Et øjebliksbillede fra USA, landet der tjener som forbillede for hvordan det der med at integrere muslimer skal tackles: Man håndplukker nemlig de bedste af de bedste ved udstedelse af opholdstilladelser, og med landets tradition for accept af religiøs mangfoldighed føler de sig velkomne i en grad de savner her i kolde Danmark, hvorefter de glider i ét med deres nye fædreland. På videoen her ser man således hvordan kristne, heriblandt kristne arabere, modtages når de uddeler kristen litteratur, på offentlig gade, udenfor en muslimsk festival i Dearborn, Michigan – ikke noget med vildøjede horder med løsthængende skjorter som vi kender det fra tv ……….. næh, det er såmænd amerikansk politi der kommer løbende til og arresterer dem (klippet her er fra dagen efter, se mere på answeringmuslims.com). USA er ved at ændre sig, og jeg er ikke sikker på hvor meget opmærksomhed forhold som disse får i medierne herhjemme (LFPC).
[…] But to take the edge off your curiosity, here are some basics: Paul, David, Negeen, and I went to the festival to see and comment on the situation. Thankfully, we recorded every second of our activity at the festival. At one point, we came across a festival volunteer who seemed to take issue with us simply being at the festival. We could tell he had a problem with us, and so we asked “What are we doing wrong?” He said “Put the camera and microphone down, and I’ll tell you.” (By the way, there was more to this conversation, but when you see the footage, I think you’ll see I’m being fair in my summary.) So I obliged, handing the microphone to David and asking him to not record the man. I then approached him and said “No camera, no mic, tell me what we’re doing wrong”, he said “Get away from me!” (or something to that effect). Again, I obliged, and walked away.
About 20 minutes later, to shouts and cheers of “Allahu Akbar!” we were all being led away from the festival in handcuffs. […] Acts 17 In Dearborn City Jail
Ahmed Mohamud, næstformand
I Trykkefrihedsselskabet. Dansk TV er pop, det er irrelevant, hvis man vil orientere sig i verden. Pop er på længde med et Buddy Holly nummer. Et minut og 29 sekunder, ideelt set. Ahmed får lidt mere tid, for han er så eksotisk. TV har ikke sine egne øjne. Det prøver at se verden med, hvad det forestiller sig er vores øjne. Sådan gør man sig selv mindre end den laveste fællesnævner. Så TV 2 gør et mere end et nummer ud af at Ahmed er homoseksuel, jøsses kineser….øh, somalier. Er nogen andre, – bortset fra hans familie og hans fhv. venner og så altså TV 2 – for hvem det spiller den fjerneste rolle ? Bortset fra det, så giver Ahmed det frie samfund sin cadeau, ved at offentligt benytte sig af den frihed, han har her. Man hylder den, ved at benytte sig af den. En særlig, farlig frihed mange andre ikke tør benytte sig af, så man kan ikke bebrejde ham, at han gør sit privatliv offenligt som en foregangsmand for andre. Det er et frihedspolitisk statement, at sige hvad han gør. Og hvordan har Ahmed det så med Krarup og Langballe og Hedegaard og alle andre sorte krypto-spøgelser ? Lad os Se & Høre, sådan fra “human interest” vinklen, og når han nu snart skal tage imod Wilders i København, ud og spise med kniv og gaffel med Mozart fra Venlo. Åh, det klør så forbandet i journalistikken !
TV 2 God Morgen Danmark, fra minut 6.
Malmø: “En cancer i samhällskroppen”
Allt fler vittnen hotas i samband med rättegångar. Nu ska Skånepolisen hårdsatsa för att stötta vittnena bättre och för att ställa fler av dem som hotar inför rätta.Att det går så långt är väldigt ovanligt. Men det BLIR allt vanligare att vittnen hotas och trakasseras på olika sätt. I Malmö har ungdomspoliserna upptäckt en ny trend – föräldrar som är så rädda att nåt ska hända deras barn att de förbjuder barnen att vittna .Brottsoffersamordnare Bo Andreasson kallar problemet ”en cancer i samhällskroppen”.Om det här hade varit ett medicinskt problem så hade patienten legat på operationsbordet för länge sen. Föräldrar förbjuder barnen att vittna, Föräldrar förbjuder sina barn att vittna
Kan man åka till sin födelsestad och bli glad över återseendet? Jag kan det inte. Malmö är en stad som jag för alltid stötts bort av – och som jag i min tur stött bort. 1982 lämnade jag Malmö efter trettio år. [..]Idag vandrade vi från Värnhemstorget till Möllan och tillbaka upp till Centralen. Det tog fem timmar med fikapauser och lunch på Restaurang Nyhavn på Möllan. Jag befann mig i det arabiska Malmö, vattenpipornas och den svarta ekonomins Malmö, slöjornas, hamas och om-gud-vill-Malmö.
Jag trivs inte där. Jag är en främling där men saknar främlingens nyfikenhet, den jag hade under resorna i Israel/Palestina och Libyen. I Malmö vill jag inte vara en främling. I Malmö vill jag vara jag. Det är jag inte i Malmö. Malmö är inte en stad ens. Malmö är en vistelseort. Det är en atomiserad och sönderslagen husmassa och en folksamling som tänjs ut i sina egna beståndsdelar, där individerna är främmande för varandra, parallellt lever och befinner de sig i livet men ändå i osynlighet, beslöjade, bakom ridåerna och murarna, inneslutna, inkapslade…Bussarna, skriken, spektaklen, människomassorna, tingel-tanglet, mobilringningarna, de sammanpackade anhopningarna av kroppar, det motbjudande och det bortstötande.
Det kommer att dröja länge innan jag ens tänker tanken att Malmö finns. Och jag vet då att jag ljuger för mig själv. Igen. Malmö finns nämligen inte och har inte funnits på mycket länge. Den stad som hette Malmö är nu en global by, genomblåst av de “ideal” som tror att människor kan bygga ett liv på socialbidrag, som låter traditioner och arv monteras ner därför att de inte passar tidens krav på lydnad och likriktning, en global by som kring Arbetets ära skapar en fyllecell, en narkotikaklassning och en ångestcentral, som tror att framtiden kan skrivas i neon när allt blivit svart-vitt, och som med tunga vapen och sprängmedel låter den ena maffian bekämpa den andra, samtidigt som centrifugalkraften förminskas av de dunkande diskotekrytmerna… ack nej, Malmö finns inte. Thomas Nydahl: Finns Malmö? Eller är det bara en f.d. skånsk hägring i den allt vidare öknen?
Ground Zero, NYC: Kommer mosképlanerne nu også væltende ned?
Jeg projicerer mine forhåbninger, men der ville næppe være noget bedre sted for et gennembrud for antijihadismen end netop der hvor denne herrefolksideologi dræbte 3000 mennesker i 2001. Det er alt for tidligt at spå om dette, men man må i hvert fald sige at hvis ikke planerne for den sejrsmanifestation en moské ville være på netop dette sted forpurres, ser udsigterne lige så dystre ud for USA som for Europa. Ground Zero er vitterligt så åbenlys en provokation og hybris, at kun et folk der ikke vil forsvare sig selv vil kunne overse det: Cordoba House-projektet er opkaldt efter det spanske Cordoba der (i modsætning til skønmaleriet) ikke repræsenter middelalderlig multikulturel harmoni, men islamisk herredømme. Mens det længe har været kendt i blogverdenen at dets bagmænd har forbindelser til USAs erklærede fjender, tilsmudses projektet nu også af bagmands-imamens manglende afstandstagen til Hamas. Via Jihad Watch (LFPC).
The imam behind plans to build a controversial Ground Zero mosque yesterday refused to describe Hamas as a terrorist organization. […]
Asked if he agreed with the State Department’s assessment, Imam Faisal Abdul Rauf told WABC radio, “Look, I’m not a politician. “The issue of terrorism is a very complex question,” he told interviewer Aaron Klein. […]
Asked again for his opinion on Hamas, an exasperated Rauf wouldn’t budge. “I am a peace builder. I will not allow anybody to put me in a position where I am seen by any party in the world as an adversary or as an enemy,” Rauf said, insisting that he wants to see peace in Israel between Jews and Arabs. […] Imam terror error
Engelsk politiker med barn på privatskole, med en twist
Bortset fra det er historien jo en nøjagtig gentagelse af noget vi kender (LFPC).
Labour leadership hopeful Diane Abbott today used her race to justify the controversial decision to send her son to private school. Miss Abbott, who is the only woman fighting for the top job, claims she feared her son James would end up in a gang if he went to a state school in Hackney. The Left-winger was accused of hypocrisy for sending him to the £10,000-a-year City of London School in 2003 despite having criticised colleagues for doing the same. […]
‘I realised they were subjected to peer pressure and when that happens it’s very hard for a mother to save her son. Once a black boy is lost to the world of gangs, it’s very hard to get them back and I was genuinely very fearful of what could happen.’
Miss Abbott, 56, talking to the Daily Mirror, insisted ‘I’m a mother first’ when asked to defend her decision. She admitted she had criticised colleagues such as Harriet Harman for making exactly the same move with her children. […] Diane Abbott plays race card to excuse her decision to send her son to private school
Paris’ kinesere demonstrerer mod arabisk vold og chikane








