Av Peder Jensen, alias Fjordman

Denne kronikken stod på trykk i papirutgaven av Bergens Tidende, Norges største avis publisert utenfor Oslo, den 17. juli. Den gjenpubliseres online her med samtykke av avisen og forfatteren.

Boken Motgift. Akademisk respons på den nye høyreekstremismen, redigert av Sigve Indregard, ble utgitt av forlagene Manifest og Flamme i mai 2012. Manifests Håkon Kolmannskog er en tidligere kommunistisk aktivist som i 2012 ble avløst som forlagssjef av Eivind Volder Rutle, en annen mann med bakgrunn som kommunistisk aktivist. Et par dusin norske akademikere har bidratt til denne tekstsamlingen, gratis.

Venstreleder Trine Skei Grande hevdet i en kronikk at “Islamofobi er et samfunnsproblem. Islam er det ikke.” Dette synspunktet ser ut til å være mottoet for boken. Premisset for utgivelsen er at Anders Behring Breivik hadde en rasjonell ideologi bak sin massakre. Dette er ikke uproblematisk. De første delene av hans såkalte manifest siterer tekster skrevet av andre. De seinere delene som mest opplagt er formet av Breiviks eget sinn er derimot langt mer forskrudde og forvirrede. De eneste gangene der man kan merke at personen Breivik putter virkelig pasjon bak sine ord er når han skriver om hvor mange mennesker som skal drepes, og hvordan.

Rettspsykiaterne Torgeir Husby og Synne Sørheim har påpekt at det er draps- og voldsfantasier, ikke ideologi, som dominerer i Breiviks tankeverden. Han utviser nesten seksuell opphisselse når han får snakke om dreping.

Boken skjemmes av at bidragsytere som Cora Alexa Døving, Sindre Bangstad og Shoaib Sultan nokså ukritisk benytter den kontroversielle betegnelsen islamofobi. Anmelder Hege Ulstein bemerket dessuten at den bærer for mye preg av å være et multikulturelt ekkokammer som neppe vil overbevise mange andre.

Førsteamanuensis Berit Thorbjørnsrud leverer et noe ufokusert forsvar for kulturrelativisme. Doktorgradsstipendiat Bengt Andersen avviser at det finnes innvandrergettoer i Oslo eller i britiske og franske byer, og hevder at sosiale og etniske opptøyer der er “reaksjoner på provokasjoner fra høyreekstreme grupper”.

Det finnes glimt av interessante synspunkter innimellom. Historikeren Øystein Sørensen påviser visse likhetstrekk mellom Breiviks verdensbilde, i den grad han har et, og Khomeinis Iran. Breivik siterer president Mahmoud Ahmadinejad fra Den islamske republikken Iran til inntekt for sitt ideologiske syn i hans manifest, en av flere klart pro-islamske referanser man finner hos Breivik.

Martin E. Sandbu har studert politikk og økonomi ved University of Oxford i England samt Harvard University i USA og er en ledende skibent for næringslivsavisen Financial Times. Han er sikkert en smart og velmenende mann, men klarer ikke å få islamske drapstrusler mot avistegnere til å passe inn i hans liberale idealsamfunn.

Olav Elgvin og Jon Rogstad fra forskningsstiftelsen Fafo hevder at det alltid har vært innvandring og at det derfor ikke er noe spesielt over det vi ser i dagens Europa. Det samme argumentet benyttes av historieprofessor Knut Kjeldstadli, som også er politiker og ideolog tilknyttet venstresiden i Sosialistisk Venstreparti.

Forskjellen er at verdens årlige befolkningsvekst nå er på over 70 millioner mennesker, mer enn den samlede anslåtte befolkningen i Romerriket for knapt to tusen år siden. Sagt på en annen måte vokser jordas befolkning nå med mer enn ett Romerrike hvert eneste år, det meste av veksten konsentrert i svært dysfunksjonelle land.

Milliarder av mennesker hadde ikke tilgang til interkontinental lufttransport i middelalderen. Samlet sett er det ingen tvil om at dagens innvandringsbølger i antall og tempo langt overgår alt som tidligere har forekommet i menneskehetens historie. De er mye større enn folkevandringene vi forbinder med Romerrikets fall i Europa.

Jeg har selv som student ved Universitetet i Bergen hørt professor Knut S. Vikør forelese i islams historie. Han kan mye men underslår noen vesentlige detaljer, i likhet med litt for mange vestlige akademikere med islam som spesialfelt. Dersom man leser hans essay i Motgift får man inntrykk av at jihad kun er en forsvarskrig.

Jihads formål er å utbre islamsk herredømme, til syvende og sist til hele verden. Dessuten er mange muslimers begreper om hva som utgjør angrep eller forsvar ofte radikalt annerledes enn våre. Det ansees som et angrep som må hevnes, om nødvendig med drap, dersom noen krenker islam og dets profet. En slik forbrytelse gjelder ikke bare den enkeltpersonen som påstås å ha gjort dette, men kan omfatte hele hans stamme eller nasjon. Karikaturstriden i 2006 var jihad. Dette vil en vanlig leser ikke kunne forstå ut ifra Vikørs skriverier.

Boken er til dels kjedelig og kan påkalle et undertrykt gjesp. Den inneholder lite som er nytt og friskt. En av de få gangene man kjenner blodtrykket stige i noen minutter er under bidraget fra skribent Dorte Skulstad og Knut Aukrust, professor ved Institutt for kulturstudier ved Universitetet i Oslo. Al-Andalus, de delene av Iberia som var underlagt muslimsk herredømme, omtales her som et “paradis” og et “tilfluktssted for tanken”. Deres fremstilling er så forvrengt at den etter mitt syn enkelte ganger grenser til regelrett historieforfalskning.

Gjert F. Vestrheim, førsteamanuensis i filologi ved Universitetet i Bergen med fokus på den gresk-romerske Antikken, slakter Aukrusts og Skulstads bok om en påstått tolerant islamsk gullalder i middelalderens Spania. Forfatterne opererer med dobbeltstandarder og fremviser etter hans mening klare eksempler på “tendensiøs språkbruk, feilaktige og ubegrunnede påstander, manglende kildekritikk og fortielse av sentrale fakta”.

Den danske filosofen Kai Sørlander i Weekendavisen hevder at Motgift var en skuffelse som bar preg av uhederlig akademisk slapphet. Boken etterlot ham med en følelse av at den akademiske verden jevnt over ikke vil være til mye hjelp når det gjelder å styre europeiske demokratier gjennom sine nåværende kriser.

Jeg må stille meg bak denne konklusjonen. Dersom denne boken vil bli husket om noen år, hvilket er tvilsomt, vil det først og fremst være for tomheten og unnfallenheten som preger moderne akademiske miljøer. Altfor ofte møtes man med språklige spissfindigheter fra personer som professor Thomas Hylland Eriksen, som stort sett avviser at det finnes store problemer knyttet til innvandring og gjør narr av folk som hevder noe annet.

På mange måter er dette beklagelig. Som en skribent som befinner meg langt unna de fleste av bidragsyterne ideologisk sett hadde jeg satt pris på en skarpt formulert intellektuell bok som tok tak i reelle problemer og utløste en god debatt om disse. Det finner vi dessverre ikke her. Ikke denne gangen, heller.

The culmination of the International Conference for Free Speech and Human Rights on July 9 2012 was the reading and signing of the Brussels Declaration. The Declaration sets up a global strategic line of action against the worldwide Islamic enforcement program for Shariah Law. In the video below, Alain Wagner introduces the document, after which I read the text of the resolution, and then Elisabeth Sabaditsch-Wolff reads the eight requirements demanded of our governments.The Reading of the Brussels Declaration

»Mellemøsten vil blive irrelevant igen«

Mellemøstens oliebetydning for verden – og dermed betydning i det hele taget – kulminerede i 1974, og er dalet lige siden. I århundreder var de geopolitisk uinteressante, og de er på vej til at blive det igen. Da bør Vesten have to primære interesser i regionen: At støtte og beskytte Israel, samt at forhindre flere af landenes en halv milliard indbyggere i at krydse Middelhavet og destabilisere Europe yderligere, for når deres betydning er væk, har de selv med massiv penge- og fødevarehjælp udefra kun to virkelige eksportvarer: kaos og analfabetiske, religiøst fanatiske menneskemasser.

Blodbadet i Syrien i år er derfor kun et af mange, der vil komme, og det bør ikke tiltrække uforholdsmæssigt meget af vores opmærksomhed. Overlad den til diplomater, journalister og NGO er, der har det kroniske kriseområde som levevej. Vi bør, som Sven Burmester har sagt, vende vores opmærksomhed mod lande og kulturer, der vil overleve og blomstre. Først og fremmest BRIG landene.

Vi får brug for politikere, der kan tåle at se på menneskelig lidelse, de alligevel ikke kan afhjælpe. Tænk på alt det vås, de har sagt om Afghanistan i ti år, alle deres ‘visoner’ ligger flade på jorden som pandekager. Når støvet har lagt sig, er Afhanistan tilbage ved det gamle. Der er rigtige og forkerte indgribender. Der er synder og udeladelsessynder. Rwanda er et eksempel på, at man uden at risikere noget kunne have reddet 800.000 menneskeliv, men USA var skræmt af katastrofen i Mogadishu kort forinden og valgte forkert. At indgribe i Syrien nu, vil være en fejltagelse.

De politikere vi har nu, vil lade os trække med ned i næsten enhver konflikt i ren og skær solidaritet. Det er en amatørens refleks. De vil stabilisere Mellemøsten – det er amatørens drøm. Vi skal bruge politikere, der ikke hælder mere af Europas velstand og sociale ro ned i et sort hul og iøvrigt hasarderer vores frihedsrettigheder. Kommende generationer har vi allerede overladt den ubehagelige opgave, at skaffe sig af med de værste muslimske elementer i Europa, hvis de vil leve i fred og frihed. Det er ikke nogen arv at prale af, og det er en god idé for de sidste 30 års politikere at have forladt scenen, når det folkekrav opstår.

Europas interesser i Mellemøsten adskiller sig overvejende fra USA’s derved, at vi er så uheldige, de er vores naboer, og islams sikkerhedstrussel derfor er større. Jeg har engang forsøgt, at redde en mus fra en kat og en alkoholiker fra sig selv. Man bør vokse fra det, især når man er betroet ansvar for sine landsmænds skæbner, eller også bør man blive politiker i den udvidede, pseudo-empatiske daginstitution Sverige., hvis pædagoger og dikterende klasser har forettet ubodelig skade på deres land for en umulig sag.

Verden har andet at gøre end at redde islam fra sig selv. En værdig og overkommelig opgave ville være at redde Mellemøstens få overlevende kristne fra islam. Men her drejer det sig ikke så meget om hvad jeg mener. Artiklen nedenfor belyser fra en anden vinkel, hvad David Goldman (Spengler) siger i sin seneste bog med undertitlen “Why islam is dying”:

“Islam is chrashing and burning as it encounters the modern world. It’s going straight from infancy to senility without passing through adulthood, and we have a civillisation with a billion and a half people going into chaos, that we can’t stabilize, no matter how much we try to.”

PRESIDENT OBAMA’S pivot to East Asia is well-timed. The geostrategic importance of the Middle East is vastly overblown. The region matters to the United States chiefly because of its influence in the world oil market, but that influence has been in terminal decline for a generation, a fact almost wholly unnoticed by outside observers. A confluence of developments—including rising prices and production costs, declining reserves, and the availability of alternate fuels and unconventional sources of oil—will decisively undermine the defining role of the Middle East in the global energy market.

Meanwhile, the United States has vital interests at stake elsewhere in the world at least as pressing, if not more so, than its interests in the Middle East. These include thwarting the proliferation of weapons of mass destruction, fighting transnational terrorism and maintaining stability in key strategic locations of the world.

For centuries prior to World War II, the Middle East was considered strategically irrelevant. Alexander the Great marched across the impoverished Arabian Peninsula only because it lay between him and his goal: the fabled wealth of Persia and India. The region was merely an expanse to be crossed for traders on the Silk Road between Europe and China in the Middle Ages. The Fading Arab Oil Empire

Alexandre del Valle is an Italo-French lecturer on geopolitics and a researcher for Univesità europea di Roma, Institut Choiseul and Daedalos Institute of Cyprus. He specializes in radical Islam, terrorism, and relations between the West and the Rest. He has been an editorialist in Le Figaro, Le Figaro Magazine, France Soir, Israel Magazine, La Une, Il Liberal, etc., and has had articles published in geopolitical magazines and reviews such as Politique Internationale, Herodote, Outre Terre, Geostrategics, Stratégiques, Geopolitical Affairs, Nova Storica, Il Liberal, and many others. Apart from being a geopolitician, he is — together with Rachid Kaci — the founder of the liberal-conservative Right (“Droite Libre”), whose slogan is: “Secularity, defence of the West and Freedom, and struggle against political correctness”. His analysis has influenced French, Spanish and Italian politicians, especially the French party UMP. He is the author of nine books. Brussels 2012: Alexandre del Valle’s Speech.Alexandredelvalle.com – (Se hele Bryssel talerlisten her.)

“Danske terrorsager er politiseret mindretalsforfølgelse”

Man spørger sig selv, om Jan Guillou overhovedet kan læse dansk. Enhver der har fulgt bevisførelserne i danske terrorsager, lige fra Northwest Orient i 1985 (det var også ‘svenske’ terrorister) over Glasvej, Vollsmose, Westergaard angrebet til Hotel Jørgensen bomberen og de seneste JP-svenskere, finder denne klumme er fordrukken, grov beskyldning. Det kunne jo være, at PET var skrappere end deres svenske kolleger til at vente med at gribe ind, indtil de var sikre på at have en sag. Guillou er en af de få journalister, der ikke får en til at falde i søvn, – og det er allerede ikke så helt lidt i svensk journalistik, – men man må frygte at det skyldes at hans dyre vinkælder er steget ham permanent til hovedet.

Det är möjligt att de svenskar som i början av sommaren dömdes som terrorister i Köpenhamn faktiskt är skyldiga. Det föreligger en del bevisning i form av beslagtagna vapen och, givetvis, avlyssnade telefonsamtal och buggning av privatbostäder.Ändå finns det skäl att hysa tvivel. Det handlar, som oftast, om ett brott som inte har ägt rum. Och det var en dansk terroristrättegång och i Danmark slutar alla sådana med fällande dom, ungefär som i svenska spionmål under det kalla kriget. [..]

Ändå – och nu kommer äntligen den goda nyheten – har Sverige klarat sig bättre från politiserad minoritetsförföljelse än vad Danmark har. I Danmark frikänns ingen terroristanklagad muslim. I Sverige har elva muslimer ställts inför rätta anklagade för terrorism. Bara två dömdes, de andra frikändes. Skandaldomen på 4,5 års fängelse för våldsfantasi i Göteborgs tingsrätt upphävdes av en enig hovrätt.

Det lykkes ham at skrive én rigtig ting, men der skulle mange ord til, før han ramte den. Det er nok en tastefejl:

Svenska journalister är nämligen aktivt ointresserade av att bevaka terroristrättegångar utom i fallet Breivik. Svenska muslimer döms på förhand – och ingen bryr sig

Det blev tidligere påstået, at det måtte være løgn, at der var udstedt en tilladelse fra højeste sted, at jihadister som led i deres indre kamp kunne få udvidet deres bagindgang ved sodomi, så den lettere kan rumme eksplosiver til at dræbe vantro med og skabe en virkelig stor åbning bag på jihadisten. Men her er den altså. Allah er stor og mægtig, eller også er han bare en pragmatiker, der tillader hvad der alligevel foregår i ummahen i stor stil. Send krigsskibene hjem og frem med gummihandskerne og rektoskoperne, London OL, MI5 og MI6, eller opfind en Rullemarie på størrelse med en snudebille. Jeg mistænker dog at spørgeren i programmet er mere interesseret i at lade sig sodomisere, end at sprænge sig selv i luften, og nu bare vil høre Allahs almindelig indstilling til det.

Herhjemme diskuterer vi mandlig omskærelse – det har vi gjort med faste fireårs-intervaller siden islam lavede tallet om fra et par håndfulde omskårne, jødiske drenge om året til nu jeg ved ikke hvor mange tusinde, og politikerne siger hver gang, at de må vide mere. Man kan aldrig blive for klog, og det kan aldrig gå for langsomt. Studieværten og eks-kommunisten og eks-jøden Kjeld Koplev siger om sin egen forhudsfjernelse: Det var den rene tortur. Han må have en fænomenal hukommelse. De få jødiske drenge, der bliver omskåret i Danmark, bliver det 8 dage efter fødslen, med mindre de bliver jøder som voksne, hvad der sjældent forekommer. ‘Spiritualitet’ – som religiøs åndelighed jo hedder nu for tiden, – er en sag, der har det med at bevæge sig syd for bæltestedet. Også i dag. – London-Based Shiite Cleric Abdallah Al-Khilaf: Wahhabi Fatwa Permits Sodomy to Widen the Anus as a Means to Jihad

Bruce Bawer: Calls for a European First Amendment Grow

A group called the International Civil Liberties Alliance held a conference in Brussels last week featuring speakers from all over Europe. I wasn’t there – I didn’t know about the event beforehand – but one of the highlights appears to have been a talk given by Elisabeth Sabaditsch-Wolff, who, it will be remembered, was found guilty not long ago in an Austrian court of law for articulating uncomfortable truths about Islam.

Sabaditsch-Wolff, who entitled her presentation “The Death Throes of Free Speech in Europe,” did not say anything that will be new in substance to regular readers of this website: but she said them, as is always valuable, in a way that was forceful, memorable, and inspiring. For example, she noted that Europe’s oligarchs, in silencing honest talk about Islam, are employing totalitarian methods, the only difference being that they’ve been more successful than the Nazis, Fascists and Communists, because they’ve accomplished their goals “quietly and peacefully, with no need for concentration camps or gulags or mass graves or the shot in the back of the neck in the middle of the night.”

Like Geert Wilders and others, she called for a European version of America’s First Amendment, adding that Europeans must “take our countries back from those thieves who sneaked them away from us while were lulled into somnolence by our wealth and our pleasant diversions.” Frontpage Magazine.

Gå hjem og vug, København !

På 25 dage har der i Gøteborg været 15 skyderier, en større provinsby på 550.000 mennesker. Jeg er ikke bekendt med ét i København i den periode. Danskere tror, at svenske politikere blot har indvandret Malmø i smadder med kriminelle, statsforagtende, uintegrebare lomme-mafiosoer, der render bevæbnede rundt. Desværre, enhver større svensk by er ramt af Riksdagens hærværk. Politiet mangler redskaber, Riksdagen, der er 25 år bagud for den afvikling, de har skabt, holder ferie. Det er slemt nok, den har gjort dette, men det er værre at den har fortsat sine ødelæggelser længe efter at resultaterne blev utvetydige. Værst er det, at den vil fortsætte til pengekassen er tom eller et flertal tager sig sammen til at stoppe den, og den dag er ikke i lige sigte.

Sedan midsommar har Göteborg skakats av ett femtontal skottlossningar – en av dem slutade med ett dödsoffer. – Det har inte varit begränsat till en stadsdel, som tidigare. Det har varit överallt, säger Lars Klevensparr.– Jag tänkte att nu får det vara nog och drog igång den här nya insatsen. Vi kallar den “Calma”, det betyder lugn.

Trots att man bär vapen på offentlig plats blir man i dag bara anhållen och sedan släppt. Jag skulle vilja se att minimistraffet för grovt vapenbrott höjs, och att det blir obligatorisk häktning för dem som misstänks för grovt vapenbrott. Man måste sitta häktad tills man får en dom. Insatsen Calma ska få ner våldet i Göteborg, Polismästare i Gbg om grovt kriminella: “Nu får det fan vara nog”

Update – nu med engelske undertekster. ‘Riposte Laïque’, som han er redaktør for, kan oversættes til noget ligenende: ‘det sekulære gensvar’.

Pierre Cassen is a French author and former syndicalist. He is the leader of a campaign against the Islamic headscarf and other ostensible belief-related items in schools.Mr. Cassen founded the internet newspaper “Riposte Laïque” in 2007. He was the organizer of “Pork sausage and wine” street event in Paris on 18 June 2010, and also of the “International meeting about the Islamization of our countries” in Paris on 18 December 2010. For the Francophones among our readers, here is the speech given by Pierre Cassen at the Brussels Conference on July 9, 2012. A simultaneous projection of the English text of the speech was presented to the audience when he spoke. A version of this video with English subtitles will be available shortly.Brussels 2012: Pierre Cassen’s Speech

Salafisterne – Tysklands virkelige nynazister

Så kom også Tysklands “Undercover Mosque”:

Dokumentaren fortæller om salafisternes verdensbillede af himmel og helvede, af troende og vantro, om prædikerne i moskeerne og propagandaen på internettet. De forfører unge, der søger vejledning og orientering

Men hvordan lykkes de med det? Og hvad er konsekvenserne? Filmen fortæller historien om unge mennesker, som er gledet ind på Salafist scenen. Om unge mænd, som blev radikaliserede og endda draget ind i jihad, hellig krig, hvor de mistede deres liv.

Om forældre og familier, der frygter for deres sønner, døtre og søstre. Den bringer førstehåndsoplevelser fra insidere, der har oplevet salafisternes indoktrinering selv. Om hadprædikanter, der drager på turne i tyske moskéer. Og om folk, der ønsker at advare imod en radikaliseringsbølge, der drager over Tyskland.

Dokumentatristerne Eric Fritz og Beres Schmaldienst har researchet i mange måneder, og tegner et skrækindjagende billede: Salafisterne har succes. Fra foromtalen ARD Rückschau: Im Netz von Salafisten (SWR)Wie radikale Muslime junge Menschen verführen (Snaphanens oversættelse.) Programmet belv sendt i går, video er på tysk, utekstet, men dukker nok op med undertekster.

Se også: Bonn-demonstrationen set med en betjents øjne, Tysk politi beskudt af salafist ved Bonn-demonstrationen.

“We turn the tables on mosques. Politicians my find themselves in a court of law”

Gavin Boby er en engelsk jurist, der stopper moskébyggerier ved hjælp af loven. Spids ørerne, her sker der noget på 11 min. og 13 sekunder, og det går stærkt! To gennemhøringer kan godt anbefales ikke indfødte englændere. Gavin Boby of Law and Freedom Foundation speaks in Brussels at the ICLA conference July 9 2012 (Foto og video Snaphanen)

The parent organization, Gavin Boby’s Law and Freedom, has proven the concept by winning each of the thirteen cases taken on over the past year.

Åh, Sverige!

En 18-årig svensk kvinde slås ned, mishandles, røves og voldtages på åben gade i Bollnäs af – som det hedder fra flere kilder – ‘to arabere og en neger’. (Der er var forresten 21 overfaldsvoldtægter i Sverige lige i de dage.) Hvad er reaktionen? Svenske nazister, og de er rigtige nationasocialister med hele pivtøjet, anordner en protestdemonstration, hvorefter en Facebook gruppe oprettes: ”Manifestation mot rasism”. De bliver naturligvis interviewet af Sveriges Radio.

På denne gruppe skriver den voldtagne piges far nedenstående, som Facebookgruppen straks sletter, men som nazisiden og andre har bevaret en kopi af (jeg linker ikke til sådan nogle, man må selv google dem) Vi har altså en giftig mix af indvandrede, grove voldsforbrydere, nazi- David Duke-fans, venstreekstimistiske, hjernevaskede loonies, en traumatiseret 18 årig pige og hendes fortvivlede far, der tager datteren med ud af byen på fredag.

Fuldstændig politisk forvirring og splittelse råder hjulpet på vej af nazier og medier, hvor mediernes andel faktisk er værre end naziernes. DE protesterer dog imod en alvorlig forbrydelse. Del og hersk i Sverige, i den babyloniske forvirring synker landet ned i afgrunden så ‘langsomt’, at ingen opdager det i en tid, hvor alt over en måned er længe. Åh, Sverige! I gamle dage, kunne jeg være der i to måneder. I dag vil jeg hjem efter max 12 timer, – kortere hvis jeg af vanvare har passeret en tændt radio eller pc eller tv. (I en anden del af landet: 16 våldtäkter i Göteborg på en vecka.)

Hej.
Jag heter Daniel Mårtensson och är pappa till offret som blev utsatt för misshandel samt våldtäkt i onsdags. Jag och min familj har följt diskussionerna på den här sidan. Jag vädjar till de som ligger bakom denna manifestation att tänka om en extra gång och ställa in på fredag.
Snälla gör det åtminstone för min dotters skull. Det kom som ett slag på käften när vi fick höra om detta. Vi kan inte förstå att ni har bjudit in hundratals människor för att demonstrera mot rasism så här tidigt efter allt som hänt.
Jag trodde sådana som ni kämpade för medmänniskor men tydligen tillhör väl inte min dotter dit i era ögon.
Jag har nu märkt mycket väl vilka det är som bryr sig och tar hand om de drabbade och förtryckta i samhället och det är inte så kallade anti-rasister kan jag lugnt säga.
Jag och min dotter tänker ta bilen och åka bort denna dag för att hon ska slippa se, höra och uppleva detta vidriga sätt att hantera det som hon blev utsatt för.
Förstår ni inte att ni sliter upp totalt allt! Vi sitter vakna dygnen runt och försöker på alla sätt stötta varandra att släppa hatet men det är helt omöjligt och denna manifestation ni tänker genomföra
ökar vårat hat ännu mer!
Detta är bedrövligt att ni går ut öppet med att det är helt okej att våldta och misshandla kvinnor. Att ni får tillstånd dessutom går över mitt förstånd.

Et andet Bryssel

Mit første billedudvalg fra byen var nok lidt gloomy, og der er da også megen hæslighed at se, men man skal ikke blemme byens charmerende sider. De småparisiske avenuer, der er Haussman i minformat ligesom Galeries Royales Saint-Hubert, den mageløse Grand Place, en Markuspladsen i nord, art nouveau arkitekturen, katedralen, øllet, chokoladen, maden – Charleroikvæget og muslingerne i hvidvin. Så her for mine synders skyld og det pletvis dejlige Bryssels. Mon Anders Fogh Rasmussen får tid til det mellem sine kondiløbeture og spring- i-rend-ture for Washington ? NATO – OTAN på lokalt – ligger der jo også.

Man kan bare ikke få nok af imamers livsvisdom. Ham her er endda hjemmefødt i Canada.

In an e-mail to the Toronto Sun, imam Al-Haashim Kamena Atangana said “the reason … these sex attacks are continuously happening is because (of) Canadian laws, which give too much freedom to women” when it comes to how they dress. “You should take your example from the way Muslim women dress,” he wrote. “Why does (sic) Muslim women who wear long dress and covers her head aren’t targeted for sex attacks?”Muslim street cleric wants to protect Canadian women from sex assault by forcing them to cover up Mere video: Toronto Muslim ‘community leader’ threatens western women with rape if they don’t dress they way he wants them do bla om seksuelle angreb på ‘anstændigt’ klædte kvinder i muslimske lande.

Dramatisk folkökning i England

First we took Dewsbury and Oldham, then the Tower Hamlets……

Av Thomas Nydahl

Census shows increase in population of the West Midlands. Date: 16 July 2012. Coverage: England & Wales Theme: Population

Idag har man i England börjat publicera de första uppgifterna om folkräkningen som gjordes 2011. Den första rapporten omfattar endast England och Wales.

Andra publiceringen, som äger rum mellan november i år och februari 2013 kommer att innehålla detaljerad information om nationell identitet, etnicitet och religion, bland annat.

Det är ganska häpnadsväckande siffror som publiceras idag. Hela 7% har befolkningsökningen varit i England och Wales. Det innebär i klartext 3,7 miljoner mer än vid förra räkningen, som ägde rum 2001. Det är förstås inte engelsmännen själva som blivit så här många fler. Det mesta måste läggas på invandringen, eftersom den engelska befolkningen blir allt äldre. Men inte förrän i vinter kan vi se vem de är och var de kommer ifrån.

I Black Country är förstås ökningen störst. Så här till exempel:

Birminghams befolkning är idag 1,073,000 invånare. 2001 var den 984,600 vilket innebär en folkökning på 9.0%. Om man går bakåt och tittar på tidigare folkräkningar har det aldrig funnits så här stora ökningar. Vi vet eller anar varför.

Man ska också ta med i beräkningen att de som ingår i folkräkningen är alla utom den uppskattningsvis en miljon som lever illegalt i landet. Vill man ta del av den första rapporten så finns allt material att ladda ner från mediacentret hos Office for National Statistics.

Här några kommentarer från The Telegraphs läsare:

“Ahamdul’Allah! First we took Dewsbury and Oldham, then the Tower Hamlets, and soon we will have the majority”

“So much for democracy! Mass immigration was never mentioned in any Labour manifesto, poll after poll has shown that 85% of us never wanted it yet Blair and Brown have given us 3 and half million social misfits and call us racist if we oppose mass immigration and multi culturism.” “And still Blair and Brown escape prison….”

Och här några av The Guardians läsarkommentarer:

“The BBC reported this, this morning, with the words: “It is thought that the increase MAY be partially the result of immigration.” Unbelievable!
Of course, we all run the risk of ‘racism’ if we denounce these unsustainable increases in a tiny, already overcrowded set of islands whose infrastructure is already groaning at the seams and where unemployment and the cost of social welfare and health are rising too quickly for taxation to meet the cost. But it is quite clear the figures miss out many illegals who avoided filling out the census because of fear of being traced. There are also several million people who have ‘left’ the country to live abroad, but who remain dependent on the UK economy for both the costs of their pensions and health care (in the EU at least). These people of course disappear from the census figures too and I wonder if their cost to the economy is factored into the equations?”

“Another ‘Flash’ Communique from the ‘Ministry Of The Bleedin Obvious’!” “I dont recognise many cities anymore. Its not just physical features but values, traditions and behaviours that have changed – and i dpont see any evidence of a happier society if anything the opposite. 14 years of Labour government actually wiped out 1500 years of anglo-saxon Britain. Am stunned, saddened and very detached from society now.”

SE også fra Norge: Tall med og uten verbal sminke

Nidra Poller is an American writer and translator who has lived in Paris since 1972. She has contributed to English-language publications such as The Wall Street Journal, National Review, FrontPage Magazine, New English Review and The New York Sun. Poller has been described as a novelist, author of illustrated books for youth, and also a translator, notably of the philosopher, Emmanuel Levinas. Her writings include observations on society and politics, including the Muhammad al-Durrah incident and the Ilan Halimi trial.

Filmet og fotograferet af undertegnede. Uploadet af Vlad Tepes blog. (Jeg er på grund af ét copyright brud på You Tube under sanktion i seks måneder.)

»Bølge af voldtægter i Sverige,« – virkelig?

Der er anmeldt 21 voldtægter og voldtægtsforsøg i Sverige de seneste tre døgn. En rundringning foretaget af den svenske avis Expressen til de forskellige politikredse i Sverige har vist, at der i de tre døgn fra torsdag til og med lørdag har været 21 voldtægter og voldtægtsforsøg i landet. Det drejer sig om 17 voldtægter og fire voldtægtsforsøg, og selvom tallet lyder højt, er det ifølge den svenske psykiatriprofessor Niklas Långström ikke unormalt, at antallet af voldtægter er væsentligt højere om sommeren end om vinteren.

“Der er helt op til dobbelt så mange voldtægter om sommeren som på andre tidspunkter af året. Folk er mere ude, drikker mere alkohol og er lettere påklædt,” siger Niklas Långström til Expressen. Jyllands Posten

Der er noget elementær matematik, der ikke stemmer her. 21 anmeldte på tre dage er under halvdelen af det normale. I 2011 anmeldtes 6 532 voldtægter i Sverige, det er 18 om dagen eller 55 på tre dage. Hvordan kan 21 – under halvdelen – så være en “voldtægtsbølge”. Matematisk assistance modtages med tak. Som det fremstår, skulle den egentlige rubik have lydt:

“Sverige ramt af brat fald i anmeldte voldtægter de seneste tre dage. Der drikkes mindre og pigene er mere påklædte eller mere indendørs, siger videnskaben.“

Jeg gør opmærksom på, da det er blevet misforstået før, at når der står “ingår även i sexualbrott”, så betyder det at voldtægtstallet er en delmængde af de samlede anmeldte seksualforbrydelser 2011. De var nemlig 17 556. Det skal også noteres, at ingen medier er gået ud med signalementer, hvilket holder opklaringprocenten nede på et absolut minimum, så forbryderne går fri og kan hæve stastistikken med yderligere voldtægter i de næste år. Anmeldte voldtægter i Sverige er næsten tredoblet på de seneste ni år. Der er ingen gode officielle bud på hvorfor, og kun ofrene kender sandheden om gerningsmændene. Vi andre har en anelse. Hvor nær 0 opklarinsprocenten er, kan man slå op på BRÅ. – Herunder er data fra BRÅ svoldtægtsstatistik i 2011:

Update: SE kommentar.

“Toto, I Have a Feeling We’re Not in Sweden Anymore”

(Talen findes også på Frontpage Magazine)

Ingrid Carlqvist was born in Stockholm. After graduating from Gothenburg University (journalism) in 1981, she worked as a reporter for Nordvastra Skanes Tidningar in Helsingborg.

In 1987 she moved on to Kvallsposten in Malmö where she stayed for twelve years, first as a reporter and then as a news editor. She was the first woman ever in the editorial management for Kvallsposten.

In 1999 she began free-lancing for different newspapers and magazines, constructed an award-winning board game and worked as an information officer for a theatre company. In 2006 she became a news editor for Aftonbladet in Malmö, and in 2008 editor-in-chief of the magazine Villaliv.

In 2005 she wrote her first book, and since then has written several biographies and one detective story. Last year she founded the Free Press Society in Sweden and became its President.

Below is the text of the speech given by Ingrid Carlqvist at the Brussels Conference on July 9, 2012. It was originally posted at Tryckfrihetssällskapet, the Swedish Free Press Society: (GoV) (klik foto f helskærm)

Ladies and gentlemen. My name is Ingrid Carlqvist and I was born in Sweden in 1960, when the Social Democrats were gonna rule forever and ever and our country was the nicest and safest and most progressed in the world. Now I live in Absurdistan – a country that has the highest figure of reported rapes in the world, hundreds of so called “exclusion areas” where people live outside the Swedish society and with newspapers that hide all these horrible facts to the people.

I feel just like Dorothy Gale in The Wizard of Oz – a tornado came and blew me miles and miles away from home and dumped me in a country I don’t know.

“Toto, I have a feeling we’re not in Sweden anymore.”

Like Dorothy I’m searching for a way to find my home, but on my path I only meet lions without courage, scarecrows without brains and tin men without hearts.

When I grew up our prime minister was Tage Erlander, a Social Democrat. In 1965 he said in parliament, after violent race riots in America:

“We Swedes live in a so infinitely happier situation. The population in our country is homogeneous, not just according to race but also in many other aspects.”

Now I live in a nation that is not homogenous in any respect. Olof Palme that came after him decided that homogeneous was a bad thing and opened up our borders for people from all over the world. And from right to left the politicians told us that there was no such thing as a Swedish culture, no Swedish traditions worth mentioning and that we Swedes should be grateful that so many people with REAL culture and REAL traditions came to us.

Mona Sahlin, a later leader of the Social Democrats, said in an interview 2002 with the magazine Euroturk, when asked what Swedish culture is:

”I’ve often had that question, but I can’t think of what Swedish culture is. I think that is what makes us Swedes so envious of immigrants. You have a culture, an identity, something that ties you together. What do we have? We have Midsummer’s Eve and such corny things.”

She also said: The Swedes must integrate into the new Sweden. The old Sweden is not coming back.

In this New Sweden we have more reported rapes than any other country in the European Union, according to a study by professor Liz Kelly from England. More than 5 000 rapes or attempted rapes were reported in 2008 (last year it was more than 6 000). In 2010 another study reported that just one country in the world has more rapes than Sweden, and that is Lesotho in South Africa. For every 100 000 inhabitants Lesotho has 92 reported rapes, Sweden has 53, The United States 29, Norway 20 and Denmark 7.

Fortsæt med at læse “Nidra Poller in Brussels”

Filmet og fotograferet af undertegnede.

“Those who believe, only die once. Those who does not believe, dies every day”

Magdi Cristiano Allam[1] (Arabic: مجدي علام‎ Maǧdī ʿAllām; born April 22, 1952), is an Egyptian-born Italian journalist and political leader, noted for his criticism of Islamic Extremism, his defence of Judeo-Christian roots of Europe and the West, and his articles on the relations between Western culture and the Islamic world. Allam converted from Islam to Christianity during the Vatican’s 2008 Easter vigil service presided over by Pope Benedict XVI.[2] He also serves as a regional councillor in the Italian region of Basilicata after being elected in 2010 and a Member of the European Parliament for Italy since 2007. Wiki

15 juni 2012: Magdi Cristiano Allam has seen the future, and it looks to be Islamist-Egyptian-born Italian politician warns Israel: Prepare for the worst.

Kun 10 % af mellemøstlige kvinder i Sverige er i arbejde

Måske de kan sættes til at bygge de moskéer, ‘Anders Borg vil statsfinanciere:

Han [Borg] var tydligt oroad över att stora invandrargrupper från Somalia, Irak, Eritrea och Afghanistan inte skulle känna sig delaktiga i Sverige. Därför menade han att det är mycket viktigt att inte stöta bort dem, även om de kanske har en annan syn på jämställdhet än den som är dominerande i Sverige. Han ansåg till exempel att huvudduk inte ska få hindra flickor från att delta i skolan. 90 procent av kvinnorna med bakgrund i Mellanöstern är inte sysselsatta, det är ett stort jämställdhetsproblem. – Vad ska vi göra åt det? Det första måste vara att flickorna får en sådan utbildning att de kommer in på arbetsmarknaden, sa han.Finansminister Anders Borg kan tänka sig ekonomiskt stöd till moskébyggen och till svensk imamutbildning.

Lidt mere svensk terroreksport

Det er kun seks uger siden fire ‘svenskere’ blev dømt for planer om massemord på Jyllands Postens medarbejde. Historien var ikke ‘poppis’ i svenske medier, om jeg så må sige:

Den israeliska tidningen Haaretz rapporterade under dagen att en svensk-libanesisk man greps på Cypern för omkring två veckor sedan, misstänkt för att för Hizbollah-räkning ha planerat attentat mot israeliska mål. Bland annat hade mannen samlat information om israeliska flygplansrutter till och från Cypern, samt om vilka platser på Cypern som israeliska turister oftast besöker.

Detta är, som Haaretz skriver, inte första gången svenskar med Hizbollah-koppling grips misstänkta för förberedelse till terrordåd. I januari i år greps den svenska medborgaren och Hizbollah-medlemmen Hussein Idris i Thailand, misstänkt för att ha förberett en bilbomb-attack mot israeler i landet. Svensk gripen – skulle attackera israeliska mål, Report: Mossad involved in terror suspect’s arrest, ‘Cyprus: Lebanese man planned attacks on Israelis’

Et land med en så rædselsfuld presse som Sverige, avler naturligvis efterhånden en blomstrende blog-underskov. Det er kommet de senere år. Avpixlad, tildligere Politiskt Inkorrekt, som er god at følge, når man vil monitorere Sveriges forfald og alle de kriminalhistorier, jeg kun i yderste nød udholder at skrive om, er nu Sveriges 16. størstenyhedsside, og det har svenske medier rigtigt godt af.

I Danmark er der af indlysende grunde ikke marked for så store blogs. Så godt har de af det, at de store, svenske medier ikke længere kan ignorere bloggen, men må angribe den. Man må anbefale enhver, der vil vide noget om Sverige under polituren, at læse den, bare en uge eller hvor længe de nu udholder det.

Den har alene på grund af sin størrelse også tiltrukket nogle kronikører, der faktiske kan skrive. Imidlertid er personerne bag dem – som jeg ikke kender – ikke gode blogkolleger, efter hvad jeg hører. De linker nødigt til Julia Caersars banebrydende kronikker, der introducerer en åbenhjertig journalistik, vi kender i Danmark, men som Sverige knapt har kendt i de fyrre år, jeg har læst svenske aviser. .

I forgårs præsterede de ikke at linke til denne blog i deres post om en konference i Bryssel, jeg har overværet, filmet og fotograferet, og som Avpixlad ikke har været i nærheden af. Hverken af Bryssel geografisk, eller bare enkelte af de hundrede deltagere, bortset fra måske Ted Ekeroth, der var til stede. GoV og jeg er primærkilder, for vi var der foruden de franske blog Riposte Laique og den finske Tundra Tabloids.

Jeg er personligt komplet ligeglad med Avpixlads links, jeg skriver ikke for at blive stor eller gøre andre mindre. Jeg skriver, fotograferer og filmer for min egen skyld, intet andet. Jeg er ikke medlem af noget som helst. Hvis ingen ser det eller læser det, gør jeg det alligevel, det er min sameksistens med mig selv.

Der er groft sagt to slags skribenter: De der gør det som en del af vejrtrækningen, og de der har en sag, en lobbyisme for et eller andet prosaisk formål. Jeg er generet af, at oversigtssiden Motvärnet.nu – tilsyneladende i Avpixlads regi – er forsvundet. Jeg har ikke brug for Avpixlad, de kunne have haft brug for mig, hvis de bare anede, men anelser kræver gehør og antenner, og det er ikke lige det, der tynger den verbale damphammer Avpixlad. Der er mange gode, mindre svenske blogs, der er ikke er så ligeglade.

Jeg vil gerne slå et slag for disse blogs, og jeg vil demonstrere min solidaritet med dem, ved ikke at linke til Avpixlad indtil videre. J Jeg kender ikke motiverne til deres ageren, men de bør være åbne for undersøgelse og kri. Roger på Muslimska Friskolan har sendt mig teksten nedenfor. Der står flere mindre svenske blogs bag Roger. Jeg vælger at have tillid til substansen i hans anklager. De er naturligvis åbne for en fri diskussion:

Er Avpixlads arbejde først og fremmest ideelt i ytringsfriheden og demokratiets tjeneste, eller har de lige så travlt med at rage markedet til sig og hyppe deres egne komercielle og partipolitiske kartofler? Smålighed er uforeneligt med det frie ord, der må være generøst. Kan vi få diskuteret følgende? Jeg publicerer teksten, uden andre fordomme end dem, jeg har nævnt. Spørgsmålet er ikke af livsnødvendighed, det kan være intern-fnidder, men fortjener beslysning, for at se om det er. Jeg publicerer naturligvis enhver indvending, Avpixlad eller Ekeroth måtte have.

Fortsæt med at læse “Blogkannibaliserer Avpixlad?”