Villy Søvndal ligner en plaget mand med dårlig samvittighed: “Nu skal vi jo ikke snakke om historien. For mig er det også ret ligegyldigt, hvad der er sket i fortiden. Man kan bruge meget tid på historiske studier. Jeg tror at folk på Nørrebro er flintrende trætte af historiske studier, i den nuværende situation”. Ja, det kan da godt være. De flytter fra Nørrebro, som man kan se i programmet, hellere end at flytte deres kryds på stemmesedlen, takket netop været Villy Søvndals historie. Så, måske er det bare Søvndal, der er “flintrende træt af forhistorien”. Menschlich-alzu-menschlich, SF frygter at få deres regeringsdrømme kompromitteret. Det er rigtigt, at tiden ikke er til at slå politisk mønt af tragedien, men så kunne Søvndal have ladet være med at begynde selv. Den kronik gav rekyl, den var malplaceret og decideret dårlig stil. Bla. derfor ser Søvndal plaget ud. Han er ikke uden samvittighed, “samvete”, parallelbevidstheden som nager, selvom man tier. Doublethink kræver dobbelte kræfter. TV er afslørende.
Bjerregaards eventuelle samvittighed, springer ikke ligefrem ud af skærmen. Hun afslører ingen anger, eller værre, nogen dybere forståelse af situationens alvor. Jens Martin Eriksen siger i Politiken i dag : “Bandekrigen minder om optakten til borgerkrigen på Balkan.” En halv milliard kroner om året har kommunen at poste i integration, 220 mio. alene til Nørrebro, og alligevel har vi en minikrig, måske kan inddæmmes, men næppe stoppes eller forhindres i at blive værre senere. Hvor mange skal dø ? Se programmet for Søren Pind, Brian Mikkelsen og Pia Kjærsgaard. Enhl. Johanne Schmidt Nielsen er uden for bedømmelse: “Udvisning ……Hvor vil du sende Jønke hen? Se DR 2 Debatten 48 minutter
Hvem kommer ind på sodavandsdiskoteket?
Politiken (06.03.2009) citerer en digter ved navn Hanne-Vibeke Holst, der mener, at »vi alle sammen mere eller mindre ubevidst opfører os racistisk. Det giver sig udslag i, at etniske minoriteter har sværere ved at finde praktikpladser, komme ind på diskoteker og i det hele taget stilles over for meget hårdere krav for at få et job.«
Når der er problemer, må det altså være skabt af etniske danskere, som selv er skyld i unge muslimers dårlige opførsel: »De bliver konstant nedgjort. Og det gør, at de generelt føler sig ekskluderede af det danske samfund. Det avler hadet«, siger digteren.
Her er en kort rapport fra et sodavandsdiskotek, der en gang om måneden arrangeres af en idrætsforening i provinsen. En etnisk dansker, der er i håndværkerlære og i fritiden går til boksetræning fungerer som dørmand sammen med en ven:
»Når araberne kommer ind, holder vi altid øje med dem. Mange af dem kommer ikke for at danse med pigerne, men for at lave ballade. Når de begynder at skabe sig og blive voldelige, tager vi dem i hoved og røv og smider dem ud, og de får aldrig lov til at komme ind igen.« Gorm Strandvang.
I samme avis, der tidvis ligner et Alt for Damerne bare uden dødsannoncer, en veritabel sekt og et åndeligt “Neverland“, skriver også Anita Bay Bundegaard en goddag mand økseskaft artikel “Afmagten har stået at læse i alles ansigter” (ja, hvis bare havde fulgt hendes fremmedpolitiske visioner anno dazumal), Jakob Holdt, der ikke kvalificerer til plads på denne blog, samt endelig en David Dahl, historiker, der blandt andet slutter følgende ud fra den nuværende situation:
VKO skabte ‘ dem mod os ‘-traumet: Samfundet gennemsyres af en mental og social opdeling og skaber et klima, som fremmer eksklusion til fordel for inklusion. Jeg anklager regeringen for skudangrebene, som mere og mere voldsomt og dødeligt rammer mere eller mindre tilfældige mennesker på gader og stræder i København. Det er jo en bandekrig mellem rockere og indvandrerbander, et isoleret kriminelt problem, vil nogen måske indvende. Det er et bredt politisk problem, vil jeg hævde, fordi det indirekte er skabt af den politik, som Fogh og Kjærsgaard og det konservative folkeparti har ført i de sidste otte år. Den politik har haft en langsomt polariserende effekt på samfundet. En effekt, vi høster frugterne af nu. Det er en politik, der har indført vidtrækkende ændringer med den snævrest mulige parlamentariske forankring. Det er en politik, som har delt verden op i sort og hvidt. Som har kopieret Bushregeringens opdeling af verden i terrorister og ikke-terrorister. Og som har nægtet at lytte til eller forhandle med sine modstandere eller dem , der var uenige i dens politik. DER HAR været grelle eksempler på dette i de seneste par år. Foghs ubønhørlige og unødvendige afslag på at drøfte karikaturkrisen med de muslimske ambassadører i 2005 er et godt eksempel.
Tableau!
Jøde i Malmø på lånt tid
200 års historie lakker mod enden, ligegyldigt hvordan man vender det. Det kan man ikke skrive i en pæn avis, men her kan man godt:
Finns det en framtid för mig i Malmö? Den frågan ställer sig 57-åriga judinnan Barbro Posner. För även om protesterna i samband med Davis Cup-mötet riktas mot staten Israel känner hon sig och andra judar hotade.
– Om marken börjar brinna under mina fötter och jag känner att jag inte längre kan stanna kvar i Malmö har jag medborgerliga rättigheter i Israel. Det är därför min moraliska skyldighet att visa solidaritet med landet och de israeliska spelarna. Helgens aktioner blir då de senaste i en rad protester mot staten Israel som skett i Malmö .”Jag känner mig inte trygg här”
Den exempellösa kampanjen mot Israel har stegrat antisemitismen till nya nivåer. Den ytterst väl integrerade judiska befolkningen i Malmö känner sig för första gången sedan andra världskriget som medlemmar av en hotad minoritet [..]
Dagens antisemitism i Skåne och Sverige är uppenbarligen inte bara en fråga om gamla antisemitiska föreställningar. Denna nya antisemitism inspireras även av att Sverige, och särskilt Malmö, bebos av människor som i sin Israelkritik riktar sig mot judarna som folk. En ny företeelse i dagens svenska samhälle är att judiska individer i Malmö känner sig hotade endast för att de identifierar sig och identifieras som judar. Innebörden är helt enkelt att den hätska antiisraeliska propagandan upplevs som ett angrepp på judar. Denna upplevelse stärks av att de antiisraeliska aktionerna i tiden har sammanfallit med attentat mot synagogan och ett begravningskapell i staden. Värsta krisen för judar i Sverige sedan andra världskriget. Et plaster på såret ? : SD Malmö vill etablera vänortssamarbete med Israel
Islamic – 360,070 (4.00 %)
Judaism – 18,000
(360.070 muslimer er det forsigtige gæt, 500.000 høres også)
Hvilke mænd hader hvilke kvinder?
Nemt at se for en øvet swedolog. Stof til en svensk Fellini, hvis der fandtes én.
Inne på biografen rullade “Män som hatar kvinnor”. Utanför utsattes en 21-årig kvinna för en gruppvåldtäkt. Polisen letar nu efter fyra unga män. Våldtäkten skedde enligt anmälan vid 23.15-tiden på torsdagen nära biografen Royal vid Södertull. Då återstod cirka en timma av kvällens film. Kvinna våldtagen utanför bio
Læserbrev om Muhammed fik rasende muslimer til at tragte ham efter livet.
Robert Redeker. Man må prøve at leve, 148 sider, ISBN 978-87-92417-04-6, 159,00 kr. Med helt nyt forord af forfatteren og det skæbnesvangre læserbrev. Den franske avis Le Figaro bragte den 19. september 2006 et læserbrev af filosoffen og gymnasielæreren Robert Redeker med titlen “Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes trusler”. Få dage efter var han på flugt fra rasende islamister.Ny bog –Introduktionstilbud fra 6 marts.
Det multikulturelle eventyrland

….. og den grumme virkelighed. Værd at notere sig: For at sælge en undervisningsbog om multikulturalisme må man bruge billeder som det til venstre (LFPC).



[…] 

Der er vigtigere ting for verdens gang end en politikers opgejlede image, men jeg kan ikke sige mig fri for en ganske ukristelig forventningens glæde til den dag Obamas proselytter tvunget af realiteterne må indse at deres messias ikke kan gå på vandet. Kedeligt bliver det ikke. Men da der jo er tale om sværmeriske følelser snarere end politik, vil det virkelige spørgsmål blive hvor disse følelser så flakser hen, eller i mangel på et objekt at knytte sig til, hvordan reagerer disciplene så When Profecy Fails, hvilket er titlen på et berømt studie af skuffede forventninger hos religiøse og andre sværmere? (LFPC)