A message from Lars Hedegaard:

Friends,

Thank you for the hundreds of facebook messages and mails I have received since a lunatic tried to bump me off two days ago. I’m in fine shape and hope to return to a semblance of normal life and work pretty soon. Meanwhile I can only repeat what I have already said to one of the Danish dailies: I would rather die than shut up.

They may kill us but there will always be people determined to stand up for our most precious right ­ the right of free expression. Thank you to the hundreds who have have joined our Free Press Society or taken out subscriptions to Dispatch International over the past 48 hours. We are all in this together and if we stay together, they can never break us.

Courage! Lars Hedegaard (Twitlonger)

Venstreorienterede kommenterer attentatet

Den multikulturelle udfordring har nu sat så dybe revner i danskernes samhørighed, at end ikke et attentatforsøg kan samle hele nationen.

Efter mordforsøget på Lars Hedegaard onsdag formiddag, har politikere fra hele spektret fordømt angrebet. Der er strømmet sympatierklæringer ud til Lars Hedegaard. En enkelt politiker, Anders Samuelsen fra LA, er sågar af den opfattelse, at der må sættes handling bag ordene.

Men på den radikale venstrefløj er reaktionen en anden. I kommentarfelterne under Informations artikler, hernede i grotterne under den statsansatte elites foretrukne avis, er der en verden af uforsonlig og skruppelløs kynisme. Selvom Information angiveligt har været i gang med at slette det værste, er det ikke et kønt syn.Nogle finder attentatet morsomt…Ulla Nørtoft Thomsen i DKA.

Møde i TSF under politibeskyttelse og adskillige Tv kanaler og fotografer, ingen fra Sverige dog. De har deres egne, daglige mord og mordforsøg at se til, det er virkelig ikke noget særligt, og ind i mellem er der schlagerfestival, årets homo, svineinfluenza eller galna ko-sjukan, der også skal passes. En ærlig journalist har ikke stunder til politiske drabsforsøg. Jeg ved ikke, hvorfor de kom, hovedpersonen kom ikke, og de kom næppe for at høre panelet diskutere omskæring og kirurgiske forhudsteknikaliteter. Det var live på News, fortalte en SMS fra Jylland. Måske folk med TV ved det? (klik fotos f. helskærm)

»En racist er en racist er en racist«

En dansk journalist overlever ved et rent lykketræf et likvideringsforsøg, svensk presse ignorerer det stort set, og har ikke haft en lyd om det siden i forgårs den 5 februar kl. 17:48. Men i dag:

Även en rabiat rasist som Hedegaard, grundare av danska Tryckfrihetssällskapet och redaktör för muslimhetsande tidningen Dispatch International, ska omfattas lika självklart av demokratins byggklossar som alla andra.

Och som av en slump går medierna ut med ett signalement av en mörk man med Mellanösternutseende, som jag gissar utgår från den omvittnat redige Hedegaard. Ja, Lars Hedegaard tar förstås tillfälligt i akt att samtidigt passa på att uttrycka åsikten att det lär röra sig om en av dessa muslimska fundamentalister! Något som nyhetskanalerna beredvilligt citerar.Så mycket för mediernas högtidliga formuleringar om att slå vakt om grundläggande rättigheter för alla och envar.

Så vad hände när dådet mot Hedegaard rapporterades i svensk media? Jo flera större medier (Dagens Nyheter och Svenska Dagbladet) gjorde exakt det man lovat att inte göra, nämligen att kalla Hedegaard för (det av hans kretsade myntade begreppet) “islamkritiker”.

När Lars Hedegaards gravt rasistiska åsikter blir allmängods kommer yttrandefriheten verkligen att sättas på spel.En rasist är en rasist är en rasist – Johan Malmberg i HD.SE.

Det er småt med den kollegiale solidaritet hen over Sundet, når det gælder. Det første der falder mig ind, er Dagens Nyheters tegningekommentarer under Muhammedkrisen. Bemærk Jyllands Posten som brovtende, øldrikker og danskeren som en gris, der beder om at blive taget bagfra med en klar seksuel antydning. Sådan se den ypperste anstændighed ud, når noget går den imod: danskeren er et svin, der beder om at blive bollet i røven af en muslim (den islamiske bue, grisen står under). Vi er skam venner, når det gælder.

Vi skal have meget ondt af svenske journalister, når de modtager truende e-mails, det har alle aviser og SVT med sagt i flere uger, “selve pressefriheden er på spil.” Vil man have ondt af dem, hvis nogen ligefrem prøver at myrde Åsa Linderborg, Lisa Bjurwald og de andre kvinder, der optrådte forleden i prime time? Jeg er ikke fuldstændig sikker.

Når jeg følger historien tæt, er det ikke bare fordi den er opsigtsvækkende ligesom attentatet på Westergaard, eller fordi Hedegaard er en ven, det er også fordi at halvdelen af bloggens læsere er svenskere, og de kan ikke hente megen information indenfor Sveriges grænser. (Se også Journalisten: I Sverige er Hedegaard islamfjendtlig – i Danmark er han islamkritisk.)
Fortsæt med at læse “Venter på Lars”

TV-Avisen 21.30 i aftes .

TVA: Lars Hedegaard udgiver med Ingrid Carlqvist en særdeles islamkritisk avis, og det kan meget vel være baggrunden for mordforsøget.

Ingrid Carlqvist: “Vi har naturligvis hele tiden været bevidste om, at det er et farligt projekt, men vigtigt.” – “Det som er nyt, er at avisen udkommer en gang om ugen.”

Også Lars Hedegaards ven og næstformand i Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm mener, at avisen kan være årsag til drabforsøget.

“Det at Lars Hedegaard fortsætter sin islamkritik meget højlydt og systematisk og med stor gennemslagskraft i Sverige, kan være anledning til det attentat, vi så.”

TVA: Claus Buhr, du er ved Lars Hedegaards hjem, er denne her svenske forbindelse et spor, som politiet for alvor forfølger? –

“Det er en teori, som den store efterforskningsgruppe arbejder med, det er et af flere bud, og det er det der er mest kød på.” (Hedegaards kollega: Ny islamkritisk avis årsag til mordsforsøg.)

Ordets folk slår tilbage

Michael Jalving, debattør og bl.a. medlem af støttekomiteen for den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks

»Jeg antager, at Lars Hedegaard blev udsat for et politisk eller religiøst attentat. Læren derfra er, at retssagerne om racisme og blasfemi, som Lars Hedegaard har været slæbt igennem ad tre omgange, er et udstillingsvindue for folk, der vil af med sådan nogle som ham. De er en gabestok, som retter spotlyset direkte mod personer som Lars Hedegaard og dermed hjælper voldsmændene. Disse mennesker kan formentlig ikke læse, ræsonnere, de kan knap nok tale. De har brug for en guide, og det får de via retssystemet og dets racismeparagraffer. Ser man mere bredt på de mulige konsekvenser, er det oplagt, at frygten og utrygheden hos folk, der deler Hedegaards synspunkter, kan vokse. De kan lægge bånd på sig selv og dermed handicappe den fri debat og gøre os allesammen dummere. Ingen vinder ved, at vi lægger bånd på os selv. Jo, islamisterne. Som de eneste.«

Katrine Winkel Holm, teolog, debattør og næstformand i Trykke­frihedsselskabet

»Læren er, at det kan være livsfarligt at være islamkritiker. Jeg ved godt, at vi ikke kender gerningsmandens motiv endnu, men sandsynligheden for, at han er fortørnet over det, som Lars Hedegaard har skrevet om islam, er meget, meget stor, fordi islamkritik er Lars’ varemærke. Og fordi der er et globalt mønster med angreb på Lars Vilks, Gert Wilders, Kurt Westergaard og en lang række andre. Jeg håber, at folk vil forstå, at det ikke bare er hadefuld tale, når man advarer om de voldelige sider af islam. Lars er en af dem, som har advaret mest imod det, så med hans eget eksempel viser han, at hans egen profeti ikke var forkert. Så det bør give en fornyet debat om, hvad den meget stærke islamiske tilstedeværelse i Danmark betyder. Episoden vil ikke gøre mig til en mere forsigtig debattør. Absolut ikke. Vold må ikke virke. Og dér har Lars været et fint forbillede, når han siger, han hellere vil dø end holde kæft.« Berlingske Tidende.

Michael Coren & Diana West: Lars Hedegaard

Den video vil vi gerne se. Jeg passerede tabloiderne under proviantering – rødvin og Lumaconi-pasta – og så et kendt ansigt på forsiden. I morgen er det forhåbentlig vores ukendte postbud, der er på forsiden.(mobilfoto)

Politiet har fået fat i en video, hvor en mand løber fra gerningsstedet. Politiet tror, at det er gerningsmanden. Det siger Jørgen Skov, som leder politiets efterforskning. – På videoen er en mand i en rød jakke. Det er alt, vi kan sige nu, siger han. Mange vidner har set gerningsmanden i området, hvor Lars Hedegaard blev forsøgt myrdet. Vidnerne har set manden i dagene op til mordforsøget. Hedegaard-sag: Gerningsmand er på video, Task Force skal finde Hedegaards attentatmand, Vidner: Så mystisk mand dagen før drabsforsøg. »Postbud« luskede rundt i området.

Det første vidne til drabsforsøget på den islam-kritiske debattør Lars Hedegaard står nu frem. – Han virker meget rolig og meget fattet, og da jeg spørger, hvad der er sket, så forklarer han det stille og roligt. Jeg tænkte nemlig, at det var utroligt, så rolig og fattet han er. Men det er måske meget naturligt – når man har været udsat for sådan noget, kommer der måske først en reaktion senere, siger Erik Lykke. Vidne til drabsforsøg står frem: Første der snakkede med Lars Hedegaard

De fega och de oförskämda

Några kommentarer efter mordförsöket på Lars Hedegaard – samt senaste nytt om ett islamistiskt politikermord i Tunisien

Af Thomas Nydahl

Efter gårdagens mordförsök på Lars Hedegaard framkommer nu två typer av kommentarer. Den första vill jag kalla för feg, då den i princip säger att Hedegaard har sig själv att skylla. Kritiserar man islam så hårt som han har man bett om att bli dödad. Den andra kallar jag oförskämd, därför att den insinuerar att Hedegaard själv iscensatt händelsen.

Nå, låt oss se på fakta. Som Morten Uhrskov skriver i dagens Den korte avis, har polisen funnit patronhylsan efter attentatsmannen. En granne i huset där Hedegaard bor har redan vittnat om att ha hört skottlossningen. Uhrskov:

“Som genom ett mirakel sköt attentatsmannen förbi eller rättare över huvudet på Lars Hedegaard. Det kom därefter till handgemäng mellan attentatsmannen och Lars Hedegaard, och det slutade med att mannen flydde med sin pistol. Polisen har funnit den patronhylsa som blev avfyrad, så ett löst skott var det inte tal om. En granne i trappuppgången hörde den höga smällen från pistolskottet, som gick över Hedegaards huvud.”

I sin ledare skriver tidningens utgivare, Ralf Pittelkow och Karen Jespersen om feghetsargumentet, att det gör varje öppen och fri samhällsdebatt omöjlig. Människor kommer att gömma sig bakom tystnad och murar om de tror att denna debatt automatiskt leder till mordförsök.

“När det ändå uppstår sammanstötningar, har man förklaringen redo: det är vårt eget fel. Vi har själva bett om, att våldsmännen i rättfärdig vrede över våra missgärningar och provokationer riktar sina aggressioner mot oss. Denna förklaringsmodell kommer säkert också att användas i förhållande till Lars Hedegaard: han bad ju själv om att bli beskjuten. Han provocerade till det. Så kan man kortsluta varje försök till en kritisk debatt om våldskulturen.”

Feghet har vi sett mycket av i Sverige. När man uppmärksammar det faktum att Lars Vilks lever under ständigt dödshot är det inte ovanligt att man anklagar honom för att själv vara skyldig till det – eller så talar man om hur hög livvaktskostnaden är och jämför med något annat kostsamt, som är helt irrelevant för de människor som lever under mordhot från islamismens dödskult.

En tid framåt kan man läsa Dispatch International gratis på nätet. Gör det och ställ dig själv frågan: är detta en “rasistisk tidning”? Lars Hedegaard och Ingrid Carlqvist driver den tillsammans. Det är möjligt att attentatsmannen har sitt motiv här, men det vet vi inte än.

Idag mördades en tunisisk politiker sedan han kritiserat landets islamistiska ledarskap:

“Belaid anklagade i helgen det styrande islamistiska Ennahdapartiet för att ha hyrt ‘legoslodater’ för att attackera det egna partiets offentliga möten. Kort efter att mordet blev känt utbröt omfattande protester med tusentalet deltagare utanför inrikesdepartementet i huvudstaden Tunis.”

(översättningar från danska av TN) Se også Mikael Jalving: Lars Hedegaards knytnæve

“Här visar Gudmundson stöd för antimuslim-tidningen”

I Sverige er historien allerede havnet langt nede, den seneste artikel om mordforsøget er nu onsdag atten timer gammel (!) Bortset fra lige fra denne friske shaming af SvD’s lederskribent Per Gudmundsson, der kom til at meddele at han ville tegne abonnement på Dispatch International i solidaritet. Han bankes på plads i Här visar Gudmundson stöd för antimuslim-tidningen. Ja,ja, “antimuslimtidningen.” I aften sender stats-TV Män som näthatar kvinnor. Idyllen er intakt i reservatet en stund endnu.

Ett steg längre går Per Gudmundson, ledarskribent på Svenska Dagbladet, som på sin Facebook-sida berättar att han tecknat en prenumeration på Dispatch International. Detta som ett svar på attentatet. ”Mer yttrandefrihet måste vara vårt svar på våldet”, skriver han.

Utspelet, som i skrivande stund har fått närmare 150 kommentarer, får dock hård kritik. Detta då Dispatch International har beskrivits som rasistisk av bland annat stiftelsen Expo. Per Gudmundson, som flera gånger tidigare varit i blåsväder på grund av sina kontroversiella uttalanden, svarar själv på kritiken i kommentarstråden – och hävdar samtidigt att han aldrig har läst Dispatch International.

”Det viktiga för mig är att ett våldsdåd får omvänd effekt mot vad gärningsmannen tänkt sig. Dådet leder därmed till ökad spridning och inte tvärtom”. Den förklaringen sågas av Eric Rosén, redaktör på den vänsterorienterade tidskriften Dagens Arena, som beskriver Dispatch International som en haveristisk hattidning.

En politiker tænker højt. Vil Samuelsen nedsætte indtaget af potentielle terrorister til nul og gøre det lettere at smide dem ud i har? Vil han forhøje den ustilstrækkelige strafferamme for terror? Nå, ikke. Når man hører politikerenes forargelse og jeremiader, skal man ikke glemme, at de med den anden hånd forværrer vores problemer og vores fremtid. De har ikke for alvor overvejet at foretage sig noget reparerende eller præventivt. Hvem skal være deres næste offer? “På det skarpeste fordømmelse af attentatet mod Lars Hedegaard. Det er helt uacceptabelt. Helt,” skriver Margrethe Vestager. Hun skulle skamme sig, hvis hun kunne.

Norske islamkritikere frykter liv vil gå tapt

I dag er alle vi Lars – Attentatet mot Lars Hedegaard er et attentatforsøk mot alle som står på frihetsverdienes side mot islamismen. I dag er alle vi Lars, skriver Storhaug.

– Legg merke til at jeg ikke skriver i dag er vi alle Lars. Jeg mener at her i Norge er det bare noen få som har stått ved hans side, vi som har varlset om presset på frihetsverdiene fra islamisme, og kjempet for de idealer som han står for. Disse er blant annet Vebjørn Selbekk, Document.no og Edgar Kokkvold, sier Storhaug. Vebjørn Selbekk, redaktøre for avisen Dagen, støtter Storhaugs spådom om at liv kan gå tapt.

– Hvis dette er slik det ser ut nå, og utviklingen fortsetter, så tror jeg det bare er et tidsspørsmål før det går liv i Skandinavia som følge av muslimske ekstremisters handlinger, sier Selbekk. Hun mener både media og politikere i for stor grad har valgt å distansere seg fra Hedegaard, og de som støtter ham.

– Han blir ofte omtalt i vendinger som den kontroversielle og den omstridte, sier Storhaug. Hva tenker du om situasjonen i Norge i forhold til situasjonen i Danmark?

Det er klart at i Danmark er situasjonen veldig betent. I Norge og Sverige er situasjonen uoversiktlig. Jeg mener likevel utviklingen med islamisering og radikalisering av enkelte miljøer, går raskere i Norge enn jeg faktisk hadde trodd, sier Storhaug. Hun sammenligner utviklingen med et tog som har forlatt perrongen. – Det går bare raskere og raskere og vil bare øke i fart, sier hun. Jeg vil legge noe av skylden på norske politikere og på media som ikke sto opp for ytringsfriheten da det gjaldt, sier Storhaug.

– Da angrepet mot Salman Rushdie kom, sto alle på ytringsfrihetens side. Da drapet på Van Gogh kom i Nederland i 2004, skjedde det noe. Det toppet seg under karikaturstriden i 2005-2006, da flere bukket under, sier Storhaug. Norske islamkritikere frykter liv vil gå tapt – kritisk til norske politikere

Support Lars Hedegaard and Dispatch International

Mark Steyn sagde i København 13.9.2010: “You will have to kill us all”. Der er, som Mchamgana skriver, tale om “en global værdikamp, hvis udfald har store konsekvenser for såvel folk i Vesten som i den muslimske verden.” Man kan lukke munden og dukke hovedet, men man kan ikke melde sig ud:

Because of the extreme situation and the attempted murder of Lars Hedegaard, editor in chief of Dispatch International. We have decided to show the world our content for free for a short period. This is the truth that religious extremist want to kill. This is the freedom they want to take away from you. Support Lars Hedegaard and Freedom of expression, get a subscription on Dispatch International.

Under en begränsad tid, så kommer vi släppa allt vårt material fritt Mordförsöket på Dispatch Internationals chefredaktör är ett direkt hot emot våra grundläggande fri och rättigheter. Stöd Lars Hedegaard och Dispatch International, skaffa dig en prenumeration. DI, Hedegaard efter drabsforsøg: Vil hellere dø end holde kæft. Hedegaard var et oplagt mål. PET burde have forudset, at Lars Hedegaard var i farezonen.

Uhrskov: Fremtiden bliver præget af store spændinger

Spørgsmålet, der må stilles, er naturligvis, hvorfor det er blevet sådan, at forsøg på mord af politiske årsager er blevet en faktor, vi må påregne også kan ske igen. Alt andet ville være naivt at forestille sig.

Når det skulle ske, er det desværre ikke mærkeligt, at det skulle overgå Lars Hedegaard. Gennem mere end 15 år har Lars Hedegaard kritiseret den store muslimske indvandring til Danmark og Europa, og han har i særlig grad beskæftiget sig med islam som fænomen. Islam har en essens, insisterer Lars Hedegaard på, og for det er han ikke blevet populær blandt de toneangivende i Danmark.

Vi er vidner til store befolkningsmæssige omvæltninger i Danmark og en række europæiske lande. Hvad enten masseindvandringen stoppes eller ej, er det usandsynligt, at det kan gå helt fredeligt for sig. Dertil er spændingerne helt enkelt blevet for store. Morten Uhrskov: Lars Hedegaard formentlig dømt til døden for islam-kritik, Jespersen og Pittelkow: Politiske mord bliver en del af den danske virkelighed

Gavin Boby: More than just a mosque?

Alle oplysninger er fra vidner, pressen og Lars Hedegaard selv. Jeg håber, jeg kan tilføje noget selv, men henviser til medierne indtil da. Se også kommentarer på Document.no og HRS.no. og DR Deadline kl 22.30 i aften. Politiet udtaler sig først nu kl 18.30. LIVE kl. 18.30: Politiets presssemøde efter attentat på Lars Hedegaard.

Er jeg chockeret og rystet? Nej, resigneret fordi det var forventeligt, og en følelse af stærk sorg og vrede mod dem, der har gjort dette muligt. Når det nu endelig skulle være, så kunne det ikke være heldigere, men det er klart, at Hedegaard måtte rede sit eget liv. Et attentat har ikke været uventet for mig gennem de sidste syv-otte år, næppe heller for Lars Hedegaard. Vi har begge mødt over tyve akut livstruede mennesker i den tid, så vi er rigeligt forberedte, skriften på væggen er tydeligt aflæselig. Hvad er der, at gøre ved det? En masse og ingenting. Bliver det værre? Ja, det bliver desværre værre, andet skal man ikke bilde sig ind. Man kan være heldig mange gange, men ikke altid.

Vi befinder os kun ved begyndelsen af en lang udvikling, om man spørger sig selv, om de politikere der nu har bragt andres liv i fare ikke ender med at være lige så truede som dem. Tanken er vel ikke så ‘långsökt’ med mindre man ligefrem er blandt de politikere, der i dag korser sig, men hverken kan eller vil forhindre udviklingen. Multikulturen vil medføre politiske terrormord i Danmark, at det ikke er sket endnu, skyldes held, PET’s dygtighed og ikke mindst terroristernes uduelighed. Marie Krarup siger det med få ord:

Marie Krarup fortæller, at Lars Hedegaard og de andre medlemmer af Trykkefrihedsselskabet lever med visheden om, at de risikerer at miste livet for deres sag. – “Det er helt klart noget man har vidst fra begyndelsen, den her kamp er farlig. Det er jo netop derfor at kampen mod islamisme og ytringsfrihed er så vigtig. Det er derfor man fra starten har støttet Kurt Westergaard, der jo lever med beskyttelse,” siger hun. Venner i chok over attentat på Lars Hedegaard.

Dagens mordförsök på Lars Hedegaard var det sämsta som kunde inträffa för det rättänkande sällskap som har ett så stort inflytande i medielandskapet. Samtidigt som de måste ta avstånd från handlingen kan man i uppfostrande syfte balansera denna medkänsla med att påtala Hedegaards starkt kritiska inställning till Islam. Niklas Orrenius (Expressen) menar ”Kanske var det ett försök att mörda honom.” Ja, vem vet, kanske var det en kul grej. Lars Vilks : Ett mindre lyckat mordförsök

Det ringer på Hedegaards dør (han bor i etageejendom på Frederiksberg). En mand fortæller, han har en pakke til Hedegaard. Hedegaard går ned (eller lukker manden op til sin dør?) for at modtage pakken. Der står en yngre arabisk udseende mand i alderen 20-25 år. Hedegaard modtager pakken, hvorefter manden trækker en pistol og skyder to gange. Han rammer forbi. Så skyder han angiveligt igen, og pistolen klikker… Hedegaard slår ud med pakken og pistolen falder på gulvet. Efter håndgemæng får attentatmanden fat i pistolen igen. Og igen forsøger han at skyde, og pistolen klikker for anden gang. Herefter løber attentatmanden sin vej …Lars Hedegaard overlever skudattentat. Gerningsmanden ramte forbi – opdatering følger Kendt debattør forsøgt skudt på Frederiksberg. Nabo: Islamkritikeren Lars Hedegaard forsøgt skudt. Gunman fires at Danish anti-Islam writer Lars Hedegaard.Drabsforsøg ryster Geert Wilders. Douglas Murray: An assassination attempt on Lars Hedegaard. Andrew G. Bostom: Failed Assassination Attempt Against Lars Hedegaard. Mark Steyn:
Lars Man Standing, Just.

»Det er efterhånden, hvad man kan forvente, når man prøver at sige sin mening

»Det er efterhånden, hvad man kan forvente, når man prøver at sige sin mening i det her land. Det kommer lidt bag på mig, at jeg skulle skydes, men det skulle jeg åbenbart«.

»Jeg gik til angreb på ham og slog ud efter hans hoved«, fortæller Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsfrihedsselskabet.»Det er efterhånden, hvad man kan forvente, når man prøver at sige sin mening i det her land. Det kommer lidt bag på mig, at jeg skulle skydes, men det skulle jeg åbenbart«.

»Men da dørtelefonen ikke virker, åbner jeg et vindue for at finde ud af, hvad det er for noget. Jeg kan se, at der står en mand i en Post Danmark-rød jakke og siger, at han har en pakke til mig. Jeg siger, at dørtelefonen ikke virker, så jeg går ned for at åbne. Nede ved døren står en mand og siger, at han har en pakke til mig. Så giver han mig pakken, hvorefter han trækker en pistol og skyder efter mit hoved«, fortæller 70-årige Lars Hedegaard.Lars Hedegaard undrer sig over, at han ikke blev ramt.»Han affyrer et skud mod mig, men så står han og fumler med pistolen, og jeg tænker: Nu er gode råd dyre«, siger forfatteren, der derpå kom i håndgemæng med gerningsmanden.

»Han prøver at affyre et nyt skud, og jeg går til angreb på ham og slår ud efter hans hoved og så videre. Og som følge af det taber han pistolen inde i gangen, og jeg prøver febrilsk at få lukket hoveddøren. Men det kan jeg så ikke, fordi han stikker en fod i døren og tvinger den op. Han får fat i pistolen igen og står så og fumler med den for at affyre et skud. Jeg prøver så igen at gå til angreb, og så løber han sin vej. Sådan er det«, siger Lars Hedegaard.Lars Hedegaard fortæller: »Han trækker en pistol og skyder efter mit hoved«, Jeg er ikke forbavset.

“Jeg er rasende”

Men jeg er først og fremmest rasende. Rasende, simpelthen. Tænk, at man skal udsættes for sådan noget i sit eget land. Tænk, at det er kommet til dertil. Politikerne har sørget for multikultur, og nu må jeg sige, at vi har fået multikultur, så det basker. Det, jeg har mest lyst til, det er at spørge flertallet i Folketinget: Hvad vil I gøre? Hvad vil I gøre mod det? Er det dét her, vi skal finde os i? Skal vi finde os i, at der kommer én i vores eget hjem med en pistol og trykker af, spørger Lars Hedegaard.Rystet og rasende Hedegaard: Sådan forsøgte han at dræbe mig.

Torben Mark Petersen: Et polisk attentat

Lars Hedegaard utsatt för mordförsök

Af Thomas Nydahl

Idag klockan halv ett fick jag veta att Lars Hedegaard, ordförande för danska Trykkefrihedsselskabet och chefredaktör för Dispatch International, utsatts för ett mordförsök. Först klockan 13.45 släppte polisen information till pressen om det som hänt. Hedegaard är i Danmark en av de skarpaste och frispråkigaste kritikerna av islamismen och hans arbete har haft stor betydelse för många av oss. Hans böcker och gärningar har jag ofta skrivit om här i bloggen. Islamisterna menar allvar med sina hot. De skjuter för att döda. De hugger med yxa och kniv för att döda. Detta föranleder alla islamkritiker, också i Sverige, att tänka lite mer på den personliga säkerheten. Vilket skydd Hedegaard haft och har vet jag inte, men något har uppenbarligen fallerat.

Expressen har vaknat och skriver:

“Enligt danska TV2 inträffade skottlossningen klockan 11.21 utanför Hedegaards bostad i Köpenhamn. Enligt tv-kanalens källor utsattes den kände debattören för ett mordförsök. Ett 30-tal polisen uppges vara på plats. Enligt källor till TV2 lyckades en yngre man ta sig hela vägen fram till Hedegaards bostad genom att utge sig för att vara en budbärare som skulle lämna över ett paket. Då ska han ha försökt skjuta mot Hedegaard, men misslyckades. – Vi kan bekräfta en anmälan om skottlossning och undersöker omständigheterna, säger Jörgen Skov, polisinspektör vid Köpenhmanspolisen till Ekstrabladet.dk. Polisen jagar nu den misstänkta gärningsmannen i området. Polisen berättar för Ekstrabladet att gärningsmannen flydde från platsen efter att ha avlossat ett skott. Skytten ska även ha försökt skjuta ytterligare ett skott men pistolen klickade.”

Jag rekommenderar er att läsa denna tidningstext i sin helhet:

CBC clip on Gavin Boby, CAIR-CAN and his appearance in Ottawa today.

Hvad koster indvandringen?

Af Lone Nørgaard og Tabita Wullf

I disse tider er der vældigt meget fokus på størrelsen og fordelingen af de offentlige udgifter. En slankning af velfærdsstaten er i fuld gang. For at kunne foretage de nødvendige prioriteringer er det afgørende at få afklaret: 1. Hvad skattekronerne bliver brugt til? 2. Om målsætningen for investeringerne bliver nået?

Derfor undrer det os, at der tilsyneladende ingen problemer er med at diskutere udgifter til poster som fx kongehus, tvangsfjernelser og folkeskole, mens det er tæt på umuligt at få svar på, hvad indvandringen koster det danske samfund. Vi er selvfølgelig på det rene med, at spørgsmålet er vanskeligt. Statistikkerne oplyser kun i begrænset omfang om etnisk oprindelse, og begrebsanvendelsen (indvandrere, flygtninge, efterkommere) mudrer ofte slemt til. Men hvis præmisserne og forudsætningerne for tallene i diverse undersøgelser lægges frem, er statistik som bekendt et meget vigtigt redskab til at få greb om, hvordan samfundsforholdene rent faktisk tegner sig.

Vi tager afsæt i, at det tal der i skrivende stund (februar 2013) optræder i debatten om udgifter til indvandring er 15,7 mia. kr. Dette beløb vil vi i det følgende sætte et stort spørgsmålstegn ved.

I 2006 skrev Tabita Wulff artiklen Den trojanske hest, hvor hun med henvisning til Danmarks Statistik 2006 oplyste, at de den gang 6 procent fra ikke-vestlige lande var et dyrt bekendtskab for de danske skatteborgere – nemlig mellem 80 og 100 milliarder kr. Disse tal er aldrig blevet anfægtet.

Velfærdskommissionen nåede frem til, at indvandrerne fra ikke-vestlige lande er godt tre gange så dyre i forhold til den offentlige sektor i sammenligning med danskerne, og at en total opbremsning i indvandringen fra mindre udviklede lande vil spare statsfinanserne for 50 mia. kr. om året i 2040 (refereret i Børsen den 1. dec. 2005). Ifølge beregninger foretaget af den uafhængige institution Dream for Cepos er indvandringens pris til Danmark, at indvandringen fra mindre udviklede lande (Irak, Somalia, Tyrkiet, Marokko, Pakistan, Libanon, Afghanistan osv.) har været en kæmpe underskudsforretning. Dream når frem til, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper. For indvandrere fra mindre udviklede lande lyder det negative nettobidrag på 29.600 kroner pr. person pr. år. For efterkommere fra mindre udviklede er tallet 29.000 kroner pr. år.

I en artikel i Weekendavisen d. 26.9.08 med overskriften Nationalbanken om indvandring: Sats på superindvandring kunne man bl.a. læse følgende: Kun enlige mænd og kvinder, der kommer til Danmark efter endt uddannelse, hele tiden er i arbejde og forlader Danmark igen før pensionsalderen, hjælper på dansk økonomi. Endvidere at ”i modsætning til superindvandrerne fra Østeuropa er en stor del af den indvandring, der er sket tidligere, personer fra mindre udviklede lande med lav erhvervsfrekvens og et relativt stort træk på offentlige ydelser og offentlig service.” Ergo: Indvandring fra 3. verdens-lande har medført en forværring af de offentlige finanser.

I bogen Indvandringens pris – på vej mod et fattigere Danmark (2012) af historikeren Morten Uhrskov Jensen dokumenterer han, at indvandringen gør Danmark fattigere.

I forlængelse af ovenstående dokumentation er det væsentligt at få præciseret, hvilke poster, der bliver anvendt skattekroner på. Her følger en uprioriteret liste, hvor det er vores påstand, at en række af disse poster hidtil ikke har været regnet med i de samlede udgifter. De tal vil vi gerne have på bordet, og hellere i dag end i morgen:

Fortsæt med at læse “Mosque-buster Gavin Boby in Toronto”

Will the discovery of Richard III’s remains change how this bloodthirsty monster is played on stage? Leading Shakespeareans reconsider the role.

Mørke mærkedage

Det har lige været runde dage Hitlers Machtergreifung i januar 1933 og nederlaget ved Stalingrad i 1943. I den anledning gik jeg lidt på Gjengrodde Stier. Jeg hørte Goebbels tale fra Sportspalast, som Hitler havde sendt ham hen i Portsdamer Strasse for at holde, fordi han selv var for fejg til offentligt at bortforklare, at han havde forrådt den sjette arme og ofret hundredetusinder af soldater, som han kunne have reddet.

Hvad er det egentlig han siger? Kan man overhovedet referere noget konkret fra klumpfodens tale, andet end det hysteriske mere (tabt) krig? Et orgie af svulstige fraser, akkurat som Mein Kampf, hvis nogen mod forventning har læst den til ende. Lad den være nok så meget bestseller i den muslimske verden, de når aldrig længere end til side 10 i Hitlers pseudofilosofiske, hegelske ordskvadder.

Således forfrisket så jeg dokumentaren The Hidden Führer: Debating the Enigma of Hitler’s Sexuality Selvom Hitlers sexliv er omhyggeligt mørkelagt, og hans homoseksualitet er bestridt af historikere, er der fra hans tidlige ungdom og hele vejen igennem umiskendelige homoerotiske hentydninger og anekdoter, der ikke lader sig afvise. De begynder allerede med Hitlers ungdomsven, August Kubizek og forstætter resten af hans liv. Nazibevægelsen selv har tilpas med vamle homoerotiske indslag, der kunne pege hen imod dens faddere, den homoseksuelle Röhm og den seksuelt særprægede Hitler. Særpræget, tænk på stakkels Eva Braun og hans halvniece Geli Raubal.

Er det interessant? Jo, hvis verdenshistoriens indtil videre værste forfølger af homoseksuelle selv var skabsbøsse, er det en historie, der må pirre enhver amatørpsykologs nysgerrighed. Det hele lyder kulørt, men filmen er hæderlig og umagen værd, og der medvirken en tysk homoseksuel, der selv lige akkurat overlevede nazisterne.

Så genså jeg diverse film om Stalingrad. Hitler lyttede som regel til sine dygtige generaler, og så gik han hen og besluttede, som han selv syntes. Han satte altid partiet over hæren, han var ikke noget militært geni, og det må vi takke forsynet for. Havde han fulgt sine generalers råd, kunne naziregimet måske have vundet anden verdenskrig. Endelig faldt jeg over tegningen, man ser, blogget her i 2008. Den er interessant, fordi den beskriver noget højst virkeligt og højst tabuiseret, lige kræs for en vaks tegner. Den ene åndløse, autoritære voldssekts fascination af den anden.

Man kunne mene, at der skulle have ligget en nutidig, europæisk socialdemokrat eller liberalist ved siden af Adolf og drømt, hvorfor ikke Marianne Jelved eller et par Radikale party-bøsser? ideen er gratis hvis der er en tegner i nærheden. Lad os genopfriske nogle ubekvemme facts i anledning af Stalingrad og die Machtergreifung: (tegningen er fra British Cartoon Archive, University of Kent)

Fortsæt med at læse “Talking of Richard III …”

“The khuffar, you can go to hell; this is not a Christian country. Christianity, you can go to hell.” “We are in East London, we are in South London, we are in North London… the police cannot stop us, the khuffar cannot stop us. We are coming to implement Islam immediately.” He continues: “anyone who tries to stop us, we will take their alcohol, we will tell the women to cover up, and we will implement Islam upon your own necks [sic] David Cameron.”“Christianity can go to hell” says NEW Muslim Patrol video – SE også Islamister: Vores børn skal ikke have danske værdier

Den store nordiske kulturkrig

Mikael Jalving skriver i ‘landet i midten’, Norge. Han burde have en ugentlig klumme i ‘the belly of the beast’, Dagens Nyheter, men så sjovt skal den stockholmske åndselite nok ikke have det:

Af Hans Rustad
Flå­se­ri­ene og den over­spente reto­rik­ken til de besatte svens­kene har utløst en nor­disk kul­tur­krig, dvs. de fron­tene og gjer­dene som har holdt debat­tene i Dan­mark, Sve­rige og Norge adskilt, er borte og for første gang føres en debatt i alle tre land om det samme: hva består den nasjo­nale kul­tur i?

Det begynte da Aft­on­bla­dets kom­men­ta­tor Mar­tin Aagård stemp­let main­stream norske debat­tan­ter som høyre­eks­treme (Dan­skjäv­lar). Astrid Meland svarte i VG på en måte som min­net om og gjennopp­li­vet den gamle “svenske­kri­gen”: Jag är inte sjuk, jag är bara svensk.

I dag inter­ve­ne­rer Mikael Jal­ving i Ber­gens Tidende, og han sam­men­føyer de tre lands debat­ter og viser at det hand­ler om noe av det samme: fra top­pen av sam­fun­net er det en unn­vi­kende hold­ning til hva som utgjør lan­de­nes kul­tur. På spørs­mål kla­rer man enten ikke besvare det, som til­fel­let Tajik, eller man rent ut lat­ter­lig­gjør egen kul­tur, slik Mona Sah­lin har gjort ved flere anledninger.

For poli­ti­kere som Anto­rini, Sah­lin og Tajik er for­hol­det til fedre­lands­kjær­lig­het i høy­den ambi­va­lent. De opp­fat­ter gjerne lokalt over­le­verte tra­di­sjo­ner, nor­mer, ube­visste vaner og kultur­mønstre som en løk: man kan skrelle av lag etter lag, men man kom­mer aldri inn til kjer­nen. Kjer­nen er borte, den var aldri der – og det å hevde noe annet er ren «høyrepopulisme».

Anto­rini er under­vis­nings­mi­nis­te­ren i S-SF-regjeringen:

Den nåvæ­rende under­vis­nings­mi­nis­te­ren Chris­tine Anto­rini (S) blir for eksem­pel for­vir­ret når hun møter dansk kul­tur. Etter et kort besøk i 2006 på en høy­skole på Sør-Jylland der det ble sun­get Grundt­vig og flag­get med dan­ne­brog, noterte hun meget­si­gende: «På den ene siden els­ker jeg Dan­mark som ingen­ting annet, på den andre siden kan jeg ikke holde det ut å si det høyt».

Fortsæt med at læse “Muslim Patrol: “Christianity can go to hell””