»Aisha« og Outlandish’ ideologiske plank Genpostering fra 2009. Men se, denne gang blev den oversat til hollandsk. Gentag, gentag, som min veninde gymnasielæreren siger – og Kierkegaard.Og nu på Amsterdam Post.

Khaled var frihedens store stemme i 1980’ernes Algeriet, hvor folkemusikken raï trodsede diktaturets mørkemænd. Han var stjerne i sit franske eksil, men hans sange om drukture og utroskab var blevet noteret af hjemlandets fundamentalistiske mørkemænd, og Khaled figurerede højt på deres dødslister. ‘ Kongen af Rai, Aïcha’s far spiller i Vega d. 8 oktober.

“Aisha” som lidenskabelig kærlighedssang: Som man kan se ved at sammenligne denne originalversion (1996), der musikalsk er lysår bedre end Outlandish’ kopiversion, så er det to helt forskellige kvinder, de besynger. Cheb Khaleds drømmesyn er en fri, ikke for fastholdere, kortskørtet, utilsløret kvinde med neglelak og tyk læbestift, der forsvinder fra ham og teaterscenen op i luften som en arabisk Columbine. Aben man ser i flere glimt, er også lige ud af Commedia dell’Arte, der ikke var kendt for sin snerpethed inden kirken udrensede uartighederne. Det kunstgreb klarer Outlandish 400 år senere på 4 minutter. “Halal-versionen” eller kunstnerisk forræderi og snylteri kan man alt efter behag kalde deres islamiserede, klorblegede udgave. Deres video hylder den tæmmede, indhyllede kvinde Aisha, den usikre, pseudomaskuline mands magt over kvinden. De der læser fransk, kan se at også Outlandish´ tekst er en næsten hel-amputeret, primitiviseret version af originalen.

Det giver alt i alt god mening, at Outlandish anvender islamistiske referencer og optrådte på “Islamofobi-konferencen” i 2006 sammen med 1200 andre kønsadskilte mørke-mænd og kvinder, der samlede sig for at afpresse Danmark, netop de typer, der nu fører sig frem som frisindets og tolerancens fortalere. Netop de bornerte  typer Khaled måtte flygte fra i 1986. Khaled er det moderne Mellemøsten, der i dag må gispe efter vejret også i Europa. Han er kvindernes længsel. Der er andre sange på nettet, for eksempel Didi. Hør den flot producerede lyd med hovedtelefoner. (En anden algierer der er truet ud af landet, er Souad Massi, der synger en blanding af country og fado med orientalsk præg, for eksempel her i Moudja.)

Sattelitnyhedskanalen BFM- TV har skaffet en amatørvideo af angrebet på Mohamed Merah. Offentligheden og medierne vil helst ikke se disse begivenheder, men lyden af ​​skud efterlader ingen tvivl om aktionens voldelighed. For at bekræfte dette indtryk, har BFM TV vist en amatørvideo af politiaktionen en beboer har filmet fra sin lejlighed et par gader væk fra sceneriet. Mohamed Merah : vidéo de ses derniers instants en sautant du premier étage (Snaphanens oversættelse)

Jeg fandt denne video ved 18 tiden torsdag, undersøgte den i løbet af aftenen og vurderer, at den er ægte. (Det er bekræftet nu den 25.3.) Faldhøjden fra balkonen, hvor sniper-skuddet falder, stemmer ikke med de 1.5 meter, som medierne opgiver, men ellers passer alt. Den er begyndt at dukke op fra undergrunden i mere etablerede medier, men den bliver næppe noget stort-hit i MSM. Situationen er som indsatslederen har beskrevet den, en skarpskytte skyder som Merah skal til at springe fra balkonen. Videoen er løftet op fra en post længere nede. »Det er synd for ham – ikke fordi han ikke fortjener det, men fordi et ungt liv kunne være reddet«, kan man gudhjælpemig læse i Politiken. “Do not dare try to make me feel sorry for a man who held a little girl of seven by her hair while he shot her in the head,” siger en mere tilregnelig betragter.

I Frankrig afspejler de fleste aviser undren og forfærdelse over, hvordan denne “tæt overvågede mand” kunne lykkes med at nå helt frem til at foranstalte denne katastrofe. Hvordan var det muligt at han kunne rejse til og fra Waziristan, – være kendt radikaliseret efter at være svingdørskunde i franske fængsler, indlagt i 15 dage for et selvmordsforsøg, have indrejseforbud til USA, have en lige så radikal storebror, være bevæbnet til tænderne – hvordan er det muligt han går fri én eneste dag efter det første soldatermord i Toulouse den 13 marts?

Jeg går ud fra, at svaret er lige så enkelt, som det er foruroligende: Myndighederne har ikke så meget styr på det, som de vil give indtryk af, og som vi allerhelst vil tro. Hvor mange potentielle Mohamed Merah’er findes der i Europa? Selv hvis nogen vidste det, ville vi ikke bryde os om at få det at vide. Dette er den enkle sandhed, nu også på video. Det kunne have været Politiken-Jyllands Postens redaktion, eller i dusinvis af andre. Det var Toulouse – indtil det sker igen. – De sædvanlige Talking Heads holder konferencer – Højreradikalisme til debat mellem journalister, – og en hel del af de samme snakkehoveder ynder at kalde jihadist-terroristen for “den mistænkte seriemorder”. Sveriges Radio anvender eufemismen. Så hjemligt og fortroligt så vi ikke bliver for forskrækkede eller tænker på I-ordet. Det blev til overflod heller ikke brugt af DIIS forskeren Ann-Sophie Hemmingsen i Deadline (min 4:22): Spørger: “Hvad har alle de her mænd til fælles?” Hemmingsen: “De var alene”. Det er hende, der har forsket sig frem til at jihadister i virkeligheden er a-religiøse ungdomsoprørere. – French Intel Service Questioned,French intelligence under fire over killer. Også Tariq Ramadan er i excuse-mode:

Mohamed Merah’s problem was neither religion nor politics. A French citizen, frustrated at not finding his place, his dignity, and a purpose to life in his country, he was going to find two political causes to express his contempt: the Afghan and Palestinian peoples. He attacks symbols, the army, and kills Jews, Christians, Muslims without distinction. He expresses the political thought of a puzzled young adult which is not filled with the values of Islam, nor by racist or anti-semitic thoughts. …A poor boy, blameworthy and to be condemned, no doubt, even if he was himself the victim of a social order which had already condemned him, him and millions of others, to marginality, to non-recognition of his status as a citizen with equal rights and opportunities.Tariq Ramadan: Shooter Not Anti-Semitic

Europol: Tough times ahead

Europol chief: ‘We have a different kind of jihadist threat emerging and it’s getting stronger’

With France’s deadly attacks, Islamic terror has apparently struck once more in the heart of Europe — and authorities say there’s a dangerous twist: the emergence of homegrown extremists operating independent of any known networks, making them hard to track and stop.

“It is concerning us,” Europol chief Rob Wainwright told The Associated Press in an exclusive telephone interview from The Hague. “We have a different kind of jihadist threat emerging and it’s getting stronger. It is much more decentralized and harder to track.”Wainwright warned that Europe faces a tough challenge ahead.And he conceded that there were limits to what law enforcement officials can do. “We can’t police the Internet,” he said. Europe wakes up to threat of Islamist terror

Politiken: “Nu må Toulouse ikke misbruges politisk”

Ingen tragedie er så grum, at den ikke kan bruges til noget, så det var vel nok ærgerligt, at morderen i Toulouse viste sig at være en almindelig islamist snarere end en af de utallige, kampklare og svært bevæbnede nynazister, som den journalistiske mytologi er så rig på. I vore dage planlægges nyhedsforløb gerne i forvejen rundt omkring i redaktionssekretariaterne, så i mange af de små newsrooms i Danmark (ingen nævnt, ingen glemt) har der været irritation at spore. Nu skulle det hele laves om.

Man kan selvfølgelig vælge en ny vinkel. Det gjorde Politiken (så fik vi nævnt dem alligevel): ”Tragedien i Toulouse må ikke misbruges politisk”. Skrev de, og tilføjede noget med, at vi alle, især i Frankrig, skulle stå sammen og være gode sammen, så lad os kippe med flaget ved ankomsten af en helt ny presseetik, ja, et veritabelt nyt livssyn på det blad.

Eller er det i virkeligheden bare den samme gamle? Var man en naiv avislæser og tv-seer, ville man mene, at det vel kunne være det samme, hvem der skød. En morder er en morder, en galning er en galning, et racistisk drab er et racistisk drab, det er den samme historie og en beslægtet konsekvenshistorie, men sådan er det ikke. Hvis man myrder med henvisning til islam, kan man regne med særbehandling: Niels Lillelund: Den redigerende klasse

Efter indsamlingen, der reddede bloggens liv i overskuelig fremtid var det lidt af en overraskelse Uwe Max Jensen havde i baghånden ved vores besøg hos Vilks i onsdags: Han havde formået at få Lars Vilks til at donere en tegning til bortauktionering for Snaphanen.

Det slog mig et meget kort sekund, at indlemme den i min egen kunstsamling, men det kan selvfølgelig ikke komme på tale, når Uwe og Vilks har bestemt den for et andet formål. Derfor kan man nu byde på den fra i dag og otte dage frem til søndag den 25.3 kl 20. Der bydes til mailen snappost (snabel a) yahoo (punktum ) dk og der betales til sin tid til Pay Pal ude til højre. Derefter får liebhaveren tegningen sendt i solid emballage, så den ikke bliver krøllet. Hver aften kl 20 skrives den aktuelle stilling for budene ind i denne post, som bliver liggende øverst i nogle dage. Tak Uwe og Vilks – og kommende kunstsamlere. Her er han så med en lille hund og efter en rundvisning på Carlsberg fortinnet af druk efter x-antal Elephantøl:

Der er intet auktionsgebyr og intet mindstebud, men der er den 25.3 budt: 5.300 kroner (danske) Tegningengen solgt til U.S.A.

Alltsedan min teckning av Profeten och H C Andersen på studiebesök i Carlsbergsbryggerierna (2006)väckte intensivt intresse i Karlstad har jag velat möta denna uppmärksamhet med en ny version. Den nya versionen bär titeln Efter avslutat gemensamt studiebesök på Carlsbergsbryggerierna bjuder H.C. Andersen sin profetgäst farväl, dock blir denna gest på grund av elefantskäl ej uppfattad, teckning A4, 210 mm, 297 mm, signeret, Lars Vilks 2012. (uindrammet)

Fortsæt med at læse “Auktion til fordel for bloggen”

Det er altså svært at finde nogen fornuftig begrundelse for, at den tidligere så livlige debat nu skulle være forbi, siger Lars Hedegaard

En velsignet glæde har sænket sig over dagbladet Politiken. Søndag den 3. marts kunne organet triumferende meddele, at den vådeste drøm, der nogen sinde er blevet drømt i chefredaktørens hjørnekontor, er gået i opfyldelse: Debatten om islam, shariaen og den muslimske indvandring er død. Det fremgår af en statistik, som bladet har fået lavet. Man har undersøgt, hvor mange artikler om disse og beslægtede emner, der har været bragt i B.T., Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten i perioden 2006-2011, og i 2011 var der kun halvt så mange som i 2006.

Det var jo til at forstå, hvis de problemer, som debatten handlede om, var blevet løst i mellemtiden. Hvis de mange milliarder, der er blevet brugt på opløsning af ghettoerne, havde båret frugt, ville der være god overensstemmelse mellem debattens aftagende intensitet og udviklingen på jorden.

Det samme kunne man sige, hvis indvandrerkriminaliteten var kommet under kontrol, hvis danske forældre var holdt op med at tage deres børn ud af den lokale offentlige skole, og hvis muslimske indvandrere og deres efterkommere ikke længere udgjorde nogen nævneværdig overbelastning af de offentlige kasser. Alt det har vi til gode at se beviser på.

Det er altså svært at finde nogen fornuftig begrundelse for, at den tidligere så livlige debat nu skulle være forbi. Det tror jeg heller ikke, den er. Den er gået under jorden eller føres på nettet. Til gengæld tyder alt på, at en del medier er blevet mindre villige til at give plads for den.

Det er værd at tænke over, hvor få mennesker der egentlig skal til for at få en debat til at forsvinde fra samfundets overflade. Det rækker med et par håndfulde debatredaktører bakket op af deres chefredaktører. Og når vi fra adskillige undersøgelser ved, at det knusende flertal af landets journalister gerne vil tilhøre den venstredrejede og multikulturelle elite, der ynder at fremstille islams voksende tilstedeværelse som en berigelse og slet ikke noget at være bange for, er det vel ikke så underligt, om avisernes debatredaktioner vælger at anbringe bekymrede indlæg i papirkurven.

Enhver, der har prøvet at komme til orde med ukorrekte synspunkter i Politiken, ved, hvor omsonst det er. Den avis ser det ikke som sin opgave at afspejle virkeligheden eller give noget dækkende billede af, hvad der optager almindelige mennesker, men at opdrage befolkningen og holde øje med, om den retter ind. Den kan så at sige producere sin egen debat-statistik. I hvilken udstrækning det samme sker i andre aviser, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Der er også noget andet, som vi i Trykkefrihedsselskabet har været klar over i adskillige år. Siden vi startede i 2005, har vi fået en strøm af henvendelser fra folk, der ville fortælle os, hvor bange de var for at oplade deres røst om de problemer, som Politiken og andre medier mener ikke findes. Kunne Trykkefrihedsselskabet gøre noget ved disse trusler mod den reelle ytringsfrihed? Vi måtte desværre meddele, at der ikke var meget, vi kunne udrette, medmindre folk ville stå frem med navns nævnelse. For eksempel kunne vi jo ikke holde offentlige møder med personer, der ikke turde give sig til kende.

Vil fortielsesstrategien lykkes? Næppe. Debatredaktørerne kan sagtens forhindre diskussionen om islam og indvandring i at komme op til overfladen, men lige så lidt som Knud den Store kunne standse tidevandet, vil de kunne bortmane virkeligheden ved at fortie den. Debatten fortsætter andre steder, og det eneste, den stuerene presse kan opnå på længere sigt, er at gøre sig irrelevant.  KrD: Hedegaard: Islamdebat lever i bedste velgående

Toulouse: “Det er vores skyld altsammen”

Da Anders Breivik sidste sommer havde myrdet løs på uskyldige mennesker på Utøya, udspandt der sig bagefter en sær og uværdig debat i dele af den danske offentlighed. Visse kredse forsøgte at placere et åndeligt medansvar for Breiviks ugerninger hos en meget bred gruppe af mennesker. Nemlig stort set enhver, der har ytret en kritisk holdning til sider af islam og til den multikulturelle samfundsmodel.Blandt de mest ivrige i denne debat var dagbladet Politiken.[..]

Lad os i stedet koncentrere debatten om medansvaret til de mennesker, der har givet gerningsmandens hans modbydeligt aggressive og fanatiske udlægning af islam. Hvad karakteriserer dem, og hvad karakteriserer denne islam? I politisk korrekte kredse synes interessen for denne debat dog at være til at overskue. Det kan meget vel ende med, at disse kredse i stedet vil nå den konklusion, at de skyldige i virkeligheden er vores egne samfund og deres ”tone” over for muslimer. Ralph Pittelkow: Ansvaret for mordene i Frankrig

Antisemitten, konspirationsteoretikeren Reepalu

Det er hårde ord, men nu er tilfældende med Malmøs borgmester så mange, at de danner et mønster Alternativet er, at han ikke har kontrol over, hvad der ryger ud af munden på ham, og det er heller ikke godt for en borgmester. Men han lader til at sidde trygt i stolen indtil den dag, byen får en muslimsk borgmester ligesom Rotterdam. Stakkels Malmø, men mest af alt, stakkels de 600 jøder der holder stand i byen et par årtier til:

När Ilmar Reepalu beskriver situationen i Malmö för muslimer och judar hävdar han att judiska församlingen i Malmö infiltrerats av Sverigedemokraterna.
– ”SD:are har infiltrerat den judiska församlingen för att på så vis driva sitt muslimhat,” säger Reepalu i intervjun som publiceras i dag. Han hävdar att han sett SD-riksdagsmannen Kent Ekeroth, som har judisk börd, på judiska församlingens möten.

– ”Sedan får jag höra att han är brorson till en av de ledande inom församlingen. Och att SD stenhårt driver sin antimuslimska kampanj genom att säga att man är för den judiska gruppen. Det störde mig väldigt mycket,” säger Reepalu.

Judiska församlingen hävdar att Reepalu bygger sina uttalanden på felaktigheter. “SD-riksdagsmannen Kent Ekeroth är inte medlem i församlingen och har aldrig varit där,” enligt Fred Kahn, ordförande för judiska församlingen i Malmö med 650 medlemmar. “Han är inte heller släkt med någon person i församlingens ledning.”

“Jag vet inte varifrån han har fått det. Han kan ha sett honom på ett öppet möte med Simon Wiesenthal Center i Malmö. Men det var inte församlingen som organiserade detta, utan en helt annan organisation,” säger Fred Kahn till DN. Reepalu backar om SD-infiltration (med tidligere Reepsalu udtalelser), Interviewet i NEO:”Hur mycket invandring klarar ni?– Ja, vi klarar inte den här nivån.”

Første fotos af Mohamed Merah fra France 2 onsdag kl 20:23.

The Toulouse gunman suspected of killing seven people has been confirmed dead. In the past hour police stormed Mohammed Merah’s flat, where he’d been holed up for two days. The Interior Minister said a firefight ensued. The suspect was hiding in the bathroom. He shot at police, then jumped out of the window, while still shooting. Three policemen have been reported injured in this final assault. 12:56: Toulouse Siege: Gunman Killed In Shootout, Gunman dies in hail of bullets as French siege ends. Al Qaeda fanatic is DEAD: Serial killer jumps out flat window with all guns blazing in dramatic end to 32-hour siege

Hvor mange Mohamed Merah finnes det i Europa? Kunne han vært stanset tidligere? Vil folk finne seg i at folk med klare voldstendenser får gå løs? Dette er spørsmål som vil måtte besvares. De vil trolig ikke få noe definitivt svar, men de vil melde seg med fornyet styrke hver gang det skjer noe……I dagens Europa er registrering og overvåking av radikale islamister politisk følsomt, og vanskelig: det er mange av dem. Men visse skritt bør utløse røde flagg, som å dra til Afghanistan/Pakistan på treningsleir. Norske PST har foreslått at dette skal være straffbart. Merahs historikk tyder på at selv et stort land som Frankrike ikke har kontroll. Hans Rustad: Hva gjør Europa?

Live feed fra fransk politis aktion i Touluse. Update torsdag morgen: Stadig belejret i en mørkelagt lejlighed uden vand og el. Nogle skræmmegranater har været fyret af mod ham, den seneste her kl 5:33 – og enkelte skud har kunnet høres. Noget peger på, han bliver svær at tage i live, bevæbnet som han også er med en Uzi og en Kalashnikov. Er han modig nok, sparer han Frankrig for 50 års hotelvirksomhed.

The French police are “sure” that Mohamed Merah, a young man of 24 years of French nationality and Algerian origin known for its links to Salafi groups, the perpetrator of the seven murders a point-blank in the South of France in recent weeks which have shocked the whole world.

Merah lives in an apartment located just five kilometers from the Jewish school in which last Monday and killed three young children and a teacher. Mohamed Merah, Islamist and 24 years, is the gunman of Toulouse (Toulouse: Siege Gunman Had Escaped Afghan Jail, Suspect In Toulouse Terror Attacks Belonged To Banned Group Forsane Alizza (Knights of Pride)),

Kandahar prison chief Ghulam Faruq said that security forces detained Merah on Dec. 19, 2007, and he was sentenced to three years in jail for planting bombs in Kandahar province, the Taliban’s birthplace. Merah escaped jail along with up to 1,000 prisoners, including 400 Taliban insurgents, during a Taliban attack on southern Afghanistan’s main prison in June 2008.

Investigators identified the IP address he used — that of his mother — because he was already under surveillance for radical Islamist beliefs. “We knew, and that is why he was under surveillance, that he had travelled to Afghanistan and Pakistan.” The telephone of the man and his family was tapped from Monday. Merah has a criminal record in France. French school shooting suspect will surrender for killings ‘in name of al-Qaeda’ to end siege Toulouse-manden er ‘en fransk Anders Breivik’, lyder det på TV2 News – trods Mohammed-faktor på 100. – Sprængstoffer fundet i broderens bil.

Mordene i Montauban kunne være begået af hvem som helst – selvom et angreb på netop det regiment fik alarmklokkerne til at ringe her for seks dage siden. Men ved at myrde jøder i Toulouse, indkredser jihadisten sig selv både geografisk og motivmæssigt: Franske højreekstremister har aldrig udvist en sådan brutalitet. 2) Han er lokal med al sandsynlighed. Resten er et job for politiets analytikere og computere. Merah blev sporet via sin bors IP adresse, da han ville handle med den første dræbte soldat på Frankrigs Den Blå Avis – Le bon Coin. I Sverige heddet det Gulasidorna. Han forsøgte endda at uploade sin videos af mordene på nettet. Han har prøvet at melde sig både til den franske hær og til Fremmedlegionen, men er blevet afvist. Med to rejser til Pakistan og Afhanistan, 15 domme og allerede overvåget, må man spørge sig selv, hvordan det kan tage siden det første mord den 13.3 at indkredse ham, så meget desto mere, som det var IP spor fra den lejlighed, der førte politiet til ham.

Hvilket held, at denne barbar er lige så dårligt begavet, som han er brutal. Han har blottet sig amatøragtigt flere gange. Kontakt Yamaha forhandleren for at høre hvordan han kunne afmontere scooterens geolokalisering. Han er blevet filmet af dusinvis af overvågningksameras. Han har efterladt sig netspor. Han var overvåget på grund afsine rejser. Hans bror er en kendt, religiøs fanatiker.

Han er en virkelig tankeställare i det franske valg, ikke mindst for 600.000 franske jøder. Iøvrigt mener jeg, det er et spørgsmål om tid, inden Europa må indføre dødsstraf for terrorisme. Tag det som en spådom mere end som et ønske, selvom jeg ikke lægger skjul på, at jeg mener Breivik bør aflives. Det kan ikke diskuteres i dag, men vent 10-15 år eller X-antal døde. Krav om dødsstraf vil vælte ind over alle dem, der ikke vil diskutere det i dag, og som troede at civillisatoriske fremskridt ikke kan rulles tilbage. Jo, det sker, når betingelserne er til stede, og de er pø om pø ved at indfinde sig.

Sker det, ville det bekræfte min overliggende teori: Humanister og venstrefløjsere kommer til at indføre alt det, de afskyr allermest: Vold, ligestillingstilbageskridt, religiøsitet, racisme, overvågning, opløsning af velfærdsstaterne, dødsstraf – og til sidst en rigtig fascime, der overhaler dagens demokratiske islamkritik højre om og som vil få Det Radikale Segment til at længes tilbage til demokrater som Pia Kjærsgaard, Jimmie Åkesson og Marine le Pen. Den vil blive stemt på plads af de europæiske unge, der i dag oplever bitre erfaringer med islam, og nærer et personligt had, min generation aldrig har følt. Hvilken ironi, at spilde et liv i politik som f.eks. Villy Søvndal, og så afstedkomme lige præcis alt det modsatte, af det man vil. Lad os i mellemtiden håbe på, dette i det mindste er slutningen på “udenrigsminister” Ashtons karriere.

Meanwhile in Pladderballe
Fortsæt med at læse “Toulouse: Mohamed Merah, algierer, salafist”

Earlier this month, under the headline “Words are not innocent,” the Swedish newspaper Svenska Dagbladet ran an opinion piece by its cultural editor, Kaj Schueler, which was, essentially, an attack on Sweden’s newly minted Free Press Society. It was one of several such attacks directed at the organization in recent weeks by members of Sweden’s mainstream media, all of which made essentially the same arguments as Schueler – who, early in his article, summed up his position as follows: “According to the Free Press Society, we no longer have real freedom of speech in Sweden. They are wrong – we have it. But since words are not innocent, there are limits to free speech.” [..]

His argument? Malmö, owing to its geographic proximity to Denmark, has been influenced not only by Danish music, drama, film, literature, and cuisine, but also by political ideas that, in Schueler’s view, have poisoned Denmark and threaten to poison Sweden, too. Among these ideas: “biker-gang culture, hatred for immigrants, and so-called straightforwardness.”

Ah yes, the poison of straightforwardness! Ask any honest broker who is familiar with the looming disaster that is now Malmö and they will not mention “biker-gang culture.” They will, if they are candid enough, tell you about the proliferation in Malmö of other types of gangs with another type of “culture.” They will not talk about “hatred for immigrants” but about immigrants from the Muslim world who, with increasing audacity and arrogance, have made very clear their contempt for the West, for democracy, for sexual equality, for Christianity and Judaism, for freedom of speech and religion, for gays, and for the traditional culture and social values of the country in which they live. But no, Schueler was not about to enter that territory. Bruce Bawer: There Is No Free Speech in Sweden. SE også Ingrid Carlqvist: ”Journalister ska inte uppfostra medborgarna”.

“Vores udenrigsminister” Lady Pooh Bah jokker i spinaten igen

European Union Foreign Policy Chief Catherine Ashton compared the children who were murdered in Monday’s shooting attack on a Jewish school in Toulouse, France with children who are killed in Gaza.

“When we think about what happened today in Toulouse, we remember what happened in Norway last year, we know what is happening in Syria, and we see what is happening in Gaza and other places,” Ashton said on the sidelines of a meeting of Palestinian youths in Brussels.Unbelievable: Baroness Ashton on Toulouse, Douglas Murray: How do you solve a problem like Baroness Ashton? – Pooh Bah – ordbog.

Iflg. franske aviser her til aften kl 23, er vi ikke meget klogere nu end i går morges. “Den forhenværende nazi-solat-teori” er aflivet, selvom det kan dreje sig om andre højreekstremister. Politiet søger nu også blandt muslimske ekstremister. Hvad siger “vores udenrigsminister,” hvis det skulle vise sig at lande på en af dem?

Babyboomende Ny-England: Minus 2020 skoler

They could be taught in bingo halls and even a former Woolworths store

Children could be taught in football stadiums, bingo halls and even a former Woolworths store by 2015 as a baby boom and immigration put pressure on primary schools. At least 454,571 additional places in primaries will be required in England within three years. This equates to 2,030 extra schools, with an average intake of 224 pupils.Primary classes in a football stadium: Crisis measures as schools run short of 450,000 places

Og 18 % af “asiaterne” mener, at vold er acceptabelt for at opnå dette gode. Sådan ser det største tilbageskridt nogensinde for kvindernes ligestilling i Europa ud. Ikke dårligt skuldret i ét enkelt hug, og det er typer som Ken Livingstone nedenfor, der har gjort det muligt. Fremtiden tilhører pædagogerne og optimisterne, bland mig udenom:

Two-thirds of young British Asians agree that families should live according to the concept of “honour”, a poll for BBC Panorama suggests. Of 500 young Asians questioned, 18% also felt that certain behaviour by women that could affect her family’s honour justified physical punishment.These included disobeying their father, and wanting to leave an existing or prearranged marriage.‘Honour code’ supported by young Asians, poll says, ‘Honour’ violence is acceptable, say one in five young British Asians.‘Honour’ crime victims living in fear in the UK

BBC Panorama blev sendt mandag aften. Kommer det hele på You Tube, skifter vi tralieren ud.

Hvad koster “det negative billede af Malmø?”

En kader av informatörer i stadens tjänst har under lång tid sålt bilden av Malmö som en framgångssaga. Nu solkas den bilden. Och det är inte gratis. Eller som Anders Olshov konstaterar:

–Den positiva trenden sedan bron öppnades år 2000 har brutits. Studenterna kommer till exempel i mindre skaror. Föräldrarna är oroliga.

Turister vill inte heller, i likhet med damen vid Centralen, oroa sig. Då reser de hellre någon annanstans. Liksom investerare väljer andra orter för produktion och huvudkontor.

–Jag hörde av en vän i Italien att RAI sände ett reportage från Malmö i februari, fortsätter Anders Olshov. – Vilken bild gav inslaget av Malmö?
Inte positivt. Vi borde räkna på vad den negativa bilden av Malmö kostar. Malmös rykte oroar turister, 130 nya poliser sätts in i Malmö.

Spørgsmålet har skullet stilles længe. Malmøs nedadgående spiral begyndte ikke med den seneste mordbølge, det var længe før. Det er kun nu, at den er så akut, at man er nødt til at nævne det højt, ellers ikke noget svenske medier bryder sig om. Men Money talks.-

“Billedet”. Det minder mig om en lille episode, da vi fire danske og norske om natten den 31.1 ved 24- tiden forlod en kro, for at finde vores bil. Vi kunne ikke finde gaden, hvor vi parkerede den. Vi gik ved siden af en ung mand og i samme retning, og jeg spurgte ham hvor Friisgatan lå. Trods kun en meters afstand, svarede han ikke. Først ved tredje henvendelse på et mere beroligende og forsvensket dansk, forstod jeg, at han simpelthen var angst. Der var ganske vist sket endnu et mord og en bombeeksplosion den aften, og hans billede af Malmø var nu sådan, at fremmede på gaden om aftenen indgød ham skræk. Han må have set de forkerte udenlandske reportager om Malmø om “kontinentets og Danmarks nærhed til Malmø.” Forklaringen fra svenske politikere og politruker er kvalitativt af samme art, som når Bashar Assad beskylder syriske oprørere for at være udenlandske agenter. Den stakkels mand havde bare set ud af sit vindue på den virkelighed, disse løgnhalse har skabt, uden ét sekund at overveje at spørge den befolkning, der har valgt dem.

“Jeg vil gøre London til et fyrtårn for islam”

“hvis jeg bliver valgt som borgmester igen,” siger Ken Livingstone, Londons forhenværende borgmester i den radikale Finsbury Park Mosque, den siden 2004 fængslede Abu Hamzas moské.- “Og jeg vil også lette jeres liv financielt,” lover han. Livingstone er en idiot og en værnemager i en helt speciel vægtklasse: En fortaler for religiøse fascister og medlem af Unite Against Fascism. – Ken Livingstone: I will make London a beacon of Islam.

På kun 18 dage. Jeg måtte ind og se den med en ven, ikke så meget for historien, som jeg kender, men for at finde ud af noget om de 378.000. Historien om familien Fiil og Hvidsten-gruppen, kan gribe enhver. I et helt år var de den vigtigste modtager af engelske våbennedkastninger i det besatte Danmark. Uden dem ville modstanden mod nazisterne være forsinket betydeligt, men efter et år må otte af dem bøde med livet. Sådan en historie kan ikke rigtig mislykkes, ikke engang hvis den fortælles i det mest fantasiforladte, naturalistiske filmsprog, med pointer mindre subtile end i Matador. Vores diskussion drejede sig om, hvorfor den film er sådan en magnet. Der er flere mulige grunde: Mange kender formentlig slet ikke historien, det er en god grund til at se den, men ikke den interessante. Flammen og Citronen var et lignende tilløbsstykke. På 60-års dagen for den 5 maj 1945, var jeg i Mindelunden i Ryvangen, hvor Hvidsten-gruppen blev skudt, og der var propfuldt ikke mindst af helt unge mennesker, hvis bedsteforældre var for unge til at have været aktive i modstandsbevægelsen.

Hvad er det, der sådan drager tilbage efter så mange år? Er det generationer, der føler at de er blevet snydt for historien, ligesom for sangskatten og stoltheden over at være dansk? Er det en muligvis ubevidst klyngen sig til den lille nationalstat, som er under angreb fra neden og fra oven, fra EU og fra indvandringspresset? Vi fandt ikke noget svar, da vi gik ned gennem Strøget og vendte det imellem os. Men vi var enige om at glæde os over filmens enestående succes, selvom den som kunstværk er stort set uden andre ambitioner end at fortælle historien loyalt. Hvis man vil fange noget af det i den, der griber én elementært, skal man se disse interviews med overlevende fra dengang. Gerda Fiil ovenfor, hvis far var Marius Fiil. Hun slap med fængsel og overlevede, ligesom Tulle der er interviewet her. Hun er nu død. Stolte mennesker, der bar den skæbne der fulgte af at lyde samvittigheden med betagende ro og værdighed.

»Vi bliver de ultimative flygtninge i vore egne lande«

Daniel Greenfield har nogle pointer, der er lige så enkle som de er smertelige: Ligegyldigt hvor mange flygtninge endnu fungerende stater tager ind, vil der altid være tusindfold flere derude. Når vi prøver at afhjælpe deres vilkår i hjemlandene (Irak, Libyen, Afghanistan, Egypten) skaber vi nye flygtninge. Og de flygtninge der kommer her, vil for en stor dels vedkommende gøre fungerende stater til det samme mareridt, de i første omgang flygtede fra. Og vi der boede her, bliver den nye tids flygtninge. Tendensen er umiskendelig i dag, for enhver der tør se den, og da den har været det i nogle årtier uden at de politiske poletter er trillet ned, venter der Vestens unge en særdeles dyster fremtid. Det er for at få et kig ind i den fremtid, det lønner sig at studere f.eks. Sverige, Holland, Belgien og England under mikroskop. De lande, der havde mest at miste og som også allerede har mistet mest.

The old paradigm that a country has the right to decide who enters it has been decisively overturned in Europe, it’s under siege in such first world countries as America, Canada, Australia and Israel by the creed that says it’s the human rights obligation of every nation to accept every refugee. Given a chance, a sizable portion of the third world would move to the first, a minority because of oppression and a majority because the opportunities and freebies are much better there. Even low ranked first-world nations still find themselves swamped with refugees looking to move in.

International law does not assign any priority to a nation’s citizens over any person who happens to stray across the border. At the ground level that means the end of borders and the end of citizenship, which is why immigration isn’t just a touchy issue in Arizona, it’s a touchy issue in Sydney, Tel Aviv and Birmingham. You can hardly open a newspaper of the liberal persuasion without being treated to another group of refugees in some troubled part of the world walled up behind fences and trying to get over to London, Sydney or New York.

This sort of thing can’t be called immigration anymore, it’s a straightforward migration and it has no apparent limits. However many you take in, there will be more waiting and always burdening you with an unsolvable crisis. One approach is to try and stabilize whatever crisis they are supposedly escaping from. Too many Libyans running away to Italy? Just bomb their dictator and they’ll go home again. At least that’s the theory, it doesn’t work too well in practice. For one thing, Libya is more dangerous and unstable than it was under Gaddafi. Stabilizing it would require an Iraq-level investment of money and manpower, and Iraq isn’t stable either. And London is still full of Iraqi refugees dating back to the 1980’s. [..]

Westerners have become the ultimate refugees, lost at home, refugees in their own countries, wanderers in their own cities. He has become a displaced person, a familiar enough feeling to many of his new neighbors who are also victims of ethnic and religious conflicts. But while the conflicts they have fled are official, his conflict is not. He is the victim of a nameless conflict that cannot be named, of a colonization that cannot be described as such and of the ethnic cleansing of his national identity and the theft of his future. A World of Refugees – Daniel Greenfield, March 2012

Kønsdagen

Af Drokles

Selv om følgende sætning fra Jyllands-Posten er revet ud af en sammenhæng (en mand angreb en feministisk demonstration med æg og romerlys) beskriver den nu alligevel meget godt tidsånden.

Københavns Politi har anholdt en mand og undersøge, hvad han nu kan sigtes for.

Der skal jo nok være noget at anklage en mand for. Som da feministerne nedgjorde mænd for ikke at kunne tilfredsstille deres ikke eksisterende g-punkt. Bring me the Moon. Ja, det har været Kvindernes Traditionelle Kampdag og traditionerne blev holdt fint i hævd. I Jyllands-Posten nøjedes en professor ikke bare med for gud ved hvilken gang at konstatere at kampdagen var overflødig men foreslog tillige at “indføre kønnets dag“. Ja, kønnet, som sådan, skulle have en dag og der skulle ikke kæmpes (og mod hvem da også?) fordi

“Problemet med kvindernes kampdag er, at den er partisk. Den vil kun se kvindernes livsproblematikker. Hvis vi skal have en ligestillingspolitik, og 8. marts skal være berettiget, så skal den være for begge køn,” siger Hans Bonde.

Kampdage er jo gerne partiske. Da mennesket – stik mod hvad litterære trends og Sverige og England ellers forsøger at bilde os ind – består af to køn undrer man sig over hvad en dag som indbefatter alle skulle dreje sig om? At vi alle som biologiske væsner blot er et ligestillingsparat fedt? Men det var blot en mandlig professors mening. Kvindernes Kampdag er vigtig fordi kvinder bliver undertrykt her midt i andedammen, lige nu, mens vi drikker vores kaffe. En af undertrykkelsesmekanismerne finder man ifølge Jyllands-Posten ude på wc’et

“Ligestillings- og kønsperspektiver integreres i al politik og planlægning, står der i vores ligestillingspolitik. Alligevel opstiller vi stadigvæk pissoirs for mænd og lader kvinderne holde sig rundt omkring i byen. Også i vores egen borgerrepræsentationssal bliver der set skævt til kvinder, der benytter det eneste eksisterende toilet inden for stemmeklokkens rækkevidde,” skriver Iben Wiene Rathje i sin motivering.Missoir afprøvet på Roskilde Festival

Den ligestillingsaktive SF’er mener, at mændenes monopol på at stå op under urinering er med til at cementere en forskelsbehandling i dagligdagen.

Fortsæt med at læse “378.000 har set filmen om Hvidsten-gruppen”

Four Dead After French School Shooting, Motorcycle gunman kills 4 outside Toulouse Jewish school, Motorcycle gunman kills 4 outside Toulouse Jewish school – Den franske præsidentvalgkampagne indstillet med 35 dage til valget.

Attentaten i Frankrike. Jihad på europeisk mark

Ozar Hatorah i Toulouse angreps.

Attentaten i Frankrike fortsätter. Idag på morgonen attackerades en judisk skola. Minst fyra har dödats, flera andra skadats. Attentatet följer mönstret: människor på motorcykel öppnar eld och försvinner snabbt. Förra attentatet ägde rum i närheten av Toulouse. Då dödades tre franska militärer. Behöver vi tveka om motiven? Jihad tar sig många uttryck, en variant är att “flytta” den väpnade kampen från Israel/Palestina och Afghanistan till Europa (som om franska skolbarn hade någonting med Israel/Palestina att göra). Den teorin framfördes redan vid de två tidigare attentaten eftersom de riktade sig direkt mot fransk trupp.

Uppdatering förmiddag: Att förnedra, trakassera och mörda europeiska judar betraktas utifrån jihad-perspektivet som legitimt. Fortfarande hörs ändå mest de röster som säger “nej, det pågår ingen islamisering av väst”, “det är överdrivet att påstå det”… och för varje nytt attentat flyttas fokus snart till en annan plats och ett annat ämne och någon suckar “är det konstigt att de hatar oss, så illa som vi behandlar dem”…. Hört det förut?

Uppdatering 14.35: Om dessa olika attentat utförts av samma person/personer och alldeles oavsett om det är organisatoriskt sammanlänkat och välplanerat i alla tre fallen, och fransk polis och underrättelsetjänst lyckas ta den/de skyldiga, så betraktar jag det som terrorbrott. Det är inget som tyder på någonting annat. Spekulationerna i europeisk press går både åt islamist- och högerextremist-hållet (förmodligen darrar många redaktörer just nu inför tanken att en fransk motsvarighet till den norske massmördaren skulle vara i farten). Själv tillåter jag mig en försiktig analys som trots allt kan knytas till två av de regioner där islamismen versus väst är som tydligast i dag: Israel/Palestina och Afghanistan.

Thomas Nydahl

10, 9, 8 …

Skal vi vædde på at nogen, inden dagen rinder ud, har antydet, ment eller taget for givet, at den seriemorder, der i Frankrig skyder på soldater og nu en jødisk skole, er en hvid højreekstremist – fordi tre af soldaterne har været af nordafrikansk etnicitet, og dagens ofre er jøder?
Enten forstår de ikke, eller også vil de ikke forstå. Han er godt nok højreekstremist, men af den klassiske muslimske variant som hader jøder i almindelighed og alle den sekulære franske stats repræsentanter (og så meget desto mere, hvis de er forrædere mod ummaen). Af Nemo

Sverigedemokraternes video-annonce om æresvold

Af Nicolai Sennels

Videoen er lavet af SD-kvinnor og blev offentliggjort d. 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag. Videoen blev hurtigt taget ned igen, fordi man i første omgang havde brugt noget musik, som var beskyttet af copyright. Her er den endelige version:

Og, jo temaet er bestemt relevant:En frisk engelsk undersøgelse viser, at 69 procent af deres “asiater” (engelsk for “unge”) mener, at deres familier bør leve efter de muslimske æresbegreber:

“Asked if they agreed that families should live according to “honour”, 69% agreed, a figure that rose to 75% among young men, compared with 63% of young women. … Nazir Afzal of the Crown Prosecution Service said the degree of honour crime in Britain – including murders meant to preserve a family’s ‘honour’ within their own community – was unknown. ‘We don’t know the true figure of honour killings. It’s anything between 10 and 12 a year in this country. I don’t know how many other unmarked graves there are in this country in our green and pleasant land.’ Mr Afzal estimates that there are 10,000 forced marriages in Britain every year, and said a measure of multicultural sensitivity was likely part of the problem. ‘Forced marriage is the earthquake and what’s followed is a tsunami of domestic abuse, sexual abuse, child protection issues, suicide and murder.'”