år 1911. Én af Europas smukkeste når man sådan sidder og venter.
»Helvede er de andre«
Vi har tidligere omtalt debatten over Morten Uhrskov Jensens kronik om Trollhättan som “helvede på jord”. Vendingen blev en slags omdrejningspunkt for hele fremstillingens troværdighed, og sandt er det at den vækker associationer til borgerkrigslignende tilstande som de kendes fra bl. a. Sarajevo og Beirut. Alene af denne grund bør maleriske vendinger benyttes med varsomhed, ikke mindst her i blogverdenen hvor debat om det generelle – konsekvenser for samfundet som helhed påført af indvandring fra førmoderne kulturer i almindelighed, og én bestemt religion/ideologi i særdeleshed – rutinemæssigt af vores modstandere gøres til et spørgsmål om falsifikation af enkeltstående detaljer, med den uudsagte implikation at hele problematikken derved bortfalder – i hvert fald så længe debatten kan fokuseres på detaljen. Var det berettiget at betegne Trollhättan som “et helvede på jord”? Så stærke metaforer må vurderes individuelt. Jeg for mit vedkommende ser hver dag veldokumenterede tildragelser fra Sverige som man ikke havde troet vi her i Europa skulle opleve igen. Jeg ser kriminalstatistikker som ikke hører hjemme i et civiliseret samfund. Jeg ser et samfund knuget af manglende ytringsfrihed og åbenhed. Og nu ser jeg så at det endegyldigt synes opgivet at stadfæste pro-jødiske gruppers borgerret til at demonstrere, og jeg ser opfordringer til folkedrab på jøder passere ustraffet. Bortset fra dette sidste er vi ikke helt der i Danmark, endnu. Men er man så gammel og reaktionær at man betragter frihed som det højeste gode, og beskæmmes af rutinemæssig pissen på ytringsfriheden i medierne, så, ja, så er Sverige for mig helvede på jord (LFPC).
Af et helvede på jord at være er der ikke alene forbløffende koldt, men også forbløffende roligt i Trollhättan denne lørdag aften. Karakteristikken af den mellemstore provinsby i Vestsverige stammer fra cand. mag., forfatter Morten Uhrskov Jensen, Frederiksberg, som i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten i november advarede om risikoen for svenske tilstande i Danmark på indvandrerfronten – med Trollhättan som udgangspunkt og bl.a. følgende afsnit:
»Lad det blive klart, hvad Trollhättan er i dag: Et helvede på jord, et mareridt i vågen tilstand, et vidnesbyrd om et svensk folk på hastig vej ud i intetheden og et vidnesbyrd om en elite, der har sveget sit ansvar i en grad, så det må tjene til advarsel for alt og alle i Europa.« […]
Kronikken vakte ikke blot interesse blandt JP’s læsere, med en række efterfølgende debatindlæg for og imod, men også i Trollhättan , hvor lokalavisen TTELA (Trollhättans Tidning/Elfsborgs Läns Allehanda) skeptisk refererede kronikken.I løbet af to dage i byen lykkes det ikke JP’s udsendte at finde én Trollhättan -bo, som vil kendes ved beskrivelsen. Nogle ler, andre er fornærmede. »Vildt overdrevet,« hævder Lennart Gillberg, en 58-årig indkøbsansvarlig. »Det har været uroligt, tilmed ekstremt uroligt, men et helvede? Når man ser på krig og sult og fattigdom rundt om i verden, er det svært at tage en sådan beskrivelse af Trollhättan alvorligt,« mener politiinspektør Stig Rysén. »Jyllands-Posten? Var det ikke jer, der skrev så grimt om Trollhättan ? Synes du selv, at det ligner et helvede?« spørger Marika Andersson, en 16-årig gymnasieelev. […] Tilfældet Trollhättan [JP 25.1.2009, ikke online]
»Den socialt udfordrede bydel«
Ufordrende, mente Sten Eiler Rasmussen vist oprindelig. Fra avantgarde, frisind og fremtidstro til monument over kuldsejlede ønskedrømme. Tingbjerg er en dyb ironi:
Tre påsatte brande inden for en radius af 250 meter i Tingbjerg har i aften holdt politi og brandvæsen beskæftiget i den socialt udfordrede bydel. Først blev der sat ild til et stillads ved Tingbjerg skole, og derefter antændte ukendte gerningsmænd en container ved Tårnhusstræde 9 og et kælderrum under opgangen Tårnhusstræde 19.
Det er nok de sædvanlige rødder, der er ude på ballade – det er muligt, at vi må blive et stykke tid ude i kvarteret for at dæmme op for yderligere brande, siger vagthavende ved Station Bellahøj. Beboere jaget ud af brand i Tingbjerg
‘Radikaliseringens’ blindgyde
En ureflekteret antagelse går gennem debatten: At udfordringen for samfundet er at undgå ‘radikalisering’ af unge muslimer, med hvilket der vistnok især menes noget med bomber. At eliminering af radikalisme ville efterlade os med almindelige hverdagsmuslimer som ikke ville udgøre nogen fare for freden og demokratiet er øjensynligt taget for så givet, at spørgsmålet om dets sandhed end ikke behøver blive stillet. Og lur mig, jeg tror faktisk ikke at journalisterne og debattørerne der kolporterer klicheen overhovedet har overvejet det. Men testes på virkeligheden, det kan spørgsmålet selvfølgelig blive, og der forudsættes egentlig ikke nogen ekspertviden for at belyse det: Udpeg bare ét land med ikke-radikalt muslimsk flertal, hvor ikke-muslimerne udgør en stabil gruppe med fulde rettigheder på lige fod med muslimerne, de jure og de facto. Et land der kan tjene som positivt eksempel. Eksistensen af sådant et land vil i det mindste sandsynliggøre muligheden af lykkeligt samkvem med ikke-radikal islam herhjemme. Hvor?
Hvis nogle af vores læsere deltager i mødet i dag tirsdag vil jeg gerne høre tilbage om denne problemstilling overhovedet kommer op. Jeg vil også virkelig gerne vide om spørgsmålet om kriminalitet søges bestemt udelukkende ud fra islamisk dogmatik (om f. eks. der kun kan være en sammenhæng hvis kriminelle er direkte styret af rettroende bagmænd), eller om det også anerkendes at kriminalitet kan udspringe af islams opdeling af verden i halal/haram og troende/vantro, og derfor også kan ligge hardwired på rygmarven på religiøse analfabeter. Jeg har mine anelser, men jeg vil allerhelst have uret. Via kommentar på Uriasposten (LFPC):
Problemer med kriminalitet og utilpassede unge er påtrængende i København. Problemerne kædes ofte sammen med debatten om radikalisering.
Derfor mener Integrationsrådet, der er behov for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem kriminalitet og radikalisering blandt etniske minoriteter i København. Det er nødvendigt for at vælge de rette løsninger på problemerne, mener Integrationsrådet.
“Der er netop behov for dybere indsigt i, hvad radikalisering betyder, og hvad årsagen til radikalisering er. Det er ligeledes vigtigt at få kortlagt, hvilke metoder der er effektive i forebyggelsen af kriminalitet og radikalisering”, siger Integrationsrådsformanden Gorm Sauer Jensen.Integrationsrådet inviterer derfor Københavnerne til dialogmøde på Københavns Rådhus den 27. januar 2009. Med hjælp fra danske og hollandske eksperter vil Integrationsrådet søge at udfolde radikaliseringsbegrebet, og derved bidrage til den politiske debat herom. Mohammed Baba fra den hollandske konsulent virksomhed Mexit og sikkerhedsrådgiver Touda El Ouargui fra PET vil give spændende praktiske inputs til radikaliseringsdebatten.
Disse oplæg vil føre til videre diskussion af, hvorvidt radikalisering udspringer af fattigdom, forfejlet integration eller eksklusion? Samtidigt vil der blive rejst spørgsmål om, hvorvidt radikalisering overhoved er et problem i København?Kontakt gerne Integrationsrådets sekretariat for yderligere information om dialogmødet.
Information
Tid: tirsdag den 27. januar fra kl. 17.00 – 20.00
“Er kriminalitet og radikalisering blandt etniske minoriteter to sider af samme sag?
Omveje
Jorcks Passage, Vilhelm Dahlerup 1893-97








Jeg bruger normalt ikke p-ordet, det er vitterligt racistisk, og det slår sagesløse indvandrergrupper sammen med de problemvoldere det er tiltænkt at ramme, men de tider hvor jeg forargedes og satte folk i bås på grund af brug af ordet er forlængst forbi. Fronterne i kulturkrigen, og den politiske korrekthed der forsøges holdt i live, afføder en modreaktion så nogle af os bliver i bedste fald ligeglade med pænhedens grænser, i visse tilfælde får lyst til at overskride dem. Den pågældende betjent har forbrudt sig lige præcis seks bogstaver plus tilhørende slette associationer, men hvis der, hvad alt tyder på, ikke bliver rejst nogen form for tiltale mod de tilvandrede arabere der på Rådhuspladsen i København forrige lørdag gav udtryk for folkemorderiske ønsker mod en fredelig gruppe danskere, ja, så er min forargelse her helt og aldeles på den udhængte betjents vegne (LFPC).

