Asger Trier Engberg interviewer historikeren Torben S. Hansen, medforfatter til BRIX, HANSEN og HEDEGAARD: I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten. Minutter 48:30.
“We have politicians who hate politics other than that bureaucrats deal with. Bureaucracy is about the predictable, politics is about the unpredictable. We have bad politicians because they do not want unpredictable events, and that is what we have right now. This was not predicted by the politicians ten, twenty years ago. All over Europe you see the electorates moving slowly in a certain direction, and the politicians are far behind, but in the long run they will be forced to confront these problems.”
“French foreign policy, among other things, lies at the roots of our problems with the aggressive islamic ideology. Charles de Gaulle had this idea that France should be a bridge between the West and the Arab world. This had to do with a French inferiority complex. They had been humiliated in WW 2, first by Hitler, and then by the US and the Brits who liberated them. So he cooked up this plan for a French-Muslim alliance…. The apparatus of the EU is in many ways a French construction.”
Universities are now hotbeds of Islamic extremism
Dette er, selvfølgelig, kun beskrivende for situationen på britiske læreanstalter. Og ingen, absolut ingen, saudiarabiske petrodollars har nogensinde fundet vej til så meget som en enkelt dansk læreanstalt. Det er ganske vist (LFPC).
WE like to think of our universities as havens of reflection and study – institutions in which our brightest youngsters can prepare for the rest of their lives.
So it’s shocking to discover that universities can harbour the likes of Umar Farouk Abdulmutallab, the would-be Nigerian plane bomber who, it emerges, graduated from University College London in 2008 and was president of its Islamic Society.
But no one should be shocked because the role of British universities in breeding andfomenting extremism is one of our country’s most shameful secrets.
Take the shady area of Islamic study centres linked to British universities. According to a report by the terror expert Prof Anthony Glees, since 1995 eight universities, including Oxford and Cambridge, have accepted more than £233.5million from Saudi and Muslim sources to operate study centres, by far the largest amount of external funding given to UK universities. […] UNIVERSITIES ARE NOW HOTBEDS OF ISLAMIC EXTREMISM, Americans blame Britain for rise of Islamic extremism and of being a “menace to the outside world” .
Sieg Hizbollah
Glem aldrig når pæne mennesker med samt forsætligt manipulerende bloggere trækker nazikortet i forhold til fredelige debattører, at førstnævntes offerkæledægger har et anderledes håndgribeligt [no pun intended] forhold til klassisk fascisme. Og nej, der er ikke tale om malplaceret vrede vendt mod Israel. Hizbollah kan skam også heile i flok på hjemmebane (LFPC). Hizbollah Flag in Downtown Toronto


Fri os for Folkpartiet
skrev Anders Johansson for nylig. Venstres søsterparti er fascinerende på en sær, makaber måde. Svenske borgerlige er liberalister og intet andet end liberalister. Overfladen er indholdet. Alt er økonomi. Kultur, historie, religion er generende vedhæng til det egentlige, den håndgribelige, administrative dagligdag, kroner og ører. Selv de utallige sociale lamper der blinker rødt i Sverige, er underordnede deres idologi: Følg pengene og de velklingende ideer, i virkeligheden ikke til at skelne fra Miljøpartister og Vänsterpartister og deres forelskelse i luftige projekter. Forleden skrev liberalisten Sofia Nerbrand at Fri invandring borde vara självklart, (“bare tilflyttere kan forsørge sig selv”, hvad de i meget høj grad ikke kan i Sverige.) Intet hensyn står over retten til at bevæge og bosætte sig frit, mener Nerbrand. Det er så dum en reduktion af borger- og statsbegrebet, at man bliver helt mat.
I dag skriver så en anden liberalist Tillåt böneutrop från svenska minareter*. Svenskerne kan vride og vende sig, der er ikke et medlem af den mentale bande af drømmere, der har besat Riksdagen, som ikke vil give landet bort i lunser. Og smile til i forvisningen om at være på historiens rigtige side. Sverigedemokraterna er optimister, men løbet er kørt for længe siden og “Giv os Sverige tilbage” klinger unødvendigt urealistisk. Sverige bevæger sig fra broderfolk mod et herberg for 200 hjemløse nationaliteter, for hvem landet og historien er ren en fiktion, og det er ideologisk begrundet ovenfra. Befolkningens frygt er, at historien viser det åbner muligheden for vold i stor skala. Hvem får ret, ideologerne eller folk, erfaring og historie ? De aktuelle tendenser efterlader ikke meget i tvivl i mit sind. Det er helt betimeligt at associere de to liberalisters udtalelser med et overordentligt hovmod overfor virkeligheden, og overklassens foragt for de lavere klasser, som Morten Uhrskov skriver bidende om idag. Også i dag har en ung, mindre heldigt stillet pige måttet betale med sit liv for deres fantasier i Sveriges mest indvandrertætte område, Hjällbo. – Når Torben Hansen ovenfor kalder vore politikere “ringe”, så ved jeg ikke hvilket adjektiv han ville anvende på de svenske. – (* Roy Brown skriver fra Schweiz: Swiss minaret vote “was quite simply a reaction to the ever more shrill demands of Europe’s Islamic leaders for special rights and special treatment”, men det må være spildte ord på en Folkpartist, der er mindst lige så ung som hun lyder.)
En letøl med Lena Sundström
Niels Lillelund interviewer Sundström i Jyllands Posten i dag. Her er nogle af spørgsmålene. Køb avisen, se svarene og om Lillelund kan holde masken:
“Hvorfor har du skrevet en bog om Danmark ?”
“Gjorde du dig nogle overvejelser om metode, inden du gik i gang?”
“Så Morten Olsen er racist eller hvad?”
“Du taler i din bog en del om dine problemer med dankortet. Hvad symboliserer dankortet for dig?”
“Du diskuterer i din bog på intet tidspunkt, om indvandringen til Danmark og Europa faktisk er et problem. Det lyder, som om det for dig er Dansk Folkeparti, der er problemet?”
“Du taler også med Søren Krarup og slutter med at glæde dig over, at man kan tale sammen, selv om man er uenige. Men på den følgende side ringer du til fobiskolen for at høre, om man kan blive helbredt for islamofobi. Er det fremmende for samtalen at definere andres meninger som sygelige?”
“Men begrebet islamofobi er jo netop opfundet af dem, der finder det sygeligt at have nogle ganske bestemte meninger om islam. Det er et skældsord, et mærkat.”
“Du har en interviewliste med på din rejse, og den toppes af Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen.Ikke desto mindre bruger du en del plads på at beskrive, hvordan Kåre Bluitgen og Flemming Rose tænker og føler. Ville det ikke have været rimeligt at tale med dem?”















