In 1959, Elie Moreno, then a 19-year-old sophomore engineering student at Purdue University in Indiana, visited the Egyptian port city of Alexandria on his summer vacation, and brought his camera. Moreno, an Egyptian of Sephardic Jewish descent, had been born in Alexandria and raised in Cairo. But the Egypt in which he had grown up, the milieu of the country’s multi-ethnic urban elite, was fast disappearing; the summer of 1959 was the last Moreno would see of it.

The pictures from Moreno’s collection, taken on the 1959 visit and several beach trips in previous years, capture the last days of an Alexandria that would be all but unrecognizable today, in which affluent young Egyptians of Arab, Sephardic, and European descent frolic in a landscape of white sand beaches, sailboats, and seaside cabanas. Two years later, in 1961, the structural steel company Moreno’s father ran was nationalized by Nasser, and his family left for the United States shortly thereafter. Moreno, who went on to found a semiconductor company in Los Angeles, wouldn’t visit his birthplace until he was well into middle age.But the memories aren’t all bittersweet. The woman on the far left in the above photograph, taken on Alexandria’s Mediterranean coast in 1955, is Odette Tawil, whom Moreno first met in Alexandria in the summer of 1959. Reunited in the United States years later, they visited Egypt together in 1998, to get married.

Foreign Policy: Once Upon a Time in Egypt – SE også Once Upon a Time in Afghanistan… – længe før Anders Fogh og nu Nick Hækkerup og svenske soldater med løst krudt ville demokratisere det. Foto-essays af de mægtiges afmægtighed. – (Massakren den 9. oktober i Cairo var måske værre end Krystalnatten 1938 i Nazityskland. JP Leder: Kopternes kvaler. Islamistiske partier står til at vinde det kommende valg stort: From Arab Spring to Islamist summer) En ven af bloggen, Cherif El-Ayouty, der er født i Egypten, men bor i Danmark, skriver til os:

Many countries throughout human history have been destroyed by one mean or another. It could have been nature, it could have been wars, it could have been famine, it could have been economic ruin but I have experienced first hand a country that has been destroyed systematically by persons who appear to have graduated from universities in which their Ph.D’s were all based on the science of country destruction.For 60 years, the leaders of Egypt have managed to turn around a perfectly healthy country on all fronts, into a country with no future, no money, no principles, no values, no religion, no law, no order, no industry, no health, no education, no knowledge, no social fabric, no morals, no intelligence, no leadership, no hygiene, no vision, no weight, no planning, no organisation, no character, no beauty, no taste, no freedom, no justice and no hope.Egypt is dying and the fanatic dogs are eating it alive.My Egypt does not exist anymore

Interview med en eksileret egyptisk jøde: Bat Ye’or

Less well known is the saga of Bat Ye’or’s family ejection from Egypt as stateless persons following the first Sinai War in 1956. Deprived of resources they made their way to exile in England. This interview with Bat Ye’or focuses on her experience and that of her family as Jews in Egypt during this tumultuous period following the founding of the State of Israel and the Free Officers Movement coup in Egypt. It touches on her family heritage; her meeting with her future husband while both were students at London University’s Institute of Archeology, their marriage and their little known exploits in clandestinely saving Moroccan Jewish children and enabling their emigration to Israel. Both Bat Ye’or and her husband David Littman were honored in 2009 for this rescue known by Littman’s code name, Operation Mural. An Egyptian Jew in Exile: An Interview with Bat Ye’or (Foto: David, Gisèle and Diana Littman – Casablanca (June 22, 1961) – Snaphanens fotos af Bat Ye ‘ or her, her og her.

Somaliere forårsager racespændinger i finske Karelen

Muslim prayers begin on the ground floor of the Lieksa workers’ hall, where a room has been converted into a mosque. Pieces of tape on the rugs indicate the direction of Mecca. Perhaps it is the harsh October weather that keeps the turnout low. There are about 20 people there now; on the busiest days up to 90 people will show up.The popularity of the mosque, which opened in the summer, has not gone unnoticed in the small North Karelian town.With its population of just over 12,500, the number of asylum seekers who have been granted residence permits has rapidly risen to about 220 [..]

The proportion of approved asylum seekers is much lower than in Helsinki, for instance, but especially the appearance of Somalis in the community has led to a major heightening of tensions.The Chief of Police of North Karelia, Kai Markkula, is worried. Racial tensions heighten in North Karelian town of Lieksa.

Kreativ hån og spot af pænheden, men det forkerte sted

Man kan altid debattere hvornår forstyrrende indgreb i fredelige og lovlige aktiviteter kunne være berettiget – eksempelvis ved et kønsadskilt Hizb ut-Tahrir-arrangement. Men at forstyrre en af de cirkler som pænheden er så glade for (jfr. min billedgoogling af “multicultural” i går) bringer os kun ned på de autonomes niveau. Grisemasker og manisk dans kunne være den perfekte parodi, bare ikke lige her. Let the Circle be Unbroken (LFPC).

Every month in Cannes, France, xenomaniac do-gooders hold a ‘Circle of Silence’ to protest against the repatriation of illegal immigrants. They hold up placards calling for passers-by to stop and join the ‘Circle of Silence’ for a few minutes. Last week, some activists from the French nationalist group Cannes-Identitaire took up the offer. French Nationalists Enter the ‘Circle of Silence’

Nej, det kan man ikke, selvom den er det egentlige problem. Man kan forbyde dens symboler. Vi har ikke lov at gå rundt på gaden iført gasmaske eller hagekorsarmbind, og derfor er der selvfølgelig en vis ræson i, at forbyde burkaen. Jeg gik som ti-årig rundt med en gasmaske fra krigens tid, men en patruljevogn satte en stopper for det. Siden da har jeg tøjlet min åbenbart latente gasmaske-tilbøjelighed. Men vi tillader så mange andre symboler på en autoritær, politisk bevægelse. Sharia banking, sharia courts, halal-kød. Islam er stridbar og giver os kamp til stregen. Hvilken kamp giver vi dem ? I Frankrig trodses burka forbudet i vidt omfang i de områder, hvor staten har mistet jurisdiktionen, der kan den ikke forbyde noget som helst mere. Vil det samme vise sig i Holland, nemlig at den hollandske stat ikke er helt det, den var engang ? The Netherlands to pass burka ban.

Når fredens religion søger asyl, er freden forbi

Der forestår et større exodus af kristne fra Mellemøsten, fra Syrien og Egypten, og det er svært lige at se idéen med at give begge parter asyl, så de kan genoptage deres borgerkrig på dansk grund, ligesom kristne og muslimer har gjort på svensk i Södertälje, hvor de først ankomne kristne fornyer deres konflikt med de sidst ankomne muslimer: Motsättningar i Hovsjö skapar rädsla, Rasistdåd mot nya minoriteter i Hovsjö. Hele asylbranchens absurditet udstillet i ét eksempel.

På tre ud af fire asylcentre oplever kristne beboere hetz, mobning og i enkelte tilfælde vold. Flere kristne asylbeboere tør ikke stå frem med deres tro, siger ledere af asylcentrene.

”Flere kristne beboere har igennem årene bedt os om ikke at sige til de andre beboere, at de er kristne. De holder deres tro skjult, fordi de er bange for, hvad der kan ske med dem,” fortæller kontaktperson Lene Rauff fra Asylcenter Brovst i Tranum. ”Vi har haft konvertitter, der blev chikaneret, men også homoseksuelle, ateister og kommunister har været udsatte. Det er ikke et stort problem, men det handler om at være anderledes end sine landsmænd, og ofte kan problemerne klares ved, at en af parterne skifter værelse.” Kristne flygtninge chikaneres på asylcentre

Amnesty – terroristernes bedste ven

Lars Norman Jøgensens senste bulletiner om Danmark – puha, Danmark. Skam jer. Mon RAF regeringen nu vil være rød- og enøjet nok for Lars Normann Jørgensens smag ? Det ville da være rart med en watchdog, hvis ikke den vi har, holdt med de forkerte diktatorer hvergang. Den tror, ligesom vores politikere, at vi i Mellemøsten og i verdens i det hele taget, kan vælge mellem the good og the bad guys, hvor sandheden er, at vi kan vælge mellem de onde og de værre. Lur mig om ikke Mubarak får ret, da han sagde USA var idioter, da de skrottede ham. Ja, selv Saddam og Gaddafi kan være de mindre onder i historiens lys, ikke i fagakademikernes, naturligvis, de lever i forestillingernes verden. Lars Norman Jørgens mente, at Danmark burde deltage i Duban II konferencen, der ville kriminalisere religions (islam) kritik, blandt andre gode venstrefløjsmærkesager. Vi totalitarister bør stå sammen, men det gør de jo allerede. Så længe det varer – Switch! – Teheran 1979.

Når man har skrevet længe, og det har jeg gjort længe inden denne blog, og mest om alt muligt andet, så tænker man, hvad gør det egentlig godt for. Jeg har diskuteret det med andre, der mere eller mindre lever for at skrive. Og jeg er kommet til den overbevisning, at det bare tjener to små formål. 1) At få luft og få fred, først og fremmest med sig selv, dernæst at komme lidt overens med verden og 2) at dokumentere for eftertiden, noget der ikke mindst kalder på fotografen i mig. Man kan ikke påvirke noget som helst, man kan slet ikke forebygge noget som helst. Vi er ikke fatalister, vi er bare fatale fordi det er det man er, når man lader stå til, fordi ti eller tyve år ud i fremtiden, overgår de flestes fatteevne. Alle og enhver, kan vågne op med en flue i øjet, og bede verden vente til i morgen. Men vi er ombord på det samme skib, også når vi sover.

Jeg tror nok jeg i 2004 troede, at jeg kunne skræmme nogen ved at holde Sverige op foran deres øjne. Det gør jeg ikke mere. At skrive i det offentlige rum, forbliver en meget privat ting, man skal ikke nære nogen illusioner om det. De “undgåelige onder” vi skal opleve, dem kommer vi til at opleve og det er det, man skal finde sig tilrette med. Jeg tror mine skrivende venner vil være enige med mig i det. At klynge sig til at tjatte på bloggen, “loggen” som det hedder til søs, er værdiløst, hvis det ikke er hver dag. Mangler der én, er det kriminelt. Det ville det have været ombord på ØK´s m/s Arosia. Godt eller skidt, spor skal afsættes. Nogle dage bliver det rigtig godt, navnlig når der kommer hjælp udefra. Men at tro man flytter nogen……nej.

Jeg mødte som meget ung gymnasiast Arthur Koestler til en middag, da han fik Sonningprisen i 1968. Han siger et sted i en trods, jeg prøver at skrive af mig, men som ikke desto mindre klæber til tasterne:

“You want to stifle the Republic in blood. How long must the footsteps of freedom be gravestones? Tyranny is afoot; she has torn her veil, she carries her head high, she treads over our dead bodies.”— Arthur Koestler, Darkness at Noon

Tuesday, an Atheist wearing a “Zombie Muhammad” costume while marching in a local Pennsylvania Halloween parade was attacked by a Muslim.

According to reports, the Parading Atheists of Central Pennsylvania (PACP) were marching in a Halloween parade in Mechanicsburg, Pennsylvania,when a Muslim stormed out of the hometown crowd to assault one of the marching atheists who happened to be wearing a Zombie Muhammad costume. […] Zombie Muhammad? Atheist attacked by Muslim during Halloween parade via Jihad Watch

Fort Malmø Sygehus

Malmö Allmänna Sjukhus (MAS) blir en alltmer osäker och farlig plats att vistas på. Våld mellan och inom patiengrupper, knivar och andra tillhyggen som man viftar med åt personalen, okvädningsord till kvinnlig vårdpersonal som man dessutom vägrar lyssna på etc. – “Det har blivit stökigare med åren. Folk har inte samma respekt för vårdpersonalen längre… De brukar inte komma med ambulans utan i privatbilar. Och man vet ju inte om de som är med har vapen på sig.”Våldet på Malmö sjukhus ökar.

Islamkritisk forfatter angrebet i Berlin

I går angreb ukendte personer i Tempelhof i Berlin den islamkritiske forfatter J.Gehirn (pseudonymet betyder “hjerne”, en ret efterspurgt substans i den muslimske verden.) mens han sad i sin bil. En anden bil kørte op på siden og tvang ham til at standse. Han hørte tre høje knald, og hans vindskærm sprak itu. Så kørte bilen videre. Forfatteren var uskadt. Tysk politi fandt et hul i vindskærmen, men fandt intet spor af en et projektil i bilen. De er ikke sikre på om de tre brag kom fra skud, og de har hidtil ikke fundet nogen spor i forfatterens bil. J.Gehirn er et pseudonym for en 39-årig forfatter, der er opvokset som muslim men siden har forladt troen. Han har skrevet kritisk om islam i bogen “War’s Allah’s oder das Wort eines Mannes?” – Berlin: Anschlag auf Islamkritiker, Unbekannte attackieren Islamkritiker in Berlin – (Snaphanens oversættelse)

Peace, love and ….. anti-Semitism

Uanset alle de mange indvendinger man kan komme med mod tressernes hippiekultur, har jeg stadig en blød plet for den. Jeg har ikke et problem med at nogle unge i en tid der muliggjorde det droppede ud, så længe det bare drejede sig om hedonisme og naiv idealisme uden militante overtoner, og vel at mærke så længe vi taler om denne eksperimenterende tid isoleret set, og ikke som starten på en pågående forkastelse af alt der holder samfundet sammen.

Musikken fra dengang er stadig enestående i dag, og kan få en til at bære over med at de sikkert ville have været utålelige at opleve på nært hold. Men det er bare et baaaaaad trip når loonier i dag der udadtil er tydeligt inspirerede af The Summer of Love bliver en del af det stående voldelige og ekstremistiske ros af militante, samfundsopløsende gadekorps.

Det er givetvis rigtigt hvad en kommentarskriver til den citerede artikel skriver: I tresserne var Anden Verdenskrig stadig særdeles nærværende i folks bevidsthed, og det virkede dengang utænkeligt at jødehadet ville kunne få en renæssance. Men det har det, se Zombies billedreportage fra et af disse her spraglede, aktivistiske, kreative græsrodsinitiativer som mainstreammedierne altid giver lang line. Den afbillede virkelighed er meget grim, og bekræfter kun det indtryk man også får af autonome og AFA’er herhjemme: Den alternative påklædning og hårprydelse er kun simpel camouflage for meget konventionel råddenskab (LFPC).

While there have been intense arguments in the media recently about hints of anti-Semitism which have erupted at New York’s Occupy Wall Street protest, very little attention has been paid to similar problems cropping up at other “Occupy” events around the country.

Below you will find some photographs and a video taken at the Occupy Los Angeles encampment which reveal how there is a growing encroachment of anti-Semitic “Jewish bankers” conspiracy theories becoming more and more evident at these events. Obviously not everyone at the “Occupy” protests is an anti-Semite, but the fact that these statements and views fit so neatly into the whole anti-banker milieu, and often go completely unchallenged by fellow protesters, should give everyone cause for concern about where this whole movement is heading. […] Zombie: More Anti-Semitism at Occupy Los Angeles 

Ekot direktrapporterade från partiledardebatten. Sverigedemokraten Thoralf Alfsson skriver, at “Jimmie Åkesson satte idag ner foten angående invandringen och visade Sverigedemokraternas position, något som knappast lär få något utrymme i media,” og det har han ret i. Åkesson klare tale trak ikke én eneste ingen overskrift. Man kan ikke forvente presse, når man bringer et ikke-emne op i det såkaldte “finrum,” og så skal der også være plads til Juholt-krisen som “påminner om det sovjetiska samhället” og er værre end først antaget. (Se “En dåres försvarstal”, som alle enhver dannet bloglæser har læst.) Efter Åkessons indledning udspiller der sig en længere æstetisk polemik med Lars Ohly og Göran Hägglund. Dette er en dagligstuetragedie bag “Huis Clos”, der skal indtages i afmålte portioner. 23 minutter pr. opførelse er lige tilpas.

Gåde: “Lad den hvide race gå under i blod og lidelse”

Hvilken svensker har sagt det? Det bliver nok gættet, ellers kommer svaret torsdag aften. Citaterne er fra 1996:

At føle eller til og med synes, at den hvide race er underlegen på alle tænkelige måder, er naturligt når man tænker på dens historie og nuværende handlinger. Lad den hvide races vesterland gå under i blod og lidelse. Leve det flerkulturelle, raceblandede og klasseløse, økologiske samfund! Leve anarkiet.

Jeg begyndte ganske enkelt at angribe og mere eller mindre mishandle personer, der opførte sig racistisk i min nærhed. Det kunne være alle fra skinheads til børn i skolealderen og ældre herrer og damer.”

21:3o:Jo, det var Tobias Hübinette, som kommentatorerne gættede, svensk-koreansk forskare vid Mångkulturellt centrum och lärare vid Södertörns högskola. Blev han fyret fra Stieg Larsons “antiracistiske” Expo for sine åbenlyst voldelige og racistiske udtalelser? Næh.Og han er stadig en agtet underviser i Sverige.

Provinsen brænder, men ikke i landsdækkende aviser

“The upper deck” der instinktivt fravælger de værste nyheder. Et tilfældigt dyk i dag i Kalmarpressen. Riksdagen håner Jimmie Åkesson, men Sverige er ramt under vandlinjen og vandet vil også nå Reinfeldts skjorteflipper. Titanic ramte isbjerget kl. 23.40. Først kl. 1.30 indså alle, at skibet vil synke. “Vi går till botten där vi står, men flaggan, den går i topp,” og det er det vigtigste for nomenklaturaen. Mikael Wiehe vil ikke være glad for at blive ramt i nakken af den analogi. Han må leve med det. En lokal skriver på nettet:

Efter mer än 10 år i Kalmar börjar vi nu se effekterna av vår invandrarpolitik. Berga, en stadsdel norr om centrum har sakta förfallit och butikerna lämnar lilla Berga centrum. Kvar blir Ica och div. gäng med ungdomar som nu roar sig med att bränna allt de kommer över. När jag flyttade hit på 90-talet var Berga ett relativt lugnt område med lite butiker men nu vet jag inte vart det är på väg. De senaste veckorna har lokalblaskorna fyllts med artiklar om de olika bränderna och vad som kan tänkas ligga bakom. Det är intressant att se hur tidningarna vinklar det hela, Östran verkar inte backa för att hänga ut folkgrupper och orsakerna till varför det ser ut som det gör. Barometern verkar mer utmåla de “stackars” ungdomarna som offer för en kommun som inte vill satsa på fler fritidsgårdar osv. STORBRAND I BERGA, Berga satt i brand, Nya bränder i norra Kalmar, Starka reaktioner från storbranden i natt. Bränder i Berga: 4. september, 7. september, 12. september, 19. september, 23. september, 26. september, 28. september, 3. oktober, 8. oktober, 12. oktober. (UPDATE: Rigsmedier kommer luntende forsinket med historien i dag torsdag.)

Multikulti: Når voksne mennesker bliver som små børn (på den ufede måde)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hosstående billede viser de første resultater ved en billedsøgning på Google af “multicultural”. Man mærker en tendens, en tendens der bekræfter multikulturalismens luftige karakter af enfoldige drømme, mangel på bekræftelse i virkelighedens verden, og rådvildheden hos dens propagandister der tilsyneladende ikke evner at variere udtrykket og tage ved lære af egne fiaskoer (LFPC).

Multikulturen R.I.P. – den blev 40 år gammel

Sweden’s big immigration idea: the ‘Canada model’

Ezra Levant & Robert Spencer On Tehran’s Terror Plot

Diana West, som har været i Danmark flere gange, og som jeg har haft lejlighed til at fotografere bla. her, her og her, taler ved Heritage Foundations seminar 9/11 – A Decade Later – Lessons for the Future. Ubetalelig er hendes beskrivelse af det politiske jet-sets reaktion på Kurt Westergaards tegning, som var det ren pornografi: “Så du tegningen, har du virkelig set den?” – “Denne tegnings ansigt er vigtigere for os end Osama Bin Ladins, den er et spejl af os selv.” Flere talere er her: Michael Rubin, Walid Phares, Daniel Pipes, Diana West, Claire Lopez, Efraim Karsh, Elan Journo, John David Lewis, Peter Brookes, Yaron Brook.

Fiz Fiz blev udvist af Danmark – så godt som…..

skriver medierne i dag. Han har otte børn med dansk statsborgerskab, det gør dommen “historisk”, får vi at vide. Der er bare det aber dabei, at den storkriminelle, palestinensiske førtidspensinist er “statsløs”, derfor vil han efter at have været rundt om den europæiske menneskeretsdomstol ende på “tålt ophold,” fordi politikere i en fjern fortid har underskrevet noget der lød godt på papiret, men som de ikke havde en chance for at overskue. Der er vel ingen der tror at en RAF-regering vil kræve The 1961 Convention on the Reduction of Statelessness opsagt eller genforhandlet? Velkommen tilbage til Danmark (Sandholm), Fiz Fiz. I dag er en lejlighed til at rekapitulere nogle fakta om den:

Ud af verdens 193 lande er det kun 37 der har skrevet under på 1961 Convention on the Reduction of Statelessness (markeret med mørkegrønt), og 5 af dem har aldrig ratificeret deres underskrift (de lysegrønne), det vil sige at konventionen gælder ikke for dem (blandt andre Frankrig og Israel). I Vesteuropa har Belgien, Schweiz, Italien, Spanien og Portugal slet ikke tiltrådt den.
Af de 32 der er tilbage har 8 lande taget større eller mindre forbehold, så konventionen ikke dækker helt. Danmark er et af de 24 dukselande, der ikke har taget forbehold. Af arabiske lande i har kun to (Tunesien og Libyen) underskrevet og ratificeret – langt de fleste arabiske lande har love der specifikt forbyder at give statsborgerskab til palæstinensere, så de har ikke gidet underskrive konventionen. Af alle muslimske lande er det kun seks (de to arabiske plus Azerbaijan, Mali, Niger og Senegal….og hvem vil have statsborgerskab der?) Wiki-artikel giver navne på alle underskrivere og kort over hvem der har underskrevet og ratificeret – FNs liste over underskrivere og ratifikatorer: Konventionen der fældede Rønn Hornbech

Pædagogik med sømbeslået pegepind

Ingen points for at gætte hvem nazibagmanden med den bærbare skal forestille at være. Voldstyperne kender vi jo også til ulidelighed – ikke fra historier om bombefremstilling i forstaden, gaderøverier og bandevoldtægter, ikke fra stereotype nyheder om stenkast mod brandbiler eller overfald på homoseksuelle. Ikke fra den virkelighed der kendetegner tiden, for organiserede fascistgrupper eksisterer jo stort set kun i de velmenendes segregerede parallelunivers.

Spørgsmålet bliver derfor om de betydelige ressourcer der bruges på at fabrikere enfoldig og gumpetung propaganda som dette har nogen chance for at være en god investering. Kan man overhovedet forestille sig at nogen der ikke i forvejen lever i de anstændiges osteklokke vil blive påvirket af dette? Kan propagandister der regner modtageren for en idiot gøre sig nogle reelle forhåbninger om holdningsskred i en kultur der svælger i billeder og lyd? Tja-eeeh (LFPC).

A conference called “Virtual Citizenship and Social Responsibility” has just been held in Paris at the French Foreign Affairs Ministry. It was organised by LICRA – Ligue Internationale Contre le Racisme et l’Antisémitisme [International League Against Racism and Antisemitism] and INACH – the International Network Against CyberHate.

Present, among others, were Anne-Sophie Bordry, director of public affairs of Facebook France, David Corchia director general of Concileo, Yoram Elkaïm legal director of Google Europe, Marc Mossé director of public and legal affairs at Microsoft. […] “Don’t Let the Internet Become a Weapon of Racism!” 

“Begejstret” for at blive regnet for lallende hjælpeløs

Historien om propagandavideoen her over er kun én manifestation af noget mere generelt i tiden, nemlig antagelsen om at folk er dumme og hjælpeløse, og har et stadigt behov for pædagoger og kursusarrangører til at vejlede dem. Det er selvfølgelig ikke nogen ny tendens i og med at socialismen i sin natur altid har søgt at spinde folk ind i opdragelse. Men i dagens verden, hvor borgerlig aversion mod den slags er næsten forsvundet, har fænomenet transcenderet de politiske skel – opdragere og pædagoger i form af kursusarrangører har gjort deres indtog i virksomheder verden over. Hjælpeløsgørelsen er vel startet allerede under 120 db larm i børnehaverne, og langt de fleste mangler i dag ganske enkelt sproget til at formulere afskyen.

Sure bloggere er en af de sidste bastioner mod denne lammende infantilisering og klientgørelse, men fra min helt egen verden kan jeg da berette at indvendinger af den slags jeg kommer med her falder på helt døve øren på mit arbejde. Jeg har flere gange brokket mig med ord som “pædagogkultur”, “klientgørelse” og “feminisering”, og har fremhævet “common sense” og almindelig dømmekraft som all you need, men reaktionen har været helt entydig: Et tomt blik, evt. efterfulgt af en autoritær respons. Tiden er ikke med os, men mon ikke at mange bloglæsere genkender disse iagttagelser som noget der måske er en rød tråd i det der forener os, hvor multikultur blot er ét dominerende udslag?

Ens reaktion på Initiativet her fra “kulturpersonligheder” med for meget tid og for mange penge, og det vamle følesprog det formidles i (“skal begejstres”), kan sikkert fint bruges som en lakmusprøve på hvor man står i dagens kulturkløft. Hos mig står det op i halsen (LFPC).

Skuespillere og andre kulturpersonligheder står bag en såkaldt begejstringskampagne.

Kunst og kultur fyldte uendeligt lidt i valgkampen, og det vil en række skuespillere og andre kulturpersonligheder nu prøve at råde bod på.

“Vild med Kunst” er titlen på en såkaldt begejstringskampagne, som initiativtagerne kalder for kunstens arabiske forår herhjemme. […] Nu skal vi begejstres for kunst og kultur 

PVV: Tyrkiet en voksende europæisk sikkerhedstrussel

Remarks by Wim Kortenoeven, Dutch delegation to the OCSE conference in Dubrovnik, 9 October 2011 (meeting on security in the Mediterranean area).

Mister Chairman,

I am addressing this meeting on behalf of the Dutch Party for Freedom.

As we speak, the peace in the Mediterranean is being threatened, by Turkish imperialism, by dangerous dreams to re-establish the Turkish Caliphate that was abolished in 1923.

We are witnessing the death of Kemalism, the positive ideology that transformed Turkey into a valuable, responsible and respected member of the international community.

But now, Turkey is sliding into the abyss of Islamic extremism and authoritarianism. This is visible on the inside and on the outside.

For instance: the freedom of speech in Turkey is increasingly suppressed. Many journalists have been jailed for speaking out. The Turkish cartoonist Bahadir Baruter is to be tried for renouncing Allah in a cartoon. He might get a year in jail for that.

Cyprus, a member State of the European Union, has been partly occupied by Turkey since the brutal invasion of 1974.

And now the Erdogan regime is turning Turkey into a predator state, a rogue state, that apparently also wants to seize the oil and gas reserves in the eastern Mediterranean. Reserves that it does not own. […] Does Turkey Threaten European Security?

John Bolton: “This will come as news to the Coptic Christians that they’re supposed to exercise restraint. They’re being attacked, they’re the ones being victimized both by mobs of fellow Egyptian citizens who are Muslims and by the government.” (Via Atlas Shrugs og Breitbart TV)

[…] State TV, also known as Maspero, is under fire from rights activists for falsely reporting that the Coptic protesters attacked the military forces with weapons, which resulted in the death of at least three soldiers and then called on the Egyptian people to take to the street to help protect the armed forces.

The news, when reported on Sunday evening, agitated many Muslims, who took up arms and went to the streets of downtown, clashing with protesters, both Muslims and Coptic Christians, injuring dozens in the worst sectarian violence since the fall of ousted President Hosni Muabrak’s regime.

State TV also reported that the protesters were armed and initiated the violence that killed the soldiers, which escalated the bloodshed late on Sunday. […]

Videos posted online show armored vehicles running over people, killing and injuring scores of them. Eyewitnesses told Bikyamasr.com at the protest that Copts were “not armed” and the army was “not provoked to attack.” […]

[TV host Rasha] Magdy repeatedly emphasized that Coptic protesters were attacking soldiers. She started her broadcast by apologizing for not being able to host the families of military martyrs of the 1973 war because of the unfortunate events, and went on to say that “the same troops that fought the war and sided with the revolution earlier this year are under attack as we speak.” […]

“State TV committed a number of fatal mistakes,” says [journalism professor Nalia] Hamdy, citing an interview with a military soldier who called Coptic protesters “dogs” and asked people to defend the soldiers.

“This might not have been intentional,” says Hamdy. “But it is certainly giving the wrong message and has to stop.” […] Egyptian state TV fueled deadly protests with a lie

Fjordman takker: “Jeg er overvældet”

I don’t usually ask for donations online since I generally make my essays available on the Internet for free, and there are so many good bloggers and others out there who could use a few bucks at least as much as I do. But I am amazed and frankly quite touched by how many people are willing to donate some of their hard-earned money when I do ask for a donation. The response over the past 24 hours has been nothing short of astonishing.

There is a serious disconnect between how I am portrayed in the press and how many ordinary people apparently like my writings. I can only conclude that many people no longer trust the mainstream media to tell them the truth about anything. I have received offers to stay for free in Brazil or to travel virtually anywhere I want to within Europe. I cannot accept these offers right now, but I am very moved by them and they are deeply appreciated.

Some, like the Baron and Dymphna at the Gates of Vienna, are very good at thanking each and every contributor individually by email. I would very much like to follow their example here, but I am literally overwhelmed at the moment by the response, plus preparing my upcoming book as well as practical issues related to moving to a new location. I cannot guarantee that I can answer every single person who donated money, and it will anyway probably take a few days before I have time at my disposal to do this, but I will do my best.

Fjordman

USA: Hertz fyrer bedende muslimer

Måske er det kun et nanosekunds standhaftighed der udvises her, måske falder det til jorden i morgen når virksomheden fornemmer ummaen rumle i undergrunden. Men man må værdsætte de øjeblikke der trods alt findes (LFPC).

Hertz rental car company, which was met with protests for suspending 34 Muslim shuttle drivers in Seattle in a dispute over prayer breaks, said it would reinstate the workers if they agreed to clock in and out.

Hertz said the Somali Muslim employees at Seattle-Tacoma International Airport were suspended not for praying but for failing to clock in and out for 10-minute breaks as required under a collective bargaining agreement.

Washington state law allows employees two 10-minute breaks during an eight-hour shift.

“This issue arose when breaks for prayers were extended for unacceptably long periods beyond 10 minutes for nonreligious activities, Hertz spokesman Richard Broome said in a written statement issued on Friday night.

“Individual warnings were communicated as well as a written warning, both prior to the implementation of disciplinary action,” he said. […] Hertz: Muslim workers failed to follow break rules 

Mujahedinerne på Balkan: Sarajevo Ricochet

DR 2sendte iaftes første del af den norske dokumentar, en øjenåbner om jihadisterne på Balkan. Amerikanerne og NATO havde hovederne under armen, og spørgsmålet er, hvor meget klogere de er blevet i dag. Det samme gælder iøvrigt også danske medier, ikke mindst DR, hvis rapportering stadig i dag har karakter af anti-serbisk propaganda. To must see film. Man må håbe, DR også sender del II- Srebrenica A Town Betrayed – om det muslimske forrædderi, der gjorde massakren mulig. Overskurken i begge afsnit er muslimlederen Alija Izetbegović, der solgte Srebrenica i en studehandel, der skulle få amerikanerne til at bombe serberne. Dernæst hans jihadistiske krigsforbrydere, først og fremmest blodhunden Naser Orić. Ellers er nr. II også her nedenfor stregen:

This two-part documentary reveals how al-Qaeda used Bosnia as a training-ground, money-laundering centre and forward operating base during the brutal civil war of 1992-95. The veterans went on to attack New York, Washington DC, London, Madrid, Mombasa and Bali. The story also reveals how the people of Srebrenica were betrayed by the Sarajevo government in advance of the massacres of July 1995.

Fortsæt med at læse “Var løgn på stats-tv årsag til massakre på koptere?”

I sommer åbnede den ellers ret hengemte Mosaisk Gravplads midt på Nørrebro for offentligheden. Det er byens næstældste begravelsesplads, ældre end Assistens Kirkegård fra 1760 på den anden side af Nørrebrogade, ukendt selv for mange københavnere. Der var delte meninger om idéen i Mosaisk Trossamfund, men optimisterne og dem med “visionerne” vandt, og vi der ikke modtager visioner satte os til at vente på at resultaterne skulle indløbe:

Fra Døgnrapporten for Københavns Politi. Søndag den 9. oktober 2011 kl. 1444.

Den forurettede 21-årige kvinde af jødisk afstamning førte tilsyn med Den Jødiske Begravelsesplads på Møllegade. Her blev hun kontaktet af to drenge, som spurgte hvad det var for et sted.
Den forurettede havde forklaret, at det var en jødisk begravelsesplads. Den ene af drengene, spurgte den forurettede, om hun var jøde, hvilket hun svarede ja til. Det fik ham til at trække en proptrækker, som han truede den forurettede med. Samtidigt havde han sagt, at han havde fået at vide, at han skulle dræbe alle jøder.
Den anden dreng tog dog fat i gerningsmanden og sagde, at han skulle stoppe. Begge drengene løb herefter fra stedet i ukendt retning. De to drenge beskrives som: unge, ca. 13 år. Begge af udenlandsk herkomst.13-årig truede med proptrækker – havde fået at vide, at han skulle dræbe alle jøder

Den gravplads bliver lukket igen og bevogtet, og det sker senest når Israel næste gang tvinges til at forsvare sig i Mellemøsten. Hvor “visionær” skal man være, for at kunne regne det ud? På Nørrebro er det forekommet før, at almindelige danskere passes op og spørges, om de er jøder. Det er ikke tilrådeligt at svare “ja”, som denne naive kvinde gjorde. På den anden side, er hun ikke mere naiv end sine arbejdsgivere i Mosaisk Trossamfund og de borgerrepræsentanter der har ivret for at åbne gravpladsen.

Politiet kalder det “en hate-crime.” Her nedenfor er også en, der nærmest er blevet triviel i det multikulturelle Europa. Det behøver slet ikke være større terrorhandlinger, der en dag udløser et voldeligt “backlash” mod indvandrere i Europa. Det kan meget vel være hundredetusinder af disse tilfælde, der tilsidst får bægeret til at løbe over med konsekvenser ingen kan overskue. Politikens nye chefredaktør Bo Lidegaard, lod i Deadline for nylig forstå, at de problemer vi oplever idag, vil være historie, når de gamle modstandere af multikultur er uddøet. Hans ligning går kun op, ved at udelade visse elementer. Blandt mange unge er der et had, der er personligt, og som man slet ikke oplever blandt de ældre, der er opvokset i et homogent, fredeligt og uvoldeligt Danmark. Jeg har hørt det flere gange, det er voldsomt og uforsonligt og det er erfaringsbaseret. Sverigedemokraterne blev fjerde største parti ved skolevalget 2010, på nogle svenske skoler stemte op imod 40 % SD. I Sverige er voldeligheden eksploderet, i 2010 var der 87. 854 anmeldte tilfælde af Misshandel inkl. grov misshandel. Vi kan få så radikaliserede unge, at Politiken vil længes intenst efter Pia Kjærsgaard og hendes fredsommelige velfærdssosser.

En dag vil der uvægerligt være nogen, der har fået nok. Enkeltpersoner som i Norge, eller større grupper. I Ulla Nørtoft Thomsens artikel om Breivik, – en af de allerbedste overhovedet – skriver hun at vi næppe vil opleve flere som Breivik. Gid man kunne være så sikker. Vi ved ikke, hvornår vi har overskredet grænsen for, hvad folk vil acceptere, for den er usynlig. Man kan kun henholde sig til hvor mange røde lamper der blinker, og det er det vi blandt andet prøver at dokumentere her. Bo Lidegaard og hans avis skaffer den dag snarere end de forebygger den, og hvis den vrede ofrene for den vil føle, retter sig mod de skyldige i tingenes tilstand, så kan den herskende klasse komme til at sove med kufferterne pakket og klar, selvom det vil komme som en stor overraskelse for dem, at nogen kunne ville dem noget ondt. En sådan tanke ville de aldrig få af egen drift, men Lidegaards spådomme om fremtiden er ikke nødvendigvis rigtigere end vores. – Den franske blog beder om hjælp til at identificere disse hverdagsforbrydere der gentage gange slår en kvinde i hovedet, og sparker på en liggende mand:

Indsamlingen til Fjordman

Jeg har fået at vide, at den går over al forventning, selvom jeg ikke må sige beløbet. Hvis du har tænkt dig at bidrage, så sørg for at gøre det her den første uge, den løber. Fjordman og Vlad Tepes takker alle, der har bidraget hidtil. Det foregår på Pay Pal her.

Islamofobi æder hjerner op

Der tænkes vel at mærke på islamofobi i den virkelige betydning, og ikke på det totalitære OIC-udklækkede redskab vendt mod os. Det drejer sig om den refleksmæssige tilflugt i den rene idioti der griber kendisser når de i interviews bliver bragt ind på spørgsmålet om, host host, krænkelser af de altid letantændelige muslimer, og hvordan de selv stiller sig til den slags risikabel adfærd. Det er som altid uklart om det Terry Jones frygter er en fatwa fra skulende mænd med fugleskræmselsskæg, eller om det er udstødelse fra det miljø han er en del af. Brud på meningskonformiteten ender måske ikke med at han bliver et hoved kortere, men fordømmelse fra denne verdens Carsten Jensen-gemytter er jo også en alvorlig sag for en berømthed.

Life of Brian er en tidløs klassiker og vil vedblive at være det, selv om Jones her regrederer til politisk analyse på teenageniveau. På den anden side: Man kan bruge denne pinagtighed som en reminder om altid at holde værket adskilt fra kunstneren. Gør man ikke dette kommer man uvægerligt ud i håbløse situationer hvor man må lukke øjnene for f. eks. idioti eller stjernenykker der selvfølgelig ikke gør musik, film eller litteratur ringere på nogen måde, eller endda forkaste kunstneren. Og hvor mange vil der så i yderste konsekvens blive tilbage? (LFPC)

[…] Asked if he would make a satirical film about Muslims now, he replied, “Probably not – looking at Salman Rushdie. I suppose people would be frightened.

“I think it’s whipped up by the arms industry. I read an in-house magazine called Weapons Today before the Gulf War and the editorial was headlined, ‘Thank God for Saddam’ and went on to say that since perestroika we have an enemy no one can complain about.

“So in future we look for Islam to replace communism.

“I thought they were joking – the Crusades were 1,000 years ago – but of course that’s what’s happening now.” […] A Muslim Life Of Brian? No Way, Says Python 

Snaphanens note: Den følgende artikel var et svar på en artikel i Aftenposten, der lignede Fjordman med en nazist. Avisen nægtede ham den normale ret til en replik til sit forsvar, så derfor publicerer han sit svar på denne og andre blogs i stedet. Ingen har selvfølgelig krav på at blive trykt i en avis, men når man udsætter folk for angreb over en vis grovhed, er det klædeligste dog, at lade den angrebne få ordet. Det samme princip ville vi følge, hvis vi en dag skulle skrive lige så grove insinuationer mod en person,  som Aftenposten. Det avisen nu har opnået er, at Fjordmans tekst på rekordtid er spredt over hele nettet på mindst tre sprog, og på et uoverskueligt antal netsider, der på få dage langt vil overstige Aftepostens oplag og læserantal. Så alene set fra et kommercielt synspunkt, har Aftenposten dummet sig temmelig grundigt:

* * * * * *

Her følger teksten til en kronikk som avisen Aftenposten nå har nektet å trykke. De etiske retningslinjene i VærVarsom-plakaten til Norsk Presseforbund gir en person rett til å komme med tilsvar til påstander som fremmes om ham av pressen. Noen få dager før jeg stod frem med mitt reelle navn publiserte Aftenposten en beryktet Artikkel om såkalte islamofober som Robert Spencer, Bat Ye’or og meg selv (Fjordman) der vi ble presentert som den nye bølgen av høyreekstremister. Bildene i den trykte utgaven var spesielt graverende, der jeg ble plassert sammen med Vidkun Quisling, Anders Behring Breivik og nynazister som også er dømte drapsmenn. Den skylder de meg for. De var meget nær et injuriesøksmål den gangen.

Jeg sendte dem denne kronikken for noen dager siden, og da selvsagt som Peder Jensen. Den ble refusert. Jeg skal ikke påstå at dette er den beste teksten jeg noensinne har skrevet, men jeg våger å hevde at den er minst like godt skrevet, logisk sammenhengende og med like grundig research som de tallrike middelmådige og fort glemte innlegg akkurat den samme avisen har publisert om rasistiske hvite islamofober og andre slemme høyreekstremister.

Jeg ble først fortalt at teksten ikke passet sammen med tittelen. Det mener jeg at den gjør. Jeg knytter den til kjente nazisympatier hos islamske organisasjoner som Det muslimske brorskapet and viser hvordan myndighetene og de etablerte mediene driver appeasement av vår tids egentlige nazister, men Aftenposten ønsket at jeg skulle ta bort denne delen. Det nektet jeg å gjøre og argumenterte for at de eksemplene jeg bruker er relevante. Den samme journalisten forandret da taktikk og sa at “Det er ingen vits for oss i å trykke påstander som allerede har vært fremme mange ganger.” Jeg går ut ifra at dette betyr at Aftenposten i fremtiden vil avvise alle kronikker og innlegg om islamofobi eller fremmedfrykt siden folk flest har hørt disse argumentene gjentatt hundrevis av ganger før, om ikke mer. Av en eller annen grunn tror jeg ikke dette kommer til å skje.

Aftenposten bad meg også om å fjerne referansen til min forestående bok The Curious Civilization fordi dette kunne oppfattes som tekstreklame. Det sa jeg meg villig til å gjøre. Jeg innrømmer at jeg hadde dette i bakhodet da jeg la inn denne referansen. Dette var den eneste endringen i teksten som jeg var villig til å foreta. Legg også merke til at avisen ikke bestrider noen av de faktiske opplysningene jeg kommer med. Jeg kan dokumentere samtlige av dem.

Til syvende og sist har man altså rett til tilsvar, men kun dersom journalistene er enige i det du skriver, noe som ikke hjelper særlig mye. Jeg kan akseptere det dersom jeg blir avvist fordi jeg rett og slett ikke skriver godt nok. Jeg påstår ikke at hver eneste av mine tekster er et mesterverk. Men jeg kan ikke leve med å bli avvist på grunn av ideologisk sensur og vil ikke akseptere å skrive om et essay for å blidgjøre dem som bedriver slikt. Kanskje jeg tar feil, men jeg mener personlig at det finnes et element av sensur her. Dersom det faktisk er riktig nekter jeg å akseptere dette. Dette er grunnen til at jeg begynte å blogge i utgangspunktet. Jeg publiserer derfor teksten her som et eksempel på pressesensur.

Er islamkritikere vår tids nazister?

Av Peder Jensen, også kjent som skribenten Fjordman på nettet.

30. juli i år kjørte Aftenposten artikkelen “De er den tredje bølgen” der de sjikanerte personer som Bat Ye’or, Robert Spencer og meg selv. Illustrasjonene i papirutgaven var spesielt graverende. Man fikk se et bilde av Bat Ye’or og på den neste siden et foto av den dømte nazistiske landssvikeren Vidkun Quisling. Det er svært grovt, ikke minst med tanke på at nazistene var skyld i folkemord på rundt seks millioner jøder og at Bat Ye’or er jøde. Aftenposten har dessuten en lite pen historie i forhold til nazistene. (screencap: Aftenposten 30.7.2011, papirudgaven. Det er Quisling øverst og Fjordman nederst blandt dømte og ikke dømte mordere og nazister.)

Budskapet som nå spres i massemediene etter Anders Behring Breiviks ugjerninger er at islamkritikere som meg er vår tids nazister. Men er dette riktig? Nazistene var nasjonalsosialister, selv om mange helst vil at vi skal glemme den siste delen av deres ideologi. Personlig har jeg aldri hørt om en totalitær bevegelse som ikke også delvis kan beskrives som sosialistisk. Er det tilfeldig at en uforholdsmessig stor andel av vestlige konvertitter til islam er nynazister eller marxister? Har de et felles totalitært DNA?

Marte Michelet fra Dagbladet gjorde i 2008 oppsiktsvekkende nok felles front med islamske organisasjoner, kommunister og nynazister til fordel for en ny, stor moské i Køln. Tyske nynazister betrakter islamske organisasjoner som allierte i kampen mot “jødisk-sionistisk dominans”. Dette førte ikke til kritiske bemerkninger fra andre medier i Norge. Det er mer innavl i norsk presse enn det er blant pakistanske søskenbarn.

Som jeg nevner i min forestående bok om europeisk kultur, “The Curious Civilization”, har muslimer valget mellom Mozart og Hitler og velger ofte Hitler av egen fri vilje. I skarp kontrast til den østasiatiske pasjonen for europeisk klassisk musikk var Adolf Hitlers selvbiografi Mein Kampf nummer to på bestselgerlisten i det visstnok moderate NATO-landet Tyrkia så sent som i 2005. Boken er stadig populær i deler av den arabiske verden.

Det muslimske brorskapet ble grunnlagt av Hassan al-Banna i 1928, vokste frem parallelt med nazistenes bevegelse i Europa og var inspirert av denne i tillegg til islam. Deres leder Mahdi Akef har forsikret sine tilhengere om at Jihad “vil knuse den vestlige sivilisasjonen og erstatte den med islam, som vil dominere verden.” Akef uttalte in 2007 at dersom muslimer ikke klarer dette i nær fremtid er de “forpliktet til å fortsette Jihad [hellig krig for å utbre islamsk globalt herredømme] som vil føre til den vestlige sivilisasjonens kollaps”.

Fortsæt med at læse “Fjordman: Er islamkritikere vor tids nazister?”

Klip fra program på 26 minutter produceret af Südwestrundfunk og sendt på fransk TV og tysk ARTE-TV i morgen den 11 oktober 2011. Endnu en skamstøtte over tre årtiers svenske politikere, men næppe den sidste og næppe den største. Tekstet på engelsk.(Jude: “Ich werde nie nach Malmö zurückkehren”)

Støt Fjordmans “relocation fund”

Hello from Peder Jensen alias Fjordman. I will continue writing under one name or the other and hope to publish several books in the next year and a half, but after the Breivik case in Norway, which I got mixed up in against my will, I no longer have a job and I am also moving out of my old flat in Oslo, which I already left weeks ago. There are always some costs involved in moving to a different location and creating a new life somewhere else. If you have enjoyed some of my essays in the past I would be grateful if you donated a few bucks this time. Think of it as a Fjordman Relocation Fund. Just mark the donations as being for me and I will get it via Vlad’s fine website.
Thank you, and thank you for all the support and kind words I get from long-time readers.
Peder

Brug PayPal her: A chance to help out Fjordman. Vi kender bloggeren godt, og vi står inde for, at pengene havner hvor de skal. De første 95 $ er allerede løbet ind i dag. Når resultatet af indsamlingen forligger, bringer vi det. Skulle Peder en dag vælge at fortælle, hvad der er sket siden den 22.7, bringer vi også det. Som Vlad skriver: “I hope many of you can help him out. Fjordman really has sacrificed a lot, and more than I can say here in fact.” (Se også: Your Golden Opportunity to Repay Fjordman.)

Tøsefjantet totalitarisme

Hvad der egentlig foregår inde i hovedet på dem ovre på den anden side af kulturkløften er et mysterium der fascinerer igen og igen. Især spørgsmålet om hvilke forestillinger de gør sig om udsigterne for anstændighedens multikulturelle Shangri La der bliver ved med at glitre derude i horisonten – én ting er våde sentimentale drømme, men kigger man ligesom på den nederdrægtige tones vedholdenhed, og det faktum at medierne igen og igen (og igen) kun beskæftiger sig med negative historier om multikulturen, hvad er det mere præcist der skal til for at realisere samfundet hvor vi køber spændende nye krydderier i bazaren og dyrker religionsdialog på dertil indrettede bænke?

Det er et mysterium, for en kendsgerning jeg ofte har gjort mig lystig over her er at der øjensynligt skal en endeløs række af lovindgreb til for at sikre den glade multikultur der jo ellers hævdes at være naturens egen ligevægtstilstand. Man kunne mene at denne omstændighed var en slags falliterklæring der skulle skabe kognitiv dissonans og puffe de anstændige videre, ud i virkeligheden. Men man kommer vist aldrig nærmere end disse fortvivlede og aggressive udfald mod os, de spedalske.

En helt særlig sub-genre i disse små martyraktioner for godheden tegnes af det som i sin idealtypiske form må være en kvindelig antropologistuderende på RUC. Nogle finder vej til Uriaspostens kommentarspor, således for tiden en “Amalie“. En anden er et navn vi ikke er stødt på før. Hun har lagt denne kommentar på vores belyver Klemens Kappels blog på Politiken, og man må jo her se det bekræftet at man i visse kredse faktisk tror på utopiens indførelse gennem totalitær lovgivning (LFPC):

AF METTE AKHMEDOU 07:35 9. OKT

Danmark bør, i lighed med de lande vi ellers sammenligner os med, skærpe hat-speech lovgivningen, så vi én gang for alle kan få sat stop for højrefløjens subversive gyllespredning på nettet. For vi får ikke det multikulturelle samfund til at fungere, hvis vi fortsat tillader kritik af det og af de etniske minoriteter.

Koptere i “sammenstød” med knusende overmagt

 

Selv om der i en reportage på jp.dk ikke efterlades tvivl om de reelle magtforhold mellem koptere og muslimer, er brugen af ordet “sammenstød” stadig på journalisters rygmarv når situationen for kopterne omtales i mainstreammedierne. Videoerne og billederne her under er i den absolut ekstreme kategori, og bør kun besigtiges efter overvejelse. De værste er anbragt under linket. Det er den slags man ikke behøver at se, men som på den anden side er vigtig dokumentation at fremlægge som et korrektiv til den enfoldige mediedækning af det såkaldte “forår” på de kanter. Via Vlad Tepes Blog (LFPC).

[…] Equally telling is that perpetrators of church attacks are seldom if ever punished. Even if sometimes the most rabid church-destroying Muslims get “detained,” it is usually for show, as they are released in days, hailed back home as heroes (this, too, goes back to Muslim dogma, which naturally sides with Muslims over infidels).

This year alone has seen the New Year church attack, which left 23 dead; the destruction of the ancient church of Sool, where Muslims “played soccer” with its sacred relics; the Imbaba attacks, where several churches were set aflame; and now Edfu, wherein, as usual “none of the attackers were arrested.”

Indeed, three days after Edfu, Muslims attacked yet another church.

Aware that they are untouchable, at least when it comes to making infidel Christians miserable, anti-Christian Muslims have a simple strategy: destroy churches, even if one at a time, safe in the knowledge that, not only will they not be prosecuted, but Egypt’s military and security apparatus will punish the infidel victims should they dare to protest. Raymond Ibrahim: Egypt: Destroying Churches, One at a Time 

Fortsæt med at læse “Jøde: “Jeg vender aldrig tilbage til Malmø””