Død år 680 ved Karbala, sørget over i København K. ondsag kl 14:  Det skræmmende ved sådan et optog, er egentlig ikke al råben, alle de mørke  øjne der ser på én fra en anden verden bag ved stof, kvinder der siger “du skal have tilladelse  til at fotografere os”. Det overvældende er  antallet. Fra  gadeplan er det umuligt at se om der er 4000 eller 8000. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker på Lagercrantz´ bog om Gunnar Ekelöf: “Jag bor i en annan värld, men du bor ju i samma.” Hvad de andre på fortovet tænker, afslører deres miner ikke. De er nærmest nulstillede. Jeg kender nogle, men jeg spørger ikke. (mobilvideo – bemærk imamerne fra min 1:00).  Tak og lov sås ikke et ord om Israel. Om det blev sagt, kan jeg ikke vide. Det er slemt nok for jøder – England fra i dag – her, her , her og Hate-filled Islamic extremists are drawing up a “hit list” of Britain’s leading Jews.   (klik foto)

In the House of Women
By Ayaan Hirsi Ali

Træder Ritt Bjerregaard i karakter?

Tja, det må man jo vente og se, men udmeldingen om at folkeskolen er for alle – også jøder – er da bestemt en positiv hensigtserklæring. Og så heller ikke mere. Bjerregaard har jo som nok bekendt sit generalieblad i bl. a. sagen om halal på skolemenuen imod sig, og standhaftighed i forhold til danske værdier er mig bekendt et helt uopdyrket territorium for hende. Jeg kan ikke mindes at have haft nogle illusioner om hende, men enhver rest af goodwill forsvandt den dag hun på tv frejdigt erklærede ikke at have problemer med at samarbejde med en shariatilhænger som Wallait Khan. Nu vil hun så sikre jødiske børns selvfølgelige ret til at blive undervist i enhver dansk folkeskole. Held og lykke med det. Hvad ville denne hensigtserklæring kræve? Mon ikke permanent udstationerede vagter på skolegangene og i de tilstødende gader ville være et absolut minimum? Så kan enhver jo skønne over det realistiske i dette projekt, og Ritt Bjerregaards vilje og evne til at leve op til de kønne ord.

[…] – Folkeskolen skal være en skole for rig og fattig, muslim, kristen og jøde, for stærke og svage, for de almindelige og de særlige. Folkets skole er ikke lukket for nogen, og bør være alle danskeres valg for deres børn, som det sted der formidler de danske værdier og former danske borgere, skriver overborgmesteren.

For det er vigtigt at afspejle mangfoldighed, også selvom hovedstaden i nogle bydele har en skæv fordeling af børn med anden etnisk baggrund, skriver Ritt Bjerregaard videre. Derfor bør Christiansborg tillade, at kommuner får lov til at stille mangfoldighedskrav til friskoler, ellers drukner de lokale folkeskoler i integrationsopgaver, mens friskolerne tiltrækker de ressourcestærke elever. Hvis det for alvor slår igennem, så får vi et skævt samfund, lyder analysen fra Københavns Rådhus. Ritt Bjerregaard: Skoler er også for jøder

Hun lægger altså ud med at tale om “mangfoldighed”, og tror øjensynligt at “skæv fordeling” i visse bydele er årsagen til muslimsk jødehad, og aben sendes videre til friskolerne. Det begynder lovende (LFPC).

The MSM: Protectors of the Islamic Faith

Skulle nogen stadig være i tvivl om hvorvidt mainstreammediernes behandling af islam er karakteriseret ved åbenlys hvidvaskning og bortredigering af ubehagelige kendsgerninger, kan denne sammenligning af udskrifter af Mumbai-jihadisternes telefonsamtaler med hvad der fandt vej til det store publikum tjene som et lærestykke. Diana Wests overskrift er på ingen måde en skærpelse af den forstemmende virkelighed (LFPC).

The Hindu of India broke several stories based on a dossier the Indian government just released pertaining to the jihadist assault on Mumbai that left 163 people killed at the end of November.

One of those stories, picked up by news organizations around the world, was about conversations the Indian authorities were able to intercept during the atrocities between the ten terrorists–or “gunmen,” as the MSM likes to style them–and their handlers in Pakistan.

The dossier includes selected excerpts of exchanges marked by their fiendish, bloodthirsty cruelty. The media, of course, has chosen to excerpt these excerpts. Guess what goes either missing entirely or gets buried in the B-matter?

Islam. While these few excerpts released by the Indian government contain orders to the terrorists to spare Muslims, and exhortations about Allah and Islam, these facts are treated as extraneous details of little consequence.

The AP gets around to mentioning “Allah” in paragraph 17, “Islam” in paragraph 18, and “Muslims” in paragraph 19. The New York Times coverage is even more deficient, parenthetically reporting on “Muslims” once in paragraph 18 and mentioning “Islam” in paragraph 25. And that’s it.

Here’s the problem with this oblique, Islam-lite coverage: Without understanding the Islamic context of these Mumbai attacks, we understand nothing about these Mumbai attacks. These attacks were not non-ideologically “terrorist” in conception and purpose, which is the common subtext of such media coverage. Rather, they were attacks conceived as acts of jihad against the West. And it is worth noting that the voices directing the attacks by phone saw fit to continue reminding the killers of that fact.

Thankfully, The Hindu has made the dossier available for downloading here.

Below are what I think count as important excerpts, and what the mainstream media saw fit to cut down or omit entirely.

At Nariman House, the Jewish center:

Caller: Brother, you have to fight. This is a matter of prestige of Islam. Fight so that your fight becomes a shining example. Be strong in the name of Allah. You may feel tired or sleepy but the Commandos of Islam have left everything behind. Their mothers, their fathers. Their homes. Brother, you have to fight for the victory of Islam. Be strong.

Receiver: Amen!

The New York Times reproduced the above monologue to readers, finally, in paragraph 25 thus: “Brother, you have to fight,” the caller said. “This is a matter of the prestige of Islam.”

Fortsæt med at læse “Hussein ibn ‘Alī ibn Abī Tālib (حسين بن علي بن أبي طالب)”

 “You need a big oven, that’s what you need,” she yelled.

»Ungdomshuset var integreret i et levende miljø«

René Karpantschof er gået ind i ejendomsmæglerbranchen, at dømme efter jargonen. “Eksklusiv patriciavilla med søkig,” og så videre. Ingen der kender Nordvest, vil påstå, det ligefrem er dødt. Der er ca. 2.5 km mellem de to huse, og samme adgang til bus og S- tog. Her er vist ” ekstremt behov for” , som Søvndal siger,  noget mere sociologi. For 150 mio. kroner fine fornemmelser:

Det nye Ungdomshus i København, som har kostet omkring 10 millioner kroner per bruger, der dukker op til mandagsmøderne. Der er kun få daglige brugere af det nye Ungdomshus i Københavns nordvestkvarter. – “Der er i gennemsnit 15 mennesker på mandagsmøderne, og mange andre dage ligger huset dødt hen,”  siger en ungdomshusbruger, der ønsker at være anonym, til avisen.

– Det gamle hus lå i et kvarter, hvor det var nemt at komme til, og det var integreret i et levende miljø, siger sociolog René Karpantschof der har forsket i bz-bevægelsen. Det nye Ungdomshus har kostet 150 millioner af skatteborgernes penge. Kun få bruger det nye   ungdomshus  (Gl hus- grønt, nyt hus – rødt)

Chat med Weimar Reepalu

Max: Är du nöjd med hur situationen är i Malmö idag? Främst syftar jag på dess demografi, tryggheten och den religiösa extremism som frodas där?

Ilmar Reepalu: Hej Max! Demografin: självklart ja. Malmö har blivit en ungdomsstad och den största gruppen som flyttar in till Malmö är unga studenter till Malmö högskola. Självklart är jag inte nöjd med den otrygghet som många, framförallt äldre, Malmöbor upplever. Det är för sorgligt att Malmö har blivit en nästan lika farlig stad som Stockholm.   “Malmö nästan lika farligt som Stockholm”

Dansker formand for international forening til forsvar for ytringsfrihed

Formanden for Trykkefrihedsselskabet, historikeren og journalisten Lars Hedegaard, er blevet valgt som formand for International Free Press Society (IFPS), som er en ny, globaliseret version af Trykkefrihedsselskabet. IFPS blev stiftet den 1. januar. Næstformand er den amerikanske kommentator Diana West fra Washington Times. The International Free Press Society vil bekæmpe enhver strømning, der søger at begrænse ytringsfriheden i Vesten. Dermed har organisationen samme formålsparagraf som det danske Trykkefrihedsselskabet, som Lars Hedegaard stiftede sammen med Helle Merete Brix i 2004.

IFPS optager dog ikke medlemmer, som Trykkefrihedsselskabet gør det.Man ønsker at virke som en paraplyorganisation, der inspirerer og rådgiver nationale og lokale grupper. Organisationen vil tillige træde ind til forsvar for personer eller organisationer, der forfølges, fordi de har forsvaret ytringsfriheden. Endelig skal IFPS indsamle penge til opretholdelsen af disse aktiviteter. Det fremgår, at man især ser ytringsfriheden truet af kræfter inden for islam. IFPS betragter således sammenslutninger som Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC) og Det muslimske Broderskab som aktive i en global bestræbelse på at hæmme ytringsfriheden i Vesten. IFPS mener, at den nye, multikulturelle sammensætning af de vestlige samfund fremmer en lydhørhed over for muslimske tabuer. Det sker ikke kun i debatten, hedder det, men også gennem lovgivning både i EU og i USA, der skal sikre et sprogbrug, der ikke kæder islam sammen med terrorisme.  (JP – ikke online)

Wilders no longer on his own

oversat fra De Telegraaf, 5 .1.2008

 Geert Wilders is no longer on his own in the fight against Islam. The PVV leader at the moment is working together with American, British, Italian, and Danish political parties.

Member of Parliament Morten Messerschmidt of the Danish People’s Party, which represents 14% of the Danish voters, speaks of a “fruitful cooperation” between the PVV leader and his party leader Pia Kjærsgaard, De Pers writes.

According to Messerschmidt, for all parties it is “important to show that you are not on your own with your fears about the Islamization of society,” as he says to the free newspaper. “Historically speaking, we were a bit shy about working together. But more and more we feel that we must unite in the struggle against fundamentalist Islam. Certainly because existing parties have a strong tendency to isolate parties like ours, and paint us as being individual exceptions.”

Fortsæt med at læse “»Go Back to the Oven«”

“Wissam vendte 180 grader” – to gange. Den sigtede Odense-pistolmand i bakspejlet (LFPC).

Wissam kom som 7-årig til Danmark med sin mor og seks søskende i 1988. Den palæstinensiske familien kom direktefra en flygtningelejr i Libanon. Wissams far var kommet hertil fire år tidligere. Efter et par måneder i flygtningelejr i Bullerup uden for Odense flyttede familien til Birkeparken i Vollsmose.[…]

Wissam Freijeh er 14 år. Han løber ned af den lange gang på Humlehaveskolen i Vollsmose. Han har en boltsaks i hænderne og kun en ting i tankerne. Drengen, han er lige i hælene på, skal have tæsk med saksen. – Han havde selv slået mig med saksen. Og jeg blev så hidsig, at jeg sparkede døren ind til klasselokalet og hamrede saksen i bordet foran ham. […]
– Jeg fortryder meget, men jeg har en fremtid, siger Wissam , løfter endelig blikket og kigger over på mester fra produktionsskolen Elsesminde i Odense.[…]

Wissam blev den gang for otte år siden stoppet på gangen af ti lærere – ingen kom til skade. Efterfølgende blev han forvist til Bogø kostskole. Der gik imidlertid ikke mere end tre måneder før, han var tilbage på Humlehaveskolen. – Jeg truede med at brænde kostskolen af, og så sendte de mig hjem igen. Tilbage på skolen begyndte den gamle rytme at køre igen, forklarer han -igen uden at løfte blikket. Og med det mener Wissam slagsmål, smårapserier – og ingen skolegang. Han og de fem nærmeste venner i sorte pilotjakker var synonym med ballade. Og sådan gik der nok et par år.

– Vi blev kaldt en bande, men vi var egentlig bare venner, siger Wissam. Venner der aldrig gik til timer, men brugte det meste af tiden på ballade og slåskampe med andre elever – og lærere. – Skolen turde ikke gøre noget – lærerne var bange for os. Men da de fem venner var fælles om at tæske en anden elev, faldt hammeren. De blev smidt ud af skolen. Denne gang var der ingen vej tilbage. Wissam kom på kontanthjælp og sendt i aktivering. Men kriminaliteten fortsatte.

Og det var et forfærdeligt liv. – Vi fik det dårligere og dårligere. Politiet, kommunen – alle var efter os, forklarer Wissam mens øjenlågene igen sænker sig. […] Den forhutlede ungdom, mener Wissam selv, skyldtes et hidsigt temperament, problemer i familien og ingen tæt kontakt til lærerne på skolen eller det danske samfund – i det hele taget.[…] Wissam vendte 180 grader [Fyens Stiftstidende 14.3.2004, ikke online]

Wissam: The Road Movie

Altid skæg og ballade når Wissam er i byen (LFPC).

Wissam Freijeh har flere gange været tiltalt for mere alvorlige forseelser end en hastighedsoverskridelse. Han er også blevet dømt, men han har aldrig følt sig så uretfærdigt behandlet, som da han i slutningen af april blev dømt for at have kørte 84 km/t, hvor han kun måtte køre 50 km/t. Sagen har været ført både i byretten og i landsretten, og de samlede advokatudgifter for Wissam Freijeh løber op i 10.000 kroner. Derudover skal han betale 2500 kroner i bøde for at køre for stærkt, og han skal undvære sit kørekort i seks måneder, fordi han tidligere har fået det betinget frakendt. […]

– Normalt skal man være 100 procent sikker, før man dømmer nogen i retten, men det er åbenbart ikke de samme regler, der gælder, når vi taler om fartbøder. Kravene til beviser er langt fra de samme. Det her er langt det værste, jeg har oplevet i en retssal, siger Wissam Freijeh. […] Den 25-årige smed har ikke tidligere anket en dom, men det gjorde han prompte, da byretten kendte ham skyldig i at have kørt 84 km/t på Kochsgade ud for Sandhusvej. […] Han er overbevist om, at hans bil er blevet forvekslet med en anden. Og han synes, at retssagerne ikke har ladet tvivlen komme ham til gode.[…] Han har brugt 10.000 kroner i sin kamp mod fartbøde [Fyens Stiftstidende 6.6.2006, ikke online]

Hamas tvinger børn til at være menneskeskjolde

Angiveligt, og med forbehold for at andre hævder det viser børnene blive ‘tvunget’ i sikkerhed, men iflg. denne artikel. Læs også kommentarerne (LFPC).

Dhimmiwood: Når tv må forme virkeligheden

Er der ikke en stigende tendens til at inkludere etniske figurer som ikke helt kan genkendes fra virkelighedens verden, i tv-drama? Sådan ser en fiktiv historie om et drab på en tyrkisk pige og hendes østrigske ven ud, når den har været igennem den multikulturelle vaskemaskine (LFPC):

[…] To return to the story of the prime time movie: It’s a rather simple story revolving around an Austrian and a Turkish family, which included all the necessary clichés: The “evil”, “right-wing” Austrian warning about the dangers of “us mixing with them” on the one side; on the other side, the poor, almost angelic Turkish family, very traditional, the mother in her headscarf, her two girls in love with Austrian, non-Muslim boys, one of them murdered (and pregnant), her son and her husband in charge of all matters relating to the family’s honor. There is some discussion about honor killings and segregation of sexes. However, the end was disappointing: It was not an honor killing, but the victims’ friend who committed the crime, precisely because he wanted to prevent the mixing of Austrian and Turkish blood. At the very end of the movie, the Austrian and the Turkish father met in the mosque and “peacefully” sat next to each other. […] Parallel Societies in Telfs

Pæredansk

Bliv fuld uden at blive fed. Nu mangler man bare den økologiske slanke-elefant-bajer. Det er kun i Danmark, man kan opfinde sådan noget. Først syntes jeg det var depraveret, men ved nærmere eftertanke får den øl mig til at føle mig hjemme i “det lille land, beboet af smilende gale“. Også selvom mine egne “drinkin´days are long gone“. Der er nok af folk, der ville opfinde den modsatte bajer – svulstig smag og nul beruselse. Eller den nikotinfri cigar, eller den alkoholfrie snaps, som Jörn Donner engang påstod findes på Systembolaget. Beruselsens ultimative zipless fuck. Jeg har aldrig spurgt efter andet end O.P. Andersson.

The Challenge of Urban “Stateless” Regions

Today’s Washington Post has an interesting look at one of the growing challenges of statelessness and where much of the world is heading. It also has stark implications for terrorist organizations and their ability to operate. The story looks at police attempts to take over the Santa Marta favela in Rio de Janeiro, where drug dealers have long been the primary, if not sole, source of authority.

Using tactics similar to the U.S. “surge” strategy in Iraq, police are seeking to build permanent bases among the population, fix broken services, gather intelligence, and stick around so the drug traffickers lose their operational freedom. The story showed that there was much to be done to allay the fears of the civilian population and win them over in some fashion.

What is striking is that, while we often look at ungoverned spaces (generally a misleading term because, while the state does not govern there, some person, criminal organization or militia almost certainly does), we view them as vast swaths of territory with little population and empty territory where one could hide. In reality, many of the “stateless” areas are in the rapidly-growing mega-urban centers that are growing up around the world. See National Geographic map for a fascinating and terrifying graphic of the trends.

In these urban settings, there are densely-populated sectors where the state has no presence or power. These areas offer an entirely different set of challenges from stateless territories that are both larger and much less densely populated. My full blog is here. Douglas Farah: The Challenge of Urban “Stateless” Regions

Henryk Broder i orkanens øje

Dér er som bekendt vindstille og roligt. Eller også er det Broder, hvis ro er uforstyrrelig :

The Eye of the Storm
By Henryk M. Broder in Tel Aviv

War is raging in Gaza, people are fighting and dying. Only 30 minutes away by car in Tel Aviv, you could be forgiven for thinking nothing was happening in the Middle East.

It’s almost as if the war were a PR gag whipped up by city officials in Tel Aviv to attract tourists who can’t afford to take an adventure vacation to an al-Qaida camp. The sky over Tel Aviv is bluer than blue, and on the Jaffo promenade, Japanese tourists take turns photographing each other before moving on to Abulafiah to buy a sesame bagel with Safed cheese.

Fortsæt med at læse “Wissam Freijeh: En hyggelig fætter”

Det kunne se ud som om vores initiale diagnose på (den formodede, han nægter sig skyldig i forsøg på manddrab, men tilstår besiddelse af pistol) Odense-attentatmand Wissam Freijeh, var den rigtige. “Jeg vil være med til, at danskerne kan få et bedre syn på os udlændinge”, sagde klejnsmeden og mønsterindvandreren for få år siden til Odense Kommune, efter en længere karriere som “utilpasset”. Arbejde er integration, ak ja. “Det må have slået fuldstændig klik for ham”, siger en gammel skolekammerat. Ja, det er jo til dels det, syndromet går ud på. Freijeh har tre brødre og to søstre. Man må håbe for Odense, at de er mere stabile (Steen). (foto : Fyens Stiftstidende)

27-årig, der nu er sigtet for drabsforsøg på to israelere, var mønstereksempel i uddannelseskampagne.”Du vælger selv, hvordan dit liv skal leves”. Med disse ord præsenterede Odense Kommune i 2003 den dengang 22-årige WF på en hjemmeside, der opfordrede unge til at få sig en uddannelse. [ Kommunen har slettet henvisningen – Snaphanen] WF, der nu er sigtet for drabsforsøg nytårsaftensdag på to israelske sælgere i Rosengårdcentret i Odense, brugte kommunen som det gode eksempel på, at uddannelse er vejen frem i det danske samfund.I et interview på hjemmesiden forud for Uddannelsernes- og Fagenes Dage i 2003 fortæller WF om, hvor glad han er for at være i lære som kleinsmed. I et interview i Stiftstidende i 2004, ét år før han blev udlært, formulerede WF sit fremtidige mål således:”Jeg vil være med til, at danskerne kan få et bedre syn på os udlændinge”.- Det er mit land – Palæstina, forklarede WF for snart fem år siden i et langt interview i Fyens Stiftstidende. Fra rollemodel til pistolmand og Rollemodel med had til Israel

Wissam Freijeh, 22 år, gift og med palæstinensisk baggrund. Han er i lære som klejnsmed, mens hans kone er startet på uddannelse til pædagog efter sommerferien. Han har blandt andet være med til at lave de metalafspærringer, som blev brugt i sommerens Post Danmark cykelløb.

– Det er ikke sjovt at være på kontanthjælp, for man får hele tiden breve fra kommunen. Jeg følte, at jeg bliver kontrolleret hele tiden, og jeg blev bare sat i gang med noget, som jeg ikke selv havde bestemt fortæller Wissam. Han har nu været i gang i 1 ½ år som klejnsmedelærling. Han har en kombinationsstilling , hvor han noget af tiden har været på metalværkstedet på Odense Produktionsskole. Her deltog han også i Pro Erhverv, hvor han var 2 dage om ugen på Teknisk skole, hvor han fik indhentet nogle af sine skolekundskaber. Nu er han hos smedefirmaet Børge V. Jensen, hvor han skal være det næste års tid. AF , Uddannelsernes- og Fagenes dage, 2003 : Det er hårdt, men sjovt.

Længslen efter de positive eksempler på ‘integration’, på ‘at det nu går den rette vej’, på bekræftelse af at ‘de ikke er så forskellige fra os’ er uendelig. Og når længslen er så gennemtrængende, og virkeligheden som enhver kan se bevæger sig i den modsatte retning, ja, så svækkes den kritiske sans. “Integrationen” går i mange tilfælde baglæns. Så stiller man sig tilfreds med kønne ord. Og tænk lige på dette: Det er kun fordi fyren her (‘angiveligt’) gik til disse yderligheder, at selvbedraget står så ynkeligt til skue. Hvis han ikke havde foretaget sig noget kriminelt, ville nogen så nogensinde have spurgt om det var en god idé at give statsborgerskab til en jødehader og en tilhænger af drab på ulydige kvinder? (LFPC)

EU vil have Danmark til at tage imod flere asylansøgere

Når asylansøgere kommer til Danmark efter indrejse i et andet EU-land, så skal de danske myndigheder ikke i alle tilfælde kunne sende dem tilbage til det pågældende land.En ny asylpakke fra EU kan tvinge Danmark til beholde asylansøgere, som i dag bliver returneret til andre EU-lande som Frankrig, Sverige og Malta, fordi asylansøgerne oprindeligt er kommet ind i unionen via disse lande. 180 Grader

“Politiske analytikere mener at børn og børnebørn af arabiske immigranter er frustrerede over at de er dårligt integrerede og diskriminerede. Det resulterer i angreb på jøder”. De var nok også “frustrerede”, de der d. 31. kastede Molotov-cocktails mod synagogen i Chicago :

Attackers launched two cars packed with petrol bombs at a synagogue in Toulouse, France, causing damage but no casualties.One car was set on fire and pushed by the other until it hit the door of the synagogue, at a time when about a dozen people were attending a class with a rabbi. The building caught fire but all those inside escaped unharmed.

Police found unexploded petrol bombs inside the second car, which did not catch fire. They said they were investigating the attack and had not made any arrests. A Jewish group, the National Bureau for Vigilance against Anti-Semitism, condemned the attack. “We must really not import the conflict here. It must not, it cannot happen,” said Richard Prasquier, who was among those who attended the meeting with Alliot-Marie. Burning cars launched at French synagogue og DR.DK

“A Hard Rain’s A-Gonna Fall” – eller “Instant Karma’s Gonna Get You”

Hvornår er en (‘angivelig’) nødhjælpsorganisation et legitimt bombemål? Når denne organisation (som ikke udgår af den danske folkekirke) aktivt har modarbejdet Israels eksistens og medvirket til opdyrkelse af det jødehad der nu kommer op fra slamkisten, er de så qua deres uddeling af nødhjælp til de lokale arabere i Gaza pr. definition urørlige? Nu er israelerne nok klogere end bevidst at bombe denne ekstremistorganisations klinikker, men deres forurettethed skal ikke bemærkes upåtalt (LFPC).

Tre af Folkekirkens Nødhjælps mobile sundhedsklinikker i Gaza blev tirsdag ramt af israelske bomber. En klar overtrædelse af Genéve-konventionen, siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær. […] Dansk nødhjælp bombet i Gaza

[…] På listen over organisationer og personer, der anbefaler boykot af Israel, er bl.a. Palæstina Initiativet, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (DPV), Irakisk Menneskerettighedsforening, Iransk Venstre-fløjskoalition/Danmark, SF, Venstresocialisterne (VS), Enhedslisten, LO Århus Amt, flere fagforeninger, Danmarks Kommunistiske Ungdom, Rød Ungdom, Arbejderpartiet og Kommunisterne.

Men også forskellige grupper og enkeltpersoner i Danmark med nazistiske og fascistiske holdninger støtter boykotten af Israel og jøder. […]

Hertil kommer organisationer som f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, der også har en fjendtlig holdning til jøder og Israel.

Danske virksomheders boykot af Israel (Folkekirkens Nødhjælp demonstrerer mod Israel udenfor kontorerne i Nørregade i juni 2007)

Europe is headed for Muslim future, says Czech Cardinal

He believes in the dialogue between Christians and Muslims but “in terms of culture and opinions Islam is medieval”.

“I do not want to sound negative… but in Islam a religion assumes the position of the state power and rules the people. Our European Christian experience proved that it is not the right way,” said Cardinal Vlk. Demographically dying out, Cardinal Vlk expects Europe to become markedly more Muslim in the 21st century because of the low fertility of Europeans the majority of whom are non-believers. It is a well-known fact that countries that are secularized reproduce more slowly than countries that are more pious.
“Muslims in Europe have much more children than Christian families. That is why demographers have been trying to come up with a time when Europe will become Muslim,” Cardinal Vlk claimed.
While European Muslims are living their religion, Europeans are “pagans, as they do not respect their religion”. To face the danger of dying out, Europe needs to install a program of spiritual rehabilitation.
“If we do not restore Europe in terms of Christian values, we will surely die out,” Cardinal Vlk said. Actualne.CZ

‘

Right Side News interviewer:

On Sept. 15, 2008, the editor of Danish daily Berlingske Tidende summoned historian and columnist Lars Hedegaard to his office to lower the proverbial ax. He received a transparently suspicious explanation. “I’d been tedious and repetitive, and they needed younger people,” he said. “I thought, they’re not going to get me. There will be a record of what I’ve done these nine years.”

Within two weeks of its December 1 publication, Danish bookstores sold out two printings of Hedegaard’s Groft Sagt (“Roughly speaking”), a collection of 109 of his 2,000-plus columns for Berlingske Tidende. The book also includes 26 cartoons by Kurt Westergaard, 73, renowned for Jyllands-Posten’s September 2005 Mohammed cartoons—which the Muslim Brotherhood blamed for the January 2006 worldwide riots, murders and embassy attacks they instigated. But Hedegaard, too busy with two other book projects, does not plan to translate the work into English.

The book cover (and page 35) feature a Westergaard caricature of former Danish Foreign Minister Uffe Ellemann-Jensen, reviled by the Danish populace for opposing the original cartoons. Ellemann-Jensen is kneeling by an inkwell labeled “freedom of expression,” which also contains an explosive-laden (presumably Islamic) fanatic. For his courage, Hedegaard has received great blog coverage, but not much American press notice beyond that of Washington Times columnist Diana West.

Overall, the press and Western leaders have had “yet another missed opportunity” to stand up “and call madness what it is,” in the words of scholar Robert Spencer. During World War II, however, Denmark was the only European nation to save virtually all its Jewish citizens.

In that Danish tradition, Hedegaard recognizes “the fragility of freedom.” In an exclusive interview with Alyssa A. Lappen, Hedegaard announced the December 21 formation of International Free Press Society (IFPS), following the lead of Denmark’s Free Press Society, established in 2004. The founders chose Hedegaard as their president, and Diana West as vice president. Among the organization’s Board of Advisers is Fitna producer Geert Wilders.

Fortsæt med at læse “Hedegaard: The Eternal Danish Optimist”

Strax innan klockan 21 på måndagskvällen larmades räddningstjänst till en brand i judiska samfundets lokaler på Springpostgränd i Helsingborg. Branden misstänks vara anlagd och vittnen har sett hur två personer suttit på huk vid huset kort innan en stor eld flammat upp. Räddningstjänsten kunde släcka branden snabbt. Enligt Lennart Nilsson på räddningstjänsten i Helsingborg handlar det antagligen om någon form av brandbomb som kastats in, men elden begränsades till en mindre del av lokalen. Det är oklart vilka skador branden orsakat. Inga personer kom till skada. Kvällens brand var den andra i lokalen på fyra dagar. Det var på kvällen den 2 januari som den eldhärjades senast.Ny brand i judiska samfundets lokaler

Déjà Vu 

Liberal Alliance (nu minus Khader, der nok er konservativ inden et par måneder) og Borgerligt Centrum =  Liberalt Centrum anno 1965.  Farcen i den småborgerlige fortsætter, men der er  intet nyt under solen. The Times may be  A Changin´, men menneskene er de samme. De  samme, anstændige, ordentlige upoliske samfundsstøtter, der synes livet og navnlig politikken bør være lidt mere stuerent, end det faktisk er.  Jeg husker liste L, for jeg gik i klasse med Diderichsen junior og jeg fornærmer næppe teolog Diderichsens eftermæle, ved at sige han ikke  var den fødte politiker.  De øvrige  var bla.:

En lang række fremtrædende politikere har været medlem af Liberalt Centrum. Det gælder navne som Niels Westerby og dr. theol. Børge Diderichsen. fhv. minister Bjørn Westh (S), fhv. minister A.O. Andersen (CD), fhv. overborgmester for København Lars Engberg (S) samt Venstres folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech, Ekstra Bladets tidligere administrerende chefredaktør Sven Ove Gade, advokaten Jens Jordan, forfatteren og cand.phil. i nordisk litteratur, journalisten Claes Kastholm Hansen, Viborgs tidligere kommunaldirektør Jens Stigaard samt historikeren Henning Tjørnehøj.

Kastholm, som var med i 1965, skrev for et år siden en skarp analyse af  fænomenet det upolitiske menneske. Hans egen  lovlige  undskyldning var, at han kun var 23 år dengang:

Politik handler kort og godt om magt, og nok er klassesamfundet for længst borte, men modsætningen mellem dem, der ønsker den størst mulige stat, og dem, der lægger vægten på det civile samfund, består, og det gør ligeledes modsætningen mellem dem, der med skyklapper på forfølger øjeblikkets interesser, og dem, der ser ud over deres egen næsetip og forstår, at fremtiden stiller nye krav, som det er nødvendigt at forberede samfundet på, hvis man ønsker at bevare dets bedste kvaliteter. Dengang forstod jeg ikke dette. Jeg var et upolitisk menneske. Jeg burde have vidst, at det upolitiske menneske er katalysator for det 20. århundredes blodige historie. Men jeg var altså kun 18 år og havde ikke læst filosoffen Adornos præcise iagttagelse, at Hitler lavede politik for de upolitiske, ligesom Wagner skabte musik for de umusikalske!    Claes Kastholm 

No-go zone for danske jøder

Vidt har vi bragt det.  Jødehad som dansk dagligdag. Dette er ikke just en nyhed, men  bare en accenturering af en arabisk mentalitet, der var tilstede i forvejen. Henstillingerne til civilliseret optræden har vi set før, og de må antages også nu at være fuldstændig forgæves. I sammenhængen er det interessant at notere sig, at skoleleder Rabølle Nielsen er medunderskiver af Bojkot Israel kampagnen 2002  hos Dansk Palæstinensisk Venskabsforening,  hvorfor han  må formodes at være en slags ekspert på animositet mod Israel i Odense.

Olav Nielsen, skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose, er betænkelig ved at have jødiske børn blandt palæstinensiske elever. Situationen er til at græde over, siger formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening

Forholdet mellem danskpalæstinensere og danske jøder er nu så anspændt, at skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose, Olav Nielsen, vil være meget betænkelig ved at indskrive en jødisk elev. Godt 30 procent af eleverne på Humlehaveskolen har palæstinensisk baggrund.Overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund i Danmark, Bent Lexner, er ikke overrasket.

– “For det er sagen i en nøddeskal. Det er desværre vilkårene. Ikke kun i Odense, men også andre steder i landet, siger Bent Lexner. Han har hørt om skoler i København, hvor ledelsen har givet jødiske familier nøjagtig samme råd.”

To gange inden for de seneste to år er Bent Lexner blevet overfaldet eller truet på Odense Banegårdcenter. Overrabbineren fra Det Mosaiske Troessamfund, der aldrig har oplevet lignende episoder andre steder i landet, mener ikke, at det er tilfældigt, at overfaldene skete i netop Odense.

– “Den ene gang begyndte en gruppe arabisk udseende unge mænd at kaste tomme flasker efter mig, da jeg ventede på en taxa, og den anden gang kom en gruppe hen til mig og var truende og spurgte, hvad jeg lavede her i Odense, fortæller Bent Lexner, der er religiøst overhoved for 2400 jøder i Danmark.”   Skoleleder advarer jøder: Find en anden skole ,  Rabbinere: Odense er værst

”Hvis ikke disse herboende udlændinge, uanset om det er palæstinensere eller ej, forstår, at danske jøder er fuldgyldige borgere i det danske samfund, så bliver de det aldrig selv.”   DF: Uacceptabelt at danske jøder ikke kan være i fred 

“Det er uacceptabelt, hvis jødiske elever ikke kan være i fred på Odenses skoler, siger børne- og ungerådmand Jane Jegind. Forældrene har ansvaret for, at børnene opfører sig ordentligt – Hvis de vil leve her i landet, er de forpligtede til at lære deres børn om demokrati, fred og gensidig respekt. Vil de ikke det, må de finde et andet sted at være, fastslår Jane Jegind.” Danske Kommuner Online

 »Våben nok til at starte en lille krig«

Hverken militæret eller politiet har ønsket at komme nærmere ind på hvilke våben, der blev stjålet fra Antvorskov kaserne, men Bt.dk. mener at vide, at der er nok til at “starte” en mindre krig. Og hvilke våben, der er tale om.Blandt de stjålne våben er 11 tunge maskingeværer, som anvendes ovenpå de kampvogne, vi bl.a. ser i Afghanistan. Derudover skal der være tale om 20 lette maskingeværer, 140 militær-geværer samt 35 pistoler.Endelig,  ifølge Bt.dk.s kilder er der også stjålet laser-sigter. Ialt mere end 200 supermoderne skydevåben. Hovedparten er M-95 og M-96 automatrifler. Men det her overgår alt. Der er virkelig forsvundet mange våben. Det er samtidig nærliggende at tro, at gerningsmændene har haft et endog godt kendskab til Antvorskov, siger en kilde tæt på begivenhederne til Ekstra Bladet. Bevæbnet med jagtgeværer trængte røverne ind i hovedvagten, som var bemandet med to konstabelelever og en sergent. BT.DK og Ekstrabladet

 
Comparing Hamas to Hitler is an Insult to the Nazis

I just wanted to clarify things so no one was making any false analogies between Hamas and Hitler and ignoring the fact that Hamas is more extreme than the Nazis. Pajamas Media  se f.eks. video her eller her.

Overcoming islam

Radical Islam would be a minor footnote if not for the possibility that Europe may be ruled by a Muslim majority a century hence, and that the Islamicization of Europe may give new impulse to a religion that elsewhere is immured in economic backwardness.

Islamic civilization remains the great frustration of world polity. As I wrote here recently, Islam parodies Christianity. Christianity proposes to incorporate all of humanity into the new People of God, by effecting an inner transformation of every individual. By this transformation, Christians believe, all of humanity can become holy. Islam offers a universal religion not of inner transformation, but of obedience. Precisely this form of surface universalism ensures that Muslims carry the baggage of traditional life into the new religion, for it offers no point of departure from traditional society. As a universal religion, Islam can only universalize the aspirations of the tribes it assimilates, rather than transform them, and cannot rid itself of its pagan heritage. Instead, it lashes out against the encroachment of more adaptive civilizations: Western, Chinese and Hindu. Spengler:   Overcoming ethnicity

 Når islam som lovreligion medfører et socialt, psykologisk og etisk deficit i forhold til de demokratiske værdier

Tørklædedebatten vedr. dommeres ret til at bære det religiøse symbol må også inddrage de muslimske læger, og det bør afklares, om de ved at bære tørklæde under deres funktion som læge lever op til at fremtræde som en uafhængig og uvildig autoritet, som alle kan have fuld tillid til. Tørklædedebatten har indtil videre været præget af en strid om holdninger til et etnisk mindretal og om frihed til at markere sin tro. Det er på tide, at man ser nærmere på, hvad bl.a. tørklædet som et religiøst symbol betyder for de troende muslimer, der tilslutter sig sharialovene.  [..]
I Danmark står vi principielt over for valget mellem at skulle have et parallelsamfund eller et samfund med fællesværdier som individuel frihed og ligestilling. Vælger vi et parallelsamfund med etnisk ligestilling, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår der bliver etableret et muslimsk universitet og »røde halvmåne«-lægekliniker med en religiøs ledelse. Vælger vi at gå ind for et samfund med fælles demokratiske værdier, må man bl.a. stille spørgsmålet, om en troende muslim, der ifører sig lægekitlen, er i stand til at fungere 100% professionelt i lægerollen. Når det handler om hele den biologiske side af lægearbejdet, er der næppe noget problem med kompetencen uanset trosforhold. Speciallæge Kurt Charleman, København, Ugeskrift for Læger.

 

Spredt på Københavns Rådhusplads i onsdags af nervøs, cirka 25-årig mand, der hurtigt forsvandt. Vi sætter pris på ærlighed. Man fornemmer, at prøven til statsborgerskab ikke inkluderer stavning. Udprintninger tilsendt bloggen. (klik f. helskærm). Vi har tidligere oplyst, at der er 13.000 palæstinensere i Danmark. TV2 sagde forleden, at der bor 23.000. For ikke danske læsere, er forklaringen på fejlstavningen “Oprop” her.

More and more Africans risk sea crossing to EU

Nyhederne domineres som bekendt lige nu af meget synlige manifestationer med rod i en urgammel konflikt, men dag ud og dag ind foregår der en lidet bemærket, men ustoppelig indsivning langs Middelhavets kyster, fra fallerede samfund mod syd. Der er ingen kendte mekanismer der kan stoppe det, potentialet er meget stort, og ikke nok så mange mortenøstergaardske ’tiltag’ kan skaffe dem arbejdspladser i Europa, endsige ‘integrere’ dem i vestlig levevis med respekt for demokratiets spilleregler. Uendelig godhed er en umulighed, og os der påpeger dette sidder med aben. Via Gates of Vienna :

UN figures indicate a big leap in the number of African migrants crossing the Mediterranean to the EU, with people increasingly willing to take the risk in winter as well as summertime. Over 35,000 African migrants landed in Italy in 2008 compared to some 20,000 in 2007, according to fresh figures from the UN refugee centre, the UNHCR, cited by The Guardian on Tuesday (30 December).

“We can no longer consider summer the only season when people arrive. Now they are coming all year round,” UNHCR spokeswoman Laura Boldrini said. […] The UNHCR and NGOs such as Arci have warned that any group deportations may violate asylum rights, however. In the past, most of the people trafficked to Europe have been economic migrants from Maghreb states. But a significant proportion were also fleeing conflict zones, such as Somalia and Eritrea. […]

“These people come from terrible places and are running from the extremes of human behaviour – torture, rape and violence – and deep poverty. It cannot be right to treat them with contempt, detain or house them in horrible conditions in Europe,” Jesuit Refugee Service activist, Father Joseph Cassar, told the paper.[…] More and more Africans risk sea crossing to EU

Ingen tvivl om at mange kommer fra rædselsfulde forhold. Men det forties – igen – at vores lande bare ikke har ressourcerne til at hjælpe alle nødstedte, og at ethvert indtag af nok så nødstedte mennesker vil medføre alvorlige problemer og lidelse hos værtslandene. Klassikeren er de kirkebesættende ‘palæstinensere’ der kvitterede for gæstfriheden ved uhørt høj kriminalitetsfrekvens, men vi oplever jo også dagligt hvordan ‘krigstraumer’ bruges som formildende omstændighed for voldelig adfærd mod de oprindelige europæere. Så længe dette aspekt forties må kynisme være et nødvendigt modtræk (LFPC).

“Det, der sker i krig, sker” – den nødvendige kynisme II

Så længe der er dette groteske misforhold mellem forargelsen over hvad Lynndie England og andre fangevogtere begik i Abu Ghraib, og hvad der foregik sammesteds under Saddams styre – denne forargelse er jo reelt ikke-eksisterende – vil jeg ikke gå længere end at sige at det var taktisk uklogt hvad førstnævnte gjorde. Ideelt set skulle man selvfølgelig afveje grusomheden ved menneskelige pyramider og kulturel ydmygelse mod hvad Saddams bødler begik, og ‘afmåle’ forargelsen i overensstemmelse hermed. Imidlertid må jeg nu personligt konkludere, at det vi ser udfolde sig i vestlige Gutmenschens uhellige forargelse over israelernes berettigede reaktion på truslen imod dem bl. a. bunder i virkelighedsfjern idealistisk tro på at det ondes problem altid kan løses med det gode. Det kan det ikke, så når JPs journalistfrøken her påstår at billederne fra Abu Ghraib “chokerede … hele verden” vil jeg citere John Lennon: “Don’t you know that you can count me out”. Kulturel ydmygelse kan måske være et udmærket middel i nogle situationer, når nu brug af ‘midler’ ikke kan undgås (LFPC).

I 2004 chokerede billeder af ydmygede fanger fra det irakiske fængsel Abu Ghraib hele verden. Syv mennesker blev dømt på baggrund af skandalen, men det den 21-årige Lynndie Englands ansigt, verden husker. Det er snart fem år siden, at Lynndie Englands ansigt for første gang gik verden rundt på tv og i aviser. […]

Lynndie England brugte en del af sin tid i fængsel på at tænke over, hvad hun havde lært af tiden i Abu Ghraib og hele sagen efter, og er kommet frem til, at hun den gang var alt for naiv og godtroende. “Det, der sker i krig, sker. I vores tilfælde blev det bare fotograferet og gjort offentligt. Der er mange, som siger, at vi burde have holdt kæft og slået dem ihjel, så ville vi være sluppet for al balladen. Sådan kan man godt se det, men….Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. De var fjenden. Jeg vil ikke sige, at de fortjente det, men de…..Det er mit problem. Jeg kan ikke beskrive det med ord.” Sådan gik det fangevogteren fra Abu Ghraib

»Der er behov for en stribe tiltag«

Hvem er bedre til at kurere en sygdom, end dem der har påført os den ? Her kommer det helt belejligt, at Morten Østergaard er søn af en læge. Nu ved jeg ikke hvad dr. Østergaard jun. konkret vil ordinere af medicin imod forældres ægteskabstvang, andet end “tiltag” – han finder nok på noget, der lyder kønt, koster dyrt og virker som placebo – men når man overhovedet har den ikke helt beskedne ambition, at kravle ind i familier og pille ved mekanikken, melder denne historie sig som inspiration: Edward Luttwak ironiserede i et foredrag på Berkeley over Vestens efterrationaliseringer i Afghanistan. Da man var landet og havde blæst Talebanstyret ud i bjergene, opfandt man efterfølgende grundene til at blive i landet: “genrejsning af landet” , “demokrati” og “kvinders rettigheder” osv, fortsæt selv..: “Hvordan skaffer man kvinder rettigheder i Afghanistan? “, spurgte Luttwak forsamlingen. “Jo, man placerer en mariner i hver eneste lerhytte. Hver gang en mand slår sin kone, og det gør han tit, skyder marineren manden.” Dr. Østergaard jun. må få idéen gratis, vi har jo heldigvis ikke 40 mio. lerhytter i Danmark, så det skulle kunne gå ganske kvikt:

Regeringen vender det blinde øje til tvangsægteskaber indgået i Danmark. Det mener S og R, efter at antallet af vielser blandt andengenerationsindvandrere er steget. Ifølge eksperter er femdoblingen i antallet af vielser mellem efterkommere i Danmark udtryk for, at 24-årsreglen og tilknytningskravet har fået færre til at hente deres ægtefælle i deres oprindelsesland.

Ole Hækkerup er positiv over for, at flere efterkommere finder ægtefællen i Danmark, men han frygter, at strukturerne er de samme i ægteskabstraditionerne, og at tvangsægteskaberne nu blot er rykket inden for EU’s og Danmarks grænser.

Også Morten Østergaard, næstformand for Det Radikale Venstre, er utilfreds med regeringens indsats.

– Handlingsplanen er flere år gammel og er nu løbet ud i sandet. Reelt halter vi langt bagefter i kampen mod tvangsægteskaber, siger han.Til gengæld er han begejstret for Socialdemokraternes kritik af 24-årsreglen. – Det er rart at se, at de, der har troet, at 24-årsreglen forhindrer tvangsægteskaber, nu er ved at vågne op. Reglen fungerer ikke. Der er behov for en stribe andre tiltag, siger Morten Østergaard. S og R vil opruste i kamp mod tvangsægteskaber

Som bekendt var 24-års-reglen og navnlig tilknytningskravet, skruet sammen af juristerne for at standse kædekoloniseringen af Danmark. Argumentet om tvangsægteskaber var sekundært, og hovedsageligt sminke beregnet for husarer og æsteter som Østergaard og R´s stadigt svindende vælgerskare. Og så virker loven endda stadig ikke effektivt nok, ikke mindst takket være EU Sverige-humanisterne. Nogle kalder dem “batikkäringar”, men sådan et udtryk ville vi ikke bruge.

Sveriges uddannelses-deroute

(Newsweek angiver de 12 % “udenrigsfødte”, men indvandrede totalt er 23 %, noget der sagtens kan kaldes en invasion, som udmærket beskrevet her. Newsweek er venligheden selv: )

In Sweden, forget stock prices: it’s plunging test scores that are causing a national panic. Once 11th in the world in science rankings, Sweden’s scores on international eighth-grade tests fell 42 points between 1995 and 2007—one of the worst declines among the 35 nations tested. Reading and math scores showed the same disturbing trend.

Some experts say demographic shifts may be contributing to the plunge. Immigrants have increased from 9 percent of Sweden’s population in 1990 to 12 percent currently, with many refugees coming from places like Somalia and Iraq. Families are moving away from schools where the newcomers are concentrated, and teachers aren’t trained to deal with the increasingly segregated system.

But others say a more plausible explanation is Sweden’s lax education philosophy. Swedish children aren’t graded on their work until the eighth grade, and there are few curriculum standards. Sweden’s education minister, Jan Björklund, says this easygoing attitude is changing in response to the country’s dismal test performances. Newsweek: Education: Sweden’s Test Crisis, Swedish students worse at maths and science: study

Den herskende skoleånd, har nok været lidt som her i dagens newspeak gys:

“One reason was many parents of children here had very negative connotations of school.“Instead we want this to be a place for family learning. School bans the word ‘school’

Lærestykke i demokrati: Arabere demonstrerer med fjendens flag – i Israel

Desværre er europæiske medier, for ikke at tale om herboende arabere (herunder ‘palæstinensere’) aldeles uimodtagelige for virkelighedsanskuelse af denne art. Man kan kun give Pamela Geller på Atlas Shrugs ret i hendes karakteristik af billederne fra et Europa igen med jødehad på åben gade: Vanvid. Se billederne på hendes blog af scener der for få år tilbage ville have været utænkelige. Se også Daily Mails fotoserie. Mellemøsten er kommet til Europa. Hvor går Europa så hen? (LFPC)

Af dagens mange rædselsfulde fotos, virker dette fra foran Milanos Katedral som et af de mere makabre. Tankerne går uvilkårligt til Oriana Fallaci. Og så “fredsdemonstrerede” de også i Malmø og Landskrona, i hvad der beskrives som muslimske vækkelsesmøder nok så meget som politiske demonstrationer. (Steen)

Arabisk forfatter : Israel er bedre end hver eneste arab-stat

Hit them where it hurts, By Sayed Kashua

Before I start writing, let me inform you up front that I love you dearly. I would like to warmly embrace the inhabitants of the south – Arabs not included – and dedicate this festive column to them. The spectacular demonstrations in Gaza have only contributed to our feelings of a shared fate, Arabs living in the Land of Israel and the Jewish people. Let those among my Arab brethren who want to demonstrate, demonstrate, and those who want to wax bellicose, wax bellicose, but reality is stronger than words, and the fact is that terrorists do not distinguish between Arab blood and Jewish blood, as is attested by the Arab victims felled by missiles fired with the aim of striking at innocent people.

Fortsæt med at læse “Oprop!”

Skudofre: De jublede, da vi blev båret ud

Pars pro toto: “Paris eksploderet i vrede”

Man kan måske trække på skulderen i og med at det bare er tandløse Ekstra Bladet der har komponeret dette vidunder af en overskrift, og at det blot er sædvanlig retorisk overbud. Men selvfølgelig er det mere end det. Vagthavende redaktionssekretær afspejler blot de implicitte – og suicidale – antagelser i debatten og nyhedsdækningen, nemlig at det er de ædle vildes natur, og dermed ret, at blive vrede og at udagere denne vrede. Havde fortørnede franskmænd nu, f. eks. og helt hypotetisk, sat ild i en derboende imams skæg mens de råbte “Israel akhbar!”, eller var taget ud i en af Paris’ forstæder og havde kastet omkring sig med karatestjerner formet som Davidsstjerner, ja, så ville der selvfølgelig aldrig blive foretaget denne kobling fra individers vrede til “Paris” som helhed. De mere enfoldige i medieverdenen ved måske ikke så meget, men de ved godt hvad man kan tillade sig at sige, som reporteren på TV2News fra hvem det fløj ud af munden, “nu havde israelerne jødestjerner på, så kan man ikke sige at de selv var ude om det?” Det er skræmmende tider med kollaps af værdierne, og jeg savner endnu en gang at få at vide hvorfor, hvordan og hvornår denne daglige skærpelse af situationen i Europa vil vende (LFPC).

Voldsomme demonstrationer ryster Paris her til aften. Tusindvis af vrede unge hærger byen i protest over nyheden om, at Israel har sat store landstyrker ind i Gaza. […] Paris eksploderet i vrede,Pro-Jihad protests turn violent in France, Greece, også i København skkulle  “fredsdemonstration” tages  med et gran af salt Fredsdemo endte med slagsmål .

Sennels: »Blandt kriminelle muslimer«
Cand.psyk.aut. Nicolai Sennels blev truet med fyring af Københavns Kommune på grund af sin kritik af den hidtidige integrationsindsats og måtte fratræde sin stilling på Sønderbro, Københavns sikrede institution for kriminelle unge. Nu har han skrevet en bog om sine enestående erfaringer med behandlingen af unge kriminelle med muslimsk baggrund.

»Årsagen til den voksende indvandrerkriminalitet og dårlige integration ligger ikke i en fejlslagen økonomisk indsats.« Fra »Blandt kriminelle muslimer:

“Hvorfor har danske myndigheder og kommuner så svært ved at håndtere kriminelle fra Mellemøsten og ekstremisme blandt muslimer? Og hvorfor virker indsatsen ikke, selvom vi bruger hundredvis af millioner?

Fordi muslimernes kultur gør integration umulig, fordi dansk pædagogik og samtale ikke hjælper muslimske kriminelle, og fordi kommunerne bruger penge på nyttesløse integrationsprojekter.

»Blandt kriminelle muslimer« er skrevet på baggrund af førstehåndsoplevelser. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra Københavns Kommune giver forfatteren et unikt indblik i de kulturelle og psykologiske årsager til kommunernes fejlslagne indsats mod indvandrerkriminalitet og ekstremisme. Men den indeholder også helt konkrete forslag til, hvad man som kommune trods alt kan og bør gøre.” Trykkefrihedsselskabet Bibliotek

Introduktionstilbud: 129,00 kr. (bogladepris 169,00 kr). Du sparer 40 kr. Tilbuddet gælder i perioden 2.-20. januar 2009. Bogen udkommer 24. februar 2009. Sådan køber du bogen. Indsæt det beløb, som bogen koster på konto ! 3574-10295947 i Danske Bank, Flakhaven 1, Postbox 1314, 5000 Odense C. Angiv hvilken bog, det drejer sig om og skriv tydeligt navn og adresse. Så sender vi bogen til dig, når den er blevet trykt. Vi betaler portoen.

What happens when a fly falls into a coffee cup?

The Italian throws the cup, breaks it, and walks away in a fit of rage.

The German carefully washes the cup, sterilizes it and makes a new cup of coffee.

The Frenchman takes out the fly, and drinks the coffee.

The Chinese eats the fly and throws away the coffee.

The Russian drinks the coffee with the fly, since it was extra with no charge.

The Israeli sells the coffee to the Frenchman, sells the fly to the Chinese, sells the cup to the Italian, drinks a cup of tea, and uses the extra money to invent a device that prevents flies from falling into coffee.

The Palestinian blames the Israeli for the fly falling into his coffee, protests the act of aggression to the UN, takes a loan from the European Union to buy a new cup of coffee, uses the money to purchase explosives and then blows up the coffee house where the Italian, the Frenchman, the Chinese, the German and the Russian are all trying to explain to the Israeli that he should give away his cup of tea to the Palestinian. Make Mine Black

Andrew Bostom : David Littman, Confronting Hamas’ Genocidal Jew-Hatred 

As my colleague Robert Spencer observed, Israeli President Shimon Peres appeared flummoxed by Hamas’ intransigence in comments made to Haaretz, reported December 30, 2008. “This shooting has no point, no logic, and no chance,” Peres told Haaretz after Hamas’ open renunciation of the ceasefire agreement (not to mention its prior extensive violations throughout the course of the so-called “tahdiah”), and brazen resumption of missile and mortar attacks into southern Israel—which has triggered a dramatic, aggressive Israeli military response. Worse still, the elder statesman remains dangerously ignorant of Hamas’ intimately related motivations—the genocidal destruction of Israel’s Jews, as a prelude to regional, then global jihad conquest. “Nobody in this world understands what are Hamas’goals and why it continues to fire missiles,” Peres asserted  .   Andrew Bostom:  David Littman: Confronting Hamas’ Genocidal Jew-Hatred (Part 1)  David Littman: Confronting Hamas’ Genocidal Jew-Hatred (Part 2)

Johan Lundberg funderar över varför SVT firade in det nya året med sympatiyttringar för Hamas : Jag har ägnat kvällen åt att googla runt bland olika tv-stationer för att se vilka andra tv-kanaler än SVT som firade in det nya året med underhållare iförda Palestina-sjalar, men har faktiskt inte ens på arabsidan kunnat hitta den sortens oförblommerade hyllningar till Hamas som kom till uttryck i Mikael Wiehes framträdande tio minuter i tolv samt i den underdåniga intervjun i samband med uppträdandet. Är därför tacksam om någon bloggläsare hittar länkar till andra nyårsprogram med palestinasjalar. Ja jag är tacksam även om någon hittar länk till SVT:s program, för det hade varit intressant med en transkriberad version av Sverker Olovssons intervju med Wiehe. Axess , SVT Tolvsslaget kan downloades med Bittorrent her.

Aftonbladets tilskærervirksomhed

“Här bombas moskén sönder” skriver AB uden at nævne våbenlagret og viser et kort videoklip uden de kraftigere sekundære detonationer, som andre videos tydeligt afslører eksplosiver i bygningen.

Snaphanen og Mellemøsten – en klargøring

Min gode kollega må tale for sig selv, men det er  for mit eget vedkommende er det med nogen ulyst, jeg skriver om  “Palæstinakonflikten”. Jeg ved nemlig, modsat visse andre, at jeg sagligt set ikke er klædt godt nok på til det.  Det er kun  en lille  trøst, at mange ved mindre uden at skamme sig.  Til det hele, hører der en forhistorie.

I begyndelsen af halvfjerdserne overhørte jeg i Peter P. Rohdes hjem i Hornbæk flere  diskussioner  om emnet mellem ham, hans kone Ina, Herbert Pundik, israelske kunstnere og de nu sikkert forlængst glemte forfattere Willy August Linnemann og Kelvin Lindeman ,og hvem som ellers  faldt forbi med forstand og erfaring. På det tidspunkt havde enhver nybagt student en grydeklar, uforbeholden mening om forholdene i Mellemøsten. Det hed sig dengang, at “alt er politik”, noget værre vås, der skulle have  haft tilføjelsen: ” i universiteternes  og mediernes optik”, for i det virkelige  liv, var det helt anderledes. De anede ikke, hvad et politiseret samfund er. Søren Ulrik Thomsen har fortalt morsomt om, hvordan han ikke kunne få prædikeriet om proletariatets forarmelse på Det Fri Gymnasium i Bagsværd, til at rime med naboarbejdernes carporte og parcelhuse. En bryggeriarbejder tjente dengang mere end end  gymnasieadjunkt, jeg har selv været medlem af deres magtfulde fagforening. Jeg blev student et par år før enhver ægte intellektuel fik politisk kuller, så jeg havde mentalt nogenlunde tilregnelige  lærere, der interesserede sig nok så meget for unge studiner, som for politik. Det politiske var privat i skolesystemet, det erotiske mindre.

(foto: Odense – barn med håndgranat, 2.1.2009)

Jeg fornemmede på, hvad jeg hørte i Hornbæk, at konflikten allerede dengang var så gammel og indviklet, at jeg følte det ville være bedrag, at trække en ledig mening i venstrefløjs- automaten. I betragtning af ungdommens naturlige konformitet, er jeg  tilfreds med min tavshed, hvis den altså var forstand og ikke held, det kan jeg ikke huske. Måske havde jeg bare for alderen sunde interesser. At konflikten, der havde  varet længere  end mit hidtidige liv, også ville overleve mig, anede mig vagt. ( Se f.eks. Fred i Mellemøsten – hold op med at spilde min tid.)  Noget af det mere epokegørende, der er sket på 60 år, er at hadet og vanviddet kaldtes en “fredsproces” i godt et årti.  Jeg satsede mine håndører på Israel og forlod emnet i mange, mange år.

Da det nu imidlertid er  maget så viseligt, at der nu tegner sig en tydelig mini- replika af dette vanvid i Danmark – tak igen S-SF og R og Gudskelov afdøde dilettantforsamlinger som Kristeligt Folkeparti og CD. – føler  jeg mig nødsaget, til at prøve at indhente  noget af det forsømte, og også til at skrive lidt, da det nu er det, vi gør  her. Min hidtidige mening om  hele  sagen,  – noget af det,  jeg ikke er flov over at have tilfælles med salig Preben Møller Hansen – , var nemlig:  Jeg har sejlet på Mellemøsten, og lad  mig sige det kort og diplomatisk: jeg foretrak allerede som 16 årig enhver anden destination i verden. I Mellemøsten er alt politik, og det er ikke et tegn på psykosocial sundhed.  Jeg har senere hørt, at man kalder den opfattelse “erfaringsbaseret”. Man skal ikke kimse ad erfaringer, bare fordi det er viden, man ikke har læst sig til.  Det er altså fra dette ufuldkomne udgangspunkt,  jeg prøver at skrive lidt om sagen, men så lidt  som jeg kan slippe  afsted med. Én af  hensigterne skal man dog ikke tage fejl af: en knusende anklage mod S,SF og R og  deres åndelige slægtninge – hvis ikke åndelig er for stort et ord i den forbindelse.  DE er ansvarlige for, hvad dette udvikler sig til med tiden. DE skulle tage og bekymre sig,  ikke for sig selv, men for hvilket land deres børn og  børnebørn kommer til at leve i. DE har introduceret trusler, vold og nedskydning som politisk argument i Danmark. DE skal være glade for, at vi endnu ikke har myrdede politikere i Danmark, som svenskerne  begyndte på for 22 år siden. Det er ikke takket være deres indsats. Hvor mange jøder i Danmark ville gribe til våben her over Mellemøsten ?  Hvor mange af de 13.000 palæstinensere vil være parate til det ?

Foreløbig kunne de omtalte politikere m.fl. give en undskyldning  til de to beskudte israelere i Odense. De endnu levende tager ikke skade af at møde personligt op på Odense Sygehus og iagttage resultatet af deres politiske dømmekraft. Så længe der er nogen, der kan huske  hvordan Danmark var, inden de gik i gang, vil der også være viden om præcis hvem, der  ønskede Danmark ændret i denne retning. Så længe det går den vej, skriver jeg også om Mellemøsten, forstand eller ej.(Steen)

Den moderate enhjørning: Stadig en illusion

Historien her er selvfølgelig umiddelbart en på godda’en til sludrehoveder som H. J. Bonnichsen og Anja Dalsgaard-Nielsen, men glæden ved at se dem sat til vægs fra en tidligere insider i disse miljøer fordufter, når man ser hvad det er for et perspektiv som artiklen implicerer, men som journalisten ikke har fundet det værd at beskæftige sig med – eller slet ikke har haft øje for: At de ‘moderate’ alternativer der henvises til er folk som Abdul Wahid Pedersen, imamen der vil have stening og shariastyre indført i Danmark, og organisationen Kritiske Muslimer hvis formand Sherin Khankan har nægtet at tage afstand fra sharia og tillige har deltaget i demonstration sammen med Hizb ut-Tahrir [foto fra Sappho]. Sådan er det. Hver gang vi præsenteres for angiveligt ‘moderate’ alternativer er det så let som ingenting at se herrefolksmentaliteten og råddenskaben hos dem vi tilbydes som redningsplanker. Spørgsmålet man må stille sig er selvfølgelig om denne HuT-afhopper i bund og grund er demokrat, eller om han spiller med i det velkendte good cop/bad cop- eller stok/gulerod-spil? (LFPC)

Hvis regeringen gennemfører planerne om at føre dialog med danske islamister, vil det ikke bekæmpe ekstremisme. Det vil fremme den. Advarslen kommer fra et tidligere højtplaceret medlem af Hitz ut -Tahrir i Storbritannien. Maajid Nawaz var i 13 år i den islamiske organisation aktivt med til at danne nye celler i både Pakistan og København. […]

»At liste rundt om problemet og på typisk akademikervis tale med alle for ikke at lægge sig ud med nogen, vil ikke løse noget. Vi taler vel at mærke om mennesker, der mener, at bøsser skal slås ihjel, og kvinder tvinges til at bære tørklæde.« […] Han opfordrer i stedet den danske regering til at have dialog med alle andre end islamister og identificere deres organisationer og støttegrupper med hjælp fra moderate stemmer som eksempelvis foreningen Kritiske Muslimer. […]

Da han senest besøgte den danske hovedstad, blev han i selskab med den danske imam Abdul Wahid Petersen på Nørrebro genkendt af en Hizb ut -Tahrir -tilhænger, der råbte »forræder« efter ham. Manden hidkaldte Hizb ut -Tahrir -medlemmer, som ifølge Nawaz var bevæbnede og opførte sig truende. På Wahid Petersens opfordring forlod han stedet. […] Afhopper fra Hizb ut -Tahrir advarer mod dialog [JP 2.1.2009, ikke online]

Hamas´ barbari

At Shifa Hospital on Monday, armed Hamas militants in civilian clothes roved the halls. Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way. In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.

Hajoj, like five others who were killed at the hospital in this way in the previous 24 hours, was accused of collaboration with Israel. He had been in the central prison awaiting trial by Hamas judges, and when Israel destroyed the prison on Sunday he and the others were transferred to the hospital. But their trials were short-circuited.A crowd at the hospital showed no pity after the shooting, which was widely observed. A man in his thirties mocked a woman who expressed horror at the scene. In the midst of war’s horror, a terrible vengeance   IHT, N.Y.T og flere andre

Gunnar Wetterberg : En skånsk intellektuel

også var han endda Vänsterpartist til 1987. Det følgende  ikke for at idyllisere niveauet i det danske Folketing:

Om man jämför Sverige med andra länder? I England förs ju parlamentsdebatten på en helt annan retorisk nivå?

– Ja, det speglar ett annat samhälle där folk som kommer in i civil service kan ha A-levels i grekiska, sånt som vi uppfattar som ganska onödigt. En kår där folk har känt varandra från college.

Ett mer utpräglat klassamhälle också?

– Ja, självklart. Nästan som i Frankrike, fast trevligare. Även i Danmark är de mycket mer intellektuella. De akademiska kraven är betydligt högre. I de danska ministerierna finns en tydlig rågång mellan tjänstemännen och ministern som ofta är den ende politikern där.

Fortsæt med at læse “Nyårsfirande med palestinasjalar”

Anonym Vollsmosebo: “Han er en af de første i Danmark, der har vist en rigtig stor, stor, kæmpekæmpekæmpe – jamen, I skulle se igår, en stor fest vi lavede på grund af det. Jeg håber virkelig, vi allesammen  støtter ham.”

Selvom vi ikke er en nyhedsportal, følger vi  skudsagen fra  Odense i løbet af aftenen. Én af de beskudte  israelere fortalte i TV Avisen 18:30 at de to havde  været udsat for  chikanerier gennem længere tid, men ikke reageret på dem.  En venlig fynbo har allerede lovet at følge retssagen for os til den tid, hvis det bliver  muligt. Interessen i udlandet er selvsagt stor.¨.  Den ene israeler i TV 2 Nyhederne kl 19:

“They wanted to kill us. I don’t see any other  reason. We are the only Jews and  Israelis here. He shot me the  first time in the  leg, then the second  shot was pointed at me, but my friend  threw a chair  at him, that’s how  he  got  his own shot in the hand, and  he  kept on shooting all over.”

[Episoden er kulminationen på flere måneders chikanerier fra en gruppe unge  palæstinensere, siger den israelske ejer af  den stand, hvor de to mænd  arbejdede. Blandt andet er den israeler , der blev skudt i armen, blevet truet på livet:]

“He says: “You took my country,  I will take  your life”. And he just went  out. A bunch of people came  shouting at us, yelling at us, cursing  us, saying things  in Arabic like: “Fuck Israel, kill the Jews.”

[Broderen afviser at der ligger et politisk motiv bag]

“It’s all lies. They know it. Everybody knows it. Everyone with a common sense can understand that in the last few days during the thing in Gaza, if its not political, then what is it?”

Krisen i Mellemøsten forplantede sig til retten i Svendborg, da 27-årig dansk-palæstinenser blev sigtet for at have forsøgt at dræbe to israelere i Rosengårdcenteret.  Han kom i løstsiddende, sort skjorte, jeans og grå gummisko. Han var rolig, spinkel af bygning, men ikke desto mindre mandsopdækket af otte betjente. I retten sagde manden stort set ikke en lyd, men via sin forsvarer nægtede han sig skyldig i forsøg på manddrab.

– Vi ved, hvad ofrene var, og vi kan se, hvor den sigtede kommer fra. Så af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter, navnlig Israel, begærer vi dørene lukket, lød det blandt andet fra Hjeds. Dét faldt ikke i god jord hos den sigtedes lillebror, som gerne ville udtale sig, men ikke have sit navn i avisen.

– Det har ikke noget med Israel at gøre. De (israelerne og lillebroderen, red.) har været oppe at skændes – jeg ved ikke om hvad, men nej – det har ikke noget med Israel at gøre. – Vi er født i Libanon, men vi har jo været her i Danmark, siden han var fem og jeg tre år. Jeg forstår ikke, hvad de snakker om, lød det fra broderen, der fik opbakning af vennen W.

Politisk motiv bag overfald på israelere,  Drabsforsøg i Odense med politiske undertoner , Israelsk skudoffer: Det var drabsforsøg,  *Sudden Jihad Syndrome,  Knap 8400 udlændinge er udvist siden 2002 Overrabiner Bent Lexner  opfordrer i TV  imamerne til at gøre deres indflydelse gældende. I Islamisk Trossamfund tog de ikke emnet op i fredagsbønnen, men nøjedes med at bede for Gaza. Der er  7000 jøder i Danmark og 13.000 palestinensere. Den svenske dækning af attentatet, er absolut minimalistisk, for ikke at sige  idylliserende, men jeg ser de har deres at tænke på:

Judiska församlingens lokaler i Helsingborg rökfylldes på fredagskvällen när det började brinna utanför lokalen. Inga personer fanns inne i lokalen, och ingen person skadades. Enligt Sofie Österheim, informatör vid Skånepolisen misstänker polisen att branden var anlagd, och har därför gjort en anmälan om mordbrand. Det var vid 20.30-tiden som något fattade eld utanför byggnaden. Det handlade inte om någon större brand men en trätrappa fick skador. Elden kunde släckas innan den hann sprida sig till själva byggnaden, men rök trängde in i lokalen.Anlagd brand vid Judiska församlingen

Multikulturens milde gaver: Sudden jihad syndrome – rituelle fodbade – provokerende flypassagerer

Det kunne på nuværende tidspunkt se ud til at det første fænomen er kommet til Danmark med skudsagen fra Odense: En pludselig voldshandling, måske ikke nøje planlagt, måske ikke begået af en person der har været i politiets søgelys førhen, men rettet imod personer eller institutioner der legemliggør islams fjendebilleder. Mumbai-massakren var ikke i denne kategori, men det er værd at bemærke sig den dyriske vildskab som jihadisterne udviste over for deres jødiske gidsler. De havde næppe begået noget lignende tidligere, men den voldsomme sadisme røbede et opsparet had netop i forhold til denne gruppe. Formentlig er det en kombination af manglende affektkontrol (i en kultur der netop ikke værdsætter dette!) i samspil med spontant opståede situationer (her israelere i kød og blod) der udløser ‘sudden jihad syndrome’.

Vi har, mig bekendt, endnu til gode at se krav om installering af rituelle fodbade, betalt af kuffar, på offentlige toiletter eller i institutioner. Sådanne sager er velkendte i bl. a. USA. Her har der også været adskillige sager med grupper af flypassagerer der har opført sig mistænkeligt eller provokerende, har udløst en reaktion, hvorefter de har skabt en sag i medierne. Fælles for disse passagerer har været ….. tja, gæt engang. Det kunne se ud til at der er kommet endnu en af disse sager, som vi vist også har til ‘gode’. Spørgsmålet er om de også vil indfinde sig her, eller om de hænger sammen med de amerikanske traditioner for civile søgsmål med krav om kæmpeerstatninger? (LFPC).

En muslimsk familie på vej på ferie i Florida er blevet smidt af et passager­fly fra AirTran Airways i Washington. […] Det skete efter, at passagerer om bord på flyet overhørte otte familiemedlem­mer diskutere, hvilket sæde, der var det sikreste i flyet. FBI-agenter tjekkede efterfølgende familiemedlem­merne og afviste, at der skulle være noget galt – men flyselskabet nægtede alligevel at give familien sæder på et andet fly. […]

Atif Irfan føler sig misforstået af de andre passagerer. “Mens vi gik ned gennem flyet for at finde vores siddepladser, snakkede vi om, hvilket sæde, der var det mest sikre. Vi diskuterede, om det var mest sikkert at sidde ved vingen, ved motoren, bagerst eller forrest. Men det var det – vi snakkede ikke om noget, der kunne give anledning til mistanke,” siger Atif, der rejste sammen med sin bror, deres koner og tre børn. […] Familien overvejer nu at kræve erstatning af flyselskabet. USA: Muslimsk familie smidt af fly

Sosse indhentet af virkeligheden

Bedre sent end aldrig, men man må selvfølgelig tage ad notam at denne indlysende erkendelse først oprinder når rådmanden selv kommer betænkeligt tæt på (LFPC).

[…] Peter Rahbæk Juhl [rådmand, S] trak sig tilsyneladende, fordi der opstod tumult og klammeri imellem politi og demonstranter på vejbanen imellem rådhuset og domkirken.

– Jeg ville gerne have fremsagt et budskab om fred, men for at tale om fred skal man starte med sig selv. Og når man ikke kan se, om det er en demonstration eller et slagsmål, så vil jeg ikke gå på talerstolen, siger han.

Han kan godt forstå, at de fleste har følelserne ude på tøjet, men mener, at det er ved at udvikle sig til en ensidig hetz mod Israel. Han er nu taget hjem igen. […] Rådmand trak sig på grund af ballade

»Fordomme«

Professor Scruton blinked pensively behind his spectacles. Then, in that slightly diffident way he has, he replied:  “The role of a conservative thinker is to reassure the people that their prejudices are true.”

If there is a neater answer than that, I have yet to hear it. People are more sensible than their politicians

Robert Spencer: Outraged in Gaza

After enduring hundreds of rocket attacks from Gaza, Israel has struck back, and some of the international reactions have been surprising. The usual suspects lined up with condemnations of Israel, with Egypt, Iran, and the Muslim Brotherhood among the first in line.  […]

But most striking of all, and most disquieting, has been the reaction from that bastion of Islamic purity known as London, England. Rioters have battled police, besieging the Israeli embassy and trying to get into the embassy compound, throwing smoke bombs and sticks at the police officers guarding the embassy. Has the city that Melanie Phillips indelibly dubbed “Londonistan” become part of the global Islamic umma? No — at least not yet. But unless the befuddled West regains a sense of its own identity and purpose, it was a harbinger of things to come.  HUman Events