-Peter Friedrich said: “Salafism, as represented in the associations that were banned today, is incompatible with our free democratic order. The groups aim to change our society in an aggressive, belligerent way so that democracy would be replaced by a Salafist system, and the rule of law replaced by Sharia law.”
Mikael Rothstein er utilfreds med, at Henrik Dahl og Birgithe Kosovic har kaldt ham en fjende af ytringsfriheden, efter at han har benyttet attentatet på mig til at kalde mig voldsmand. Jeg må imidlertid give Kosovic og Dahl ret: Mikael Rothstein er fjende af ytringsfriheden. Hvordan skal man eller betegne en person, som bruger et mordforsøg – der tydeligvis er affødt af mine ytringer – til at kalde offeret voldsmand?
Ganske vist er jeg ifølge Rothstein kun en »slags voldsmand«. Jeg ved ikke, hvad forskellen er på en slags voldsmand og en voldsmand, og jeg er sikker på, at Rothstein heller ikke ved det. Altså mener han, at jeg er voldsmand, selv om jeg aldrig har udøvet vold, truet nogen med vold eller opfordret andre til at begå vold. I et miserabelt forsøg på at tilføre sine rablende betragtninger en vis substans opfinder han det nye begreb »sproglig terror«, som jeg skulle have gjort mig skyldig i. Jeg kan ikke få andet ud af det, end at Mikael Rothstein vil sidestille mine ytringer med nedskydninger, bombeattentater, giftgasangreb o.l.
Jeg kunne til en vis grad tilgive Rothstein hans sproglige afmagt, hvis han kunne komme med et eneste eksempel på, at jeg havde opfordret til forfølgelse, undertrykkelse, mishandling eller mord på mennesker eller grupper af mennesker. Men det kan han ikke, for så ville han nok have citeret mig for det.
Politiker anmeldt for HFM (266b ) over Julia Caesar-kronik
Det er potentielt 20.000 kroner for politisk obsternasighed. Man forstår, hvorfor Avpixlats redaktion er anonym, det er terror-vilkårerne i Sverige nu hvor ‘eliten’ langt om længe er under pres, at de griber til desperate tricks. Hvorfor anmelder de fejge svæklinge ikke mig eller forfatteren? Mailen står ude til højre. Jeg afventer din anmeldelse, Håkan Smedja, jeg skal også videresende den til forfatteren, der dog forbliver anonym netop på grund af sådanne debatterrorister som dig. Demokrater debattterer, de melder ikke modstandere til politiet, slet ikke for skifter, der ikke bryder nogen lov omend HMF er nok så tåbelig at man fristes til at ignorere den. Men er gamle kommunister i VP(K) virkelig transformeret til demokrater efter Sovjet-forlovelsen? Intet tyder på det at dømme efter kommisær Smedja.
Vänsterpartiet polisanmäler för hets mot folkgrupp (266.b) efter mail från ex-politiker. Vänsterpartiet i Lysekil och Uddevalla polisanmäler en tidigare kommunpolitiker för hets mot folkgrupp. Mannen har via mejl till politikerna i Lysekils kommunfullmäktige bland annat riktat kritik mot flyktingpolitiken.
Mannen skickade liknande mejl till Lysekils politiker när han fortfarande var politiskt aktiv. Något han fick kritik för inom det egna partiet. Han gick ur partiet i januari. Håkan Smedja som sitter för Vänsterpartiet i Lysekils kommunfullmäktige, säger att mejlet som skickades i helgen var droppen
The extremist Al Nusra movement which wants to create an Islamic state in Syria. Hundreds of European nationals are known to be fighting in Syria and last week two Danish nationals were killed in fighting. Earlier, Dutch photographer Jeroen Oerlemans was captured by British extremists.
The Dutch counter-terrorism body NCTV is due to publish its latest assessment of the terrorist threat in the Netherlands, which is currently officially `limited’. In December the organisation said the situation in Syria is proving a draw to young Dutch jihadists but that only a `small group’ were involved. The broadcaster’s sources, however, say this group is now much larger. In November three radical Muslims who planned to travel to Syria to take part in `armed jihad’ were arrested in Rotterdam.Country of Geert Wilders – Terror Alert Level Increased
”Vårt hat är utan gräns”
Underrubrikens något bisarra citat är inte något som jag snappat upp från en ny- eller gammalnazistisk skrift eller från några dagsaktuella jahidister på väg till sitt nästa terrormål. Citatet är hämtat från en av 1970-talets svenska ”progglåtar”, ”På väg till koppargruvan” av musikgruppen ”Blå tåget”. Det är heller inte, som man skulle kunna tro, ironiskt menat från gruppens sida eller något man har lagt i sina politiska motståndares munnar i syfte att svärta ner dem, utan är allvarligt menat.
För att förstå detta måste man komma ihåg att det här var en tid då våldsbejakande revolutionsromantik florerade i Sverige. Marita Ulvskog (s), som i dag representerar Sverige i Europaparlamentet var medlem i det revolutionära KFML, och Birgitta Dahl, då socialdemokratisk talman för Sveriges riksdag och numera ordförande för svenska UNICEF, försvarade de röda Khmerernas övergrepp på den kambodjanska civilbefolkningen.
Musikgruppen Blå tåget bestod av flera medlemmar som var och är omhuldade av den svenska kulturvänstern. Två av gruppens medlemmar (Torkel Rasmusson och Leif Nylén) var enligt Wikipedia skribenter på Bonniertidningen Dagens nyheter. Gruppens mest kända medlem, den nu utställningsaktuelle konstnären Carl Johan de Geer återkommer jag till senare. Karakteristiskt för gruppen var deras välskrivna, starkt politiska texter och det amatörmässiga framförandet (ingen i gruppen verkar ha kunnat sjunga).
På väg till koppargruvan
Sången, som på ett kusligt sätt påminner om Utøya-massakern, inleds med att sångarens alter ego, en gruvarbetare, åker i sin bil på väg mot arbetet och tar då upp tre liftare; en räv som man klippt av svansen på, en björn som har fått sin päls avrakad, och en vingklippt örn. Alla tre symboliserar naturligtvis människor som farit illa i det kapitalistiska tjuvsamhället. I syfte att hämnas åker nu sällskapet till ”Heartbreak hotel”, där makteliten (som efter decennier av socialdemokratiskt maktinnehav mestadels bestod socialdemokrater) håller en konferens. Det är alltså vuxna socialdemokrater, och inte, som på Utøya, ungsocialister, som faller offer i proggbandets våta dröm. På väg in dödar våra hjältar två vakter och kan därefter skrida till verket:
“Vi såg in i en sal där herrar i fåtöljer
studerade stora kartor och tabeller på en vägg
Statsministern och bankdirektören grävde i sina portföljer
Örnen skrek: “Vi ska göra en mäktig äggröra så nu måste vi krossa ägg!””
Proggbandets såg inte islam, utan kristendomen, som sin fiende:
”Örnen tog ett svanhopp upp i ärkebispens kräkla
och hacka med näbben hål i hans huvudskål. Det blev en blodig konferens.
Vi hade bara ett motiv, det var rättvisa och hämnd
Björnen krama musten ur en bleksiktig LO-pamp
Medan örnen stack hål på en uppblåst chef för Statens Jordbruksnämnd
Men nu tog räven det kallt, han ropade: “Halt! Vi skall föra en värdig kamp””
Räven håller nu ett tal där han förklarar varför konferensdeltagarna måste dö, därefter spränger man hotellet i luften medan statsministern (som på den tiden hette Olof Palme) och de andra offren skriker. Vår huvudperson kommer försent till arbetet men medveten om att revolutionen har börjat kan han tillåta sig att säga “Det skiter jag fullkomligt i” till sin chef. Hela texten, (med en del fel), kan ses här.
”Vi hade fel”
En av gruppens medlemmar, Carl Johan de Geer, är nu aktuell med sin utställning ”Vi hade fel” på Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm. När Carl Johan de Geer säger att han hade fel menar han inte sina prognoser om kapitalismens kollaps och den socialistiska planekonomins triumfer utan något så banalt som de Parisiska modehusens utveckling. Han är en populär person inom kulturvänstern. För några år sedan satt han i Republikanska föreningens styrelse tillsammans med riksdagsledamöterna Hillevi Larsson (s) och Veronica Palm (s), Förra året fick han i uppdrag av Aftonbladet Kultur att tolka arbetarrörelsens högtidsdag 1 maj. Mejlkonversationen mellan honom och Aftonbladets Åsa Linderborg kan ses i en artikel i nämnda tidning. Der är för övrigt en affisch av Carl Johan de Geer som hänger i Åsa Lindeborgs kök. Konstverket föreställer en brinnande svensk flagga med ett könsord på. Granska skiten på väggen, Åsa! *
Man siger i visse kredse omkring Politiken og professor Skovgaard Petersen, at muslimske lande har fortjent demokrati lige så meget som vi andre. Giv det dem på en tallerken, og de vil forvalte det som enhver anden. Det virker ikke rigtig gennemtænkt, med mindre man tænker Koranen bort politisk og psykoligsk, hvad vestlige akademikere har været virkelige eksperter i. Visse modige, begavede muslimer fortjener det naturligvis, de må gerne flygte fra det rådende barbari, hvis de agter at overleve. Flertallet egner sig ikke til at opnår eller leve i et demokrati, de er uegnede i overskuelig fremtid.
Muslimske politikere i Europa er katastrofer, det er mere reglen end undtagelsen. I Danmark har vi masser af eksempler, navnlig i SF og Enhedslisten, som jeg ikke skal træde i nu af hensyn til ‘Oliver’ og Asmaa og de fjolser, der satsede på dem. I Norge og Sverige er eksemplerne legio. I Belgien har de lige valgt hard-core jihadister ind i Bryssels byråd. Demokratiet kan bruges til at bekæmpe demokratiet, det er ikke nogen nyhed siden 30 januar 1933.
Nazi Ahmed, Baron Ahmed var den første muslim, der blev indvalgt i House of Lords ved Tony Blairs mellemkomst i 1998. I England går han også under det rammende navn navn ‘lord of the Lies.’Den 25 December 2007 dræbte han den 28-årige Martyn Gombar, fordi har fra sin Jaguar-X var optaget af at sende 5 sms’er. For dette trafikdrab fik han tolv ugers fængsel. Nu kommer det frem, at han mener at ‘dommen for drabet var jødernes skyld’. Igen bliver han suspenderet, og Ed Milliband har travlt med at trække i land for sit parti.
I april 2012 udlovede han i Pakistan $10 millioner for tilfangetagelsen af præsidenterne Obama og Bush. Om 7/7 massemorderne i London 2005 sagde han, at “de havde en identitetskrise, som imamer og moskéer uheldigvis ikke havde nået at forebygge.” At der ikke har været flere vellykkede massemord i England, er ikke lord Ahmeds fortjeneste. I 2009 truede han med at samle 10.000 muslimske hooligans, for at forhindre Geert Wilders’ besøg i London. Hans track-record er meget længere. Flere muslimer i politik? Hvorfor ikke bare konvertere vore parlamenter til psykiatriske plejehjem med det samme?
According to the Times, Lord Ahmed blamed his prison sentence, for sending text messages shortly before his car was involved in a fatal crash, on pressure placed on the courts by Jews “who own newspapers and TV channels”.
The Muslim peer allegedly told an Urdu-language broadcast in Pakistan that the judge who jailed him was appointed to the high court after helping a “Jewish colleague” of Tony Blair during an important case. He allegedly claimed that his imprisonment was related to Jewish disapproval of his support for Palestinians in Gaza, which he visited in 2008.
Ligesom Venstre og Dansk Folkeparti har eget flertal i Danmark. Norske Høyre er dog ikke driftsikkert, når det kommer til koloniseringen af Norge udefra, der er Lars Barfoed og Bendt Bendtsen inde over dem. I Sverige er situationen en anden, det kan Reinfeldt og Moderaterna takke sig selv for. Ingen vil savne Reinfeldt, næppe engang hans ex-kone.
Høyre og Frp ville fått 102 stortingsplasser alene dersom det var stortingsvalg i morgen, viser en fersk meningsmåling. Trolig er det ny, mørkeblå rekord. Har aldri sett en blåere måling
Sunnier sprænger shia-moské i Syrien
Western-backed militants blow up Muslim shrine in Syria’s Raqqa. Lad os hjælpe dem, Villy. Send våben, læg os ud med Rusland og Kina og importér konflikten til Danmark oven i de andre, I allerede har hentet. Det vil kun alt for godt ligne jer. Flere mord og skyderier i København. “Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Flere mord, SF (S, R og Enhl) er skyldige i. Hvorfor ikke lige så mange som i Sverige, cirka et dagligt? Det er ikke ret mange, når man tænker på, hvad antallet døde bliver til i fremtiden. De dør desuden i bevidstheden om, at deres liv går til en værdig sag, godhedens apoteose, som enhver humanist kan skrive under på. De rene af hjertet vil gerne dø for Holger, Margrethe, Villy og Gammeltoft Hansen, der kan blive en mindelund for matyrerne , for er ikke “Vel død hele sagen?”.
I sidste øjeblik standsede tysk politi en igangværende terrorhandling mod politikeren Markus Beisicht:
En specialenhed fra politiet i Essen anholdt tirsdag aften fire unge mænd fra den radikale islamistiske samfund i Leverkusen, der tilsyneladende var på vej til Pro-NRW politikeren og juristen Markus Beisichts adresse. De formodede attentatmænd er konvertitterne fra Marco G. Bonn og Enzo B fra Ruhr-området. Den tredje mistænkte Koray D. fra Hessen. Om den fjerde gerningsmand mangler der på nuværende tidspunkt oplysninger.
Anholdelserne skete i sidste øjeblik. På de anholdte fandt politiet våben, et kilo sprængstof og en dødsliste over Pro NRW medlemmer. Politiet undersøger om de anholdte kan knyttes til terrorforsøget på Bonns banegård den 12 december 2012, hvor man lige akkurat undgik et blodbad.
Politiet gennemførte onsdag morgen som følge af mordplanerne mod Beisicht, en razzia mod salafistmiljøet mod 20 personer på 17 adresser inklusive et foreningslokale. Ifølge indenrigsminister Hans-Peter Friedrich (CSU) viser det planlagte angreb imidlertid, at “det er rigtigt og logisk at retsforfølge salafistiske foreninger.” – Markus Beisicht og hans familie er sat under politibevogtning døgnet rundt.Salafisten wollten Pro-NRW-Chef Markus Beisicht töten, Salafisten wollten DIESEN Politiker umbringen (Snaphanens oversættelse)
Dette skete for 24 timer siden, men undenfor Tyskland er historien næsten ikke-eksisterende. Jeg fandt den i Holland og i Tyrkiet og så i Norge, hvor jeg selv har tippet dem. Ikke på fransk, ikke på engelsk før den lige kom på The Local nu. – I Holland har de hævet terrorniveauet til “anseeligt”. Politikerne vrider hænder og venter på de næste, der skal dø. Fjerne faren der har påført os, hverken kan eller vil de.
The Dutch government raised its terror threat Wednesday amid concerns that Dutch citizens traveling to Syria to fight in the civil war could return battle-hardened, traumatized and further radicalized.
The government cited the threat posed by jihad fighters returning from Syria, where rebels are battling government forces, and signs of increasing radicalization among Dutch youth as key reasons for lifting its threat level from “limited” to “substantial.” The level now is the second-highest on the four-step scale, just below “critical.” “The chance of an attack in the Netherlands or against Dutch interests abroad has risen,” the country’s National Coordinator for Security and Counterterrorism said in a statement. Government points to traumatized jihadi fighters returning from Syria who may want to harm Dutch interests.
I England forholder det sig sådan her: Conflict in Syria creates wave of British jihadists, Over 100 UK Muslims thought to have gone to fight in conflict Hvor svært skal det være at fortælle sådanne personer, at hvis de drager i hellig krig, så kommer de ikke tilbage til vores lande mere ? Det burde være en enkeltbillet ud, hvis politikerne havde bare den mindste ambition om at beskytte deres befolkning mod krigvante fanatiske jihadister, men det har de som sagt ikke. Mange skal dø, inden de muligvis får en ambition, i mellemtiden kan nogle få den tanke, at det er politikerne, der er en sikkerhedsrisiko, og så er Fanden rigtignok løs, som vi så det i tilfældet Breivik. Så går hele venstrefløjens ledende også med personlige livvagter, mærkeligt at de ikke har fantasi til at forestille sig den mulighed.
DF øger afstanden ned til Socialdemokraterne i ny måling
Ny meningsmåling øger afstanden fra DF ned til Socialdemokraterne. Vi står over for et jordskredsvalg, siger Berlingskes politiske kommentator.
Mens Socialdemokraterne står over for en række afgørende forhandlinger om skelsættende reformer, er partiet i sin værste krise nogensinde.En ny meningsmåling fra YouGov, som MetroXpress offentliggør onsdag, giver blot 16,5 procent af stemmerne til regeringspartiet, der for få valg siden betegnede alt under 30 procent som en fiasko.Lige så bemærkelsesværdigt får Dansk Folkeparti 17,8 procent af stemmerne og øger dermed føringen over Socialdemokraterne. Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, tøver ikke med at betegne målingen som »historisk«. Thomas Larsen: Historisk magtskifte i dansk politik
TV 4: “Lars Vilks och Bejzat Becirov i unikt möte”
Så fick jag möta Bejzat Becirov i P4-studion. Hans inledning var en performance som tycks vara en uppföljare på hans tidigare yttrande i KvP: ”Varför ska man vara upprörd? Det finns alltid den typen av hitlerister, men jag tror att den svenska allmänheten är klokare än så. Han är ingen konstnär, bara en småpojke som leker med pinnar”.
Becirov började (innan radioprogrammet gick igång) med att jämföra mig med Hitler. Den slående likhet han tyckte sig se var att vi båda var konstnärer och att vi båda begick våld på yttrandefriheten. Sådant kan förefalla något uppseendeväckande men jag skall inte hänga upp mig på det. Därefter överräckte han mig ett plocke-pinspel som en moraliserande gåva. Tydligen var den tänkt att begagnas som radband när jag begrundade de svåra fel jag skall ha begått. Bortsett från dessa småsaker kom vi bra överens och meningen med ett sådant möte är i första hand att kunna träffas för att redogöra för våra tämligen skilda ståndpunkter.1650: Ett stilla möte i monsunen.
Man kan se store dele af Question Time 7 marts her. En video med en interessant, højspændt dramaturgi. Phillips taler om engelske konservatives følelser overfor Camerons parti, lige som svenskes overfor Moderaterna og danskes overfor det forsvindende Konservative Folkeparti. De har spillet deres kort af hænde ved at gøre sig lyserøde som lokummerne i en bøssefrisørsalon – intet ondt ord om frisørernes kunnen, de er lige så gode, som de er dyre, hvad man ikke kan sige om europæiske konservative. De i Nordeuropa foræret bolden til Kjærsgaard, Åkesson, Le Pen, Siv Jensen, Wilders og Ukip. Er norske Høyre den værste farce som konservative, er Reinfeldts eller Lars Barfoeds parti?
Den unge kvinde man ser hovedrystende i forsamlingen får et føl på tværs, når hun væmmes ved den ældre Phillips’ analyse. Hvis kvinder ikke havde stemmeret – ikke at jeg går ind for det, det lader sig ikke forsvare selvom det ville medføre åbenlyse fordele – havde nordeuropæiske lande aldrig haft røde regeringer, og de havde sandsynligvis haft ægte, konservative partier. Det er en kendgerning, man må æde. Kvinderne – altså et flertal af dem, og unge kvinder er værst af alle, de er ikke af denne verden, – sørger for ødelæggelsen af alt det, de selv sætter højest: Velfærd, retsstat, folkeskolen, sygehusvæsnet, kvinnofrid. Uden dem ville vore lande næppe være invaderede af fjendtlige stammer. Jeg “hader dem” ikke af den grund, som imbecile svenske journalister vil påstå i deres hensygnende pamfletter, jeg konstaterer det bare. Kritik har ikke noget med had at gøre.
Over 60 % af Europas kvinder er komplette, selvskadende, politiske idioter, mindre end 40 % af mændene er det. Man kan gøre med det faktum, hvad man vil, jeg er ikke Sigmund Freud, jeg registrerer kendsgerninger, jeg psykoanalyserer dem ikke. Går Sverige til grunde i dette århundrede, hvad jeg er ganske overbevist om, er det svenske kvinder og deres såkaldte mænd, der har udrettet det. I Sverige volder det besvær at kende forskel på de to, måske flere køn. Det er svært at finde en mand, hvis man ikke tager ud i landsbygden og drikker kaffe med en bonde eller en skovarbejder. Universiteterne er 100 % kvinder m/k. Færre universiteter ville være en stor fordel, der ikke er svær at opnå: Genindfør de akademiske krav, der gjaldt i 1965, så forsvinder halvdelen af de studerende helt automatisk et sted hen, hvor deres evner passer, sandsynligvis til arbejdsløshed. Men en arbejdsløs skovarbejder er dog langt at foretrække for en arbejdsløs genus-forsker, der har været på politisk, universitær genopdragelse.
Men I vil ryge ad Helvede til m/k, andre vil tage over og dominere jer om en generation, og trods et ægte vemod, vil jeg tænke: “It serves you right”. I stemte demokratisk for det i fire årtier, I lod jer villigt belyve af pressens bestukne landsforræddere, så det kan ikke blive anderledes. Svenske kvinder m/k får deres vilje: Mord, voldtægt, bomber, samfundsopløsning, kvindevold uden fortrydelsesklausaul. Se pressens notitser om samfundsopløsende kriminalitet, se statistikken, det bliver værre for hver dag, der gør det også i København, men vi har ikke passeret et ‘tipping point’ endnu, skønt politikerne ikke synes at ane, det findes. De vil opdage det, når Frankrig, England, Holland, Belgien og Sverige bryder sammen i etnisk vold. Forebyggende politik er ikke rigtig deres gebet, det er at foregive, de kan løse de uløselige problemer, de har skabt. Det ligger i deres jobbeskrivelse, og det er teater for historieløse analfabeter. Politikerne kan ikke løse de problemer, de har påført os. Hav det i baghovedet hver gang de fyrer øregas af i anledning af den seneste, multikulturelle katastrofe.
At ombestemme sig i Sverige nu, er givetvis for sent, men bedre end ingenting. At jeg skriver om det nu, skyldes at jeg ikke er tilstede i 2050, og jeg vil gerne aflevere min akkumulerede erfaring med Sverige gennem 50 år, mens jeg er i live. At mindre erfarne vil forkaste den, rører mig ikke en døjt, bevisbyrden ligger hos optimisterne. Hvordan synes I selv, det går? Fremad, ligefrem?
Sverige er færdigt allerede i dag, det er afgjort af demografien og alle indikatorer peger derhen. Hvis ikke, bliver det en historisk undtagelse, der kan holde sig flydende nogle år, indtil den uvægerligt synker. Sverige er kastet ud for tilfældighedernes hærgen, svensk politik er blevet et lotterispil, og i gambling mister man alt før eller siden: man mister alt, det er altid facit. Sådan aflæser en naturlig pessimist tallene og hændelserne.
Här följer nu en text som är första delen av en sju delar lång artikelserie. Den började publiceras för snart fem veckor sedan. Ni får den i portioner här, eftersom jag numera skriver under eget namn i Dispatch International.
När ett stort krig tar slut tycks allt börja om från noll. Så var det förstås i ännu högre grad efter andra världskriget, det som också inneburit ett omfattande försök att förinta hela det judiska folket. Sverige var – utifrån skicklig statskonst som balanserade mellan de olika maktintressena – förskonat från de direkta krigshandlingarna. Vi vet vem som stod vid rodret när landet skulle styras in på den väg som ledde till det legendariska och ibland överdrivet rosenrött skildrade Folkhemmet. Det var socialdemokratin. Folkhemmets ideologiska grunder hade förklarats i Per Albin Hanssons ord:
”Hemmets grundval är gemensamheten och samkänslan. Det goda hemmet känner icke till några privilegierade eller tillbakasatta, inga kelgrisar och inga styvbarn. Där ser icke den ene ner på den andre. Där försöker ingen skaffa sig fördel på andras bekostnad, den starke trycker icke ner och plundrar den svage. I det goda hemmet råder likhet, omtanke, samarbete, hjälpsamhet. Tillämpat på det stora folk- och medborgarhemmet skulle detta betyda nedbrytandet av alla sociala och ekonomiska skrankor, som nu skilja medborgarna i privilegierade och tillbakasatta, i härskande och beroende, plundrare och plundrade.”
I detta korta utdrag ur hans tal, hållet redan 1928 men brinnande aktuellt efter 1945, fanns den socialdemokratiska folkhemstanken med ett starkt inslag av korporativism, samma tanke på klasslöshet och ”det goda hemmet” som den italienska fascismen presenterat. Skillnaden var förstås att politikerna i Sverige inte delade deras syn på hur landet styrs. Här skulle parlamentariska beslut utgöra grunden för samhällsbygget, fria val skulle avgöra vem som skulle sköta det. Ekonomisk tillväxt blev lösenordet. Den låg i hela folkets intresse. Det som gagnar industrin gagnar också folket, den tesen framfördes ofta av den senare finansministern Gunnar Sträng. Tillväxten skulle lägga grunden för hela den sociala sektorn.
Det starka samhället var en annan paroll. Det innebar konkret en stark statsmakt. Statliga företag ökade dramatiskt under andra hälften av 1900-talet, och tanken att på detta sätt frita folket från socialt och annat ansvar var politikens mörka baksida. Det blev en självklarhet att hävda sina rättigheter, men aldrig sina skyldigheter. Efter kriget och in på femtiotalet genomfördes viktiga reformer. 1948 infördes barnbidraget, som sedan kom att bli en självklar del av varje barnfamiljs månadsbudget. Ideologiskt sett var religionsfriheten som lagstadgades 1952 viktig, nu kunde man lämna det man kyrkligt sett hade fötts in i. Fyra år senare kom lagen om socialhjälp. Under hela tiden fram till mitten av 1980-talet kom denna att innebära en stor trygghet för människor med låga eller inga inkomster. Man kunde månadsvis uppsöka sitt socialkontor och kvittera ut pengar utan minsta krav på motprestation. Vi vet idag att missbruket var omfattande och att samtliga bidragssystem som grundlades i folkhemsbygget har utgjort stora frestelser både för kriminella och för mindre nogräknade personer. Bedrägerierna kom i ökande grad att avslöjas, vilket i sin tur ledde till minskat förtroende för bidragssystemen.
Ett mycket viktigt inslag i efterkrigstidens Sverige var andan av samförstånd. Saltsjöbadsandan var inte bara ett vackert begrepp utan en stark realitet som utgick ifrån att LO och SAF 1938 slöt ett huvudavtal. Det avtalet skulle under flera årtionden komma att vara vägledande för all lönebildning och förhandlingar på både central och lokal nivå. Det ökade samarbetet mellan staten och enskilda företag var helt i linje med detta. Samtidigt utgjorde det socialdemokratiska partiet vid regeringsmakten en intimt sammanvuxen enhet med fackföreningsrörelsen. Arbetade man i industrin blev man mer eller mindre automatiskt anslutet till det gällande fackförbundet, och på det sättet också kollektivansluten till partiet. Den djupt odemokratiska och totalitära ordningen krackelerade sakta under 1970-talet för att senare helt försvinna. Det var alltför lik förhållandena och reglerna i de sovjetockuperade öststaterna för att i längden kunna försvaras.
Redan några år efter det katastrofala andra världskriget hade Sverige etablerats som folkhem och en rad europeiska länder kopierade politiken för egen del, som i de skandinaviska länderna och i Förbundsrepubliken Tyskland. Det såg ut som en idé som aldrig skulle lida nederlag.
Sveriges väg från folkhem till hela världens socialbyrå, II
