Hesselø Bugt ved Tisvilde og Gammeltorv-Nytorv i København. (klik)

»Han var ellers så flink«

øksemanden der nær havde slået Kurt Westergaard ihjel, altså indtil han følte sig stigmatiseret. Mohammed Abdulle, medlem Af Den Somaliske Moskes Bestyrelse siger til Ekstra Bladet om den sigtede Muhudiin M. Geele

Mange danskere og andre Indvandrergrupper træder på os . Nogle skal jo være ofre, og vi er i deres øjne det laveste af det laveste.

Derfor, skriver Ekstra Bladet videre:

Styrtdykker antallet af somaliere i Danmark. På ti år er antallet af somaliske statsborgere i Danmark faldet fra over 14.000 til 8441.Tallene, der er fra 2009, bekræfter altså meget godt Mohammed Abdulles påstand om, at somaliere vælger Danmark fra. For få år siden strømmede somaliere i hundredvis fra Danmark til England, fordi de var trætte af tonen i den danske indvandrerdebat. Det nyeste er, at de også begynder at se Somalia som et attraktivt sted frem for Danmark.

Geele ville naturligvis “ikke slå Westergaard ihjel”. Forurettedes humoristiske overskud fornægter sig ikke:

– Så kan jeg vel spørge, hvorfor han smadrede min rude i stedet for at ringe på døren, som andre gør. Jeg forstår heller ikke, hvorfor han forsøgte at smadre mit sikrede rum med en økse, mens han råbte trusler. Det er jo lidt mærkeligt, siger Kurt Westergaard.

“De andre træder på os. Unges rabiate islamisme og hævntørst kan være et resultat af ringeagt for somaliere” (Ekstra Bladet, ikke online). Berlingske skriver at Stigmatisering af somaliere får farlige følger. Det kan de lige bilde os ind. Spørgsmålet er dog om det nu også er Danmarks skyld at rollemodellen blev jihadist, når somaliere overalt i Vesten havner i en ynkelig social situation. Men Geele havde det hele, uddannelse, tre børn, kone, og det var vel ham selv der valgte at skifte det ud med et martyrium, der nemt kunne være gået ud over mange andre? Dele af dansk journalistik synes at købe offer-historien, at det ikke var hans frivillige valg, at det var “debattonen” der drev ham til det. Hvorfor flyttede han ikke bare til Sverige, hvor man kan tjene formuer på at føle sig krænket og hvor han ifølge Expressen er ganske kendt som pengeindsamler til Al-Shabaab ? Hvad har vi, hvis alle der føler sig stødt på manchetterne vil ud og slå nogen ihjel?  Mogadishu, evindelig krig for en infantil, krænket psykologis skyld. Se også  Pittelkow: Øksemanden var ellers så flink og Muhudiin M. Geele: “Som teenager var han en respekteret rollemodel i Aalborg”. Helle Merete Brix: Fra Rushdie til Westergaard. Lars Vilks for også brug for sin humor nu den somaliske trusselsmusik i alligevel spiller:

“The man, who spoke accented Swedish, asked me if I knew about what happened in Denmark and to the artist Kurt Westergaard. I said I certainly did,” Vilks told the Helsingborgs Dagblad newspaper. “The man then explained that they were out after more and that they would soon come for me. I told them they were welcome,” said Vilks.  (Konstnären Vilks telefonhotad från Somalia, Lars Vilks: Jodå, det har blivit fart på gossarna i Östafrika.)

Somalierne og hakkeordnerne

Det er helt bevidst at jeg sætter hakkeorden i flertal, for nok er der utvivlsomt noget om snakken når somaliske talsmænd jamrer over netop denne etniske gruppes tildelte plads på det danske samfunds bund, men i vore tider politiseres sager med ekspresfart, og med den forudsigelige offergørelse af Kurt Westergaards overfaldsmand Muhudiin M. Geele, bliver det en reflekterende bloggers pligt at påpege hykleriet og vilkårligheden i netop dette aktuelle fokus.

Min pointe er ikke at eventuelt forekommende diskrimination mod somaliere legitimeres eller relativeres bort ved påpegning af andre vinkler, men at netop det monomane fokus på denne ‘diskurs’ (for at snakke moderne) som der hersker almen konsensus om, tjener et politisk formål som ikke skal have lov til at forblive uimodsagt. Megen brænde faldt som bekendt ned over Lars Hedegaards hovede først og fremmest med anledning i hans brug af ordet “de”, men kigger man således på hvad der rapporteres forekommende i f. eks. Somalia, åbenbares en virkelighed som med nøjagtigt samme ret kunne udgøre den dominerende diskurs – for så vidt at vi taler om levevis der er et ledsagefænomen ved somalisk indvandring. Med kilde i bl. a. U.S. State Department, CIA og Mundo Negro hedder det således:

[…] Societal discrimination against women and widespread abuse of children continued to be serious problems. The 1997 Somaliland Constitution contains provisions that prohibit discrimination on the basis of sex and national origin. […] AFROL Gender Profiles: Somalia

UNICEF bekræfter børns udsathed i Somalia:

[…] Recent studies suggest violence, abuse, exploitation and discrimination against children continue on a wide scale. […] Somalia – Communication, protection and participation

I Somalia er somalierne så heldige at have andre under sig, således Bantu-folket:

[…] These Bantu have attempted to integrate, usually as inferior members, into a local dominant Somali clan social structure. […] SOMALI BANTU — THEIR HISTORY AND CULTURE

Patienter med HIV/AIDS diskrimineres i vid udstrækning i Somalia iflg. Røde Kors/Røde Halvmåne:

[…] There is high stigma and discrimination associated with HIV and AIDS in most parts of Somalia. […] Somalia: Executive Summary

Hovsa, ikke bare ‘fremmedfjendske’ Danmark, men også Kenya diskriminerer mod somaliere iflg. Human Rights Watch:

[…] “Closing the border and abusing asylum seekers, including forcing Somalis to return because they can’t pay police bribes, is unacceptable and mars Kenya’s reputation as a haven for the persecuted.”  […] Kenya: Instruct Officials to Protect Somali Refugees

Alt dette vil selvfølgelig ikke ændre noget. Offervinklingen på Muhudiin M. Geele vil køre sit forudsigelige løb – og dette er muligvis breaking news først set på Snaphanen – men så vidt jeg har kunnet google mig til, har Geele ikke fået tildelt indfødsretsstatus, mens hans ekskone har. Er dette korrekt, kan vi også se frem til et langstrakt forløb der skal sikre hans fortsatte ophold i Danmark (LFPC).

Hege Storhaug: Vi kan alle bli en Westergaard

Men så; noen uker etter dette ble jeg brutalt slått ned i min egen leilighet. Der ble jeg funnet i en blodpøl og med tydelige tegn etter kamp over store deler av kroppen min og blodsøl i leiligheten. Jeg kunne ikke gjøre rede for meg, jeg hadde hatt black out. I tillegg til alt blodet, var deler av listeverket på ytterdøren til leiligheten knust. Ingenting var stjålet. [..]

Overfallet ble anmeldt da jeg fikk forsikring om at politiet ville skjerme saken. Jeg ønsket nemlig ikke eventuell medieoppmerksomhet rundt dette. Jeg fryktet at offentlig omtale kunne føre til at andre ble redde for å delta i denne viktige debatten, at det ville gi næring til liknende krefter, og at det kunne bidra til å legitimere slike metoder. Dessuten ville jeg heller ikke gi overgriperen(e) den oppmerksomhet som de antakelig ønsket seg. Med den eskalerende volden i Europa, opplever jeg at mine argumenter har blitt svekket. Bildet som forteller hva som foregår er så tydelig at ingen velmenende kan benekte utviklingen lenger.
Min eneste frykt i livet (med unntak av å miste dem jeg er glad i), er således at den pågående prosessen fortsetter ufortrødent, for da mister Europa seg selv i løpet av et til to tiår. Alle borgere som i en slik situasjon likevel våger å trosse mørkekreftene, kan da bli en Kurt Westergaard.Hege Storhaug: Vi kan alle bli en Westergaard.

Lars Hedegaard: Ja, ord betyder noget

Under en nylig debat om islams væsen mellem to af mine venner Daniel Pipes og Wafa Sultan, citerede Wafa Sultan Erdogan for følgende betragtning: Der findes ingen »moderat islam eller yderligtgående islam. Der er islam, og mere er der ikke at sige.«

Og hvilke planer har islam (altså ikke hver eneste muslim i verden, men islam som ideologi) så for os, der bor i Vesten? Også her er Khomeini forbilledligt klar: »Islams endemål er verdensherredømmet.«

Hvordan det skal opnås, har den tidligere algeriske statschef Houari Boumedienne* gjort sig sine tanker om: »En dag vil millioner af mennesker forlade den sydlige halvkugle for at trænge ind i den nordlige. Givetvis ikke som venner. For de vil komme for at erobre den. Og de vil erobre den ved at befolke den nordlige halvkugle med deres børn. Vore kvinders skød vil give os sejren.« Det sagde han i 1974 – og ikke tilbage i den mørke middelalder.

Daniel Pipes, der har sæde i Trykkefrihedsselskabets rådgivende råd, mener, at løsningen på problemerne er en moderat og demokratisk islam, som han ganske vist erkender endnu ikke findes, og som aldrig har eksisteret. men som han håber vil komme en dag. Det gør jeg også, for intet skulle være mere velkomment. Psykiateren Wafa Sultan, der startede livet som rettro muslim i Syrien, er mere pessimistisk: Islams mål er at påtvinge hele verden shariaen, den islamiske lov. Hvad angår kvindernes stilling, henviste hun under debatten til Muhammed, der giftede sig med en ni-årig pige. Så længe islamiske skriftkloge fremstiller profeten som det perfekte menneske, kan der ifølge Sultan ikke være lighed mellem mænd og kvinder.

Som vi ved, er der masser af muslimer, der undlader at følge Muhammeds eksempel, men man kan næppe påstå, at de får megen hjælp af deres religiøse og politiske ledere. Der er også muslimer, der stadig tror på skrifterne og de retslærde. For ord betyder noget. Og når ordene stammer fra Gud, betyder de ekstra meget. Kommentar: Lars Hedegaard: Ja, ord betyder noget (*Boumédienne in a 1974 speech to the UN.)

’Han er iskold! Jøderne skal bare dø!’

Snaphanens udsendte fik ikke adgang til at overvære retssagen mod WF i byretten i Odense. Det fremgik ellers af retslisten, at retsmødet er offentligt, ligesom alle retsmøder som udgangspunkt er. Og der var en ledig stol.
Man har valgt at afvikle sagen, som helt naturligt har tiltrukket sig en stor offentlig interesse, i et meget, meget lille retslokale. Måske det mindste i retsbygningen, med kun 4-5 tilhørerpladser.

Fortsæt med at læse “Det er en kold tid..”

En karikatur er en billedmæssig fremstilling af personer, hvor særlige karakteristiske træk overdrives på komisk og ikke særligt smigrende måde. Karikaturtegnernes ofre er især almindeligt kendte personer såsom politikere, skuespillere og forfattere. Ordet “karikatur” stammer fra det italienske caricare (fransk charger), som betyder “at belæsse” eller “at overdrive”, hvilket henviser til at personer eller genstandes karakteristiske træk på karikaturtegninger ofte er overdrevet eller fremhævet. Ofte har magthavere været ofre for tegnernes pen blandt andet Hitler og Anders Fogh Rasmussen. I Den danske Guldalder lavede blandt andet Fritz Jürgensen og Wilhelm Marstrand karikaturtegninger. Med deres vittige penne spiddede de respektløst næsten alle tidens notabiliteter, eksempelvis H.C. Andersen, Oehlenschläger og Søren Kierkegaard.

Karikaturer er i Danmark lige så gamle som trykkekunsten, almindelige siden den første avis i 1749. Historikerne kan sikkert føre genren længere tilbage. Ingen levende eller afdøde er på forhånd fritaget for at blive motiv. Det bliver der ikke lavet om på, det kan tilrejsende lige så godt indstille sig på først som sidst. Få det overstået! Ellers forestår der en lang, sejg kamp, som alligevel er tabt på forhånd. Der er intet at vinde på at føre den, tværtimod. Kun en øget modstand, uvilje, had og kampvilje i befolkningen. Derimod er der en del at tabe: Alle burde prise sig lykkelige over, at Kurt Westergaard stadig er i live. Konsekvenserne af et terrormord på ham er uforudsigelige. Først og fremmest PET og regeringen burde forstå, at Westergaard er blevet symbolsk, og der er grund til at tro at befolkningen vil tage det endog meget ilde op, hvis der skulle tilstøde ham noget. De folk som befinder sig her i landet, og som vil spille terninger med den sociale ro og orden, er livsfarlige for Danmarks sikkerhed og bør neutraliseres med ethvert middel, for her er mere på spil end Kurt Westergaards liv. Holland undgik med nød og næppe at blive kastet ud i omfattende selvtægt og anarki i 2004. Vi har ingen garanti for at Danmark vil have samme held. Det er derfor minoriteterne i Danmark, der mere end nogen andre bør frygte og modarbejde en galning, som den nu anholdte somalier. Han er ikke bare en trussel imod Westergaard og staten, han gambler i høj grad med minoriteternes sikkerhed. Enhver med hans indstilling, er en meget alvorlig sikerhedsrisiko og hele Folketinget bør skrive sig bag øret, at forleden aften meget vel kan have været “a very close shave” for Danmark. Dét er læren af den advarsel, vi var så heldige at slippe med, og derfor er tiden ikke til smålig, politisk kævl. Vi fik endnu  en chance for at forebygge ulykker af uvist omfang. Grib den!  (se også JP: Pittelkow: Terror mod ytringsfriheden, Kulturkamp.)

Islamisk Trossamfund griber chancen

Bilal Assaad,of the Islamic Faith Society, believes that the latest episode of the cartoons controversy is not going to be the last in the Scandinavian country as long as Muslims are being wrongly treated. “This did not come out of nowhere,” he said. “The government is still unable of having a fair policy in treating the Muslim minority.“We have always affirmed that we reject violence with all its kinds,” said Assaad.“But as long as some are trying hard to marginalize the Muslim community and link it to ignorance, violence and backwardness, the cartoons crisis will remain an unfinished business for years to come.” Danish Muslims Question Cartoonist Attack

Rutinemæssigt “chokeret”

Goddag mand økseskaft. Vi bliver for vores part først chokerede den dag pårørende og naboer til anholdte erklærer at de havde været bekymrede over dennes voksende had mod det vantro samfund, og at de er kede af at de ikke havde varskoet myndighederne først. Verden over følger historier om anholdte muslimer denne til ulidelighed fastlagte skabelon, hvortil også hører at medierne bevidstløst kolporterer ansvarsfralæggelsen, som her hvor ordet “chokeret” er uden anførselstegn på Ekstra Bladets forside, og familien benægter slægtningens skyld, til trods for at han blev taget in flagrante delicto med en økse i hånden (LFPC).

Helt ind i familien kommer det som en overraskelse, at den 28-årige somalier skulle være manden, der angreb Muhammed-tegneren Kurt Westergaard fredag aften. Søsteren til den 28-årige, som Ekstra Bladet talte med i går, er rystet over meldingen og fatter ikke, at hendes bror skulle være terrorist.

– Jeg tror ikke, det er ham, der er anholdt. Han er ikke terrorist. Det kan ikke være ham, siger søsteren, der er bosiddende i Aalborg. […] Tror ikke, det er ham [Ekstra Bladet 3.1.2010, ikke online, Yxmannen samlade in pengar i Sverige.]

Et land hvor ransagning af en lejlighed skaber “utryghed”

Et sådant land er selvfølgelig først og fremmest et rigtigt godt land at bo i. Vi taler ikke om natlige rambukke mod hoveddøre, antiterrorbetjente med elefanthuer, rutinemæssig gennembankning af beboere, eller burka-mama i håndjern på asfalten. Vi taler om en ganske almindelig ransagning. Livsstilbloggen JPs reportagejournalister slår til igen. Men pyha, godt at der ikke var “sket noget farligt” (LFPC).

[…] På Blåkildevej har utrygheden spredt sig. ”Det er kommet for tæt på,” siger en ca. 60-årig mand, der ikke vil oplyse sit navn.

”Her er utrygt nu,” tilføjer han ifølge avisen, der også har snakket med en 12-årig beboer, som betegner situationen som frygtelig. ”Det har været frygteligt. Man ser al det politi, og så tror man, der er sket noget farligt,” lyder det fra 12-årige Kuvan Bosali, der bor tæt ved lejligheden. […] Ransagning skaber utryghed i Aalborg-kvarter

Instant karma’s gonna get you
“Et utslag av en sorgreaksjon”. Vi kender det jo alle sammen. Vreden rettes øjeblikkeligt mod redningspersonalet (LFPC).

[…] I 12-tiden i dag mottok AMK-sentralen en nødmelding om at en 63 år gammel kvinne hadde fått et illebefinnende, men samtidig med ambulansen ankom også en bil med flere av kvinnens slektninger stedet. Kvinnens familie nektet å slippe ambulansepersonellet inn til pasienten og oppførte seg så truende at politiet måtte tilkalles:

Politiet ble tilkalt, men det skal ha vært en svært tilspisset tone med flere personer innvolvert utenfor bygården selv etter at politiet kom til stedet.

– Det starter med at AMK sendte en ambulanse til stedet for å behandle en dame. Da de kom fram var det mange pårørende som hadde samlet seg utenfor. De oppførte seg så hissig og aggressivt, at ambulansefolkene ikke turte gå inn og ba om politiassistanse, sier operasjonsleder Vidar Hjulstad til Dagbladet.”Vi sendte først en og to biler, men måtte be om flere. Det oppsto basketak mellom politi og pårørende.” Politiet sier stemningen ble så amper at enkelte ropte «vi skal drepe dere» til politi- og ambulansepersonell.

To personer ble anholdt, men da en av personene var slektning av den nå avdøde kvinnen valgte politiet å løslate dem. Operasjonsleder Vidar Hjulstad i Oslo politidistrikt stiller seg uforstående til det som skjedde, og vurderer en anmeldelse for vold mot offentlig tjenestemann:

– Vi har tatt hånd om to personer, men det er for tidlig å si hva vi gjør med dem. Vi skjønner foreløpig lite av situasjonen og må ta høyde for at dette kan ha vært et utslag av en sorgreaksjon.[…] Pasient døde mens slektninger truet ambulansepersonell og politi, “Vi skal drepe dere”, Familiemedlemmene blir nå anmeldt for truende oppførsel.

Seksuell kulturkollisjon

Før jul skapte danske Lars Hedegard i Trykkefrihedsselskabet (TFS) bruduljer i media etter hans usagn om seksuelle overgrep innad i muslimske familier. Utspillet fikk blant annet Naser Khader til å trekke seg som rådsmedlem i TFS. Det gjør ikke jeg, for Hedegaard har satt fingeren på et svært ømtålig tema som fortjener en nyansert og dyptpløyende debatt. Det ville nemlig lette manges hjerter om seksuelle overgrep mot særlig jentebarn og kvinner innad i muslimske storfamilier og i muslimske samfunn blir satt på dagsordenen. Derfor er det bakstrebersk at Naser Khader velger å melde seg ut av TFS istedenfor å formilde kunnskap han måtte ha om dette sensitive temaet. [..]

Danmark (og Europa) vil tjene på å ta Lars Hedegards utspill så alvorlig som det er. Det handler om menneskeverdet til vergeløse barn og unge og marginaliserte kvinner. Et produktivt tilsvar på Hedegaards utspill er en åpen og bred debatt og at den danske regjeringen initierer forskning og kartlegging av utbredelsen av seksuelle overgrep innad i muslimske miljø. Slik kan vi bevege samfunnet i riktig retning, i humanismens navn. Hege Storhaug, HRS. NO.

Vi forlanger at regeringen beskytter ytringsfriheden

PRESSEMEDDELELSE, Trykkefrihedsselskabet, den 3. januar 2010

Få timer efter, at en somalisk mand med al-Qaeda-forbindelser var trængt ind i Kurt Westergaards hjem for at slå ham ihjel, kunne PET meddele, at de vidste alt om ham. Han har kendte terrorforbindelser. PET har tydeligvis overvåget ham i længere tid. Blot havde PETs ledelse ikke forestillet sig, at han skulle have noget udestående med Kurt Westergaard.

Fortsæt med at læse “Karikaturer”

Kurt Westergaard har siddet til afhøring på Politigården i Århus det meste af natten, så det er en træt, men fattet tegner, som Sappho fanger på telefonen lørdag morgen.

“Sikkerhedssystemet virkede. Døren til sikringsrummet holdt jo. Hoveddøren var til gengæld relativ nem at komme igennem,” fortæller Kurt Westergaard til Sappho og uddyber:

“Jeg var ude i korridoren, da han (gerningsmanden, red.) trængte ind, og jeg var klar over to ting. 1) Han ville ikke gøre Stepanie noget. 2) Jeg ville ikke kunne matche sådan en ung mand.”

Hvad tænker man i sådan en situation?

“Man handler og opfører sig rationelt. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at få fat i alarmcentralen, og politiet kom da heldigvis også få minutter senere.”

Hvordan oplevede du angrebet?

“Han (gerningsmanden, red.) råbte skældsord på et gebrokkent dansk. Noget med hævn og blod og lovede til sidst, at han nok skulle komme igen. Ellers var jeg bare koncentreret om at holde igen på døren, så han ikke fik slået den ind.”

Hvilke konsekvenser får angrebet for dig?

“Sikkerheden bliver øget, og det skal jeg selvfølgelig have snakket med PET om. Der må ske noget. Ellers var angrebet, hvad man kunne forvente. Gerningsmanden er angiveligt det, som PET kalder for den autonome terrorist. En person, der handler spontant. Den type er det næsten umuligt at beskytte sig imod.”

Det bosniske medlem af Integrationsrådet i Hjørring Kommune og stedfortræder i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, Sacir Camo, der vil være Sappho’s læsere bekendt for sit harske udfald mod Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, bidrager med følgende kommentar til Ida Aukens statusopdatering:

“Sådan går det, når dansk indelukkethed, hån, spåt og latterliggørelse af alt der er helligt for andre mennesker tager overhånd.”

se videre på Mordforsøg på Kurt Westergaard. (cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet – Šaćir Čamo: “”Jeg havde også lyst til at skyde ham [ Lars Hedegaard], men det kan selvfølgelig ikke nytte noget på længere sigt.”) Al-Shabaab roser angreb mod tegner. – Søren Pind, Frihedens ret til selvforsvar:

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan den tvivl ikke være der mere: Vi har i vores samfund ægte terrorister. Vi ved de er der. Alligevel giver vi dem lov til at gå frit rundt. Og hvad gør de pågældende? Fortsætter med de samme forbrydelser, nu blot under mere sikrede rammer…….Enten beskytter man Kurt Westergaard. Eller også beskytter man de terrorister, der antaster ham

Jihad møder Blå Stue

Og jihad vandt. Vi skal tydeligvis igennem diverse groteske tiltag der nok tjener til at udskyde den ubehagelige forholden sig til det som alle godt kan se, men reelt er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Mere om kunstterapeutisk afradikalisering, via Jihad Watch (LFPC):

A cushy Saudi Arabian “rehab” center where terrorists are encouraged to express themselves through crayon drawings, water sports and video games is under scrutiny after one of its graduates re-emerged as a leader in the al Qaeda branch claiming responsibility for trying to blow up an airliner on Christmas. […]

In between tasty picnic-style meals of rice and lamb and snacks of Snickers along with dips in the pool, participants practice Arabic calligraphy, produce dizzying Jackson Pollack rip-offs and imagine the aftermath of car bombings in crayon. […]

“These guys are not being de-radicalized. They are being encouraged to disassociate from terrorism, but that doesn’t mean their fundamental views changed,” said Horgan, director of the International Center for the Study of Terrorism at Penn State. […] Wacky jihad therapy failed to ‘cure’ plane-bomb plotter

“Westergaard skal dø fordi vi alle skal tie”

Det er en fejl at tro at den somaliske mand med øksen er sur eller vred på Kurt Westergaard. Og følgeligt også en fejl at tro at problemet derfor kunne løses, hvis blot man ikke gør, som Westergaard i fremtiden, nemlig bruger sin ytrinsgfrihed til enten at tegne Muhammed, som man ser ham eller beskrive hans efterfølgere, som man ser dem. Angrebet på Kurt Westergaard er et angreb på os alle sammen. Westergaard skal dø fordi vi alle skal tie. Westergaard er slet ikke interessant, han står bare forest i køen. Måske er Hedegaard den næste. Og enablerne gør alt, hvad de kan for at få dem til at stå alene – så de er nemmere at ramme.

Mens vi afventer et lidt bedre portræt af wannabe-morderen, gengiver vi Monokulturs fremragende sammenfatning af situationen. Idag er samtlig politikere “rystede”, ja Margrethe Vestager er endda  “rasende”. På sin forgænger i hvis ministertid terroristen fik ophold Danmark? Det er mageløst betænksomt af dem. Bare de nu ikke siger, at det også kommer bag på dem:

Enablerne

Enablere er i misbrugsterm de mennesker, der af forfejlede hensyn gør misbrugeren i stand til sit misbrug og hindrer andre i at gribe ind, som misbrugeren i at gribe i egen barm. De dækker over problemet og lyver overfor omverdenen og til dels sig selv om den virkelighed der løber dem og deres kære af hænde. De er de første, der skal overbevises om problemets eksistens, før man kan adressere misbrugeren selv, hvis man vil problemet til livs.

Fortsæt med at læse “Interview med Kurt Westergaard”

Ifølge radioavisen kl 02 og kun kendt “for det sædvanlige”, bortkomne pas osv, men det holder ikke. Han læser nok ikke aviser med så patetisk et forsøg. Nu har han to skudhuller i sig og to tiltaler for drabsforsøg, også et på en betjent. Klodsetheden indikerer det svensk politi kalder “uorganiseret kriminalitet”, selvom han lyder farlig på papiret.

En yngre mand med somalisk baggrund er sigtet for drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard. Gerningsmanden trængte ind i Kurt Westergaards hus med en økse.Den 28-årige var bevæbnet med økse og kniv.Gerningsmanden forsøgte desperat at trænge ind i sikringsrummet og råbte blandt andet om »hævn« og »blod« på et gebrokkent dansk, fortæller Westergaard.

Kurt Westergaard slog alarm, da manden forsøgte at trænge ind i hans bolig og få minutter efter var den første patrulje på stedet. Han fortæller, at politiet hele tiden cirkulerer i området på grund af truslerne mod tegneren.Da betjentene kom til stedet, gik manden amok og forsøgte at smadre ruden til patruljevognen med en økse. Derefter valgte den ene betjent at skyde manden i arme og ben, fortæller Bent Nielsen.

Rystet JP-tegner: Det var tæt på.   Somalisk mand ville dræbe Kurt Westergaard, PET: Overfaldsmand har terrorforbindelser til al-Qaida og al-Shabaab. PET´s pressemeddelelse, Skottlossning hos Muhammedtecknare, Westergaard: han skrek att han skulle döda mig og 38 andre svenske, alle indtil videre afetnificerede, en journalistrefleks der næppe er langtidsholdbar i dette tilfælde. Genoptrykker Politiken og Berlingeren Westergaard i solidaritet ? Mchangama  gør det i al fald på en Berlingske blog. (photoshop: Muhameriter)

Selvhad comme il faut

Jeg havde overset denne udtalelse i første omgang. Man kan selvfølgelig vælge enten at udlægge den som lun selvironi eller det modsatte, en komisk mangel på realitetssans. Her er den dog først og fremmest alarmerende sigende i juraprofessorens hovedløse mangel på omtanke: Den slags siger man bare ikke når man udgør en bastion i det antidiskriminatoriske, rettighedshævdende parnas. Så er man som en selvfølge aldeles dadelfri. Men det er jo altså netop hvad man gør, kulturelt selvhad ligger på rygmarven, og man kan sprøjte det ud af samtlige kropsåbninger uden at skænke det en tanke, eller bekymre sig for konsekvenserne (LFPC).

[…] Det her handler ikke om, at Eva Smith den 22. januar 2003 til Ritzaus Bureau kom med følgende udtalelse af efter alt at dømme racistisk karakter i anledning af sagen om den danske statsborger, der var tilbageholdt i Guantanamo-lejren: »Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han ville have fået en anden behandling, hvis han havde været en blond og kornfed dansker.« […] Morten Uhrskov Jensen: Om at kaste med sten…

5-dobbelt politisk drabsforsøg eller……..?

Ifølge WF’s forsvarsadvokat Bjørn Elmquist viser videooptagelser fra Rosengårdcentret, at WF skød nedad mod gulvet. Det må udlægges som om, at han ikke havde til hensigt at dræbe, siger Elmquist.

I dag er det præcis et år siden, at en 28-årig dansk mand med palæstinensisk baggrund lod sin vrede over konflikten i Mellemøsten gå ud over israelere, der solgte hud- og hårplejeprodukter fra en stand i Rosengårdcentret i Odense. Nytårsaftensdag 2008 klokken kvart over tre affyrede den 28-årige WF adskillige skud med en ni millimeter pistol og ramte to israelere i henholdsvis venstre ben og venstre overarm. På mandag den 4. januar begynder nævningesagen mod WF i retten i Odense. Årsdag for mordforsøg i Rosengårdcentret. (1/6 2009: Sudden Jihad Syndrome i nærbillede.)

Vi er så heldige at have en rapportør tilstede i retten, der kan supplere aviserne hvor det måtte blive nødvendigt. Det var så syv multikulturelle drabsforsøg i en postering, hvis altså ikke den odenseanske rollemodel faktisk sigtede efter gulvet og ikke efter fem jødiske israelere.

»Relativt roligt nytår i Frankrig«

The comments by Le Figaro readers to the newspaper brief are priceless. Here are just a few:

– If 1137 cars are burnt and 16 gendarmes wounded by gangs of thugs, and the night is regarded as calm, how do they envision a night that is not calm? Do you have to burn the entire country and kill all the gendarmes? (…) Just one question: What would have happened if 45,000 men had not been deployed throughout France? Just for the sake of comparison, and without any attempt to make a proper analogy, 45,000 men is roughly equivalent to the combined U.S. and U.K. forces currently deployed in Afghanistan. 45,000 Police Deployed for New Year’s Eve..

Den politiske korrektheds transatlantiske Achilleshæl

The Daily Telegraphs artikel er latterlig og ubrugelig i sin kolportering af myten om de velintegrerede muslimer i USA, i modsætning til hvad tilfældet er i Europa. Enhver læser af islamkritiske amerikanske blogs kender til sager om f. eks. hadlitteratur i amerikanske moskeer, paramilitære muslimske træningslejre, parallelsamfund som i Dearborn, Michigan, og det klima af berøringsangst der muliggjorde Major Nidal Malik Hasans massakre i Fort Hood for nylig. Bushregeringen havde nok en mere kontant tilgang til internering og afhøring end den nuværende, men hverken dengang eller nu turde nogen tage om nældens rod. Man kan måske netop derfor læse artiklen her som udtryk for en tilstand af rådvildhed p.t. i USA, hvor ansvaret søges tørret af på briterne – men dette behøver ikke på længere sigt være nogen dårlig ting. For som jeg skrev i mit nytårsoverblik i går, er den (på grund af nye metoder til at skjule eksplosiver) voksende trussel mod flytrafikken måske netop hvad der vil nødvendiggøre et opgør med den politiske korrekthed. Hvad enten problemet er belastningen af flyrejsende, eller som her den nemmere adgang til USA for ekstremister bosiddende i Storbritannien, kommer USA og Storbritannien til at tage fat om dette før eller siden. Artiklen kan måske derfor ses som udtryk for uviljen mod at tage dette første uanstændige skridt (LFPC).

Britain has been accused of being a “menace to the outside world” as American anger over the UK’s perceived failure to tackle Islamic extremism intensified.

Senior policymakers in the United States said the attempted suicide bomb attack by Umar Farouk Abdulmutallab, who is thought to have become radicalised in London, was further evidence that one of the biggest threats to US security came from Britain, where the capital has been dubbed “Londonistan” by critics.

There was also criticism of the “ghettoisation” of British Muslims, compared with the “assimilation” of Muslims in America.

Muslim immigrants to the US were much better integrated in society and considered themselves Americans “within a generation” because the US embraced the “melting pot” concept, said Marc Thiessen, former chief speechwriter for President George W Bush and a former Pentagon aide.

“That doesn’t exist in Europe in the same way and particularly in Britain, which is a more socially stratified society than the US,” he said. “They live in Muslim ghettoes and feel alienated from the larger society and not accepted.” […] Americans blame Britain for rise of Islamic extremism

Happy New Year, Bonne année, Glückliches Neujahr. Der  bliver  ingen sammenfatning i år, der har vært for meget. Et  år der startede med Gregorius Nekschot og Ehsan Jami og på Stortorget i Malmø og Rådhuspladsen i København. Henover Melanie Phillips , Robert Redeker og Robert Spencer Og sluttende med..ja,det ved I selv. Hvis jeg skulle fremhæve noget særligt, skulle det være min lærde kollegas online-real-time rapportering fra Christiansborg den 14 juni. Godt nytår til alle her i landet og udenfor, ikke mindst til tippere og kommentatorer (Steen).

Også godt nytår fra undertegnede, og tak for de mange varmende hilsner vi får her under. Det er ikke helt let for mig at sige noget opsummerende om det forgangne år mht. vores væsentligste fokusområde. For mig personligt måske blot en konstatering af hvordan alle historier udspiller sig efter til ulidelighed kendte drejebøger. Dette gør selvfølgelig ens kommentarer lettere at skrive, men mest af alt vidner det om fastlåsthed – alt imens den globale jihad arbejder, og ikke en gang kan betegnes som dette af politikere og medier. Senest har vi jo med denne blog som katalysator fået et hjemligt eksempel på en skabelonhistorie der kendes fra udlandet: Forsøg på at udstrække de store linjer fra historien til mulige fremtidsscenarier mødes med et heftigt modangreb, hvor udgangspunktet ‘kan ske‘ fortrænges, og i den efterfølgende debat manipuleres til et postuleret ‘bør ske’.

Her er stereotypien måske en fordel: Vi ved godt, bl. a. fra lignende debatter omkring Gates of Vienna, at dette er et givet vilkår ved overhovedet at snakke fremtidsscenarier. Men selvfølgelig længes man, dvs. jeg, efter noget der peger fremad og væk fra gentagelsen. Minaretafstemningen i Schweiz kunne være et sådant nybrud, eller det kunne være et helt isoleret fænomen der er unikt for netop Schweiz, og det kunne endda ende med at blive annulleret af diverse lokale og internationale organer.

Den helt aktuelle sag om den nigerianske ‘undie bomber’ skal man nok heller ikke forklejne perspektiverne i: Vi taler netop her om helt håndgribelige trusler ikke blot mod menneskeliv, men også om en udvikling der kan fremtvinge et valg mellem politisk korrekthed og berøringsangst på den ene side, og den frie bevægelighed af mennesker på den anden. Vil angst for at sætte de rette ord på problemet, eller for at screene de relevante risikogrupper, kunne hæmme flytrafikken med uanede økonomiske konsekvenser til følge? Hvor langt kan man presse sagesløse rejsende med forlænget check-in og endnu mere ydmygende visitationer og kropslig nærgåenhed, bare for at undgå at gå mere målrettet til værks? I bedste fald vil forpurrede bombeattentater som det aktuelle være et brækjern mod politisk korrekthed, i værste fald skal der lig på bordet først. Men vi står med et meget presserende problem der angår os alle, og det kan ikke snakkes eller relativeres væk (LFPC).

Asger Trier Engberg interviewer historikeren Torben S. Hansen, medforfatter til  BRIX,  HANSEN og  HEDEGAARD: I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten. Minutter 48:30.

“We have politicians who hate politics other than that bureaucrats deal with. Bureaucracy is about the predictable, politics is about the unpredictable. We have bad politicians because they do not want unpredictable events, and that is what we have right now. This was not predicted by the politicians ten, twenty years ago. All over Europe you see the electorates moving slowly in a certain direction, and the politicians are far behind, but in the long run they will be forced to confront these problems.”

“French foreign policy, among other things, lies at the roots of our problems with the aggressive islamic ideology. Charles de Gaulle had this idea that France should be a bridge between the West and the Arab world. This had to do with a French inferiority complex. They had been humiliated in WW 2, first by Hitler, and then by the US and the Brits who liberated them. So he cooked up this plan for a French-Muslim alliance…. The apparatus of the EU is in many ways a French construction.”

Universities are now hotbeds of Islamic extremism

Dette er, selvfølgelig, kun beskrivende for situationen på britiske læreanstalter. Og ingen, absolut ingen, saudiarabiske petrodollars har nogensinde fundet vej til så meget som en enkelt dansk læreanstalt. Det er ganske vist (LFPC).

WE like to think of our universities as havens of reflection and study – institutions in which our brightest youngsters can prepare for the rest of their lives.

So it’s shocking to discover that universities can harbour the likes of Umar Farouk Abdulmutallab, the would-be Nigerian plane bomber who, it emerges, graduated from University College London in 2008 and was president of its Islamic Society.

But no one should be shocked because the role of British universities in breeding andfomenting extremism is one of our country’s most shameful secrets.

Take the shady area of Islamic study centres linked to British universities. According to a report by the terror expert Prof Anthony Glees, since 1995 eight universities, including Oxford and Cambridge, have accepted more than £233.5million from Saudi and Muslim sources to operate study centres, by far the largest amount of external funding given to UK universities. […] UNIVERSITIES ARE NOW HOTBEDS OF ISLAMIC EXTREMISM, Americans blame Britain for rise of Islamic extremism and of being a “menace to the outside world” .

Sieg Hizbollah

Glem aldrig når pæne mennesker med samt forsætligt manipulerende bloggere trækker nazikortet i forhold til fredelige debattører, at førstnævntes offerkæledægger har et anderledes håndgribeligt [no pun intended] forhold til klassisk fascisme. Og nej, der er ikke tale om malplaceret vrede vendt mod Israel. Hizbollah kan skam også heile i flok på hjemmebane (LFPC). Hizbollah Flag in Downtown Toronto

Fri os for Folkpartiet

skrev Anders Johansson for nylig. Venstres søsterparti er fascinerende på en sær, makaber måde. Svenske borgerlige er liberalister og intet andet end liberalister. Overfladen er indholdet. Alt er økonomi. Kultur, historie, religion er generende vedhæng til det egentlige, den håndgribelige, administrative dagligdag, kroner og ører. Selv de utallige sociale lamper der blinker rødt i Sverige, er underordnede deres idologi: Følg pengene og de velklingende ideer, i virkeligheden ikke til at skelne fra Miljøpartister og Vänsterpartister og deres forelskelse i luftige projekter. Forleden skrev liberalisten Sofia Nerbrand at Fri invandring borde vara självklart, (“bare tilflyttere kan forsørge sig selv”, hvad de i meget høj grad ikke kan i Sverige.) Intet hensyn står over retten til at bevæge og bosætte sig frit, mener  Nerbrand. Det er så dum en reduktion af borger- og statsbegrebet, at man bliver helt mat.

I dag skriver så en anden liberalist Tillåt böneutrop från svenska minareter*. Svenskerne kan vride og vende sig, der er ikke et medlem af den mentale bande af drømmere, der har besat Riksdagen, som ikke vil give landet bort i lunser. Og smile til i forvisningen om at være på historiens rigtige side. Sverigedemokraterna er optimister, men løbet er kørt for længe siden og “Giv os Sverige tilbage” klinger unødvendigt urealistisk. Sverige bevæger sig fra broderfolk mod et herberg for 200 hjemløse nationaliteter, for hvem landet og historien er ren en fiktion, og det er ideologisk begrundet ovenfra. Befolkningens frygt er, at historien viser det åbner muligheden for vold i stor skala. Hvem får ret, ideologerne eller folk, erfaring og historie ? De aktuelle tendenser efterlader ikke meget i tvivl i mit sind. Det er helt betimeligt at associere de to liberalisters udtalelser med et overordentligt hovmod overfor virkeligheden, og overklassens foragt for de lavere klasser, som Morten Uhrskov skriver bidende om idag. Også i dag har en ung, mindre heldigt stillet pige måttet betale med sit liv for deres fantasier i Sveriges mest indvandrertætte område, Hjällbo. – Når Torben Hansen ovenfor kalder vore politikere “ringe”, så ved jeg ikke hvilket adjektiv han ville anvende på de svenske. – (* Roy Brown skriver fra Schweiz: Swiss minaret vote “was quite simply a reaction to the ever more shrill demands of Europe’s Islamic leaders for special rights and special treatment”, men det må være spildte ord på en Folkpartist, der er mindst lige så ung som hun lyder.)

En letøl med Lena Sundström

Niels Lillelund interviewer Sundström i Jyllands Posten i dag. Her er nogle af spørgsmålene. Køb avisen, se svarene og om Lillelund kan holde masken:

“Hvorfor har du skrevet en bog om Danmark ?”
“Gjorde du dig nogle overvejelser om metode, inden du gik i gang?”
“Så Morten Olsen er racist eller hvad?”
“Du taler i din bog en del om dine problemer med dankortet. Hvad symboliserer dankortet for dig?”
“Du diskuterer i din bog på intet tidspunkt, om indvandringen til Danmark og Europa faktisk er et problem. Det lyder, som om det for dig er Dansk Folkeparti, der er problemet?”
“Du taler også med Søren Krarup og slutter med at glæde dig over, at man kan tale sammen, selv om man er uenige. Men på den følgende side ringer du til fobiskolen for at høre, om man kan blive helbredt for islamofobi. Er det fremmende for samtalen at definere andres meninger som sygelige?”
“Men begrebet islamofobi er jo netop opfundet af dem, der finder det sygeligt at have nogle ganske bestemte meninger om islam. Det er et skældsord, et mærkat.”
“Du har en interviewliste med på din rejse, og den toppes af Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen.Ikke desto mindre bruger du en del plads på at beskrive, hvordan Kåre Bluitgen og Flemming Rose tænker og føler. Ville det ikke have været rimeligt at tale med dem?”

Nogen sidder på spring efter englænderens strube. For et år siden hed det: “There are 2,000 individuals who are being monitored. There are 200 terror-networks involved and 30 active plots” og Rising threat of dirty bomb attack on UK. Det vil uvægerligt gå galt igen, men fagfolk med forbindelser til den engelske regering siger, at et “vellykket” terrorangreb i ny og næ, er det mindste af Englands problemer. Det virkelige problem er, at større dele af centrale engelske byer som enklaver glider væk fra statens jurisdiktion i disse år, og at myndighederne mangler midler til at forhindre det.

At least 25 British-born Muslims are believed to be plotting to bomb western airlines after undergoing extensive training in Yemen.They are British extremists in their 20’s who are from different parts of UK including Bradford, Luton, Leytonstone and East London.
These young British Muslims are due to return to London in 2010 to await further instructions from al-Qaeda on when to strike, Umar Abdulmutallab told authorities. A Scotland Yard source said: “The great fear is Abdulmutallab is the first of many ready to attack planes and kill tens of thousands.” “We know there are four or five radicalised British Muslim cells in the Yemen. “They are due back within months when they will be under constant surveillance.”
The 25 suspects, of Pakistani and Somali descent, were radicalised in UK mosques. Some had been to university and studied engineering or computer sciences. 25 British-born Muslims Plotting to Bomb Western-Owned Airlines, I’m the first of many, warns airline ‘bomber’ Umar Farouk Abdulmutallab – The student visa loophole that lets 1.5m into the country unchecked.

Et hierarki af tabuer

Britiske the Daily Telegraph er så afgjort en af de mindre berøringsangste aviser i et land der i det offentlige liv er underlagt et jernhårdt statsligt regelregimente. Her går de for et mainstreammedie pænt tæt på den sandhed hvis håndtering udmøntes i menneskeliv – som her civile flypassagerer. Avisen er her landet på et vel kompromissøgende begreb de kalder “jihadist Islamism”. Kommentaren behandler på rimelig vis rådvildheden og inkonsekvensen i myndighedernes behandling af det flyterrorproblem der nu har fået en ny twist med eksplosiver skjult i underbukser. Men set her fra blogverdenen er det stadig tæt på, men ingen cigar: Hvad er således ‘ikke-jihadisk islamisme’, og hvad er ‘ikke-jihadisk, ikke islamistisk islam’ for nogle størrelser, hvem tegner dem, er disse overhovedet demokratisk acceptable alternativer (og ikke bare udtryk for fredelige midler hen imod det samme mål), og måske allervigtigst – hvordan skiller man bukkene fra fårene ikke bare i lufthavnens sikkerhedskontrol, men også ved tildeling af opholdstilladelser?

Vi kender godt svaret. Det kan man ikke, og neologismen “jihadist Islamism” er da også endnu et figenblad der skal muliggøre at avisen kan sætte ord på problemet – en totalitær ideologi forklædt som religion. Der sådan cirka befinder mainstreammedierne sig verden over, når de svinger sig højt. Der findes selvfølgelig endnu værre tabuer end det håbløse i at udpege ikke-islamistisk islam: At fredelige og reelt velmenende muslimer er enablers så længe de ikke er i stand til at opstille et teologisk og voldsparat modværn mod “islamisterne”, med dertil hørende muligheder for os for at skelne ven fra fjende.

Måske er dette det allerstørste tabu, eller dette kunne også meget vel være hvad vi har fået et lille eksempel på herhjemme på det seneste: Opstilling af forskellige fremtidsscenarier. Jeg er ikke bekendt med en eneste avis der fra redaktionel side ville turde pådrage sig det altid standende beredskab der øjeblikkeligt vil afspore en sådan debat med manipulation af ‘kan ske’ til ‘bør ske’. Vi vil næppe opleve mainstreammedierne tage dette spring ud i det allermest uanstændige. Så hellere lade fremtiden udfolde sig uden indblanding eller debat (LFPC).

[…] Jihadist Islamism is also a murderous ideology, comparable to Nazism in many respects. The British public realises this; so do the intelligence services. Yet because it arises out of a worldwide religion – most of whose followers are peaceful – politicians and the public sector shrink from treating its ideologues as criminal supporters of violence. Instead, the Government throws vast sums of money at the Muslim community in order to ensure that what is effectively a civil war between extremists and moderates is won by the latter. This policy – supported by all the main political parties – does not seem to be working. The authorities, lacking specialist knowledge, sometimes turn for advice to “moderate” Muslims who have extreme sympathies; supporters of al-Qaeda are paid to disseminate their ideology to young people.

Radical Islamist leaders are not stupid: they know how to play this system. The indoctrination of students carries on under the noses of public servants who are terrified of being labelled Islamophobic or racist. Therefore they fail to do their duty, which is to protect Muslims and non-Muslims alike from a terrorist ideology. If providing that protection requires fewer “consultations” with “community leaders” and more arrests, then so be it. Detroit terror attack: A murderous ideology tolerated for too long

Tidligere Guantanamo-fanger bag mislykket flyterror

Det må ærgre Gutmenschen verden over at forsøget på at få gutterne på ret køl med “kunstterapi” ikke lige gjorde udslaget her. Via Jihad Watch:

Two of the four leaders allegedly behind the al Qaeda plot to blow up a Northwest Airlines passenger jet over Detroit were released by the U.S. from the Guantanamo prison in November, 2007, according to American officials and Department of Defense documents. Al Qaeda claimed responsibility for the Northwest bombing in a Monday statement that vowed more attacks on Americans.

American officials agreed to send the two terrorists from Guantanamo to Saudi Arabia where they entered into an “art therapy rehabilitation program” and were set free, according to U.S. and Saudi officials. […] Two al Qaeda Leaders Behind Northwest Flight 253 Terror Plot Were Released by U.S.

Retvinklet trekantsdrama

I DR TV’s Deadline forleden udspilledes et politisk trekantsdrama mellem Mads Brügger, Ole Birk Olesen og Lars Hedegaard.

Dramaet udsprang af, at sidstnævnte havde blottet en flanke under et interview i sit hjem ved at tale om muslimer i stedet for islam, og derved havde fået en rift, der hurtigt sendte færten af blod ud blandt offentlighedens ulve.

Her lever man netop for sådanne øjeblikke, hvor der er mulighed for avancement på bekostning af det svækkede individ, som dermed ofres. I dette ærinde fór de to ulve da også fra trekantens spidse vinkler frem mod Hedegaard, hvis udgangspunkt var det trængte hjørne – den rette vinkel i trekanten.

En enkelt betragtning bekræfter udlægningen til fulde: Brüggers og Olesens indbyrdes indforståede smil, og deres nervøse skulen til Hedegaard. […] Kristian Nielsen: Retvinklet trekantsdrama

Er 200.000 indvandrere om året nok?

2008 hände något dramatiskt i Sverige – invandringen översteg det året 100.000 personer. Och då går det inte längre att ens låtsas som att det skulle finnas några ”hårda krav” eller ”stängda grindar”. Invandringen var inte direkt blygsam åren innan dess heller – men det är något alldeles särskilt magiskt med en sexsiffrig siffra till ett land som inte ens har 10 miljoner invånare. [..]  Och varför det till och med råder något slags inbördeskrig i vissa frågor i regeringen, det kan man verkligen fråga sig. Är inte en invandring på 100.000 per år en tillräckligt hög siffra? Blir folk nöjda först om det är 200.000? En migga är orolig

Man forstår at medarbejderen på Migrationsverket er urolig. Regering og Riksdag er  handlingslammede, man er henvist til at gætte sig til grunden.En rimelig antagelse er, at de er lammede af indbyrdes uenighed, som danske socialdemokrater i årene op til 2001. Imens lader de Sverige sejle indtil den dag, befolkningen måtte bringe dem på bedre tanker. Den er desværre ikke lige op over. Det er også rimeligt at antage, at en del af de problemer deres passiviet akkumulerer “mens  Sverige sov”, vil være uløselige i  al fremtid og derfor af  sig selv også blive Danmarks og Norges. Hidtil har kun Søren Espersen har blik for det aspekt: “Sverige är problemet i Norden”. I dag fortsætter det ejendommelige, ørkesløse svenske spejkabinet, der går under navnet politisk debat: “Risken är att vi förlorar en debatt som ändå aldrig går att vinna.”Han ska lära S-politiker hantera SD, Sverigedemokraterna kan få en vågmästarroll i riksdagen efter nästa val. Men genom att övriga partier gemensamt bildar ett ”anti-parti” som alltid röstar tvärtemot SD kan partiets inflytande kvittas bort.

Svenske journalisters private lomme-dagsorden

Skal man tro aviserne, taler hele Danmark om dronning Margrethes eventuelle abdikation. Jeg har godt nok ikke set diskussionen andre steder end i DN, Kvällsposten og Sydsvenskan (Rykten snurrar om abdikation, Höga odds på dronningens nyårstal, Hårt spel på drottning Margrethes nyårstal.) men vi ved jo alle at det konstitutionelle monarki er et vældigt demokratisk problem, hvis snarlige løsning kun afventer at den enfoldige svenske almue indser problemets overordentlige vigtighed. Därför kan vi inte tala om monarkin, Kungligheterna hamnar i vägen för debatten. Rent vås. Debatten falder på stengrund simpelthen fordi befolkningen vil have deres kongehus og journalisterne er forelskede i pseudo-problemer. Kønskrigen, der hives ud af respiratoren hver uge, er eksemplet par exellence. Svenske mænd og kvinder vil ikke ligge i krig, de vil gifte sig og have børn, og de er overvejende heteroer. Der er intet at gøre  ved det rent journalistisk.

Hvad sagde jeg i Bruxelles – og hvorfor sagde jeg det?

28. december 2009 af Lars Hedegaard

En sand storm af forargelse har ramt min ringhed siden offentliggørelse af det famøse “dogmeinterview” (for nu at citere Katrine Winkel Holm), jeg den 17. december gav til Snaphanen.

På Deadline den 21. december fremdrog Ole Birk Olesen pludselig et løsrevet citat fra en tale, som jeg i 2007 havde holdt i Bruxelles, og hvor af det skulle fremgå, at jeg var modstander at demokratiet og retsstaten og derfor pønsede på udveje til at oprette ulovlige parallelle institutioner. Talen har for længst været offentliggjort her i Danmark – uden at vække nogen særlig opsigt. Men nu er man åbenbart begyndt at interessere sig for mine gamle taler og skrifter. Det er naturligvis ærefuldt, selv om det kommer til udtryk i angreb på noget, jeg aldrig har påstået eller ment. (foto EU parlamentet, okt. 2007)

Fortsæt med at læse “Englands kroniske femte-kolonne”

Hun var ugift, arbejdede som barnepige i Chicago, og så havde hun en passion for fotografi, som hun aldrig selv delte med nogen.Vivian Maier levede et liv i anonymitet. Ernærede sig som barnepige, endte som hjemløs, men havde en passion: at fotografere livet på gaden i New York og Chicago fra omkring 1950 og frem til midten af 1970’erne.  “Vivian var klart forud for sin tid. Da hun formentlig aldrig havde lært at fotografere, så må hun have haft dette medfødte talent for at lave disse fantastiske billeder.”Maloof er stadig i fuld gang med at undersøge de 30.000 billeder og stadig har han kun fået fremkaldt en mindre del af de mange hundrede ufremkaldte filmruller. Følg med i publiceringen af Vivian Maiers fotografier her. Sensationelt fotofund i papkasse

Melanie Phillips: Our eternal shame

So here we go again. Another international Islamic terrorist plot – and yet another British connection……

Who can be surprised? After all, this is ‘ Londonistan’ – the contemptuous term coined by the French security service back in the Nineties as they watched Britain become the central hub of Islamic terrorism in Europe. Radicals flocked to the UK, attracted by Britain’s toxic combination of criminally lax immigration controls, generous health, education and welfare benefits and the ability to perpetuate their views through the British veneration of the principle of free speech.
Despite 9/11, the 2005 London Tube and bus attacks and the dozens of other Islamist plots uncovered in Britain, the astounding fact is that Islamic extremist networks are still allowed to flourish in Britain, largely through the obsession of its governing class with multiculturalism and ‘human rights’.
As a result, Britain remains – to its eternal shame – the biggest hub of Islamic radicalisation outside the Arab and Muslim world.
Extremists are still slipping into the country. The courts are still refusing to deport terrorists in order to protect their ‘human rights’ abroad.
London boasts the shameful reputation of the world’s premier money-laundry for terrorism, which shelters behind a label of ‘charity’ that the authorities choose not to challenge. Not only is no action taken against extremist mosques and madrassas, but many British universities have been turned into terrorism recruitment centres. To our eternal shame, Britain is STILL a hub for Islamic terror

Weekendavisen i Neukøln

I Tyskland talte de slet ikke om integration og islam i valgkampen. Så civilliserede de er i modsætning til de provinsielle danskere. (Per Øhrgaard og Bettina Heltberg). Fra  Weekendavisen:

Sonnenallee i Neukölln bliver kaldt »Lille Beirut« eller »Gazastriben« på grund af den høje andel af arabiske immigranter. Langs alléen ligger mange forretninger med mellemøstlige navne, og man ser forfaldne boligblokke, hvor det flyder med skrald på fortorvet. Neukölln er Berlins store problemområde. Der er udbredt fattigdom. Mange folk herude går usoignerede rundt.

På skolerne er lærerne blevet udsat for så mange voldelige overgreb, at man har været nødt til at ansætte bevæbnede vagter. Selv om der bor immigranter fra omkring 160 forskellige nationaliteter i Neukölln, står bander med arabisk eller tyrkisk familiebaggrund for hovedparten af den hårde kriminalitet. Ofrene er oftest etniske tyskere. Dem, der er tilbage, bliver i pressen betegnet som »white trash«.  [..]

Fortsæt med at læse “Vivian Maier, en ukendt mester”

Der er to mulige tilgange til denne bandbulle fra Yousef al-Qaradhawi: Enten slår man det hen som ét menneskes syn på julen der ikke nødvendigvis deles af flertallet af muslimer, eller man spørger sig selv om hvad dette siger om fremtidige vilkår i Europa, og om man skal forlade sig på – endnu ukendte – anti-Qaradhawier, mytiske moderate lærde med tilsvarende opbakning. Kan man forlade fremtiden på individers gode vilje på ubestemt tid, eller skal man kigge på historiske erfaringer og (som det lød for nylig) “1500 år gamle tekster”? Fra MEMRI:

I virkelighedens skole – når idealerne ikke kan bruges til noget

Ind imellem udkrystalliserer virkelighedens verden nogle historier der i samspil sætter generelle problemstillinger i relief. Vi har som nok bemærket i de seneste par uger fået bekræftet den ekstreme sensitivitet som enhver omtale af indgreb i forhold til den islamiske religion er omgærdet af. Uanset hvad man måtte mene i spørgsmålet om det gavnlige i forenklet fremstilling kontra mere nuanceret hvad angår gennemslagskraft, er det et etableret faktum, at der blandt vores modparter er årvågne folk der tillægger enhver tolkning af mulige voldelige hensigter i en ubestemt fremtid større vægt end blodige og voldelige forhold der begås lige her og nu. Jeg er overbevist om at debatten om disse to vinklinger ikke kommer til at bevæge sig. Vi der debatterer må bare tage den slags folk til efterretning, en medfølgende risiko for manipulation af vores pointer.

Spørgsmålet bliver hvad folk uden for debatsfæren bevæges af. Igen må jeg slutte ud fra fornemmelser, men jeg kan ikke forestille mig andet end at ‘folk’ som sådan reagerer på hvad der sker i deres egen verden, ikke hvad nogen mener at kunne læse ind i en Lars Hedegaards udtalelser – forenklet sagt. Vi har således her over en fremtrædende muslimsk talsmand der afsværger de kristnes jul, hvilket harmonerer ilde med forsikringer om at ‘bogens folk’ nyder stor respekt i islam, og at jul faktisk er noget af det hotteste i de kredse. Kan små solskinshistorier fra fynske skoler opveje en talsmand som Qaradhawis dogmatiske mørke? Endnu mere mærkbart vil konsekvenserne af endnu en stramning af screeningsprocedurer i lufthavne formentlig have på opinionen. Hvilken gavn vil det mytiske moderate flertal kunne gøre for flysikkerheden, og skal der til at tages forkætrede screeningsmetoder i brug, så bestemte grupper tildeles mere forhåndsopmærksomhed end andre – med ramaskrig over ‘racisme’ til resultat? Her kommer pænheden og anstændigheden i åben konflikt med almindelige menneskers oplevelse af komfort under flyrejser. Dette, er jeg sikker på, vil være mere motiverende end forskellige debatfløjes udlægninger (LFPC).

[…] I wrote this over three years ago:

Israel doesn’t worry about what a passenger might carry onto a flight as much as they focus on the traveler himself. John Hinderaker at Power Line described his experiences flying El Al several years ago, while traveling with his family to Israel. After only asking a couple of questions, the screener wished him a happy vacation, assured that John meant no harm. (Apparently, the Israeli screener has never seen John in court.)

This approach allows people who present no danger to travel without being treated like a criminal from the moment they step into the airport to the time the plane lands at their destination. Israel understands that restricting items from carry-on luggage, or eliminating carry-on luggage entirely, will not stop a determined effort by terrorists to seize flights or destroy them. Therefore, the screeners focus on the passengers themselves. If they find one that makes them nervous, they start doing a more in-depth interrogation and a thorough search of the passenger and his luggage, carry-on or not.

It’s this subjective analysis that has civil libertarians opposed to such procedures in the US. The Times notes that some complain that such a program could turn into racial profiling without any objective safeguards. Some passengers who refused to cooperate in interviews got threatened with arrest, prompting lawsuits. The program in Dulles has uncovered over fifty people whose reactions revealed ill intent, although none of them terror-related. […]

Perhaps I wouldn’t have predicted suicide underwear at that time, but as I wrote in August 2006, the multiplying of regulations for everyone just means that terrorists will get more creative while everyone else gets discouraged from traveling at all. As an approach to security and counterterrorism, it’s just nuts. […] Investigators: Terrorist wore suicide underwear made by top AQ bombmaker in Yemen

Fætter Olles fascister

Jean Ziegler håller sig kvar på min bokhylla. Han har klarat sig igenom alla flyttar och alla leveranser till antikvariat. Ziegler, numera en äldre professor i sociologi, kommer från Schweiz och skrev på 70-talet en klassisk bok om sitt hemland: Ett land höjt över varje misstanke. Metodiskt och djärvt avslöjade han pengatvätt och lönsamt samarbete med de mest ohyggliga diktaturer. I Schweiz generösa banker samlade Mobuto de miljarder han, med hjälp av västvärlden. plundrat av det kongolesiska folket…..Tiden för de nya korstågen kan ha kommit. Den muslimska minoriteten i Europa riskerar bli de första offren. I Schweiz kan kampen ha inletts. De krigiska texterna är framlagda.I Europa förbereds ett nytt korståg.

Hvis ikke Ole Svenning var så god en ven af danske socialdemokrater, og hvis ikke han legemliggjorte svenske, ville vi ikke skænke ham nogen opmærksomhed. Svenning nævner ikke sin helt Jean Zieglers venskab med Mugabe 0g Castro, at han modtog Gadaffi prisen, at han var for ektrem til den schweiziske kommunistparti og at han er en frådende antisemit. Det kan blive småt for en socialdemokratisk lederskribent i virkelighedens verden, undtagen i Sverige, selvfølgelig, hvor partiet mirakuløst endnu kan vinde valg på fortidens renommé. Men hvor mange af SAP´s stemmer er indforskrevet fra den 3. verden ? Man spørger sig om Svenning nogensinde har været i Schweiz og set, at der faktisk bor andre end bankfolk, nemlig bønder og industriarbejdere. I Svennings verden er Hirsi Ali og Christopher Caldwell “korstogsideologer”, Pim Fortuyn er “racist” og Sarkozy “kyniker”, mens vendekåben prof. Jytte Klausen er eliten blandt sandhedsvidner.  Den debat Sarkozy har startet i Frankrig, er blandt andet for “at forhindre et forfærdeligt had”, et had der nu er så akkumuleret i Sverige, at det næppe kan kontrolleres, den dag det måtte vride sig løs af meningselitens førergreb. – Svenning tror i ramme alvor, at de små og store indvandreroptøjer vi ser overalt i Europa, er resulat af et “socialt udenforskab”. Hvad med lige at studere dette års ramadanoptøjer i Bryssel? Han tror i ramme alvor, at han uden fare kan tillade sig at negligere de følelser en massebortgivelse af land som det svenske medfører. Aftonbladet er en farlig,  forstenet farce, at den er  Nordens største avis, giver grund til den yderste pessimisme på Sveriges vegne. En åben demokratisk debat er en lynafleder. Tavshed er konflikt. Det ligger ikke for en kvasikommunistisk tankegang som Svennings at give mæle til holdninger, der ikke ligner hans egne. Hvis han var lidt yngre, ville man spå ham: Han skal nok få sin krig. I mellemtiden bor fætter Olles fascister et helt andet sted:

2009: The year of living fecklessly

On Tuesday, Iranian President Mahmoud Ahmadinejad did not just reject President Obama’s latest feckless floating nuclear deadline. He spat on it, declaring that Iran “will continue resisting” until the United States has gotten rid of its 8,000 nuclear warheads.So ends 2009, the year of “engagement,” of the extended hand, of the gratuitous apology — and of spinning centrifuges, two-stage rockets and a secret enrichment facility that brought Iran materially closer to becoming a nuclear power. [..]

One way or the other, Iran will dominate 2010. Either there will be an Israeli attack or Iran will arrive at — or cross — the nuclear threshold. Unless revolution intervenes. Which is why to fail to do everything in our power to support this popular revolt is unforgivable. Krauthammer, Wash. Post.

UK: Politi må beskytte piger mod tvangskonverteringer

Extremist Muslims who force vulnerable teenage girls to convert to Islam are being targeted by police, Met chief Sir Ian Blair has revealed. Police are working with universities to clamp down on “aggressive conversions” during which girls are beaten up and forced to abandon university courses. The Hindu Forum of Britain claims hundreds of mostly Sikh and Hindu girls have been intimidated by Muslim men who take them out on dates before terrorising them until they convert. “Some girls are petrified because they are constantly being phoned up, having their door knocked.”One girl was beaten up on the street and others have been forced to leave university.” Police protect girls forced to convert to Islam.

Kulturskatten i “de tabte landskaber”

Man skal næsten gøre Skåne på cykel, for at opdage hvor tæt middelalderkirkerne ligger. Dobbelt så tæt som på Sjælland: Adam af Bremen rejste rundt i Danmark, og beskrev landskabet. Dette skulle han bruge til sin krønike om de hamburgske ærkebisper. Fra Adam af Bremen ved vi at der omkring 1070 var ca. 300 kirker i Skåne, 150 på Sjælland og ca. 100 på Fyn.

Vi skrev forleden om Venstres kandidat i Århus, Maryam Golchin. Pressen samlede historien op. Hun sagde efterfølgende til Jyllands Posten 24.12. (ikke online)

Maryam Golchin deltog ikke i selve mødet, men blev interviewet i iransk tv, hvor hun på flydende persisk fortalte, at hun er økonomisk rådgiver for den danske stat. “Jeg deltog i mødet for at rejse et personligt emne, som handler om, at mine danskfødte børn ikke kan få iransk statsborgerskab, som de ville kunne, hvis de var danskfødte børn med en iransk far,« forklarer hun. “I det hele taget var der tale om et meget upolitisk møde, forklarer Maryam Golchin”, og “de fleste talere var som hende mennesker, der oplevede problemer af forskellig karakter”.

»De første fire-fem talere var iranske studerende i Danmark. De fortalte, hvordan de havde svært ved at klare sig med støtten fra Iran, og selv Mahmoud Ahmadinejads tale, der markerede mødets afslutning, var upolitisk og handlede om Irans kulturseværdigheder og mindede om en rejseførers,« siger hun.»Min deltagelse havde intet med politik at gøre.« Maryam Golchin , økonom og medlem af Venstre. (fotos fra Ahmadinedjads hjemmeside)

Det fremgår af samme JPs artikel, at Golchin har modtaget trusler for sit møde med Ahmadinedjad. Det er måske psykologisk forståeligt, når man tænker på regimets forfølgelse af dissidenter i Europa og forholdene i Iran netop nu, men det er ikke meningen med dette. Meningen er, at Venstre-Århus’ personlige kontakter med gangsterne i Teheran, påkalder sig naturlig, almen interesse. Enhver kan vurdere kvaliteten af Zubir Butt Hussains forklaring. Nu vil vi gerne høre Venstres, og selvfølgelig også gerne  indholdet af Golchins tale, og hvorfor er et medlem af Venstre overhovedet inviteret til at tale i denne særlig indbudte VIP- forsamling? I denne tid, hvor journalister kalder alle og enhver “kontroversiel”, er det vel svært at opdrive nogen, der er mere kontroversiel end netop Ahmadinedjad – en holocaustbenægtende, atomoprustende, hamas og hizbollah støttende, islamistisk diktator, der henretter homoseksuelle og og lader sin revolutionsgarde beskyde sit eget folk. Er Golchin fuldstændig blottet for situationsfornemmelse, eller har hun nogle gode grunde til at være der, vi ikke kender ?

(Deadline onsdag: “Fuldstændigt uacceptabelt”. Sådan har kritikken lydt af en række danske muslimers deltagelse i et pressemøde, med den Iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad. Efter sin hjemkomst forlyder det: Ahmadinedschad nennt Europas Politiker dumm. Her har han dog måske en pointe. Videos fra optøjer Teheran, 27 december.)

Det fremgår desuden af dokument vi er kommet i besiddelse af fra et lægehus i Grenaa til Praksisenheden i Århus, at Golchin stod som vært på et efterudviklingskursus for praktiserende læger i Iran d. 28.5.06 – 04.06.06 som officielle gæster hos den iranske stat.

Photoshop?

Nope. Kunst “på et vist kunstnerisk niveau”. Lawrence Auster via Gallia Watch:

I received this picture in an e-mail and I was sure it was PhotoShopped. But it turns out that it’s real. The Sacre-Coeur de Bellinzona church in Switzerland is displaying it as a “work of art” by two artists–Matteo Casoni and Letizia Fontana–as part of a larger display of nativity scenes. The two say they wanted to make people think about other religions. The idea came to them after the Swiss vote on minarets. The priest of the church approved the display, saying: “We accept all creations. The only requirement is that they be of a certain artistic level … the fact that a cradle with minarets is in a Franciscan church only reinforces the message of peace and dialogue.”