Min hjerne er blevet et stykke sikkerhedssoftware, jeg hører talestrøm fra radio som baggrundsstøj, men hvergang nogen siger “i forhold til”, slår min shit-software til med et hyl, og jeg får et mikro-nervesammenbrud og vågner. Prøv at lægge mærke til det. Man kan sige så meget andet: “Sammenlignet med,” “I den forbindelse,” “Når man tænker på” og så videre, men i øjeblikket koger alle disse nuancer ned til den ene udtryk “i forhold til,” og de siger det alle sammen hele tiden. Så hold dog op! Jeg får i forvejen tinnitus af at folk siger “omkring” i stedet for “om”, “kreativ” i stedet for “skabende,” “kontekst” i stedet for “sammenhæng,” “målsætning” i stedet for “mål,” “italesætte” for “sige”,”byde ind på”, “spørge ind til,” “omkring” for “om” og fortsæt selv.
Det er den forhenværende kulturkanal P 1, der er mest leveringsdygtig i abesprog, og jeg bilder mig ind det meste kommer fra Folketinget og universiteterne, hvor der åbenbart er flest der har brug – ups !, “behov” for – at puste sig op. Jeg har døbt det botox-sprog. Jeg ville have lavet en kilometerlang liste over udstryk der giver mig knopper, men det glemmer jeg hele tiden. Bedst er det måske ikke at høre radio, man kan dog endnu slå over på klassisk, hvis der ikke lige er Heises hej-på-dig Highlights, der også gør mig sløj. Jeg måtte bare lige italesætte det i forhold til mit velbefindende, og i øvrigt har vi alle uret i forhold til Gud,” som Kierkegaard så rigtigt sagde.
This documentary may be the most important film on islam in europe to date. It is the film which everyone should keep in mind when hearing the deceitful word, “Islamophobia.” (Kitman TV)
Filmen blev vist på DR 2 onsdag den 30 marts 2011. Hvor mange ser DR 2 en hverdag aften kl 23.45? Har 10.000 set den ? Næppe.
Vold har altid ret
EDL må ikke demonstrere … fordi andre ikke kan styre sig. Den britiske indenrigsminister Theresa May har imødekommet politiet ønske om at forbyde EDL at demonstrere i østlondon, som i dag er domineret af muslimske indvandrere. Det er ellers ikke fordi EDL laver ballade eller hærværk, når de demonstrerer. Se f.eks. den britiske politiblogger, Inspector Gadget, som ellers ikke er nogen fan:
Here are some points:
1. They passed several unguarded police vans and did NOT trash them.
2. There was NO criminal damage or large-scale violence.
3. NO police officers were assaulted.
4 They achieved mass media coverage for their cause.
Many people are asking why the EDL can cooperate in a perfectly acceptable way with these tactics when according to the perceived left-wing wisdom, ‘Kettling’ causes people to boil over and be violent?
The answer is simple:
1. They didn’t ‘kick off’ because they decided to remain peaceful because it suited their agenda.
2. The organisation itself was VERY CLEAR on social networking sites beforehand that they did not want any trouble.
Pointen er: Er man kendt for sin brug af vold, tør lovlige myndigheder ikke trodse én. Er man en hovedsageligt fredelig gruppe, kan man endda forbydes brugen af lovlige parlamentariske aktionsformer som demonstrationer – især hvis dem, man vil demonstrere imod, er notorisk voldelige.
Hvad blev der af holdningen “The way we police in Britain is through consent of communities.” – jeg har på fornemmelsen at hun ikke anser EDL for at være et af hendes ’communities’, og skam tage hende for det. – Nemo
Blairs og Brown arv er så massiv, så ikke engang svenskerne kan følge med, selvom de ikke er langt bagud. Mark Steyn har også læst tallene. Han kalder det, der sker Outsourcing the Future, ganske vittigt, men lidt for venligt når man tænker på de sagesløse stakler, der skal lægge liv og helbred til dette hasardspil i fremtiden:
My previous book was famously “alarmist” (and so no doubt is my new one), but, if you’re disinclined to meet me halfway in my demographic analysis, try the United Kingdom’s Office of National Statistics…….For my own part, I’d bet that many parts of mid-century Britain will be a violent, brutish, Balkanized ruin. Let’s meet for lunch circa 2035 and see who’s right.
“De erklærede multikulturen for en fiasko alt for sent”
Mass immigration a mistake: Had one understood the disadvantages of increasing complexity a few decades ago, Europe would not have allowed mass immigration of non-Westerners, especially considering that xenophobia is ubiquitous in Europe. To make matters worse, significant percentages of these immigrants are adherents to ideologies alien to the rule of democracy. Angela Merkel, Nicolas Sarkozy, David Cameron and several others have declared — far too late, however — that multiculturalism is a failure. Manfred Gerstenfeld: Learn from Europe’s errors.
NYC borgmester Bloomberg: “We are all Muslims”
Overskriften her er måske lidt mere sensationalistisk end der er belæg for, helheden taget i betragtning. Det man måske snarere skulle fokusere på end hovedløs dhimmitude er det ahistoriske forsøg på at omskrive virkeligheden, jfr. “and we always have been”. Det er helt parallelt til EUs forsøg på at pådutte europæerne historiske rødder i ‘kristendom, jødedom og islam’. M. Islam, borderline-drengen der er blevet smidt ud fra utallige børnefødselsdage for at lave ballade og ødelægge stemningen, men som velmenende pædagoger prøver at gøre til en del af festen ved kreativ omgang med sandheden, imod alle deltageres ønsker (LFPC).
[…] We are now in the Islamic holy month of fasting called Ramadan, and Bloomberg hosted last night an annual iftar, or fast-breaking dinner, at Gracie Mansion. […]
Bloomberg ended his talk by quoting some words from the embattled Imam Feisal Abdul Rauf:
At an interfaith memorial service for the martyred journalist Daniel Pearl, Imam Rauf said, ‘If to be a Jew means to say with all one’s heart, mind, and soul: Shma` Yisrael, Adonai Elohenu Adonai Ehad; Hear O Israel, the Lord our God, the Lord is One, not only today I am a Jew, I have always been one. If to be a Christian is to love the Lord our God with all of my heart, mind and soul, and to love for my fellow human being what I love for myself, then not only am I a Christian, but I have always been one.’
“In that spirit,” Bloomberg concluded, in words that echoed John F. Kennedy’s “Ich bin ein Berliner” speech, “let me declare that we in New York are Jews and Christians and Muslims, and we always have been. And above all of that, we are Americans, each with an equal right to worship and pray where we choose. There is nowhere in the five boroughs that is off limits to any religion.” Stephen Prothero: New York’s Bloomberg: We are all Muslims
For hvert valg en lille smule mere som Mellemøstens kaoscentrifuge. Nu mangler vi lidt tilvandret valgsvindel og sabotage af valghandlingen, som det er set i Holland, Belgien og Sverige. Man bliver ikke demokrat af, bare at flytte ind i et nøglefærdigt demokrati. Det burde være en lektie for SF, men det nok for optimistisk at håbe på. SF har selv indbudt HUT. Hvor kan de nu skride hen, Søvndal? EB skriver: Folketingsmedlems valgplakater i Tingbjerg ødelagt med racistiske stickers. Jamen, så siger vi det. – Demokrati er hykleri, er det samme slogan, der blev råbt udenfor Korsgadehallen i april i år, da Bilal Philips var på besøg. Det kan vel ikke være så svært for politiet, at genkende de herrer på videoen, eller finde ud af, hvem der har trykt den muslimske propaganda.
Offer for hærværk mistænker folk med tilknytning til Hizb ut-Tahrir for at stå bag hærværk mod valgplakater. To folketingskandidater med muslimsk baggrund er blevet mindet om, at deres kamp for demokrati møder stor modstand i nogle kredse. Både Yildiz Akdogan (S) og Kamal Qureshi (SF) har nemlig fået skændet deres valgplakater. Ifølge dem begge er der tale om religiøst betinget hærværk.
Man kan kun tilføje ‘insh’allah’. En helt uomgængelig artikel fra pseudonymet Spengler, der på det seneste er begyndt at skrive på Pajamas Media. Man kan her tilføje subversive tanker der har været luftet bl. a. på Gates of Vienna: Netop fordi islam bygger på en fastholdelse gennem vold og trusler af bogstavtro tolkning og guddommeligt ophav, kan foretagsomme vantro hjælpe kolossen i knæ med f. eks. filologisk dekonstruktion som den Christoph Luxenberg (også et pseudonym) bedriver.
Man kan indvende at der er den forskel mellem kommunismen og islam at førstnævnte i langt højere grad var et top-down projekt hvor de sagesløse borgere spillede med for ikke at falde i unåde. Islam bliver i kontrast hertil en vigtig del af menneskers identitet som giver umiddelbare psykologiske gevinster i form af at føle sig på Allahs side ift. de mindreværdige vantro, og lover store kødelige belønninger i det hinsides.
Hvis islam skal kunne forsvinde på samme måde som kommunismen, må der som et minimum være en anden livsforståelse at hoppe over til. Truslen om ‘anomi‘, den pinefulde følelse af at verden ikke hænger sammen, vil motivere Allahslaverne til at beholde den sjælefred som islam har givet dem. Der skulle, så vidt jeg kan se, være andre religiøse alternativer at afhoppe til, for intet sekulært alternativ kan være godt nok for mennesker hvis liv har været spundet ind i regler og forskrifter for alting, incl. hvordan man tørrer sig i røven. Og er det overhovedet en praktisk mulighed i f. eks. Saudi Arabien, Pakistan eller Afghanistan?
Men noget andet er så, at bevidst opbygning af anomi og kognitiv dissonans måske er i vores interesse, alene fordi det skaber spændinger internt i Dar al-Islam, energi der ellers ville blive rettet udad mod os, og derved svækker islam som en supremacistisk kraft (LFPC).
[Fr. James V. Schall S.J.:] The fragility of Islam, as I see it, lies in a sudden realization of the ambiguity of the text of the Koran. Is it what it claims to be? Islam is weak militarily. It is strong in social cohesion, often using severe moral and physical sanctions. But the grounding and unity of its basic document are highly suspect. Once this becomes clear, Islam may be as fragile as communism.
A tiny minority of analysts, this writer included, have argued instead that Islam cannot be reformed or situated in democratic institutions; its militancy, rather, stems from the realization that it cannot survive modernity. “Koranic criticism yet may turn out to be the worm in the foundation of radical Islam,” I wrote in 2003. Much of the Muslim world is repeating the West’s transition out of traditional society, but in lapsed time. […]
An index of Islam’s loss of faith is the unprecedented collapse of fertility in many Muslim countries, most notably Iran. The average Iranian has six siblings, but will have 1.5 children. The Persian nation will not survive this demographic collapse. […]
The problem that the West confronts is not engagement with Islam, or reform of Islam, or democratization of Muslim countries, but the utter and final ruin of some of the most important Muslim nations. Turkey’s problems are just as severe: the fertility rate of native Turkish speakers is just 1.5, the same as Iran’s, while Kurdish fertility is around 4.5 — which means that the Kurds will comprise about half the country’s population a generation from now, in contrast to just under 20% today. […] Spengler (David P. Goldman): Father Schall on the Fragility of Islam (billede: The Cardiff Giant)
Public service besværgelser
SVT rapport tager forskud på glæderne, de finder som sædvanligt en lokal, der flugter med deres egne forestillinger. Her har de fundet en mellemblond kvinde i Odense, som vil være brunhåret, og gerne vil være deres ghost-speaker. I den henseende adskiller de sig ikke for det ærke-røde Aftonbladet, der i 2007 på selve valgdagen havde en forside med et billede af Pia Kjærsgaard bagfra og teksten. Idag forlorar hon makten. Som bekendt rettede Kjærsgaard sig ikke efter Aftonbladets såkaldte nyhedsformidling, samme aften var Aftonbladet til grin. SVT handler nok så meget om at forme virkeligheden, som at beskrive den. Til det formål kradser de omkring 6 mia kroner af svenskernes penge ind, cirka det dobbelte af DR. DR har visse hæmninger og alsidighedsanfægtelser, SVT er aldeles blottet for dem, og indtil videre er deres propaganda gået glimrende. Hvis man har appetit på mere om vores “fula trynar”, så bare klik ind. De nedslidte klicheer står i kø som en tissetrængende prostatitis i frostvejr:
De senaste årens politiska utveckling i Danmark med det inflytande Dansk Folkeparti fått har varit bedrövlig. Känslomässigt har Danmark för mig blivit ungefär som Sjöbo var på Svin-Olles, Sven-Olle Olssons tid, han som på 1980-talet för första gången i modern tid visade fram den svenska främlingsfientlighetens fula tryne.
Nå, Danmark är mer än vad Sjöbo var den gången, jag vet. Men den danska regeringens politik är sju gånger värre än Sjöbo och även danskar förfäras. Gång på gång har regeringen med DF som stödparti haft en öppet främlingsfientlig framtoning, som så starkt framgår av Lena Sundströms ”Världens lyckligaste folk”.Låt oss hoppas att valet i september innebär ett slut för dansk folkepartis inflytande i regeringspolitiken och att nya vindar kan blåsa genom landet. Det skulle kännas som en stor lättnad också på den svenska sidan av Sundet. Nya vindar efter valet i Danmark?
Med bla. Rudy Giuliani, Ayaan Hirsi Ali, Rachel Ehrenfeld, Melanie Phillips, Bernard Lewis og Mark Steyn. Om kavalkaden se her.
Valgkamp?
Jeg spurgte en ven for en uge siden: “Hvordan kan man være dødtræt af en valgkamp, i et valg der ikke engang er udskrevet”. Han sagde: “Du er for gammel, du har været med til for mange”. Der er for meget déjà vu, eller rettere écoute over det. Det kan godt være, at der er læsere i valget, men hvis vi ikke falder over noget særligt, vil vi i det store hele ignorere det. Mit valg er let: Jeg kan ikke stemme på de partier, der var med til udlændingeloven af 1983, hvilket også inkluderer det såkaldte Konservative Folkeparti. Det efterlader jo kun to + vor tids Liberalt Centrum, som jeg ikke hælder til.
På JP-blogger Jarl Cordua om valgets mindste bevægelser, og det gør han da udmærket, men det minder mig om en fjern fortid. Jeg havde en romantisk forbindelse med en Christiansborg-rapporter fra et større dagblad engang, og når hun bredte sig ud om, hvem der intrigerede mod hvem på Borgen, faldt jeg i søvn, og det skal en ung mand jo ikke gøre i seng med en ung kvinde. Jeg har det stadig sådan. Jeg falder i søvn når jeg hører flosklerne ramle ud af radioen, for TV har jeg heldigvis ikke. Det er juleaften for journalistikken, men ikke for mig. Lad bare de røde komme til fadet, det kan ikke ophidse mig. Det varer maksimalt to år, men selvfølgelig ville der være en vis underholdningsværdi i, at S og SF skulle skille sig af med deres ledere, hvis de taber. Jeg har aldrig været sofavælger, og det er jeg heller ikke i år.
Condell: Europe needs a revolution
Nice: Katolsk optog må have politieskorte – visse andre ikke
On 14 August in Nice a traditional Catholic procession took place around the Our Lady of the Assumption basilica. This year, however, things were a bit different. The authorities decided that the event required police protection and officers were duly dispatched to line the entire route across its 300m length. Of course, this need for protection is the result of the Mohammedan colonisation of the city.
Shepard Fairey stedes til hvile på tomten på Jagtvej 69
Fairey tale. Hvad kan man lære af den amerikanske street artist Shepard Faireys gavlmalerier og nylige ophold i København? At selv de bedste intentioner ikke er nok! Shepard Fairey kom til Danmark med et budskab om fred. Han endte med at få korporlige tæsk og sin kunst vandaliseret.Som udgang på historien rejser Faireys danske kollega, konceptkunstneren Uwe Max Jensen, et underjordisk monument over Shepard Fairey på Jagtvej 69. På tomten, hvor Ungdomshuset lå, begraver Uwe Max Jensen et portræt af Shepard Fairey. Portrættet er, som en hyldest til Faireys virke, holdt i kunstnerens signaturfarver (rød, hvid og blå), som de kendes fra Faireys herostratisk berømte portræt af Barack Obama. Som en yderligere kommentar til Obama-portrættet og en karsk bemærkning til Faireys oplevelser i København er Uwe Max Jensens portræt af Fairey tilføjet ordet NOPE.
Fortællingen om Shepard Fairey i København kan læses på flere måder.Med kommunal blåstempling og massiv økonomisk støtte til gavlmalerierne og et efterfølgende millionsalg i V1 Gallery forekommer det umuligt ikke at se kontroversen omkring Fairey som kunstnerens endelige udskillelse fra en undergrund, han ikke har tilhørt i årevis.I et bredere perspektiv kan man opfatte kontroversen som en allegori over street arts svanesang som en genre med kritisk potentiale. Den symbolske begravelse af portrættet af Fairey (som er en af de fremmeste aktører indenfor street art) er allegoriens slutbillede.
Højsangen er dette altså ikke. Vi er ikke sippede her på Snaphanen, men dette sætter os godt nok på en prøve. Liderlige er de dybt enfoldige, thi de skal udstyres med röntgenblik i kødelighedens navn, forstår man. Måtte ham Allah hellere udstyre dem med lidt elementær skepsis over for autoriteter (LFPC).
Eller: Hvorfor vi ikke kan satse vores fremtid på velmenende muslimske individer, afsnit 2.548.736. Islam vinder over muslimerne – en ufatteligt enkel pointe der kan iagttages bekræftet dagligt, men som er aldeles fraværende i den politiske og mediemæssige mainstream for hvem islam slet ikke eksisterer, kun individuelle muslimer. Butiksejeren har sikkert været oprigtig i den første video vi postede for et par dage siden, men der er nu engang ikke voldsparate gemytter der kæmper for pragmatismens og moderationens sag, lige så lidt som der er islamisk dogmatik der sætter butiksejeren i en gunstig situation (LFPC).
As night-time car arsons in Berlin continue unabated, some citizens are calling for neighbourhood groups to prowl the streets looking for culprits, an idea that appears to be gaining ground…Some have suggested that neighbours begin carrying weapons and go on the hunt for perpetrators. Others have suggested a less vigilante-style response with simple unarmed neighbourhood patrols.One 72-year-old who lives with his wife in the Berlin’s Westend district told Die Welt that residents have been debating what to do over the last few days. His idea is for a citizens’ patrol to go out for about an hour per night per night. It would alert police if it sees anything suspicious. – “Some residents here want to arm themselves,” he said. “What we need here is a kind of militia.” Citizen patrols mooted to stop car arsons
YouTube i en gråzone mellem dødstrusler og oplysning
Der er adskillige eksempler på antijihadiske videoer der uden nogen forklarlig grund er blevet fjernet på YouTube. David Wood fra den kristne organisation Acts 17 gætter her på at tiden er ved at løbe ud for denne gruppe på YouTube, men lægger op til en fortsættelse på LiveLeak. Acts 17s videoer fra Dearbornistan, Michigan er noget af det mest fascinerende græsrods-tv der findes, og selvfølgelig vil de fortsætte med dette oplysningsarbejde på den ene eller anden måde. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig postyret hvis Uriasposten eller Snaphanen bragte kommentarer som denne, der altså har fået lov at stå på YouTube i et halvt år. En kommentar til en video der viser starten på en meget blodig lynchning af ahmadier i Indonesien (LFPC):
Libyenrapporternas yra höns – och ett lite seriösare alternativ.
Af Thomas Nydahl
Medan en tidning varnar för en smutsig (radioaktiv) bomb berättar en annan att Kaddafi promenerar omkring i Tripoli. En tredje tidning publicerar en ledare som ropar högt om demokrati och frihet, och en fjärde försöker få oss att tro att “revolutionen” är “arbetarklassens och hemmafruarnas”. Det är ingen hejd på spekulationerna. Men om man nöjer sig med Andreas Malms revolutions-eufori eller den svenska liberalismens högtidsord så får man vad man efterfrågar. I DN har man redan börjat resonera om vem som blir landets nya ledare. Får jag föreslå ett seriöst alternativ? Läs i så fall denna rapport: LIBYA: AN UNCERTAIN FUTURE. Report on a Fact Finding Mission to Assess Both Sides of the Libyan Conflict, så heter rapporten som finns att läsa på engelska.
Den kom i maj 2011 men tecknar en bakgrund och analyserar ett skeende som man måste försöka förstå på djupet, också nu när allt står och väger i Tripoli. Det räcker inte med Jan Hjärpes försäkran om att klanerna spelat ut sin roll i Libyen eller brittiska och amerikanska högtidstal om rebellarméns demokratiska avsikter.
I vanlig ordning är västerländsk press präglad av den lättja och okunskap som tycks vara ryggmärgsjournalistikens främsta signum. Varför berättar ingen att rebellerna och det styrande rådet i Benghazi i sitt förslag till ny konstitution säger att landet ska regeras utifrån Koranen och Sharia-lagarna? Varför står västjournalisterna i skottsäkra västar och jublar, som okunniga, yra höns, utan förmåga att ställa en enda kritisk fråga eller granska en enda oklar aspekt av skeendet? Lättjan och okunskapen styr det mesta av “det fria ordet”. Den som riskerar lite mer hittar inte ens fram till tryckpressarna.
De kommende dage vil vi i en minikavalkade genpostere nogle af de vigtigste film, der er lavet i denne genre gennem de sidste syv-otte år. Her op til ti-årsdagen for 9/11 kunne vi ikke finde på noget bedre at gøre. Dengang sagde sociologen Mehmet Necef i en samtale med Weekendavisens Arne Hardis, at »11. september har givet dødsstødet til multikulturalismen.« Ingen ved endnu, om dette bliver historiens endelige dom, den kværner for det meste langsomt ligesom demokratier.
Vi så med vores tredje postering af BBC dokumentaren om Enoch Powell, at det kan være nødvendigt med så mange gentagelser, før alle har grebet deres chance for at se med. Flere af filmene har vi ikke vist siden de kom, og der er kommet nye bloglæsere til siden dengang denne blog var en af de første i foråret 2004, og begyndte med cirka 50 læsere om dagen. Det er fint nok, at DR 2 sender Undercover Mosque med tre års forsinkelse en sen aften, men det er mildt sagt ikke på DR det sner, hvis man vil følge med i disse internationale film. De ses på kanaler i Tyskland, Frankrig, England og USA, men ikke i Danmark og da slet ikke i Sverige, hvor stærk selektiv uvidenhed, er en statsdyd og en forudsætning for den omkalfatring af landet, der finder sted.
Vi begynder med Islam – What the West Needs to Know fra 2006, og dens vigtigste medvirkende er Robert Spencer, Walid Shoebat, Bat Yeor, Serge Trifkovic og Abdullah Al-Araby. Den er en slags grunduddannelse og lynuniversitet i islam, noget der stadig, – selvom vidensniveauet i Danmark er øget en del, – forekommer yderst påkrævet. I Sverige er niveauet helt jammerligt, som man kan studere rundt omkring på debatfora. Hvad den svenske skole lærer sine elever, er de skammeligste løgnehistorier og rene eventyr, så disse er absolut uden forudsætninger for at forstå den fremtid deres politikere har beredt dem. Begyndere kan ikke anvende 90 minutter bedre. Jeg tænkte selv, da jeg havde set den første gang, at mere basisviden kunne jeg ikke få på kortere tid. Filmen er “omdiskuteret” og “kontroversiel”, rost og nedrakket, men den leverer et sobert, akademisk mobillede til denne verdens politiserende Jan Hjärp’er, Jørgen Bæk Simonsen’ er, Mathias Gardell’ er og Edward Said’ er, der har haft banen så meget for sig selv. Bemærk især ex-muslimen Walid Shoebat, der ville være selvmordjihadist, men opgav. Han løfter især denne film. Hvis vi overser væsentlige film, så mind os lige om det.
Ramadanfest på Christiansborg igen-igen
Af Britta Mogensen, antropolog
Sidste år var det den generelle opfattelse, at det var Özlem Cekic (SF), der havde fundet på, at den islamiske fest efter ramadanen, eid, skulle afholdes på Christiansborg, og at Zaman Skandinavia finansierede gildet. Den samme opfattelse har vist været gældende i år, da det blev offentliggjort, at det i år ville være Arac Husseyn (S), der stod som vært for afholdelse af eid på demokratiets højborg med de samme glade givere.
Men den 20.8.2011 kunne Naser Khader imidlertid rive os ud af den vildfarelse. Han oplyste i ”Ugen på Spidsen” i TV2 News, at det skam er Zaman Skandinavia, som den odiøse imam Fethullah Gülen står bag, der er gildets vært, og at henholdsvis Özlem Cekic og Arac Husseyn blot er nødvendige mellemmænd for at kunne komme ind på Christiansborg. Imam Gülen er i øvrigt ham, der opfordrer sine tilhængere til ”at de skal holde sig gode venner med naboen, uddanne sig og få et godt job i staten. På den måde overtager de magten. Ikke ved hjælp af terror, men med økonomisk og politisk magt”. Han er ikke så dum, den imam. Den tyrkiske journalist Ünsal Turan fortalte sidste år til BT, at ”i skyggen (dvs. bag ved Zaman Skandinavia) står den uhyggelige islamistiske sekt, der ifølge en hollandsk dokumentar kalder sekulære vesterlændinge for ‘beskidte, blasfemiske vantro’”, og at ”Gülen-sekten forsøger at legitimere sig selv gennem det initiativ, som Zaman står bag på Christiansborg”. Ifølge ham er Gülen er lige så farlig som andre radikale, islamistiske organisationer.
Naser Khader udtrykte ligeledes undren over, at netop Arac Husseyn var mellemmand, da han er alevit og derfor ikke holder ramadan. Tja, men derfor kan han jo godt være enig med imam Gülen i dennes opfattelse af alle os vantro. Og det har da ikke hindret de inviterede i at møde op, selv om de ifølge deres værter er ”beskidte, blasfemiske vantro”.
Sidste år protesterede Mogens Camre (DF). Det foranledigede Cekic til med den arrogance, som man kun finder blandt meget radikaliserede muslimer, at foreslå Camre – hvis han var utilfreds med islamismens indtog på Christiansborg – at forlade sit fædreland og slå sig ned et andet sted i verden. Denne himmelråbende frækhed afficerede bestemt ikke medierne og ej heller Cekics chef Villy Søvndal, som ellers nok kan tage store ord i sin mund om islamister, når han gerne vil være populær. Tør nogen tænke den tanke til ende, at Camre havde foreslået Cekic at forlade landet og rejse hjem til sit fædreland? Der findes næppe det do-good segment i Menneskerettighedsdomstolen, EU, FN, DRC, OIC m.v., der ikke havde ønsket at se hans hoved på et fad.
I venstresnoede partier, herunder SF, anses religion ellers for at være ”opium for folket”. Derfor kunne partiet naturligvis helhjertet støtte Kamal ’Oliver’ Qureshi, da han – samtidig med den islamiske (foreløbige) overtagelse af Christiansborg – krævede, at den traditionelle gudstjeneste ved Folketingets åbning skulle afskaffes. Det er helt i partiets ånd og kan næppe anfægtes. Men et krav om afskaffelse af danske traditioner perspektiveres af den samtidige invadering af Christiansborg af en islamistisk organisation, hjulpet ind af fundamentalistiske muslimer og muliggjort, fordi de er folketingsmedlemmer. Dette dobbelte angreb burde have fået en og anden i SF op af stolen – i hvert fald Søvndal, der blev berømt i Danmark på sin udtalelse om, at Hitzb ut-Tahrir kunne gå ”ad helvede til”. Det kan undre, at han lige netop langer ud efter denne gruppe, når han i sit parti ser gennem fingre med langt farligere ideologer.
I år var det Søren Espersen (DF), der protesterede, for reglerne var i mellemtiden lavet om, så det nu ikke længere var muligt at holde religiøs fest på Christiansborg. Troede han. Men Husseyn og Cekic er lige så røgede, som Espersen er speget, så festen blev nu kaldt et politisk arrangement. VOILA! – keine hexerei, nur behendigkeit. Så var der fri adgang. Den politiske dagsorden er vi mange, der hele tiden har været klar over, og vi har ikke taget fejl.
Cekic forfægtede det synspunkt, at ramadanfesten da selvfølgelig skulle holdes på Christiansborg, da det jo er ”danskernes hus.” Den lader vi lige stå og tale for sig selv. I stedet vil jeg anfægte, hvor meget huset er danskernes, al den stund, at det efter Enhedslistens militante afdelings overfald på tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet mere vanskeligt at komme ind på Christiansborg end på et El-Al fly.
Det første afslag blev i øvrigt i TV fulgt op af Cekic med en slet skjult trussel om, at næste islamiske fest skulle afholdes på Marienborg, statsministerens officielle bolig. Ja, hvorfor ikke, nu vi er i gang med at overlade landet vigtigste institutioner til islamisterne. Det manglede da bare. Alt andet ville være racistisk.
Allahu akbar: Moské sprængt, minaret væltet
Og det må nok anses for sikkert at eksemplarer af den evige, ukrænkelige Koran ved samme lejlighed er blevet flammernes bytte. Medietavsheden er larmende, men grunden er selvfølgelig at det er altafgørende hvem det er der krænker de letkrænkelige pus, og her var det altså syriske kampvogne der i et af de opgør de nu engang har dernede i de varme lande blev indsat fordi nogen anså det for gavnligt at rasere en moské.
Jeg tror ikke jeg har set denne tanke formuleret af nogen, og jeg ville absolut ikke selv have vovet det for to-tre uger siden, men: Hvis Anders Breivik ud fra den logik kun han selv forstår havde angrebet muslimer i stedet for socialdemokrater – hvis terroren havde medført nøjagtig det samme antal døde, men muslimer i stedet, og hvis gødningsbomben havde været rettet mod en moské med nøjagtig samme resultat som i denne syriske video, ja, så havde verden stået på gloende pæle i dette øjeblik. Den ophedede debat vi har oplevet post-Breivik har været en søndagsudflugt med Biskop Holm i sammenligning hvad der i givet fald havde fulgt.
Af hensyn til dem der gerne vil læse noget andet ind i det man skriver er man stadig nødt til at indsætte selvindlysende disclaimers, så pointen her bliver lige skåret ud i pap: Hysteriet og sensitiviteten i forhold til indbildte hate crimes mod hele verdens offerkæledægger muslimerne står i skærende kontrast til det der reelt tegner situationen når muslimer slås ihjel – det sker for trosfællers hånd, ikke for fantasters eller højreekstremisters hånd (LFPC).
“Søg asyl, få afslag og bliv”
Three out of four asylum seekers remain in the UK, with most staying illegally, campaigners have said. Migration Watch UK said one in four of the 660,000 decisions made on asylum claims between 1997 and 2010 led to the applicant being removed. The cost of the asylum system, including legal aid and court costs, has reached almost £10 billion – or £2 million a day – since 1999, the campaign group said.In a study published ahead of the release of official statistics on Thursday, Migration Watch UK found that of the 660,000 cases decided in the 13-year period, 509,000 applicants remain in the UK, 243,000 legally and 266,000 illegally.
Sir Andrew Green, chairman of the campaign group, said: “The asylum system has proved to be a £10 billion shambles. Those who, like ourselves, are serious about protecting genuine refugees should be no less serious about removing bogus claimants and, better still, deterring them in the first place.“ASYLUM SYSTEM COST ‘REACHES £10BN’
Sådan fungerer det i praksis i Europa. “Once in, never out.” Det har kostet englænderne 850 milliarder kroner på 12 år, eller 17 millioner kroner om dagen, penge englænderne nok kunne have brugt til andet lige nu. Man skønner der er 40.000 illegale i Sverige, og 5-7000 i Danmark, som nu skal kunne få lægehjælp. Politiken samler endda penge ind til klinikken, der skal behandle illegale. Det er forståeligt, at læger har den refleksreaktion, den er bare uholdbar i virkelighedens verden, på Politiken er immuniteten overfor realiteter total, her drejer det sig om at hele den syge verden her og nu. Men først undergraver man, som Andrew Green siger, hele asylsystemet. Derefter andre samfundsinstitutioner, og tilsidst hele samfundet. Hver krise i Mellemøsten kaster nye flygtninge af sig. Der bor en lille halv milliard mennesker der. Hvor mange millioner skal ønske at flygte, før vi forstår, vi sidder på en bombe, som ikke engang et korrekt administreret asylsystem, kan demontere ? Så langt vil vi ikke tænke, selvom det kan blive når som helst. Vi er fatalister, “Everything happens to us.”
Jeg ved ikke, om det tidligere har været fremme, men da svenske jøder faktisk protesterede mod krigen i Gaza for nogle år siden i Malmø og krævede krigens ophør, så meldte der sig desuagtet ønsket om fred en hadsk og truende moddemonstration. Det fik den jødiske demonstration til at tage benene på nakken, tilskyndet af politiet, der ikke ville svare for deres sikkerhed.
Da jøderne flygtede,så blev arabernes børn sat til at forfølge de flygtende jøder, så de kunne registrere, hvor de tog hen, det ifølge Paulina Neuding, der er chefredaktør for et liberalt magasin i Sverige :
I Norge er den akutte landesorg ovre, nu skal skylden for ABB placeres og det tager NRK sig af, så nu ligner norske medier de helt svenske. I Danmark er det heldigvis mest Politiken, der slår plat på den ekstremisme, at det er indvandringskritikken, der skabte Breivik. Jeg spørger, hvis masseindvandringen skabte Frp., DF og SD, hvorfor skabte den så ikke også Breivik? Journalisten og Cavlingprismodtageren skriver om Politikens åndelige armod og Hans Rustad skriver NRKs hets mot Frp fortsetter. Den norsk-franske Eva Joly i klippet kandiderer til præsidentposten for Europas Grønne Økologer, og hendes analyse af skylden får fuld skrue med NRK´s hjælp.
Vi går slet ikke imod “dem og os samfundet,” men imod det store bunkeslagsmål i “os imod os-samfundet.” Bare vent til næste store katastrofe, der har indvandringen som omdrejningspunkt. Hvis der stadig deles og herskes til sin tid, når tilpas mange politiske klyngebomber har ramt os, hvem ender så med at herske i de kommende, atomiserede samfund, for nye herskende klasser vil udkrystallisere sig, når gamle sprænges. Moderationen får svære kår. Politiken, Enhedslisten, Hizb ut Tahrir, Det Muslimske Broderskab, Hells Angels eller noget værre? Søren Krarup skrev forleden, at Politiken er en uanstændig avis. Den kan nu rende mig i anstændigheden, det er først og fremmest en avis for ekstreme standpunkter, indpakket i yngre offentlig ansatte kvinders snak om de nære ting. Et dameblad, der udkommer hver dag og med et fokus som Enhl. og Modkraft.
Breivik: Gefundenes Fressen for OIC
Gates of Vienna fortsætter sin serie med forsøg på at afdække Anders Breiviks mulige forbindelser til aktører langt fra de øjeblikkeligt udpegede. Dette seneste afsnit handler ikke om direkte kontakter og forbindelser mellem Breivik og the Organization of Islamic Cooperation, OIC, og er derfor ikke konspirationsteori. Det som dette must-read indlæg handler om er derimod at påvise at Breiviks handlinger kommer som sendt fra himlen hvad angår OICs vedvarende bestræbelser på at kriminalisere sandfærdig oplysning om islam, den såkaldte “islamofobi”.
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton har allerede været i kontakt med OIC med henblik på at marginalisere og shame dem der oplyser sandfærdigt om islam. Problemet for USA specielt er den garanti for ytringsfriheden som den første forfatningstilføjelse giver amerikanerne, og en mulig omvej kunne være at kriminalisere ord der kan kædes juridisk sammen med uønskede konsekvenser – dvs. i virkelighedens verden kriminalisering af angivelige intentioner. Breiviks terrorhandling kan helt uafhængigt af de virkelige motiver og rationaler vise sig at være netop én handling der vil kunne tjene som brækjern for indførelse af den slags sindelagsjura. Her Bodisseys konklusion, men læs det hele på Gates of Vienna (LFPC).
[…] The blueprint for the implementation of the OIC’s program can be discerned from Mrs. Clinton’s carefully-chosen words. The United States will undertake “implementation efforts” providing “a comprehensive framework” to address the problem of “incendiary actions” (i.e. speech that defames Islam) that generate “wide ripples of intolerance”. Those “ripples” are the consequences for which the “incendiary actions” of the “Islamophobes” will be tested.
The Secretary of State is intelligent enough to realize that implementation of the OIC’s standards cannot be accomplished just yet. First there must be “peer pressure and shaming” — that is, people who criticize Islam must be put beyond the pale.
What we say here must be repeatedly excluded from polite discourse, stigmatized, shunned, and made unthinkable.
When that is accomplished, the legal niceties that codify the “test of consequences” will be an afterthought, a mere formal confirmation of what everyone already knows is the right thing to do.
Anders Behring Breivik provided a golden opportunity for the American media — who are more than eager to go along with Mrs. Clinton’s program — to begin the process of shaming and shunning the Counterjihad movement. Unfortunately, more Breiviks will be required before they can finish the job properly.
Selv ens egen by skal man genindtage, hvis man har været væk længe nok. Der er ikke noget, der ikke skal vedligeholdes. Jeg ville se Kunstindustrimuseet igen. Nu hedder det Designmuseet, et navn fuldstændig uden karakter og patina, der passer stedet dårligt, undtagen til det nymodens plastik-tingel-tangel, der har trængt klassiskere som Henning Koppels fiskefad ud. Det er det gamle Fredriks Hospital (1752) i Bredgade, tegnet af Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah, hvor Søren Kierkegaard døde af noget lige så omtvistet som det, der slog Mozart ihjel. Halvdelen af de besøgende var unge japanerinder, som distraherede mit kamera udover det rimelige.
Ovenfor: H.C.Andersen blandt venner i Kongens Have. Nedenfor fra oven: Nimbus motorcykel, “Humlebien” 1934. 2) Bindesbøll, sølvværker og første Carlsberg etiket. 3) Poul Henningsens flygel, 1931. 4 og 5) Japanerinder. 6) Willumsens familievase, 1891. 7) Hospitalshaven, Grønnegårsteatret piller scenen ned. Nederst) Kierkegaard, epitafium. (klik foto f. helskærm)
Der er en betydelig komik i dette klip, selv om syv minutters rettroenhed (der forresten lyder nøjagtig som de ulidelige britiske venstreradikale der blev karikeret i Life of Brian), kan være for meget. Den nemme replik til denne modsætning mellem militante og moderate ville selvfølgelig være at ønske at der var flere af sidstnævnte slags, men nu skal Snaphanen heller ikke være nem og tilbyde beroligende illusioner: Problemet er stadig enabling. Frk. Skinger kan kun gøre det hun gør fordi der er en pool af almindelige muslimer der i varierende grad er enige med hende. Der er ikke nogen kendt måde at beholde de pragmatiske, og udskille og udsmide de rettroende på (LFPC).
De to grupper udgjorde samlet cirka 10 unge mænd. Den ene gruppe bestod af etniske danskere og den anden af nydanskere, og der var tale om mænd fra 18-19-årsalderen til en mand på 29 år.
Jeg tænker mit, når jeg passerer byretten om ser torvet vrimle med politi i skudsikre veste og med maskinpistoler. Måske vælgerne skulle overveje at sende Frank Aaen, Villy Søvndal og Margrethe Vestager på tvungen pension som domsmænd, når nu valget kommer. En ret mild og human straf, vil jeg mene, og en chance for endelig at udrette noget samfundsnyttigt.
Og hvad rager det os?
Daily Mail skriver i dag om engelske muslimske studerende som af religiøse årsager afviser at betale renter på deres studielån. Ha! Avisen forklarer sine læsere baggrunden således:
Sharia law is Islam’s legal system. It was derived from the Koran, as the word of God, the example of the life of the prophet Muhammad and fatwas – the rulings of Islamic scholars.
It is different to the legal traditions of the Western world because it governs – or informs – everything about how a Muslim lives.
’different to the legal traditions of the Western world’ – indeed. Men det relevante britiske ministerium har ikke desto mindre planer om at ’finde en løsning’ i samarbejde med de berørte grupper af studerende. Hvadbehar? Hvordan kan det på nogen måde rage det britiske samfund hvad shariaretten siger om betaling af renter? Det er vel hævet over enhver tvivl at en rente på 3 % som der bliver tale om, er inden for lovgivningens rammer? Og at det står enhver frit for at undlade at benytte sig af den statslige långivning?
Det er dybt bekymrende, at britiske politikere på den måde helt tankeløst bøjer sig for en ’lovgivning’ der udelukkende er religiøs tradition – og vel at mærke ikke engang britisk sædvaneret eller tradition.
– Nemo
