Hvis bare Svensson er engageret i den daglige ligestillingkamp i verdensmest ligestillede land, en kamp der udefra snarere ser ud som en kvindelig idologi, der hver dag skal sikre sin for længst allerede vundne dominans, og som ikke har så forfærdig meget med almindelige menskers liv at gøre, så diskuterer de i det mindste ikke noget kontroversielt så længe det skænderi står på. Hvor godt Valerie Solanas politisk manifest SCUM er som teater, er ikke godt at vide, men de meddigtende teaterfolk sætter de kvindelige publikummer på gyldne puder og serverer vindruer og “godis” for dem, mens mændene må sidde for sig på nøgne stole, som skuespillerne ofte vender ryggen til. Det er i al fald temmelig provokerende, hvis ikke manifestet er. Er SCUM ironisk ment? Svært at sige. Valerie Solanas skød Andy Warhol og en anden, og hun ville have skudt en tredje mand, hvis ikke pistolen jammede. Det var ikke ironi. “Det er nedslående at begynde at indse, at jeg indgår i en undertrykkende struktur, bare i egenskab af mit køn. Det er ikke så morsomt at blive konfronteret med,” siger stykkets mandlige instruktør, der er en rigtig velopdragen statsfeminist. Har han aldrig hørt om kønsskifteoperationer? tænker man først, men så har man dog alligevel aldrig hørt om kirugi udført på sociale konstruktioner. Jeg går ud fra, instruktøren føler sig medskyldig i, at Solanas endte som narkoman og prostitueret.

Således fortsætter de pludrende klasser i Stockholm dag for dag for dag for dag, skønne spildte kræfter, men tænk engang hvis Sverige en dag bliver et land, der består af lige dele muslimer/jihadister og radikalfeminister, tanken er svimlende. Men ingen får mig nogensinde meldt ind i det slagsmål, lad de rene af hjertet komme til. – (Svensk feminism väcker uppmärksamhet, Turteatern ger – manshat för skolbarn.)

“De lyckades – trots uppväxten i Sverige”

Rubrikken har fascineret mig et par dage, jeg læser ellers aldrig Aftonbladet – forbud fra min læge, men efter at have overlevet SCUM, blev jeg kry. Man kan spørge, hvad der var blevet af Zlatan, hvis hans far var blevet hjemme i Bosnien. Eller hvad der var blevet af kronikøren, hvis hun ikke var bortadopteret fra Sydkorea. Hun har da lært sit nye hjemlands selvpiskende normer, hun er ligesom Lena Sundstrøm en dygtig pige, der er mere katolsk end paven:

En sak är klar: Vi kan sola oss i glansen av Zlatan, men inte ta åt oss någon ära. Visst, vi gillar fotboll och hyllar gärna våra hjältar i framgång. Men Zlatan har inte lyckats tack vare Sverige och den svenska samhällskulturen, utan trots densamma – eller möjligen härdad av den misstro, de ifrågasättanden, klagomål, protest­listor och nedtryckningar som han har mött. Det stöd han har fått i Sverige är av några enskilda individer som inopportunt valt att trotsa ingrodda normer. Tove Lifvendahl.

Dagens Fjordman – und kein Ende

Norge er i krise, det er der ingen tvivl om, man må også på dens baggrund tage dens forskellige udslag alvorligt. Men når det er gjort, så er der ingen tvivl om at man er vidne til en frenetisk politisk positionering og en abekastning i Norge, som mere påkalder sig interesse som krisereaktion, end for sit egentlige indhold. Vi får ikke læst det hele, men vi prøver at hænge på så godt som muligt. Det er svært at sige noget nyt og interessant i det klima. Hvis Norge ikke havde Peder Jensen, måtte de opfinde ham. Korstog mot islam, Fjordman uten vilje til analyse, Raymond Johansen angriper ekstreme etter 22. juli, Oppgjør med Fjordman. Grenser for åpenhet og debatt.

“Forsoning” mens gerningsmanden er på fri fod

Mediedækningen af multikulturel kriminalitet følger et helt slavisk mønster hvor apologien og relativeringen af skyld ikke kan komme hurtigt nok. Vi ved ikke i skrivende stund om barnevoldtægtsmanden i Gullestrup kom fra denne bebyggelse, eller om han overhovedet var somalier. Bortset fra uvenlige tilråb på gaden og enkelte drabelige udmeldinger til frokostpressen, er vistnok ikke ét hår blevet krummet på en ghettobeboers hovede i Gullestrup efter voldtægten af den 10-årige pige der. Alligevel skal denne historie i JP vægtes i retning af bodsgang for de lokale somaliere for det ‘overgreb’ som vrede over barnevoldtægt har været for dem. Og det er jo slet ikke fordi somaliere gør sig særligt bemærkede i kriminalitetssammenhæng. Der gås lige til essensen i første sætning her – hypotetisk selvtægt sidestilles med reel barnevoldtægt (LFPC).

Selvtægt og voldtægt er på dagsordenen på aftenens beboermøde i Herning-forstaden Gullestrup. […]

Ifølge TV2 News er forstaden efter voldtægten blevet splittet på grund af mistanken mod en bestemt gruppe beboere. Politiet har dog snakket med de somaliske unge og har ikke fattet mistanke til nogen af dem. […]

Tirsdag skal beboermødet dog gøre op med denne splittelse samt få ro og orden tilbage i området, selvom gerningsmanden fortsat er på fri fod. […] Gullestrup går til forsoningsmøde

(Billedet har ingen direkte relevans til teksten, det var blot for godt til at smide ud. Marx som den proletar han ville have været, hvis ikke han havde kunnet leve for andres penge hele sit liv.)

Mange med kendskab til bolsjevismen – eller marxismen-leninismen, som den senere kom til at hedde – er slået af de mange lighedstræk med islam.Der er tale om totalitære ideologier og politiske bevægelser, som gør krav på total styring af samfundet og menneskelivet helt ind i det private. Der sker en opdeling af mennesker i rene og urene.

Der kræves respekt, lydighed og underkastelse. De, der ikke underkaster sig, bliver udgrænset, brændemærket eller likvideret. Et omfattende stikkeri sørger for, at borgerne holder sig på den rette sti og adlyder de ideologiske instrukser.
Tilhængerne af disse ideologier er ikke loyale over for det land, de lever i, men over for en international bevægelse, der lover et kommende tusindårsrige.

I sin bog fra 1921, Bolsjevismen i Teori og Praksis, sammenlignede den engelske filosof Bertrand Russell islam med bolsjevismen. I begge tilfælde var der tale om noget radikalt nyt. Russel havde haft lejlighed til at mødes og tale med Lenin året før i Kreml og var blevet slået af mandens brutalitet……..Hver djævel har sin tid, kronik af professor Bent Jensen. – (Om kronikken: Forsker: EU skriver gravskrift med afvisning af kristen arv.)

Oslo politi: “Vi har tabt byen”

Der kvinner voldtas ute i oslonatten, der ranes menn i langt større omfang. Bare de siste ti årene er mer enn 4000 personer blitt ranet i Sentrum og Grønland politistasjons område, de fleste unge menn. Sturla Nøstvik er ransoffer nr. 351 bare på Grønland i år, mens det i samme periode er anmeldt drøyt 50 overfallsvoldtekter i hele Oslo. Ranerne spiller på frykt, vold og harde trusler som setter spor i ofrene. Politioverbetjent Inge Sundeng på Grønland betegner dem som «de litt glemte ofrene». [..]

Politiet oppsøkte Sturla Nøstvik da han var på legevakten til behandling etter ranet. De gikk rett på sak. Fra politifolkene fikk Nøstvik vite at unge menn i en ransgjeng hadde utført mange tilsvarende ran på Grünerløkka og områdene rundt de siste ukene.
– De sa at alle har krav på å føle seg trygge, men at de ikke har mulighet til å forhindre ranene. “Vi har tapt byen”, sa de. Så spurte de om jeg kunne gjette hvor mange patruljebiler de hadde ute i sentrumsgatene denne kvelden, sier Nøstvik. – De ga selv svaret, nemlig at to bilpatruljer var ute. Ransoffer nr. 351, Grønland

Det er altid godt at høre det fra hestens egen mund og i avisen, så slipper man nok for selv at blive kaldt “ekstremist” og “opvigler” i en uges tid. De samme signaler har Malmø Politi for længst sendt ud via meget sekundære kilder, skønt enhver der kigger efter, kan se at de har mistet magten for længe siden, undtagen svenske journalister, der ikke vil. Det gælder alle tre store svenske byer, ens sikkerhed påhviler i høj grad én selv.

Hvis man forudsætter at summen af magt forbliver konstant, så vil den nu fordele sig ud på X-antal på andre aktører, eftersom de der burde have den, kun delvis har den. Det vil uvægerligt medføre at selvtægt i må forventes i tiltagende før eller senere, og den vil utvivlsomt også komme til foreligge i form af modterror. Det er bla. PET, der forsøger at overvåge den samfundsmæssige forfaldsproces. I øjeblikket forgår der det, at de der har råd køber sig sikkerhed i en ekspanderende sikkerhedsbranche, mens de der ikke har, må selvorganisere sig. Den røde, internationale solidaritet rammer de hjemlige svage først og hårdest.

Skylden for det påligger udelukkende forbryderne, voldsmænd og politikerne, ligesom ingen fornuftige mennesker vil skyde skylden for Breivik på andre end ham selv, og de politikere der har skabt hans forudsætninger. Man skal være intellektuel eller medskyldig politiker for at mene, at Breivik skyldes dem der har beskrevet hans emner i ord og billeder. Om kunsten abekastning, tør man nok spå at vi kun har set den spæde begyndelse. Vil man ikke stå model til den udlægning af årsag og virkning, som vi har set efter Breiviks terror, er det snart man skal tjekke ud af den offentlige samtale om masseindvandringen. Har man allerede glemt, at det kun er begyndelsen, – det er ikke længere siden end den 27 juli at Politiken skrev Terroristens holdninger kom fra netværk stiftet i København, – så læs norske (og svenske) aviser hver dag, for at blive mindet om det. – Om et år eller to kan man høre denne historie i TV-Avisen under “diverse/udland” – se nedenfor.

UK: Ofre for grooming groft svigtet af politiet

Som jeg plejer at skrive er flysikkerheden et af de vanskeligste områder at opretholde multikulturalismens facade på – illusioner om at truslen lige så vel kan komme fra de allestedsnærværende højreekstremister, kristne fundamentalister eller nonner i kørestol som fra muslimer, kan i sidste ende koste menneskeliv. Her sættes berøringsangst og politisk korrekthed under et helt uafviseligt pres op imod simpel overlevelsesdrift.

Måske kan det samme siges om de pågående erobringstogter mod vestlige kvinder i bl. a. Oslo og Storbritannien. Spørgsmålet er om TV-Avisen med sine åbenlyse løgne og manipulationer i dækningen af Oslo ender med at undergrave sin egen troværdighed yderligere i stedet – kvinder i de udsatte aldersgrupper ved godt hvem de skal vare sig for ude i byen. Groomingsagerne fra Storbritannien adskiller sig for så vidt at der her gås målrettet efter svage piger som sikkert er vanskeligere at nå gennem oplysningskampagner. Men truslens karakter kan umuligt være ukendt ude i befolkningen, og kan umuligt dækkes af multikulturel glasur og relativering, eller af sproglig indpakning som “Asian”: Der er i det store hele tale om muslimske mænd af pakistansk afstamning (LFPC).

The Government has finally answered the call to protect vulnerable children in danger of sexual exploitation. It will, this week, publish a National Action Plan designed to make the issue a ‘top priority’ for every local authority.

The news comes amid a devastating report into the failures of police and care agencies to protect teenage girls who have been groomed, raped and sold by male gangs, most of whom are Asian.

The mother of one teenager from Leeds, who attempted suicide after a gang rape, said her daughter was the victim of a ‘broken system.’

‘Everyone failed her,’ she told The Times. ‘There was no sharing of information. ‘They (police) had the names and knew where they (abusers) worked yet the men who did this have never once been arrested or spoken to by the police.’ […] Bring these evil men to book: Asian gangs who groom teenage girls for sex to be finally targeted in crackdown

Den idylliske tone forsvinder ved minut 2:11.

TV-Avisen: Hvis du vil vide mindre – senere

TV-Avisen havde iaftes et indslag om bølgen af overfaldsvoldtægter i Oslo. For det første var det i 2010 at den epidemi af overfaldsvoldtægter først fik stor mediedækning i Norge, og ikke mindst at alle forbryderne var udlændinge, en stor del asylsøgere. Da stormen rejste sig for anden gang, var det i maj i år, altså for et halvt år siden.

I modsætning til i Sverige, er de norske kilder mange og gode, og det kan derfor kun være med fuldt overlæg, at TVA laver et indslag som i aftes. TV-Avisen nævner ikke forbrydernes og ofrenes oprindelse og de nævner ikke at norsk politi vil have asylsøgere spærrret inde, for at dæmme op for voldtægterne, de nævner ikke at landet som helhed er berørt, den ellers slagskraftige politiefterforsker Hanne Kristin Rohde er i klippet reduceret til et lam, der taler om “syge gerningmænd”, hvad intet tyder på, og de nævner end ikke politiets rapport Voldtekt i den globale byen, der havde sine mangler men dog også sine fakta. Man spørger sig, hvad DR overhovedet skal spendere en billet til Oslo for for så lidt så sent. TV-Avisen fra minut 26:50. – Læsetips til DR fra maj 2011: Ubehageligt faktum, Vil helst ikke ta i det og her er Hanne Kristin Rohde når hun ikke er udsat for TV-Avisens klippebord og journalist Asger Mow: NRK – Overfallsvoldtekt, Kultur, Kvinnesyn.

TV-Avisen er ikke bare pop og overflade på det faktuelle. De er også pjat, når de møder mennesker. Asger Mow chatter med nogle nattevagter og nogle tøser der skal i byen, hele indslaget er én hån mod tvangsudskrevne licenbetalere og ikke mindst mod ofrene. Både i Sverige og i Norge har flere helt unge kvinder begået selvmord ovenpå udlændinges (gruppe)voldtægt af dem. Man skal ikke kradse meget i norske medier, før man indser omfanget af den tragedie, norske politikere udsætter deres kvindelige borgere for, og TV-Avisens mangel på troværdighed og alvor smager rigtig ilde: Voldtekten ødela ekteskapet:

«Det er umulig for meg å nyte hans kjærtegn og tilnærmelser. Jeg merket at hans kjærtegn heller ikke er som før. Det er som om jeg og min kropp er blitt noe skittent som han må ta på fordi det var en del av ekteskapet. Ikke fordi han elsker meg, eller ønsker å berøre meg. Han er hos meg fordi han synes synd på meg,» forteller Karianne.

TV er fast-food, dvs. tomme kalorier uden smag, ikke mindst når hovedpointerne i historie negligeres. Sådan skal det være, det må være en fællesbelsutning på de forenede journalistuniversiteter. Bloglæsning er også fastfood, men hvor er der færrest kalorier: På seks minutters TVA  eller på det ene minut, det tager at læse dette? Rent bortset fra at vi beskrev dette grundigere og mere åbent for 6-15 måneder siden.

25% af Bryssels befolkning er muslimsk

Der er en dyb ironi eller måske netop en højere mening i (vælg selv) at “Europas hovedstad” er i færd med at blive ikke-europæisk. Van Rompuy som Kaliffen af Bryssel, Barroso som stormuftien. Bryssel er et slot bygget på sand fra Sahara og det er åndeligt og nu snart også fysisk forbundet med Europa, som Mont Saint Michel er det med Normandiet. (Muslim Europe: the demographic time bomb transforming our continent.)

More than 250,000 residents out of a total population of one million in Brussels have Muslim roots, according to a study carried out by the Catholic University of Louvain in Belgium and published in the Belgian media Friday.
The study was carried out by Felice Dasetto, a sociologist and a professor at the university who is considered to be an expert in issues relating to Muslims in Belgium.Brussels the political capital of the European Union accounts for half of the total number of Muslims in Belgium.The figure puts Belgium among other European cities with a big Muslim presence like Birmingham in the UK, says the study. It claims that the Islamic presence is becoming more and more visible in Brussels with more mosques and minarets, more women wearing a veil and more Muslim organisations.Belgium: 25 Percent Of Brussels Population Is Muslim (Un quart des Bruxellois sont musulmans, Belgique : un quart des Bruxellois sont musulmans.) Se også Søren Kern: Brussels: The New Capital of Eurabia

“Nogle unge drenge, der har for lidt at gå op i…”

Det var en noget hærget Egedal Kirke, der søndag eftermiddag ringede til gudstjeneste i Kokkedal. Lørdag aften har flere gerningsmænd nemlig kastet brosten gennem syv af kirkens store facade-ruder, ligesom der har været øvet hærværk mod kirkens alter. Menighedsrådsformand i Karlebo Sogn, Ellen Rosenstand Ladhøj, var søndag stadig chokeret oven på episoden, men hun slår fast overfor Frederiksborg Amts Avis, at hun ikke tror angrebet er religiøst motiveret.

Jeg tror det er nogen drengestreger, der er gået helt over gevind. Der har desværre været en del umotiverede voldsepisoder i lokalområdet, og det er meget muligt, at det er nogen unge drenge, der har for lidt at gå op i, som måske kunne finde på den slags, siger Ellen Ladhøj. Det er ikke første gang den afsidesliggende kirke er udsat for hærværk. Alter ødelagt efter hærværk mod kirke (se foto) Ødelæggelser for 250.000 kroner iflg. TV 2 Lorry.

Tager man ghettobyen Kokkedal midt i whiskybæltet, rigmændenes lokale sociale eksperiment a la Christiania, tilsætter sin viden om angreb på tyske og franske kirker (og kirkegårde og præster), så kan man nok roligt afvise Ellen Ladhøjs besværgelser og tage de varsler til sig, der ligger i historien. Kirken ligger 250 meter fra de nærmeste boligblokke. Dette er ikke tilfældigt, umotiveret hærværk. Det er ikke bare gennemtænkt, det er også systematisk.

Og selv i det tilfælde at hærværket skulle vise sig ikke at være “religiøst motiveret” i en betydning af forsætlighed og planlægning, har hun ikke noget som helst at have sit “tror” i. Har hun nogensinde hørt om Omars Pagt og de begrænsninger der historisk har været på kristnes ret til at dyrke deres religion under muslimsk herredømme, eller om Koranen 9:29 som forlæg for diskrimination af kristne? Ved hun noget som helst om det raseri de egyptiske kopteres kirkerenoveringer mødes med af det omgivende muslimske samfund? Ved hun hvor vanskeligt det er at få tilladelse til opførelse af kristne kirker i Tyrkiet? Menighedsrådsformanden burde holde sin “tro” som et anliggende mellem hende selv og hendes Gud. Først når der er etableret statistisk dokumentation for at moskeer har samme sandsynlighed for at blive ramt af hærværk i kvarterer som dette kan hun tale om mangel på religiøs motivation.

Ellen Ladhøj vender den anden kind til, som det er hendes refleks. Drøm videre, luk kirken eller se virkeligheden i øjnene. Det kan have lange udsigter, den lokale præst hedder Sara Auken (Steen/LFPC).

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Omkring 3 000 små pojkbebisar i Sverige blir varje år stympade genom omskärelse. Sedan två år tillbaka är landstingen skyldiga att utföra den här rituella knivskärningen på små gossebarn av så kallade ”religiösa” skäl, det vill säga på grund av högljudda krav från framför allt muslimska kravmaskiner. Svenska läkare är alltså tvungna att skära i fullt friska pojkars könsorgan som eftergift åt flera tusen år gamla religiösa föreställningar. Vem som betalar notan för de medicinskt omotiverade ingreppen – samtidigt som sjukvården går på knäna? Givetvis skattebetalarna.

Omskärelse av barn som inte själva kan välja är kvalificerad barnmisshandel. I det av PK-eliten upphaussade ”mötet mellan kulturer” avtecknar sig nu prislapparna för mångkulturen på löpande band. Den grupp som betalar det högsta priset är – som vanligt – barnen. Det är de som är de stora förlorarna i det mångkulturella samhället; uttänkt av vuxna, beslutat av vuxna, genomfört av vuxna. Sedan massinvandringen inleddes på 1970-talet har antalet anmälda fall av barnmisshandel ökat dramatiskt. De senaste 30 åren har antalet tredubblats. Kirurgiska ingrepp i friska små pojkars könsorgan är bara toppen på isberget. De sker fullt lagligt och enligt direktiv från socialstyrelsen, Sveriges kommuner och landsting (SKL) samt riksdag och regering.

”Förbjud omskärelse av religiösa skäl!”

När regeringens förslag om omskärelse behandlades av riksdagen rådde förkrossande enighet om det förträffliga i att låta små pojkar få sina könsorgan deformerade, bara det gjordes av läkare. 85 -100 procent av riksdagsledamöterna röstade bifall till regeringens förslag.

Elva personer, därav flera läkare, kräver nu i en artikel på Dagens Nyheters debattsida att rituell omskärelse av små pojkar i religionens namn ska stoppas. Artikelförfattarna skriver:

”Om vi vill bli betraktade som progressiva kan vi inte fortsätta att villkora barns kroppsliga integritet. Vi missar även barnkonventionens intentioner när vi utgår från att barn som föds in i en ”icke-västeuropeisk kontext” inte har individuella rättigheter. Frågan är politiskt mycket känslig, men regeringen måste nu lyfta frågan om ett förbud för omskärelse.”

Gränslöst fjäskande för minoriteter

Upprepade gånger påpekar artikelförfattarna att frågan är ”politiskt mycket känslig”, ”kontroversiell” och ”för många obekväm”. Men varför är den det? Är religionen lokaliserad till det manliga könsorganet? Var finns det kontroversiella i att skydda små barn mot medicinskt omotiverade ingrepp med livslång verkan? Det borde väl vara självklart?

Nej, det är inte självklart. Inte i Sverige 2011. I alla tider och alla länder råder ett gediget och oreflekterat vuxenperspektiv. Regelmässigt sätts vuxnas intressen före barns behov och intressen. Specifikt just för Sverige är det gränslösa fjäskandet för olika etniska och religiösa minoriteter, i det här fallet i synnerhet högröstade muslimer (men även judar) som kräver att få fortsätta stympa sina söner som man gjort sedan Muhammeds dagar. Den manliga förhuden intar en central position i både judisk och muslimsk tro. I den arabiska sandöknen på 600-talet var det ont om tvål och vatten och svårt att hålla snoppen ren. Skillnaden är att nu finns som bekant god tillgång på tvål och vatten, åtminstone i de nordiska länderna. Ytterligare ett skäl att skära bort förhuden på friska pojkar är att i enlighet med islams förhistoriska och sjukliga syn på sexualitet förhindra onani och därmed sexuell njutning utanför äktenskapet.

”En oåterkallelig märkning av barnet”

Det underförstådda hotet om sjukvården inte tillhandahåller det begärda karvandet är så kallad ”köksbordskirurgi”, det vill säga att ingreppet utförs av amatörer under bristfälliga hygieniska omständigheter, något som kan leda till irreparabla tragedier. Dödsfall har inträffat, även när läkare har utfört ingreppet. Artikelförfattarna skriver:

”Detta är givetvis en legitim oro, och ett inte helt otänkbart utfall. Argumentet håller emellertid inte då lagar stiftas oavsett om samhällsmedborgare kan tänkas bryta mot dem eller ej. Könsstympning av flickor är förbjudet i svensk lag men det finns skäl att tänka att även det genomförs i osäkra miljöer. Barnaga är förbjudet i Sverige, detta förbud hindrar tyvärr inte föräldrar från att misshandla sina barn. Det är likväl ett principiellt viktigt förbud som visar på samhällets syn på barn som rättighetsbärande individer.”

”Att visa empati och respekt för vuxna människor som önskar skära i sina barns friska kroppar innebär emellertid ett ställningstagande som vänder barnen ryggen. Empati och respekt bör i detta sammanhang visas de som ingreppet utförs på, inte för dem som står vid sidan av och firar den oåterkalleliga märkningen av barnet.”

”Religionsfrihet är inte rätten att ställa krav”

Motståndet mot omskärelsetvånget bland barnkirurger har hela tiden varit stort. En av DN-artikelns undertecknare är Gunnar Göthberg, överläkare vid Drottning Silvias barnsjukhus i Göteborg. Han är en av dem som länge har motsatt sig religiös omskärelse på små pojkar. I en artikel i Svenska Dagbladet 2009 säger han:

”Religionsfrihet innebär inte rätt att ställa krav, bara rätt till acceptans. Vi behöver en genomgripande belysning om vad som är religiös rättighet, vad som är religiöst önskemål och vad som är juridiskt och moraliskt acceptabelt.”

Bengt Westerberg – en av dem som bär ansvaret

Bland DN-artikelns undertecknare återfinns häpnadsväckande nog Bengt Westerberg, en av dem som bär det tyngsta ansvaret för att omskärelseproblematiken och andra kulturellt och religiöst betingade värdekollisioner nu briserar med full kraft i Sverige. Bengt Westerberg var folkpartistisk vice statsminister och socialminister i Carl Bildts borgerliga regering 1991-94 som öppnade Sveriges gränser på vid gavel för en invandringsexplosion från Balkan – samtidigt som Sverige upplevde den värsta ekonomiska krisen i modern tid.

På valnatten 1991 gav denne toleranspredikant intoleransen ett oförglömligt ansikte när han demonstrativt reste sig ur soffan och lämnade tv-studion när de nyinvalda representanterna för Ny Demokrati kom in i studion. Som ordförande i Röda korset har Bengt Westerberg med särskild omsorg omhuldat utlänningar som utan asylskäl uppehåller sig illegalt i Sverige och gjort sig känd för uttalanden som ”Människosmugglare borde kallas hjältar” (2008). Har även Bengt Westerbergs våta pekfinger nåtts av insikten att det mångkulturella samhället håller på att rämna i sina fogar?

Barnmisshandeln ökar dramatiskt i Sverige

Barnaga är förbjuden i lag i Sverige sedan 1979. I Norge förbjöds den 1987 och i Danmark 1997. Knappt trettio länder har förbud mot att slå barn. I Föräldrabalken sägs följande:

”Barn har rätt till omvårdnad, trygghet och en god fostran. Barn skall behandlas med aktning för sin person och egenart och får inte utsättas för kroppslig bestraffning eller annan kränkande behandling”.

Föräldrar äger inte sina barn. Vi äger inte barnens kroppar, inte heller deras själar. Barn är ett lån som föräldrar ska skydda, vårda och hjälpa till en sund utveckling. Det är det allt färre föräldrar som inser. Barnmisshandeln ökar dramatiskt i Sverige, framför allt i den yngsta åldersgruppen, barn 0-6 år. I den åldersgruppen har antalet anmälda fall av misshandel sedan 1981 ökat med chockerande 1 195 procent. Allra störst är ökningen efter 2005 – mer än en fördubbling på bara fem år. 2001 anmäldes 923 fall av barnmisshandel i gruppen 0-6 år. Under 2010 anmäldes 2 550 misshandelsbrott i samma åldersgrupp. Det är en ökning med 17 procent jämfört med året innan. Barn blir slagna, sparkade, slängda, knuffade, skakade, slagna med tillhyggen, nypta, bitna, rivna och utsatta för försök till strypning. En förkrossande majoritet av förövarna är barnets egna biologiska föräldrar.

Mycket stort mörkertal

Mörkertalet är särskilt stort när det gäller de yngsta barnen, eftersom de inte själva kan berätta vad de har utsatts för. Det vanligaste är att misshandeln sker inomhus, i det egna hemmet. Det bidrar till att brotten är svåra att upptäcka. Enligt Brå (Brottsförebyggande rådet) beror merparten av ökningen sedan 2005 på att allt fler föräldrar misshandlar sina barn. Misshandeln är sällan en engångsföreteelse – föräldrar som misshandlar sina barn gör det vid upprepade tillfällen. Om ett av barnen i familjen får stryk är det vanligt att också syskonen och mamman är utsatta.

Flera yrkeskategorier har enligt lag skyldighet att anmäla redan när de misstänker att ett barn far illa. Anmälningsskyldigheten omfattar till exempel personal inom barnhälsovård, barnomsorg, skola och sjukvård. Anmälningsskyldigheten betyder naturligtvis extra mycket för de minsta barnen som inte själva kan be om hjälp. Ändå är det vanligt att inte anmäla utan istället blunda och tänka på något annat.

I åldrarna 7-14 år är ökningen av de anmälda misshandelsfallen nästan lika stor som bland de yngsta barnen – 1 085 procent sedan 1981. Mot barn i åldern 7–14 år anmäldes 9 000 misshandelsbrott under 2010. Det är värt att notera att sexuella övergrepp inte ingår i den här statistiken.

Utrikes födda föräldrar klart överrepresenterade

Hur ser förklaringarna till den här dramatiska ökningen ut? Är det så att svenska föräldrar plötsligt började slå sina barn rent infernaliskt efter att lagen mot barnaga trätt i kraft 1979? Knappast. Självklart slår även svenska föräldrar sina barn. Men mångdubblingen av antalet misshandlade barn handlar till största delen om nya kulturmönster och andra sätt att se på barn och barns rättigheter och behov som har gjort sitt intåg med massinvandringen sedan 1970-talet. Den nordiska traditionen att inte slå sina barn står ganska ensam i världen. I de flesta kulturer ses barnaga som en naturlig del av barnuppfostran.

Enligt politiskt korrekta Dagens Nyheter är ”det som ligger bakom det ökande antalet polisanmälningar de senaste tio åren i stort sett höljt i dunkel.” Dunklet vilar möjligen över Dagens Nyheter, men den Brårapport som har analyserat misshandel av barn 0-6 år visar att utrikes födda föräldrar är klart överrepresenterade som förövare. Mellan 2005 och 2009 har de utrikes födda föräldrarnas andel av personer anmälda för barnmisshandel ökat från 48 till 54 procent. Omkring hälften av de föräldrar som polisanmälts var tidigare dömda för brott.

Vuxna sviker – vågar inte anmäla

Evin Rubar, journalist med kurdiskt ursprung, gjorde 2007 dokumentären ”Det svenska sveket” om myndigheters, politikers och organisationers syn på barnaga i invandrarfamiljer. (Filmen går tyvärr inte att se på nätet på grund av SVT:s snålgnetiga visningsregler.) Hon visade att när invandrarbarn i Sverige får stryk och misshandlas vågar myndigheterna inte reagera.

Berörd personal är rädd för att hjälpa de drabbade barnen och bli stämplade som ”rasister” eller ”främlingsfientliga”. Med öppna ögon struntar man i anmälningsskyldigheten och sviker barnen av omtanke om sitt eget skinn och karriär.

I arbetet med filmen gick Evin Rubar och filmteamet igenom samtliga LVU-domar (LVU = lagen om vård av unga) från 2005. Det visade sig att 75 procent av de barn som omhändertagits kommer från hem med utländsk, utomnordisk bakgrund. Det visade sig också att våldet mot barn generellt ofta är mycket grövre än man trott. Ofta används olika sorters tillhyggen – slag med käppar, bälten och sladdar. I Köpenhamn görs 90 procent av alla tvångsomhändertaganden av barn i invandrarfamiljer, enligt psykolog Nicolai Sennels i boken ”Blandt kriminelle muslimer”.

93 procent berättar inte

I en doktorsavhandling av Eva-Maria Annerbäck tillfrågades 8 500 elever i högstadiet och på gymnasiet i Sörmland om de någon gång har misshandlats av en vuxen. Av de tillfrågade ungdomarna svarade var sjunde ja på frågan om de blivit slagna. Det betyder att 15 procent av alla barn har utsatts för misshandel, trots att det är förbjudet i svensk lag. Av dem som blivit slagna har bara 7 procent rapporterat våldet till en myndighet, som till exempel skola, polis eller socialtjänst.

”Det betyder att mörkertalet är mycket stort. 93 procent av dem som blivit slagna har inte berättat det för någon” säger Eva-Maria Annerbäck i tidningen Dagen.

Utlandsfödda föräldrar är en av de riskfaktorer hon pekar på. Stress och belastning på föräldrarna, till exempel arbetslöshet, dålig ekonomi, sjukdom i familjen är andra riskfaktorer.

Misshandel i somaliska familjer

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Våldets källor”

Dozens of women pose for nearly nude group shot in show of solidarity for young activist who posted naked photo in protest of limited freedom of expression in her country. Israelis strip in support of Egypt blogger, Israelis pose nude in solidarity with Egypt blogger. (Aliaa Magda Elmahdy: Islamic Law Graduates Report Egyptian Activist to General Prosecutor) 2.5 millioner har besøgt hendes blog de seneste 6 dage.

Britiske muslimer mere “patriotiske” end gennemsnittet

Hvornår har patriotisme sidst været brugt i en positiv betydning, og ikke associeret med ‘højreekstremisme’? Dette alene kalder på skepsis. Handler denne angivelige nationalfølelse om den tryghed som en særdeles generøs velfærdsstat tilbyder, i modsætning til de fallitboer de adspurgte stammer fra? En velfærdsstat der tolererer enklavedannelse, sharia-familieråd, segregering fra det betalende samfund, og som ser gennem fingrene med bigami og opvigling til omstyrtelse af samfundet?

Har man spurgt om denne “patriotisme” indebærer støtte til traditionelle vestlige frihedsrettigheder incl. retten til at kritisere Muhammed, og accept af Parlamentets ret til at sende tropper til muslimske lande? Som det fremgår her hænger 2011-betydningen af patriotisme mere end noget sammen med feelgooderklæringer af opbakning til statens endeløse langmodighed og “generous behaviour”.

British Muslims feel a greater sense of national pride than the average UK citizen, according to the results of a new poll. While 79 per cent of the Britons quizzed said they agreed with the statement ‘I am proud to be a British citizen’, the figure rose to 83 per cent among Muslims. […]

The poll of 2000 people, taken by the think tank Demos, was designed to find what symbolises the best of Britain.

The report found: ‘This optimism in British Muslims is significant as – combined with their high score for pride in being British – it runs counter to a prevailing narrative about Muslim dissatisfaction with and in the UK.’ Around half of people questioned for the survey said they believed Britain benefited from being a multicultural country.

They survey also discovered that courteous and generous behavior inspired patriotism more than institutions such as the monarchy or the BBC.

Tariq Modood, director of the Centre For Study of Ethnicity and Citizenship told the Sunday Times: ‘They [Muslims] can… say to people, “We are British and you’ve got us wrong”. ‘Or they can say, “You don’t think we’re really British?, Fine, we’re not.” Only a very small minority do this.’ […] Muslims ‘are more patriotic than most British people’

‘Elsk os som vi er, eller også’ (LFPC).

Cecilia Malmstrøm: England ikke overbefolket nok

New figures prove England is now the most crowded country in the Western world. With 401 people for every square kilometre, it is also more congested than China and India.The research by Migration Watch, also reveals we are the sixth most packed full-sized nation on the globe after Bangladesh, Taiwan, South Korea, Lebanon and Rwanda, leaving aside city states and small islands.England one of most crowded countries in the world.England is officially the busiest country in the whole wide west. Klik grafik.

EUROCRATS ignited outrage last night by ordering Britain to open its doors to a fresh wave of mass immigration from around the world.In a highly provocative diktat from Brussels the European Commission urged the EU’s 27 member nations to admit millions more newcomers from beyond Europe’s borders and adopt welcoming “migrant-centred” policies. BRUSSELS ORDERS BRITAIN TO LET IN MORE MIGRANTS FROM AROUND THE WORLD.

“Despite the high levels of unemployment in the EU today, we will in the near future need more labour migration because of the demographics. This is something that member states have to recognise,” Cecilia Malmstroem told a news conference.She called for cooperation deals to be struck with north African neighbours — Tunisia, Egypt, Morocco, and one day Libya — in order to facilitate legal migration from a region changed by pro-democracy revolutions. One click to Europe: EU launches migration website.

En helt igennem fantastisk reportage om den svenske statsministers afsky for Sverigedemokraterne. Der er ikke den kliché, der ikke vælter ud af munden på ham. “Vi-och-dom-tänkandet” (“dem og os”) – Reinfeldt har tilsyneladende ikke begrebet, at det ikke er svenskere og indvandrere, der bliver “vi och dom”, men at det som titlen på historikeren Morten Uhrskovs storværk “Et Delt Samfund” antyder, bliver en kløft der kommer til at gå midt ned igennem Sverige, gennem familier, venskaber, ægteskaber, arbejdspladser, skoler, boligkvarterer – og som man kan se i anden halvdel af artiklen, også kommer til at kløve hans eget parti på et tidspunkt (som det længe truede med at gøre med dansk socialdemokrati.)

Reinfeldt på frihjul alt imens svenske social kapital og velfærd er ved at klaske sammen som en punkteret soufflé, og demografien egentlig ikke behøver mere politikerhjælp, for at gøre svenskere til mindretal i deres eget land i midten af dette århundrede. Hans finansminister Anders Borg kan læse røde bundlinjetal, selv bærer han lyserøde solbriller. Sverige er den omvendte verden, dets statsminister har ingen føling med den retvendte, hvis man skal tage ham på ordet, hvad man sandelig ikke må håbe, er meningen. Niklas Orrenius har skrevet artiklen, det borger for en vis mængde virkelighed:

Medan andra ledare i Europa varnar för invandring blir Sveriges statsministers avsky för Sverigedemokraterna allt tydligare. Nu berättar Fredrik Reinfeldt om orsakerna. ”Min farfars farfar var svart”, säger statsministern, som längtar efter Mona Sahlins antirasistiska glöd – en glöd han anser att Håkan Juholt saknar. [..]

Den svenske statsministerns hårda attacker mot Sverigedemokraterna och den främlingsfientlighet han anser att partiet står för är ovanlig i ett europeiskt perspektiv. Reinfeldts borgerliga kolleger i Europa – politiker som Frankrikes Nicolas Sarkozy, Storbritanniens David Cameron, Tysklands Angela Merkel och Danmarks Anders Fogh Rasmussen – gör istället invandringsskeptiska uttalanden. De ifrågasätter mångkulturalism och har ibland pekat ut muslimer eller romer som särskilt problematiska.

Även rent politiskt sticker Reinfeldt och Sverige ut i Europa. Genom regeringens uppgörelse med Miljöpartiet om invandringspolitiken har Sverige faktiskt, ett år efter att SD kom in i riksdagen, fått generösare invandringsregler än tidigare. Reglerna för anhörig- och arbetskraftsinvandring lättas upp. Papperslösas rätt till vård stärks.

Reepalu (S) köper in vi-och-dom-tänkandet, vilket är kärnideologin hos den främlingsfientliga rörelsen, säger Fredrik Reinfeldt.Statsministerns avsky mot SD

Aliaa Magda Elmahdy risikerer fængsel og 80 piskeslag

The group of lawyers is demanding that the pair be chastised according to sharia – Muslim religious law. “The former Constitution and the new articles in the new Constitution say that Islamic law is the basis of legislation, we therefore request that the two bloggers be punished according to Islamic sanctions,” said Ahmed Yehia of the coalition to Bikya Masr. “It is an insult to the Revolution since these two people wish to present themselves as revolutionaries demanding sexual freedom and are giving a bad name to the Revolution,” continued Yehia. “Our duty is to fight against corruption and this is a case of corruption. We are fighting against people who are trying to corrupt society with foreign and unacceptable customs such as the sexual liberty they are demanding.”Her expression of freedom may cost the couple at least 80 lashes in public, as well as jail time or “whatever else may be deemed appropriate” said Yehia. Egyptian woman to get 80 lashes for blogging without clothes, Aliaa Magda Elmahdy, Nude Blogger, Gains Support from Egyptian Diaspora

Billedet her er formentlig af hende, selvom det er hentet fra en blog om hende, hun har flere på sin blog, hvor hun svæver for fotografen. Hvor man håber, hun holder sig svævende selvom det kniber med troen. – Mona Eltahawy: Egypt’s naked blogger is a bomb aimed at the patriarchs in our minds.

Politiken – når hver anden lider af en fobi

“Der findes endnu ikke sociale normer, der forbyder os at sige højt, at vi opfatter islam som en undertrykkende religion, siger forskeren.”(sic!) Vi må godt nøjes med at tænke det? I hvor høj grad er det en fordom, at “islam skaber uro?” Det kunne man medtage, inden man døber det en “fordom”, for i modsat fald er det jo en bagdom. I Politiken står der “muslimer”, men det trick skal man ikke hoppe på. Paralleluniverset Politiken fastholder stadig som eneste danske avis radikale muslimers terminologi “islamofob”, man ved hvor man har dem.

Europa er fjendtligt over for muslimer, viser undersøgelse. Hver anden dansker mener, at muslimer skaber uro.

Traditionel racisme er på retur, mens den form for fremmedfjendtlighed, der bunder i opfattelsen af, at »de andres« kultur og religion er bagstræberisk, er på fremmarch, fortæller hun. Det er blevet socialt uacceptabelt at være nedladende over for sorte, hvorimod der endnu ikke findes sociale normer, der forbyder os at sige højt, at vi opfatter islam som en undertrykkende religion, siger forskeren.

»Ingen gider fremstå som racist. Men når det gælder muslimer, bliver alle fordomme bare lukket ud, fordi der eksisterer et politisk klima, der gør den slags ytringer salonfæhig«, mener Beate Küpper. Mange af de mennesker, der ser ned på folk med anden etnisk baggrund, opfatter dog sig ikke selv som højreorienterede, forklarer Beate Küpper.

»Spørger man folk, hvordan de placerer sig selv politisk, svarer mere end 60 pct., at de tilhører midten. Færre end 10 pct. ser sig selv som tilhørende den yderste højre- eller venstrefløj. Men når man sammenligner europæernes selvopfattelse med valgresultaterne i de forskellige lande, hvor højrepopulister har fået op til 30 pct. af stemmerne, peger det på, at vi ikke oplever os selv som højreorienterede, fordi fremmedfjendskhed er blevet socialt accepteret«.Europa er fjendtligt over for muslimer, viser undersøgelse. Hver anden dansker mener, at muslimer skaber uro.

Det bliver meget Norge i øjeblikket. Her i huset var Jørgens far Aksel Sandemose en af ungdomshusguderne, jeg har læst alle hans bøger, og da jeg senere kurtiserede en ung kineserinde, der havde mødt ham mange gange, og ikke kunne udstå ham, var det første gang jeg meget modvilligt accepterede ridser i en husgud, men det var i hvad jeg anså for en højere sags tjeneste, L’Amour. Sønnen har selv skrevet en unådig bog om Aksel Sandemose: Aksel Sandemose hadde homofile, pedofile og incestuøse trekk, og nu risikerer han pelsen igen, det har han til fælles med sin far: han er ingen bangebuks. Vi kan af copyrightgrunde ikke gengive mere – køb Weekendavisen.

Jørgen Sandemose har trodset kravet om tilbageholdenhed efter Utøya og skrevet et marxistisk opgør med venstrefløjens naive accept af islam. Hans seneste værk, som vi skal tale om, er et skriftligt skridtspark til hele den norske – og såmænd også den danske – venstrefløjs naive omgang med islam. Den slags er kontroversielt overalt, men i post-Utøya Norge er det nærmest halsløs gerning at kaste sig over islamkritik. Risikoen for at ende i kategori med massemorderen Anders Behring Breivik er overhængende, Men det anfægter ikke Sandemose .

»Det er blevet endnu værre efter Utøya, hvor dele af den politiske korrekthed har stillet krav om censur af antiislamiske holdninger.Men det er netop fortielsen, der er farlig,« siger han. Når vi nu har at gøre med religionskritik undgår man dog ikke endnu en gang at komme til at tænke på faderen, der som ung ændrede sit navn fra Axel til Aksel. »Jeg ville ikke gå med korset i mit navn,« skrev han sidenhen.Men den slags ryster sønnen på hovedet ad.

Han tror for det første ikke på forklaringen, og for det andet er det slet ikke den slags følelsesladet religionskritik, han agter sig ud i. Hans bog Venstrefløyen og islam grunder sig på marxistisk analyse af en slags, man ellers troede begravet under en nedrevet mur i Berlin. Kritikken rammer generelt det, som Sandemose konsekvent omtaler som »den såkaldte venstrefløj«, men især er det SF’s norske søsterparti, SV, der står for skud for at holde hånden over en religion – eller måske rettere en ideologi, der af marxisten Jørgen Sandemose anses for den mest reaktionære og højreorienterede, der findes.

»Den islamiske volds virkelige funktion er ikke at antænde helvedesmaskiner i vestlige byer. Den slags er bare bibeskæftigelse. Voldelighedens opgave er derimod at være den levende knytnæve, som den islamiske gendarm kan hæve mod de hjemlige landarbejdere og fabriksarbejdere; den stående trussel om tankeløs spontan gengældelse af det mindste lille oprør i retning af friheden.

Fra interview “En flygtning på venstrefløjen”, Weekendavisen 18.11.2011, (ikke online.) – Venstrefløyen og islam (Pocket)af Jørgen Sandemose. Bogen er i Norge blandt andet anmeldt her: Ein knyttneve mot islam.

Middelalderstudier ved Oslo Universitet

Med tanke på en verserende læserdebat på en blog i ubetydelig rejseafstand kunne man her rømme sig retorisk og spørge: Har disse mennesker noget som helst at gøre i dit land? Er der nogen pæne og nysselige måder at sameksistere med dette krapyl, nu eller i nogen fremtid? Vindes en debat ved at iføre sig hvide handsker og lorgnet og pege fingre af en der siger det som det er – disse menneskers tilstedeværelse er et problem, og vi (demokratiet) har ret til at sætte de fornødne magtmidler ind imod dem, fordi vores samfund er vigtigere end deres ve og vel, eller end politiske æstetikeres krav om løsninger der ikke kræver brug af lugtesalt? Brave is saying ‘let’s roll’ (LFPC).

It is impossible for me to provide a complete account of the debate on “Human Rights in Islam: Just or Unjust?” that was held under the auspices of IslamNet, Norway’s largest Islamic organization, on November 7, 2011. The “ideas” that were presented were utterly lacking in logic or intelligence, and the whole thing raced by very fast. It was almost impossible to keep up with it all: claims were made at a tempo out of another world, and were absolutely without substance. It was far more a revival meeting than a debate.

They delightedly applauded the chopping off of hands and feet. And they didn’t raise an eyebrow when executions committed by family agreement were defended as a reasonable ”human right in Islam.” […]

The mood grew angry and explicitly hostile when the subject of satire — an exceedingly delicate matter in Islam — came up. It was Soliman himself who brought up the “hatred” that religious satire engenders. Soliman illustrated this “hatred” with cartoons from my website, rights.no. The students’ reactions showed very clearly that satire plus Islam and Muhammed can be a deadly cocktail. […]

When, because of an illness, I threw in the towel after three hours, they rushed over to me at the exit in the lobby. A woman and a man. He was dressed like a rocker. They were Oslo police in civilian garb. They escorted me to my car, “for security’s sake.” […] Hege Storhaug: Very Little to Debate at ‘Human Rights in Islam’ Discussion

Den akademiske skueproces

Der er ikke nødvendigvis nogen erkendelse her der vil være ny for Snaphanens læsere, men det er godt og præcist udtrykt i citatet her: Skribent fra den yderste venstrefløj præsenteres som en uhildet iagttager af noget der uden nærmere præcisering kaldes det yderste højre; hans påstande præsenteres som givne sandheder, også hvad angår synspunkter hos islamkritikere der absolut intet har med højreekstremisme efter gængse definitioner at gøre – og disse synspunkter fremstilles som ren opinion uden reference til den empiri og dokumentation kritikken bygger på. Og journalisten æder præmisserne råt. Har vi forresten ikke set noget lignende i kommentarsporet her i dag? Gates of Vienna om Øyvind Strømmen (LFPC)

[…] The goal of “Arabization” — or, more accurately, Islamization — is not just an “idea” of the Islam-critics: prominent Muslim theologians and major Islamic political leaders are on the public record describing it as their plan for Europe. Col. Muammar Qaddafi, no less, was recorded on videotape describing in a speech the eventual Islamic takeover of Europe by demographic means.

We are evidently supposed to disregard all this, to assume that these prominent Muslims are either mistaken or having us on. The wise Progressives of Europe somehow know the hidden, gnostic truth of what Muslims really intend. Despite being European atheists who do not speak Arabic or Urdu, they simply know the true intentions of Muslims, which are benign or at least harmless.

In the same manner, they also know that Fjordman is an evil fascist. […] The Lone Stalinist Cries “Wolf” 

Fjordman: Islamofile illusjoner

Debatindlæg af Peder Jensen/Fjordman. Gengivet med forfatterens tilladelse

Islams blodige grenser mot andre folkeslag, fra Thailand til Midtøsten, er godt kjent og grundig dokumentert

Homogen: «De nordiske landenes største fordel har historisk sett vært en etnisk homogen befolkning», skriver Peder Jensen..
Jeg har utfordret Dagbladets kommentator Marie Simonsen til å nevne noen konkrete eksempler på steder hvor muslimer over et lengre tidsrom har levd fredelig sammen med sine ikke-muslimske naboer. Personlig mener jeg at det knapt finnes noen slike steder, noe som innebærer at begrepet islamofobi som blant annet hennes avis er glad i å bruke er fullstendig meningsløst.

I et innlegg 27. oktober hevder Rune Berglund Steen, kommunikasjonsansvarlig for Antirasistisk Senter, at man kan snu spørsmålet og spørre om kristnes evne til å leve i harmoni med sine naboer. Det kan man sikkert, selv om det er påfallende at Antirasistisk Senter ikke engang forsøker å besvare det opprinnelige spørsmålet. Noen vil mistenke at dette er fordi de ikke kan det. Islams blodige grenser mot andre folkeslag, fra Thailand til Midtøsten, er godt kjent og grundig dokumentert.

Thomas Hylland Eriksen fra Universitetet i Oslo påpeker at Han-kinesere begår overgrep mot tibetanere, hvite mot svarte og svarte mot hvite. «Listen over grupper som ikke alltid klarer å leve fredelig sammen kunne ha vært gjort svært lang», ifølge ham.

Islam er ikke en absolutt nødvendig ingrediens for å skape konflikter, noe vi kan se i blant annet Nord-Irland. Jeg har da heller aldri noensinne vært dum nok til å hevde dette, men påpeker bare at islam vil dramatisk øke sjansen for alvorlige konflikter. Jeg er midtveis i en engelskspråklig bok om hvorfor islam etter mitt syn ikke kan reformeres. Jeg publiserer gjerne en kronikk om temaet under mitt reelle navn dersom avisene tør å trykke den, noe som slett ikke er sikkert at de gjør.

Fortsæt med at læse “Jørgen Sandemose efter Utøya”

En 20-årig egyptisk kvinde er kommet i myndighedernes søgelys, efter hun offentliggjorde billeder af sig selv på sin blog kun iført selvsiddende strømper.Aliaa Magda el-Mahdy ønskede med billederne at protestere mod begrænsningerne i ytringsfriheden og påvirkningen fra salafisterne i Egypten i det, hun kalder ‘et råb mod et samfund med vold, racisme, sexisme, seksuel chikane og hykleri’. Ifølge The Guardian har koalitionen af islamiske jurister i landet nu lagt sag an mod den 20-årige universitetsstuderende og hendes kæreste og beskyldt dem for at overtræde moralen, opfordre til uanstændighed og fornærme islam. Andre har kaldt hende ’prostitueret’ og ’mentalt syg’ og truet med at sende politiet efter hende. Egyptisk kvinde trues efter nøgenbilleder. Nude blogger riles Egyptians of all stripes Se Egypten: “En oprørers erindringer” nedenfor. Hendes blog – “Den 20 årige Egyptiske kvinde har sgu mere ‘nosser’ end hele det vestlige pressekorps tilsammen”, skriver Jens. Helt enig.

“I 2014 tager vi over”

This interview with Xavier Lemoine (UMP, Sarkozy’s party) appeared in France Soir, whose owner recently announced that he would be voting for Marine Le Pen.

FRANCE-SOIR The study from the Institut Montaigne declares that Islam has taken power in our banlieues. Do you share this analysis?
XAVIER LEMOINE Yes! I’ve been saying it for years.
F.-S. What are the consequences for our country?
X. L. It’s the break-up of the Republic! The politicians, the associations and the medias need to understand that we’re not in the country of Bisounours (CareBears). Recently, an imam came to see me and said: “Mister mayor, in 2014 you might be re-elected, but in 2020 it will be us. It’s mathematics, because we will be the majority.”
F.-S. I don’t understand…
X. L. This imam was referring to the demographic swing which, in his view, is occurring in France. Already, in Seine-Saint-Denis, what do we see? Of the 1.5 million inhabitants listed, 500,000 have a residence permit, 500,000 are French by right of birth or naturalisation and thus without any French ancestry, the 500,000 others, French people with French roots, rather elderly and “on the move”. Now the birth rate of the first two-thirds is double that of the last third. It’s unavoidable. The demographic tipping point is being reached, as Christopher Caldwell describes very well in his recent book, “Reflections on the Revolution in Europe”. Xavier Lemoine : “La République court à la catastrophe !” via French Mayor: “We’ve Been Taken Hostage” (Montfermeil er en af Paris’ østligste kommnuner.)

“Muslim tiltalt for drabsforsøg på svensker”

Normalt bringer vi ikke den slags historier, men en ven fra Helsingør er netop kommet ind ad døren med lokalavisen. Han hæfter sig ved Helsingør Dagblads nye frisprog. Er det i trods over at de fik redaktionen raseret af utilfredse kriminelle for nylig? Iøvrigt vakte drabsforsøget stor opstandelse i Sverige uden at wannabe morderen selvfølgelig blev nærmere beskrevet. Det er han nu. Offeret får varige men.

Anklageskriftet mod en 20-årig mand, som den 21. maj i år – efter anklagemyndighedens opfattelse – smadrede en 36-årig svensk motorcyklist med et jernrør på Stubbedamsvej, er nu udfærdiget. Bliver den unge muslimske mand kendt skyldig efter anklageskriftet, risikerer han op til 10 års fængsel. Han har været varetægtsfængslet, siden han blev anholdt, men tidspunktet for retssagen er endnu ikke berammet. Den 20-årige, som er fra Helsingør, er tiltalt for at have forsøgt at dræbe den 36-årige svenske mandlige motorcyklist – en såkaldt raggare – ved at smadre hans hoved med jernrøret.20-årig tiltalt for drabsforsøg

Image/imago er et billede, men det er også forestillingen om et billede, tydningen. Man kan læse billeder på mange måder. Jeg læste Benettons ret enfoldige billede i lyset af de to artikler vi bragte tidligere i år om Vatikanets appeasement politik overfor islam, og den tidligere kardinal Ratzinger der faldt noget ned politisk efter han blev pave: The Pope vs. Muslims, Vatican’s pact with Islam I det lys ser vi andet end en interreligiøs, homoerotisk kærlighedsgestus. Vi ser en mandlig imam, der aktivt, beskyttende, kærligt eller halvdominerende lægger hånden om pavens nakke, og på den måde illustrerer det dybere indhold i de to artikler. For hvor var Vatikanet under den danske Muhammedkrise, fatwaen mod Ayaan Hirsi Ali eller den franske burka debat? Hvad blev der af Ratzinger, da han gik hen og blev pave? Hvor er pavens kirke, når kristne dagligt myrdes udenfor Europa i et kronisk, kværnende massemord?

Alternativ læsning: De mange homoseksuelle, katolske præster, og som enhver der har været i Mellemøsten ved, den særdeles udbredte homoerotiske praksis blandt heteroseksuelle mænd, simpelthen fordi det er en betydelig, social udfordring overhovedet at få adgang til ægteskab og sex i den arabiske kultur.”The United Hetero- Homos of Benetton”. Benetton har ikke tænkt på nogen af læsningerne, så “kreative” er reklamebureauer trods alt ikke. – Vatikanet er rigtig fornærmet, nu er de ikke bare foragtelige, men også latterlige:

A statement from the Vatican said it would instruct its lawyers “to take action in Italy and abroad to prevent the circulation in the mass-media and elsewhere of the photo montage produced as part of Benetton’s publicity campaign.”The image was insulting “not only to the dignity of the Pope but also to the sensibilities of the faithful”, the Vatican said. Vatican to take legal action against Benetton.

Fjordman: Islam og den gresk-romerske kulturarven

(Oprindeligt en replik til “Fjordman er skræmmende god” sendt til VG.NO, men avisen ombestemte sig.)

Av Peder Jensen, alias Fjordman

Vitenskapsforsker Vidar Enebakk ved Universitetet i Oslo hadde i høst et innlegg i VG angående de vitenskapshistoriske artiklene jeg har publisert på internett om alt fra astronomi og geologi til kvantefysikk. I følge ham er omfanget av mine skriverier her imponerende og innholdet “skremmende bra”. Det er selvsagt hyggelig å høre.

Jeg tar blant annet for meg myter om at europeere skal ha delt den gresk-romerske kulturarven med muslimene. Faktum er at muslimer avviste det meste av denne, fra vin og teater via skulptur og billedkunst til gresk demokrati og sekulær romersk lov. Den eneste delen av Antikkens arv som passet bedre sammen med islamsk enn med europeisk kristen kultur var slaveri.

Selve ordet algebra kan spores tilbake til Muhammad al-Khwarizmi, men grunnleggende algebra fantes allerede i det gamle Mesopotamia. Algebraisk symbolikk ble brukt av Diofant i gresk-romersk tid. Muslimer hadde aldri slik symbolbruk. Dette ble utviklet av europeere, fra Viète til René Descartes på 1600-tallet, som sammen med Fermat grunnla analytisk geometri. Dette hadde konsekvenser frem til Einsteins generelle relativitetsteori i 1915.

Det var også Descartes som innførte konvensjonen der bokstaver i begynnelsen av alfabetet står for kjente størrelser (a, b, c) mens de mot slutten symboliserer ukjente størrelser (x, y, z).

Vårt nåværende tallsystem ble introdusert til Europa via Midtøsten i middelalderen og kalles derfor ofte arabiske tall i Vesten, men araberne selv innrømmer at tallsystemet kom fra India. Null som ekte tall ble sannsynligvis oppfunnet av indere, og muligens av mayaene i Mellom-Amerika uavhengig av Eurasia, kanskje fordi begrepet “ingenting” hadde større klangbunn i en kultur dominert av buddhisme og hinduisme enn i en kristen eller muslimsk kultur.

Etter å ha sagt pene ord om noen få tenkere som Alhazen eller den persiske matematikeren Omar Khayyam, en vinelsker som i beste fall var en høyst uortodoks muslim, konkluderer jeg slik i min bok The Curious Civilization (“Den nysgjerrige sivilisasjonen”), som utkommer i 2012:

Fremskritt gjort i løpet av middelalderen i områder under islamsk herredømme var relativt beskjedne selv på sitt beste og sank til nesten ingenting etterpå. De bidrag som eksisterte ble primært gjort av ikke-arabere, generelt sett av uortodokse muslimer som ofte ble trakassert for å være fritenkere. Deres vitenskapelige bidrag var hovedsakelig basert på gamle greske eller andre ikke-muslimske verk og beveget seg sjelden mye forbi disse konseptuelt sett. De ble primært gjort under de tidlige århundrene av islamsk herredømme, mens betydelige ikke-muslimske folkegrupper fremdeles eksisterte i disse landene, og vanligvis i gamle sentre for bykultur som fantes tusenvis av år før islam.

Den arabiske halvøya, islams vugge, har bidratt med bortimot ingenting av verdi til menneskelig sivilisasjon gjennom hele islams historie. Persere, som beholdt enkelte av deres før-islamske kulturelle røtter, produserte noen brukbare vitenskapsmenn, mens tyrkere, som identifiserte seg nesten totalt med islam etter at de konverterte, produserte praktisk talt ingen av betydning. Dersom vi kombinerer disse ulike faktorene trer et mønster tydelig frem: De relativt beskjedne, i dag ofte overdrevne, bidragene gjort av enkelte tenkere fra Midtøsten i middelalderen ble stort sett gjort på tross av islam, ikke på grunn av islam. Ortodokse muslimer avviste den greske kulturarven.

Middelalderhistoriker Ole Jørgen Benedictow fra Universitetet i Oslo slår hull på myter om europeeres såkalte kulturelle arv til araberne og påpeker at “den arabisk-muslimske erobring av Østromerrikets områder betydde undergangen på den antikke sivilisasjon. Da blir det mildt sagt bakvendt å hevde at den ble reddet av den muslimsk-arabiske erobring.” Saladins sønn gjorde et heldigvis mislykket forsøk på å demontere Giza-pyramidene i Egypt.

Enkelte multikulturalister hevder at “julenissen var tyrker”. Den kristne helgenen St. Nikolas, som delvis inspirerte fortellingene om julenissen, levde i Anatolia. Dette kalles nå Tyrkia, men det fantes ingen tyrkere der på 300-tallet. De kom opprinnelig fra Sentral-Asia. På 1000-tallet var Anatolia bebodd av gresktalende kristne. Disse er siden blitt brutalt etnisk renset, en prosess som fortsetter på Kypros i dag.

Muslimer har brukt 1400 år på å utslette greske samfunn i hele det østlige Middelhavet. Nå vil de ha æren for å bevare den greske kulturarven.

Svensk racisme skabte Taimour Abdulwahab, selvmordsmomberen fra Stockholm I verdens moralske supermagt, er alle begreber i skred:

Rektor til voldtaget elev: “Man må vænne sig til det”

Man kan lære meget i genusparadisets skole. Enten mangler der væsentlige dele af historien, eller er også voldtægt i Sverige i dag en helt banal ting på niveau med et cykeltyveri. “Lad dig voldtage med godt humør og pas dine lektier”. Bemærk, rektoren er en kvinde:

Efter att länge ha dragit sig för att berätta om de två övergrepp hon utsattes för i mars 2011, varav en fullbordad våldtäkt och ett våldtäktsförsök, gjorde hon det till slut. En klasskompis uppmuntrade den våldtagna eleven som vände sig till sin mentor.Mentorn ska, enligt en anmälan som kommit in till Diskrimineringsombudsmannen (DO), efter att ha behövt övertyga eleven tagit in rektorn som fick historian berättad för sig, skriver The Local.
– Killar gör sådant, man måste vänja sig, svarade hon.Eleven svarade då rektorn och ifrågsatte om det verkligen gjorde beteendet acceptabelt.– Nej, det gör det inte, men sådant sker i samhället, ska rektorn ha svarat enligt anmälan.

En dag efter mötet polisanmäler eleven klasskamraten som våldtog henne. Hon informerar rektorn och övrig personal på skolan om anmälan. I och med att de två eleverna ibland har idrott tillsammans beslutar man att kvinnan ska informeras när förövaren deltar på lektionen – ett löfte som sedan bryts.Rektorn ska ha ringt upp den våldtagne elevens mamma och diskuterat anmälan.”NN ska inte fokusera på sådant här trams, hon bör fokusera på sina studier“, ska hon ha sagt till mamman.Elev våldtogs av klasskamrat – Rektorn: “Man måste vänja sig”, School head on rape claim: ‘boys will be boys’

Norges EXPO hedder Øjvind Strømmen

(Expo er et svensk venstreradikalt tidsskrift grundlagt af kommunisten og den posthume forfatter Stieg Larsson.) – Strømmen er en freelance-journalist der er en af dem, der i disse uger kapitaliserer på Breivik, og har sit levebrød fra, at verden ser ud som han beskriver den. Det politiske livs Karl Ove Knausgaard, letbenet og opmærksomhedshungrende. Til trods for det der netop i disse dage foregår i Tyskland, er terrortrusselsbilledet i Europa i realiteten ikke skiftet meget, siden Europol for få måneder siden kortlagde, at langt de fleste terroranslag er planlagt og forsøgt af venstreekstemister og muslimske ekstremister, men det er det ikke meget salg i for norske aviser i post-Breivik-æraen. (Se virkelighedens terrortrussel her, her og her TE-SAT 2011 EU TERRORISM SITUATION AND TREND REPORT pdf. Statistikken er entydigt klar.)

Men Breivik kan sælge en anden virkelighed, og det gjorde norske aviser så igår med omtalen af Strømmens bog “Det mørke nettet – om høyreekstremisme, kontrajihadisme og terror i Europa.” Anmeldelser og interview tegner alle, ligesom også en analysen fra den sagtmodige blogger med det paradoksale navn Bjørn Stærk, det samme mønster. Man maler et samlet billede af billede af en politisk modstander, der kun passer på nogle få verdensfjerne ekstremister, og så argumenterer man imod det og ser helt bort fra, at langt den overvejende del af ant-immigrationsbølgen og islamkritikken i Europa, er fuldstændig saglig, uvoldelig og demokratisk.

Endnu, for i virkeligheden drejer det hele sig om at forebygge (hvad det ligger ganske tungt med i Norge.), at indvandringen nogensinde fremtvinger en situation, som den Strømmen og Stærk beskriver. At forebygge at fortsat masseindvandring fremtvinger at den demokratiske indvandringskritik bliver overhalet højre om af rigtige ekstremister og terrorister, noget der ifølge den dagsaktuelle PET rapport begynder at haste. Den risiko er altså åbenbar nu, og det burde disse forfattere kunne indse, i stedet for flere gange i går at kalde Fjordman for “åbenlys fascist”, når det ikke betyder andet end “en dum skid, jeg er politisk uenig med på demokratisk grundlag.” I Danmark har selv de mindst seriøse debattører forstået, at ordet er tømt for mening i enhver polemik, det bruges ikke.

Hvis agitatorer som Strømmen får lov at bestemme udviklingen, bliver der ingen grænser for, hvilke rigtige fascister han får se, marchere i europas gader. Her er læsningen for hvo som orker, Breivik har påført Norge en halvpsykotisk tilstand og gjort det modent for enhver kvaksalvers diagnose: Anmeldelser: Men fascismen var ikke død, «Den ensomme ulven kommer fra en flokk», Interview: Reell terrortrussel fra høyreekstreme i Norge. Interview: Fjordman er fascist. I det mindste er Strømmen dog noget tynget af samvittighed over at få opmærksomhed og tjene penge på Breivik og på sin egen politiske demagogi:

– Du har blitt kåret til årets frilanser, og nå kommer boken. Til tross for det triste utgangspunktet, så har 22. juli gitt deg mer oppmerksomhet enn det du er vant til. Hva tenker du om det?

– Det er noe av det som av og til er tyngst. Man føler seg både kynisk og råtten, når man nærmest gjør karriere på det som har skjedd. Samtidig skulle jeg ønsket at noen hadde hørt på meg før. Da hadde jeg kanskje ikke fått skrevet denne boken, for da hadde noen andre gjort det bedre enn meg.

Fjordmans svar: «Påstanden er på grensen til det injurierende. Jeg burde strengt tatt ha min advokat til å se på det, men jeg vet ikke om jeg gidder å bruke så mye tid på Strømmen. Han er historisk kunnskapsløs og har ingen anelse om hva han snakker om. Fascismen innebærer et samfunn med stor statlig kontroll over både økonomi og enkeltmennesker. Jeg har i årevis tatt til orde for mindre statlig styring over enkeltmennesker enn det vi har nå, skriver han til VG.

Spencer vs. jihadists Anjem Chaudary and Abu Bara: democracy vs. theocracy

lyden er desværre ikke så høj, men det kan høres, især med hovedtelefoner.