Liberalisme som forsvar mod en uliberal fjende?
Selv om jeg er overbevist om at det konservative forslag om forbud mod burkaer i det offentlige rum kun er kommet på tale efter pres fra Khader, og det sikkert byder konservative af i dag ligeså meget imod som den liberale Søren Pind, er det en helt grundlæggende konflikt der blotlægges her. Jeg vil gerne på helt egne vegne indtage et tredje standpunkt mellem de to: Et burkaforbud vil være en dårlig idé fordi det ikke kan håndhæves i praksis, og derfor vil signalere det demokratiske samfunds afmagt. Vil patruljerende betjente stoppe og notere en burkaindpakket kvinde, vel vidende at de i løbet af få minutter vil være omringet af SMS-tilkaldte sjakaler? Desuden vil et forbud fokusere på det synlige udtryk for denne slavereligion, og ikke have nogen effekt på dens udbredelse i Danmark.
Hvor skarp Søren Pind ellers er, og hvor meget han kan siges at være vores bedste antijihadiske håb, er hans liberale hjerte imidlertid nok løbet af med ham. Skulle Danmark og Vesten ønske at standse undergravningen af vore lande, må Pind og andre liberalister bringes til at forstå at deres livsdrøm er en del af problemet, og slet ikke en del af løsningen. Frygtkultur, selvcensur, grænsekontrol, religionsfrihed og mange andre centrale problemstillinger må medføre revurderinger af vores egen civilisations spilleregler, i denne civilisations overlevelses interesse. Et eller andet mål af aldeles uliberale tiltag ville være påkrævet, hvis ikke vores liberale samfund skal blive det reb der hænger os (LFPC).
[…] “Det syn, der præger den vestlige verden, handler netop om ikke at forbyde alt muligt, vi ikke kan lide, og det handler netop ikke om at stoppe folk ind i fængsler og torturere dem og alt muligt,” siger Søren Pind.
Det kan ifølge Søren Pind ikke nytte noget, hvis man i den vestlige verden hele tiden råber op om, at de ting, man ikke kan lide, skal forbydes og lukkes ned.
“Så kan det godt være, at man har tatoveret demokrati ind på sin arm, men så fatter man i virkeligheden ikke, hvad det handler om,” siger Søren Pind.
Bemærkningen er rettet til Naser Khader, der i dag har foreslået et forbud mod at iklæde sig muslimske klædedragter som burka og niqab i det offentlige rum. Khader har netop tatoveret demokrati på sin overarm, og begrunder sit forslag med, at det er kvindeundertrykkende.
»Vi vil ikke se burkaer i Danmark. Vi kan simpelt hen ikke acceptere, at nogle af vores medborgere går med ansigtet tildækket,« siger Naser Khader. […] Pind: Khader fatter ikke, hvad demokrati handler om
Officiel islamdiskurs 2.0?
Jeg skal være den første til at vrisse hånligt af halvhjertet, berøringsangst retorik som “militant muslimsk ekstremisme”, for figenbladene som “muslimsk” er pakket ind i her er jo obligatorisk besværgelse ‘så man ikke tror noget forkert om mig’. Jeg er faktisk mere bekymret for taqiyya-artister som Abdul Wahid Pedersen der nyder et helt ufortjent ry som moderat og besindig, til trods for at have erklæret sin støtte til drab ved stenkast mod halvt nedgravede kvinders hoveder, og til shariadiktaturets indførelse ved evt. muslimsk flertal. Bare de ikke bruger bomber og anden terror her og nu, er apologeternes enfoldige adgangskriterium.
Men Lene Espersen er selvfølgelig bundet på hænder og fødder qua hendes position. Sagde hun hvad vi og andre siger, og som vi skoser apologeter for ikke at sige, ville der falde brænde ned internationalt. Måske mere end det. Hun er også bundet af den slamkiste af foragtelig dhimmitude som det såkaldte konservative parti rummer i dag. Hvad der er foregået under gulvtæppet i partiet ved vi ikke. Vi kan bare se at noget har bevæget sig, og om det er udtryk for strategisk bevægelse fra regeringen eller fra hendes parti må vi spændt vente og se (LFPC).
[…] Den største trussel mod Danmark og de danske værdier er muslimsk. Det fastslår den konservative leder og vicestatsminister Lene Espersen, der nu anlægger en tone, som man normalt kun hører fra kollegerne i Dansk Folkeparti.
– Den største trussel mod os kommer fra militant muslimsk ekstremiste, fastslår ministeren over for Politiken. […]
Lene Espersen er glad for, at mange indvandrere er aktive på arbejdsmarkedet – men det løser ikke problemet, påpeger hun.– Problemet er, at hvis dem på arbejdsmarkedet alligevel ikke er en del af det danske samfund, så fungerer tingene ikke. De går på arbejde, og de tjener deres egne penge, men de lever i et parallelsamfund, hvor de sidder og ser arabisk og pakistansk tv, når de kommer hjem, og er dermed slet ikke i forbindelse med det danske samfund, siger Lene Espersen (K). […] Lene: Militante muslimer truer de danske værdier K kræver forbud mod burkaen
Gaza: Livmoderen som våben
To muligheder: Vesten incl. Israel påtager sig de ødelæggende konsekvenser af denne kynisme og Gazabeboernes uansvarlige følgagtighed. Eller Vesten og Israel fastholder at egen overlevelse og økonomi ikke skal undergraves af erklærede fjender, og fastholder Gazas eget ansvar (LFPC).
Gaza-striben er verdens tættest befolkede område. Her lever 4.150 personer pr. kvadratkilometer. Det har også en anden verdensrekord – en befolkningstilvækst på 5-6 procent årlig, hovedsagelig forårsaget af høje fødselstal.
Processen begyndte for 20 år siden, da ledelsen af PLO (Den palæstinensiske Befrielsesorganisation) vedtog, at et højt fødselstal var en national pligt. Palæstinensiske kvinder i Gaza blev formelig opfordret til at bruge deres livmoder som våben, producere et maksimalt antal krigere for palæstinensernes sag og opnå numerisk ligestilling med Israels jødiske befolkning på ca. 5,5 millioner.[…]
Deres fødselstal er nu så højt – gennemsnitlig syv børn pr. familie – at en af lederne af Det Palæstinensiske Statistiske Departement i Gaza, Hassan Abu Libveh, for nogen tid siden sagde til denne kronikør, at den palæstinensiske befolkning i området står over for en dyster fremtid rent demografisk. Om blot 15 år, sagde han, vil der formentlig være tre millioner mennesker på dette lille område.[…] Richard Oestermann: Kronikken: En tikkende menneskebombe
Minareten i Karlskrona
Villaägarnas riksförbund i Karlskrona vill inte att det ska byggas en minaret i samma område som det finns planer på radhusbyggande. Ordförande för villaägarna Lennart Ahlqvist tror inte att någon kommer att vilja bo i det nya radhusområdet om man störs av böneutrop fem gånger om dagen. I stället för ökad integration så är jag rädd att det här får motsatt effekt, säger Lennart Ahlqvist som i dag ska lämna skriftliga synpunkter på detaljplanen.
Moderaten Carl-Göran Svensson är ordförande i miljö- och byggnadsnämnden säger att ljudnivåerna måste anpassas efter gällande lagstiftning. Han drar dessutom en parallell till Svenska kyrkans verksamhet.
– Mig veterligen har det aldrig upplevts som ett störande moment att det ringer i kyrkklockor, trots att det bor människor intill, säger Carl-Göran Svensson. Men nu försäkrar Abboud Sleiman, imam i Karlskrona, att det inte blir några böneutrop från minareten. Vi kommer att ha böneutrop inne i lokalen. Enligt vår religion får man inte störa sina grannar, säger han. Nej till böneutrop, SR som har lukket for kommentarer, Inga böneutrop efter protester från villaägare
Moralismen i dansk politik
Poul Nyrup er et skræmmende eksempel på den afsondrethed fra virkeligheden, EU politikere færdes i:
Det er et generelt problem blandt venstrefløjens kritikere af den nuværende flygtningepolitik, at man ofte insisterer på at reducere problemet til et rent moralsk spørgsmål. Det handler om at forsvare ‘medmenneskelighed’ og ‘anstændighed’, mens man skal bekæmpe den ‘indre svinehund’, racismen, fremmedfrygten og selvtilstrækkeligheden. Det er meget sjældent, at de mere mørkere sider af en liberal flygtningepolitik får nogen som helst anerkendelse af denne fløj i kulturkampen. Dette rene moralistiske syn på den politiske kamp, der foregår i disse år, er særdeles hæmmende for den offentlige debat, den hindrer en dybere forståelse af, hvad der rent faktisk har ført frem til vores nuværende situation, den hindrer en seriøs udvikling af brugbare alternativer, og den er særligt skadelig for venstrefløjen.
Meget symbolsk kunne vores tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som det genfærd fra 1990′erne han nu engang er, fremføre essensen af denne rene moralske position i værdikampen. Nyrup fandt aktionen mod Brorsons Kirke ‘uanstændig’ og kunne kun tage afstand. Han var ‘rystet’. Da han blev spurgt til, hvad hans alternativ var, blev det afvist. Han ville ikke gå ind i juraen. Hvad var det så egentlig, at den tidligere statsminister havde bidraget med til debatten, kunne man spørge. Intet andet end at pudse sin egen glorie i den bedste sendetid, ser ud til at være det eneste rigtige svar.
Den nuværende flygtningepolitik er ikke et resultat af danskernes moralsk forfald. Det er derimod et resultat af mange års forfejlet flygtningepolitik, hvor man på uansvarlig vis lukkede flere mennesker ind i landet, end vi var i stand til at tage os af. Reglerne på området var desuden så lempelige, at man i mange år gav frit spil til menneskesmuglere, tilfældige familiesammenføringer og en strategisk udnyttelse af reglerne fra en række lande. Mens dette stod på, lod man ghettoerne vokse, og ignorerede bevidst de hårdest ramte kommuners råb om hjælp. Socialdemokratiske borgmestre fra den københavnske vestegn blev nærmest konsekvent afvist af deres partifæller – og fra tid til anden endda sammenlignet med nazister. Nyrups ligegyldige moralisme



