(Minut 2:30 om voldtægtsrapporten i Norge er ikke korrekt gengivet.)
Riksdagen “normaliseres og afdramatiseres”
Både Hans Magnus Enzensberger og Roland Huntford iagttog for årtier siden som de fintmærkende sprogbrugere de er, at svenske borgerlige havde mistet deres eget sprog efter 70 års socialdemokratisme. At de nu ufrivilligt må lære sig nyt sprog, der ikke er socialdemokraternes, er deres egen skyld. De kunne meget nemt være kommet det i forkøbet. Vil man ikke gå forlæns, må man gå den samme vej baglæns, og man behøver kun kigge i Eurostat for at se, at “masseindvandring” er et aldeles beføjet ord om de svenske tilstande. Det ti år gamle danske ord “kædeindvandring”, kunne Riksdagen også roligt skrive sig bag øret med 24.626 familiesammenføringer (“anhöriga”) i 2010 og 10.500 allerede i 2011.
Det är inte enbart Sverigedemokraterna som använder begrepp som “massinvandring” och “svenskfientlig”. Det visar SvD:s genomgång av klassiska SD-märkta ord som har yttrats i riksdagens kammare efter valet. När Sverigedemokraterna tog sig in som riksdagens åttonde parti lovade de övriga att inte – som skett på många håll i Europa – låta sig påverkas och ge partiet inflytande. I riksdagens kammare har partiet mött hårt motstånd. Men när det första riksdagsåret går mot sitt slut syns en ny tendens: i debatten använder även Sverigedemokraternas motståndare begrepp som ”massinvandring”. Begrepp som ”mångkulturalist” och ”islamisering” är Sverigedemokraterna ensamma om att uttala – men ”massinvandring” har använts i 20 riksdagsdebatter efter valet, jämfört med noll året innan, visar SvD:s genomgång. [..]
Väldigt mycket i dagens politiska debatt handlar om att man krigar om betydelsen av beteckningar. I de snabba klippens medieklimat är det mycket mer frestande att köra med beteckningar än argument.Att övriga partier använder begrepp som ”massinvandring” gynnar Sverigedemokraterna, tror Björn Stolt.Jag skulle välja Fredrik Reinfeldts strategi framför Fredrik Federleys. Varje användning av termen bidrar till en normalisering och avdramatisering. SD:s språkbruk har spritt sig i riksdagen
Hvis indvandrere bare er kristne, så er den hjemme?
Sådan synes vores politikere at tænke, men nej, det er desværre ikke så enkelt. Det er sympatisk, at man vil række en hånd til kristne ofre for islams rædselsfulde forfølgelser, men Södertäljereportagen, der fortsætter i Radio Stockholm idag (se også nedenfor), viser med al ønskelig tydelighed, at kristendommen ikke spiller nogen rolle for mellemøstlig asocial og kriminel adfærd for disse kristne indvandrer til byen. Den er farvet af århundreders klansamfund og muslimske omgivelser. 15.9 % af Södertäljes befolkning er kristne irakere og syrere, såkaldte “syrianer”, og det er lykkedes dem at bringe byen i akkurat samme sociale undtagelsestilstand som Malmø alligevel. Det skal vore naive politikere vide: Det er et ubetydeligt mindretal, der mentalt kan undslippe et Mellemøsten, som islam har korrumperet, ligesom “kommunismen korrumperede den russiske sjæl” på en brøkdel af samme tid.
De seneste tre år har langt de fleste kristne asylsøgere fra Irak fået opholdstilladelse, oplyser Flygtningenævnet. Forfulgt i hjemlandet. Mellem 2007 og 2010 har nævnet behandlet 96 sager, hvor irakiske kristne søgte asyl herhjemme. 86 fik det med den begrundelse, at de bliver forfulgt i deres hjemland. To fik ophold på andet grundlag, mens otte fik afslag, skriver Kristeligt Dagblad.Politisk tilfredshed.Dermed gives kristne irakere hyppigere asyl end andre grupper fra Irak, hvor fire ud af 10 fik afslag i 2008. De fleste kristne irakere får asyl
Amerikanske universiteter skamløse modtagere af penge fra OIC
Georgetown University has some explaining to do based on documents obtained exclusively by PJM from a confidential law enforcement source. The documents reveal a scheme to pass $325,000 through the Council on American-Islamic Relations (CAIR), which has been identified by the FBI as a front for the Hamas terrorist organization. The money was paid to Georgetown by the 57-nation Organization of the Islamic Conference (OIC) to promote its “Islamophobia” agenda, which includes its stated international objective of criminalizing any criticism of Islam.
Even more troubling: evidence that Georgetown is not the only American university to cooperate with CAIR and the OIC in their joint plan to subvert the First Amendment right to free speech. […]
And other American universities have lined up to promote the OIC “Islamophobia” agenda, most recently the University of California, Berkeley, which hosted the “Islamophobia Production and Redefining the Global ‘Security’ Agenda for the 21st Century” just this past April. That UC Berkeley conference was co-sponsored by the OIC’s Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization (IESCO) and CAIR, and featured IESCO representative Papa Toumane Ndiaey and CAIR Executive Director Nihad Awad as speakers. […] Patrick Poole: PJM Exclusive: Georgetown U. Received $325,000 Funneled Through Terror Front Group
Kend din lus på travet?
Kristeligt Dagblad driver sitet Religion.dk De har netop bragt en introduktion til de syv almindeligste former for hijab. Hijab refererer ikke alene til de muslimske tørklæder, men til anstændig islamisk påklædning generelt. Det er altså også hijab, at en muslimsk mand ikke må gå med shorts. Her gennemgås kun tørklæderne.
Jeg skal være den første til at ønske mig større almen viden og dannelse i befolkningen, men hvorfor om de finere detaljer inden for islamisk kønsapartheid og seksuel ufrihed? Er det noget, vi har brug for at vide? Er det ikke ligesom de forskellige former for omskæring noget, der snarere bør problematiseres under ét end præsenteres ligesom syv slags tapas? Hvad vil religion.dk egentlig med det her?
Kristeligt Dagblad er i almindelighed en udmærket avis, men dens svaghed er, at den ikke vil eller tør angribe islam. De problematiserer mange aspekter af religionen, overfald på islamkritikere her i landet og kristne i muslimske lande, men de går aldrig skridtet videre og konkluderer, at der er noget galt med troen som sådan. Hvorfor ikke?
Jeg er selv ateist, men de kristne burde være de første til at påpege de store forskelle: den kristne universalisme versus den muslimske herrefolksmentalitet, det kristne næstekærlighedsbud over for fjendskabet mod alle vantro, og den kristne åbenhed over for sekulære samfundsinstitutioner i forhold til islams uforenelighed med demokrati og et moderne retssamfund på den anden side.
Det er i hvert fald, hvad muslimer, der har forladt islam, hæfter sig ved – lad os for eksempel nævne forfatter og frikirkepræst Massoud Fouroozandeh, som er konverteret fra islam og har måttet flygte fra Vollsmose på grund af trusler og chikane.
Se også hans bog (Nemo)





