“Vi er arabere, det er vores bydel, I har ikke noget at gøre her.” 26.000 angreb på tyske politibetjente om året. Se ét i begyndelsen af filmen. Tyske politikere taler om “retsløse zoner”, bydele hvor politiet nødigt vover sig ind. Vi har tidligere oversat artikler om det, men det er unægtelig skrappere kost på video. Retsstaten disintegrerer, og ingen har nogen løsning på det, antagelig fordi den ikke findes. Her ses kimen til en virkelig skræmmende, europæisk udvikling. (video på tysk, uploadet 15 februar, 2009, men formenlig sendt i sommer.)
Radikale 2,9 procent – ingen lavere?
Hvis man går rundt og tror, at de Radikale er radikale, når de møder radikale kræfter, kan man godt tro om igen. De Radikale minder stadig mere og mere om smøreost, der ved en fejltagelse er blevet glemt på en tændt radiator natten over, efter at gæsterne forlod taffelet. Manglen på substans kommer vanen tro til udtryk, når partiets integrationsordfører Martin Østergaard bliver bedt om at kommentere de seneste tal fra Danmarks Statistik, som viser, at hveranden indvandrer i Danmark går ind for at forbyde bøger og film, der kritiserer religion. Det er ikke bekymrende, svarede integrationsordføreren frejdigt, hvorefter man fristes til at spørge, hvor stor en andel med smag for religiøs censur, der i så fald ville bekymre Martin Østergaard: Ville 80 pct. eller 100 pct. være OK? Det vides ikke. Hvad vi ved om de Radikale er alene, at deres folketingsmedlemmer er det modsatte af, hvad partinavnet siger – bortset naturligvis fra, at de er radikale i deres relativisme. Mikael Jalving, Groft Sagt og De Radikale styrtdykker
Abdul Wahid: Taqiyya, kitman, eller ægte uvidenhed?
You be the judge. Det sælger utvivlsomt billetter at imam Abdul Wahid Pedersen her bedyrer at kønslemlæstelse ikke er en islamisk skik og aldrig har været det:
[…] »Omskæring af piger er en hedensk skik, som nogle samfund af kristne og muslimer har taget til sig og stadig praktiserer i vore dage. Det er ikke en islamisk skik og har aldrig været det«. […] [Politiken 15.2.2009, ikke online]
Hvis vi antager at han taler af et rent hjerte og efter bedste overbevisning, er tingene imidlertid ikke mindre komplicerede end hvis dette var et et kynisk eksempel på taqiyya eller kitman, i tråd med Muhammeds ord “krig er bedrag“. For Wahid kan umuligt være uvidende om at der ikke findes en enkelt autoritet indenfor islam der én gang for alle kan erklære denne praksis for u-islamisk, og endnu mindre har gjort det. Jeg har også mere end vanskeligt med at tro at han ikke er bekendt med, at uskikken netop bliver begrundet som islamisk indenfor islam, mere end bare noget nogen har “taget til sig”. Således har Yusuf al-Qaradawi sagt:
[…] Another leading cleric, Sheikh Yusuf al-Qaradawi, said that Islam did not require the practice but some clerics felt it was allowed. […] Call to end female circumcision
Og selv i det egyptiske parlament har konservative kræfter ment anderledes end Wahid, og har fået trumfet deres opfattelse igennem:
Conservatives in the Egyptian parliament have made female genital mutilation (circumcision) legal again in Egypt.[…] Egyptian Parliament Okays Female Genital Mutilation
Abdul Wahid kan heller ikke være ubekendt med den særdeles fremtrædende islamiske autoritet som det egyptiske Al Azhar-universitet besidder. Her har en lærd således udtalt:
Following are excerpts from an interview with Al-Azhar Cleric Farahat Said Al-Munji, which aired on Al-Mihwar TV on May 10, 2007: Farahat Sa’id Al-Munji: The Prophet said that circumcision is obligatory for men, and is noble for women. This means that for the sake of her honor, a woman can be circumcised. This noble act can be either carried out or not. […] Female genital mutilation “is part of the Sunna of the Prophet”
Abdul Wahid er lidt ked af at blive mødt med evig mistro:
»Jeg er træt af, at folk hele tiden mistænker mig for at have en anden hensigt, end den jeg giver udtryk for. Jeg er træt af hele tiden at skulle hænges ud som en paria, fordi jeg har valgt et andet religiøst ståsted [Politiken, ibid.]
At udelade dele af sandheden i manipulerende hensigt kaldes kitman. Abdul Wahid Pedersen kunne til en begyndelse starte med at forholde sig til hele virkeligheden, og derved måske højne sin troværdighed. Jeg personligt ville dog aldrig købe en brugt fatwa af den mand (LFPC).
Det evige dilemma: Den implicerede virkelighed forbliver ubemærket
Sandheden er derude, men vores uløselige Tantaluskvaler er desværre, at når ‘vi’, ‘islamofoberne’, henviser til den grimme virkelighed om islamisk mainstream, falder aben resolut tilbage på os selv. Vi ‘dæmoniserer’. Geert Wilders og Fitna er det fremmeste eksempel p.t. Når derimod ledende muslimske talsmænd åbent og frejdigt giver udtryk for herrefolksmentalitet og ønsker om drakoniske straffe, får det ingen konsekvenser. I andre tilfælde, som dette, impliceres det oven i købet at mainstream er ekstremistisk i forhold til vores værdier og normer. Her står jo højt og klart i dagbladet Politiken februar 2009, at muslimsk mainstream kræver tilslutning til drab ved stenkast på halvt nedgravede mennesker. Og intet vil ske, ingen andre end vi vil bemærke det.
[…] »Som muslim – og endda som toneangivende muslim – har jeg ikke mulighed for at vælge og vrage. Man må som udgangspunkt accepterer Koranens Sharia-lovgivning. Ingen muslimer skal imidlertid gå ind for stening – ingen – men vi må acceptere, at det findes i den straffelovgivning, som findes i Islam«, siger Abdul Wahid Pedersen.
»Hvis jeg – med den position jeg har – ville lægge afstand til en eller anden del af Sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer. Det er den balancegang, som hverken Karen Jespersen eller nogen anden har nogen sans for – de synes bare, det er sort/hvidt«, siger Abdul Wahid Pedersen, der mener, at stening er en helt forfærdelig straf. […] København udvider samarbejde med imam
Det vil absolut ingen konsekvenser få for Abdul Wahid at han her blæser og har mel i munden: Både at gå ind for, og tage forbeholden afstand. Et forbehold som vores skæbne kan afhænge af, og som han eller hans efterkommere ikke er bundet af på nogen som helst måde. Konklusionen er klar: Vi må kræve uforbeholdent opgør med dette barbari. Stening er “sort/hvidt”. Enten får man en sten i hovedet af en frådende muslimsk hob, eller også gør man ikke (LFPC).
Mand-bider-hund-update: Jeg skoser rutinemæssigt tv for ikke at stille direkte eller kritiske spørgsmål, så det skal ikke forbigås når disse faktisk forekommer. Væveriet er også sigende:
Her til formiddag kunne jeg på TV 2 News endnu engang se Abdul Wahid Pedersen være ude af stand til at tage afstand fra stening af kvinder. Direkte spurgt: »Er du imod stening af kvinder?« begyndte han som sædvanligt at snakke uden om, og det stærkeste, han kunne sige, var: »Stening af kvinder bliver ikke indført i Danmark« samt »Man skal ikke bryde sig om stening.« Således må man konkludere, at Abdul Wahid Pedersen accepterer stening af kvinder som en straf, der kan eksekveres under rette omstændigheder. […] Læserbrev af Esben Linnet: Naiv integrationspolitik
Muslimsk antisemitisme bliver ignoreret
En ren Morten Kjærum. JP skrev den 13.2: Jødisk vrede mod antisemitisme -center
“The [Berlin] center is largely fixated on classic anti-Semitism, right-wing extremism. Left-wing anti-Semitism and Islamic anti-Semitism are largely ignored,” German center ‘ignored’ anti-Semitism
“Den offentlige samtale”
Er Ole Wivel interessant ?
Som litterat, nej. Han går ikke over i verdenslitteraturen. Som toneangivende kulturradikal i over en generation og direktør for Gyldendal? Jo, sådan da. Som manden der ikke kun være ærlig om sin ungdoms nazisympatier, ikke engang overfor sin dengang nærmeste ven, modstandsmanden Tage Skou Hansen ? Helt afgjort. Artiklens portræt af kongen af det kulturradikale parnas, Klaus Rifbjerg, svarer helt til flere årtiers indtryk af ham, det behøver vi ikke træde i. Og nu er det så Wivels døtre, der ikke magter åbenhed om deres fars arkiver. Men alt dette bare en hyldest til Kristeligt Dagblad, der formår at lave en lille kvalitetsavis, der er helt sin egen og hver dag har sine overraskelser, der ikke findes andre steder. (I Sverige er det ligesådan, der hedder den Världen Idag, og smuglæses af mange svenske journalister, formentlig med misundelse over dens åbenhjertighed.) Ole Wivels venner har ordet.
Mørke over Europa: Når sandheden ikke er noget forsvar
Parlamentarikeren Susanne Winter fra østrigske FPÖ blev som måske bekendt idømt en fængselsstraf for lidet flatterende udtalelser om Muhammed og islam. Selv om dette altså handler om jura i ét bestemt EU-land, er sagsforløbet, som ikke hidtil har været omtalt i detaljer, værd at notere sig. En læser af Gates of Vienna har sendt dette referat (LFPC):
After prowling around in vain to find the actual wording of the legal accusations made against Susanne winters, – and hoping to find a record of her trial – I stumbled upon this testimony from “Zwischenrufer”, who was actually present in the courtroom. Zwischenrufer’s summary of the proceedings is very much to the point, and due to the overall importance of the trial I decided to translate parts of his post. Especially because it might give some hints as to what they have in store for Mr. Wilders.
Please excuse any inaccuracies and errors; neither English nor German is my mother tongue. […]
…In his first speech, Winter’s attorney argued on the basis of books by Henryk Broder and Ayaan Hirsi Ali. He pointed out that Hirsi Ali in one of her books had used a wording about the prophet Muhammad which is almost identical to the one for which Susanne Winter now stands trial. He also spoke about the numerous warnings his legal office had received “not to take it up with the Muslims”, and the various threats against Susanne Winter. As expected Susanne Winter pleaded “not guilty”.
Der findes en helt særlig genre i de danske mainstrammedier med kun få år på bagen: En terrormistænkt muslim får taletid i avisen. Der er et billede af ham hvor han ser stærkt bekymret ud. Artiklen fokuserer på omstændighederne omkring hans anholdelse – at det skete tidligt om morgenen, at han og hans familie var skræmte fordi de ikke forstod hvad der foregik, om politiets aggressive adfærd over for ham, om hvordan han og andre mistænkte er ganske almindelige mennesker, om hvorfor han endelig ikke kan vende hjem til det land hvor han hører hjemme. Artiklen opstiller et billede af den svage part, offeret, der er fanget i et spind af anklager fra et Kafka’sk juridisk system. Der fokuseres på procedurefejl fra myndighedernes side, og vi skal altså vælge at tro på hans ord, fremfor tre minstre, deres embedsmænd og PET? Kritiske spørgsmål til manden stilles ikke. Og artiklerne er sædvanligvis skrevet af kvindelige journalister. Jeg siger det bare som det er (LFPC).
Der er ikke noget mere pædagogisk og apologifjendtligt end virkeligheden som den udspiller sig uden for enhver kontrol. Det er derfor de prøver at gøre budbringeren af de dårlige nyheder til problemet, derfor Geert Wilders kaldes hadefuld når han gengiver andres had. Her har vi nu en mand af den slags som medierne i deres kritikløshed elsker: En ‘moderat muslim’ der vil ‘bekæmpe negative stereotypiseringer af muslimer’, og laver en tv-station til det samme formål. Et eller andet går galt i ægteskabet, og det ender ikke bare som almindelige husspektakler eller familietragedier nu engang ender, nej, manden hugger hovedet af konen.


