“selv når hun står ved komfuret, skal hun være klar” . Gu´ved hvor mange kvinder der tænder på denne Don Muhammed i hårnet, når han går i brunst over kødgryderne? Gud er sandelig en grum herre……….
Midten i dansk politik skrumper, og VKO vokser, skriver Berlingske Tidende i dag på baggrund af en meningsmåling fra Gallup.Målingen er trist nyt for især den politiske midte. De Radikale får det hidtil dårligste resultat siden folketingsvalget med 4,1 procent af stemmerne. Liberal Alliance får opsigtvækkende 0,0 pct., efter at Naser Khader har forladt partiet, mens det nye parti Borgerligt Centrum lander på 0,2 procent.
Til gengæld er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti samlet igen vokset.Venstre er ifølge Gallup igen er landets største parti. Socialdemokraternes offensiv med loft over bankdirektørlønninger ser ikke ud til at have kostet Venstre stemmer. Regeringspartneren de Konservative er også kravlet frem og får 11,8 procent af stemmerne.Gallup: VKO vokser
More asylum seekers to Norway
More than 14,400 persons applied for asylum in Norway in 2008. This is an increase of 120 per cent from the previous year but lower than in the early 2000s, when nearly 18,000 applied for asylum in this country. Asylum seekers constitute only 13.7 per cent of newcomers to Norway. Most immigrants come to work or become reunited with their family. Around 60 per cent of the applications for asylum were turned down in 2008, against only 42 per cent the previous year.The reason for this, according to the Immigration Directorate (UDI), is mainly that that asylum seekers from Czechenia as a rule no longer receive asylum. Norway Post
Sverige fører dog stadig suverænt. 24.353 kom i 2008. 38.794 er indskrevet i asylindustriens modtagelsessystem.
Farliga tendenser till att Sverige blir som Roberto Savianos Italien
Den organiserade brottsligheten i Sverige är inte lika utbredd som i maffians Italien skriver åklagare BARBRO JÖNSSON.Men om vi inte ser upp kan den bli det.
Ja, tænk at det skal tage mere end én generation, at lave Sverige om til Sicilien. Det var anklager Jönssons hus i Trollhättan, der blev ramt af et bombeattentat i november 2007. Først igår blev to anholdt for sprængningen. Og byen iøvrigt – ak, ak.
Khalid Yasin om Geert Wilders, Islamic University of Rotterdam Jan. 23, 2009 “Purpose of Life“. Han skulle selv tage og skamme sig, når man ser hans track record igennem. Bedragerianklaget Bin Laden, hylder med den sædvanlige straffri intimidering af homoseksuelle:
“There’s no such thing as a Muslim having a non-Muslim friend. If you prefer the clothing of the kafirs over the clothing of the Muslims, most of those names that’s on most of those clothings is faggots, homosexuals and lesbians…The Koran gives a very clear position regarding homosexuality, lesbianism and bestiality — that these are aberrations, they are immoralities and if they are tried, convicted, they are punishable by death.”
“Hvad er årsagen til, at statsministeren hylder Ayaan Hirsi Ali, når han afviser Geert Wilders? Svaret er såmænd enkelt: Den offentlige mening. Ønsket om at følge strømmen. Ayaan Hirsi Ali er kvinde, hun er sort, og hun var muslim. Geert Wilders er mand, han er hvid, og han har en dårlig frisør.”
Det lader til, at regeringen helst vil tie ideen om en international konference mod islamisme og for ytringsfrihed ihjel, og at denne konference – hvis den gennemføres – ender som et forum for politisk korrekthed. Stridens kerne er den hollandske politiker Geert Wilders, skriver Pia Kjærsgaard. Pia Kjærsgaard – Kom ud af busken, Fogh.(tegningen stammer ikke fra Berlingske)
Vi danskere er ikke gode til at tage imod udlændinge. Den kontante melding giver den afgående amerikanske ambassadør på spørgsmålet om Danmarks største udfordring i de kommende år. »Det er svært for udlændinge at føle sig hjemme og velkomne i Danmark. For de oplever sjældent den hygge, som der hersker mellem danskerne,« siger James P .Cain til BT TV i det sidste interview i Danmark, inden han i dag drager hjem mod USA. Han understreger, at det ikke drejer sig om bestemte nationaliteter, men udlændinge som helhed, der har svært ved at føle sig hjemme i Danmark. […]
James P . Cain pointerer, at det ikke handler om at give afkald på sine traditioner, men om at acceptere, at verden er blevet mere globaliseret. »I kæmper, som mange andre lande, med en stigende mangfoldighed. Men I skal lade være med at være bange for det. For I kan stadig beholde jeres traditioner og værdier og stadig opmuntre folk, der er anderledes end jer.«
Ifølge James P . Cain har Danmark lige nu de samme problemstillinger, som USA har kæmpet med de sidste 200 år. Her har amerikanerne, ifølge ambassadøren, været bange for folk, der ser, taler og tror på noget anderledes end de selv. […] I er 50 år bagud
Gys i Norra Skåne : »Apartheid i Vanløse«
Flera danska skolor har de senaste åren delat upp elever efter etniskt ursprung. Michael Olesen, rektor på Ålholm skole, säger att ”Muslimer står för en vålds- och hotkultur”.
– VAD KALLAR NI problemet i Sverige? frågar Ålholm skoles rektor Michael Olesen innan vi hunnit sätta oss ner i hans arbetsrum. Problemet?
– Här i Danmark säger vi tvåspråkiga eller danskar med annan etnisk bakgrund, men egentligen vet alla att det handlar om muslimerna. Michael Olesen ger ett tryggt och självsäkert intryck.
I Danmarks huvudstad låter skolrektorn i en stor låg- och högstadieskola självklar till och med när han påstår att många muslimer i landet är ”socialt och kulturellt stagnerade”.
– Vi får inte vara blinda för att det handlar om en grupp som inte respekterar oss danskar. De kanske inte hatar oss, men de accepterar inte oss. Hur vet du det?
– Jag vet att muslimer inte älskar mig och mitt land. Och jag ska fanimej hålla mig ifrån deras kvinnor. Muslimska kvinnor är hårt hållna och bröder håller ögonen på sina systrar. Dansk apartheid, ”Dricker man inte en “bajer” så är man inte dansk
The terrible warning of a Holocaust survivor
Spectator: Douglas Davis is shocked by what she has to say, by the anti-Semitism that is increasing all around us and by the widespread embrace of Hamas in Europe
At my dinner table on Friday night, a holocaust survivor admits that she is trying to persuade her son to take his family out of Europe to America, Canada, Australia, Canada, Australia, Israel…’They say they can’t leave me, but I tell them: “Go, get out. My parents left my grandparents behind in Berlin and brought me to safety in England. Now I want you to leave so that my grandchildren will be safe.”’ There is an unbearable desperation in her plea. But she has a point.
As tens of thousands of demonstrators march through the streets of Europe, the chants are modified but the message remains substantially intact: ‘Hamas, Hamas, Hamas — Jews to the Gas’. Or, more simply: ‘Death to the Jews’. Many European Jews, even well-established, affluent Jews, have been checking the suitcase they keep packed under the bed. They have been here before and many are (albeit reluctantly) reading the writing on the wall.
At deltagerne i pro-Israel-demonstrationen blev udsat for svinske tilråb og trusler af heilende (ulovlige) moddemonstranter, forties i flere medier.I stedet gøres en (ulovlig) palæstinensisk moddemonstrant, der ikke vil følge politiets anvisninger og derfor bliver kaldt “perle” – eller hvad han nu bliver kaldt – af politiet, til det store offer. Først i Politiken. Og nu på Berlingske. Hændelsen indtraf i Gothersgade, hvor politiet måtte gribe til masseanholdelse af de stærkt agressive demonstranter. Det er muligt at kommentere Berlingskes artikel. Det kan eventuelt bringe lidt perspektiv ind i debatten (journalisten har i øvrigt skrevet en lang række artikler og kommentarer i denne genre de seneste år): Mads Kastrup
Tilegnet København Perleti (se Hodja, f helstørrelse)
Norske jøder truet med massakre
“HAYBER HAYBER YÂ yehud” var påskriften på flere bannere som ble hevet under motdemonstrasjonen mot Israels venners markering i Oslo 8. januar.
Slagordet “HAYBER HAYBER YÂ yehud” er en trussel mot jøder – at deres dager er talte fordi en gjentakelse av massakren er på vei.Under støttemarkeringen for Israel 8. januar, holdt motdemonstranter opp et banner hvor setningen “CEYSU MUHAMMED SAWFA YA’UD” var lagt til. Betydningen av den siste setningen er “Muhammeds hær vil komme tilbake”.Samme kveld ble det i Oslo ropt på arabisk oppfordring til drap på jøder i fakkeltoget hvor tusenvis av nordmenn deltok. To dager senere fikk mindreårige beskjed om å jakte jøder på Blindern. To dager senere kunne man igjen se kampropet “HAYBER HAYBER YÂ yehud” på minst ett banner i demonstrasjonen utenfor Israels ambassade. Massakre trusler mot jøder i Oslo
Muslims want to create their own communities and remain segregated from British society
A shocking 44% think they should be free to develop along separate lines. But critics claim Muslims will create their own ghettos if they are left to their own devices. English Democrats’ chairman Robin Tilbrook said: “As far as I’m concerned, what we want to be about is having an integrated society.“If people don’t want to integrate, they shouldn’t be here. Ghetto Britain
Anstændighedens trusselskultur II
Hvad er det helt præcist der definerer den radikale psyke? Det hensygnende parti er som bekendt magnet for shariatilhængere og platugler som Ibrahim Gøkhan, og at det nok hænger sammen med en no-questions-asked tilgang til de fine, autentiske mennesker fra de varme lande synes oplagt, men på den anden side kan man nok se det samme fænomen i samtlige øvrige partier, minus DF. Safia Aoudes karriere hos de Konservative er et oplagt eksempel at nævne. Men skal jeg komme med mit bud på de Radikale forklaret på to-tre linjer, må det være noget med en særlig rendyrket grad af modvilje mod accept af det ondes eksistens, ud over hos vestlige autoriteter, selvfølgelig, og dertil en helt særlig evne til at sende spørgsmål om personlig skyld videre når virkeligheden ikke harmonerer med idealerne (LFPC).
[…] Derudover meddelte Ibrahim Gøkhan under interviewet i tirsdags, at han og en gruppe tilhængere er gået i gang med at indsamle private oplysninger om JP’s mangeårige journalist. Den del af samtalen forløb således, viser en båndudskrift:
»Jeg har undersøgt alle de indlæg, du har lavet de sidste fem år. Jeg kan sende det til dig. Jeg har styr på det. Jeg kan sende dig, hvad jeg og mit bagland har lavet af research om dig, og hvad det er for nogle indlæg, du har skrevet. Om dat og dit. Det har vi også styr på.«
Hvad er det for noget, dit bagland har lavet om mig?
»Ja, ja, det kan du få at vide, når jeg er færdig med det. Så kommer det i pressen.«
Hvad er det for noget, der kommer i pressen?
»Noget om alle de indlæg, du har lavet. Du skriver om trafik og om dit og dat og sådan noget. Lige så snart du får fat i noget om udlændingeområdet, så angriber du kraftigt. Det er ikke dit område. Vi er helt klar over, hvordan du blev ansat på JyllandsPosten. Det har vi også styr på. Så vent og se. Vi har også nogle gode journalister, der giver os oplysninger om dig.« […] Radikal politiker udøver pression mod journalist
Life of Barack
Man kunne henvise til Max Webers ‘karismatiske leder’ her, men indtil nu er det jo minimalt hvor meget ledelse vi er blevet præsenteret for fra den nyudnævnte. Det er selvfølgelig forventningerne der er sagens genstand. Men når selv franskmændene falder i svime over en amerikansk præsident ved man at der foregår noget i den globale psyke ud over det sædvanlige. Man ved også at det er aldeles udelukket at denne opskruede, infantile begejstring vil kunne holde valgperioden ud, med mindre han rent faktisk skulle begynde at udøve undere der vil få verdens folkeslag til at kaste sig i støvet af ærefrygt. I så fald er det jo nok den allersidste bog i Bibelen hvor den amerikanske kvinde her skal lede efter profetier om Barack Hussein Obama (LFPC).
[…] The Mayor’s ceremonial rooms were packed. Most of the people were American residents of Paris. VIP’s. The Israeli Ambassador to Paris. And many anonymous individuals, as we say when we cannot attach a name to every face. An overheated atmosphere: cries and tears when Obama appeared on the screen. They were living an historic moment. Ecstasy and devotion before this handsome guru. A “holy man”, in the words of Judith, a black French-American woman: “Obama is our new prophet, he is the Messiah, he is Jesus, he is going to save America, our country will guide the entire world, he will perform miracles, I am sure that in the Bible, they must be talking about him…”
In this sugary-sacred atmosphere, it is near hysteria. The osmosis is complete. It’s a question of who will glorify Obama the most. “Under Bush, my life was sad, I was ashamed to say I was American,” confesses a white French-American woman. “Today, I live again, I’m American.” In such a devoted gathering there was obviously no criticism. The youngest among them were on cloud nine over their new idol: “Obama is sexy and handsome, we love him,” exclaimed a group of young American students.
And the French who were present? Same thing. Total adoration for Obama. Jean, a middle-aged man: “For me, the president of the U.S.A. is the future of the world and our savior, you’ll see that thanks to him the financial crisis will be settled, the Arabs and the Jews will make peace, he will give birth to a new era. Normally I don’t believe in miracles, but with him, I do.”
It is no longer a room in city hall, but a temple, filled with the faithful who have been conquered by this new Evangelist. Brothers and sisters, they listen piously. The special soirée for Obama at the Paris Hôtel-de-Ville ends with music: the American national anthem resounds. The guests are silent and meditative. Some weep, others reflect, and still others smile with relief. They are blessed. Champagne and Salvation
Med den nuværende hast, er svenskere bare en folkegruppe blandt andre senest i 2040.Hvordan det bliver, er ikke det spændende. Skriften på væggen er tydelig nok. Det interessante er, om folkestyret når (tillades) at gribe ind. Hvorfor svensk demokrati er så anderledes i europæisk sammenhæng, har kun interesseret en håndfuld danske journalister. Lillelund, Vestergaard, Karen Jespersen, Meir Carlsen.
Landets befolkning fortsätter att öka. Vi blev cirka 73 000 fler under 2008, sammanlagt blev vi omkring 9 256 000 invånare. Men utan invandring skulle Sverige vara en befolkningsmässigt krympande nation
92 000 personer avled under 2008 och drygt 46 000 utvandrade. Samtidigt fick Sverige ett tillskott på 101 000 invandrade personer som tillsammans med de 109 000 nyfödda bidrog till att befolkningen trots allt växte. Befolkningen fortsätter öka
Under en medelvecka föds 1 048 pojkar och 989 flickor. 921 par gifter sig medan 397 par skiljer sig. Befolkningen ökar med 1 340 personer. En stor del av ökningen – 1 000 personer – beror på en större invandring än utvandring. Det och mycket mer kan du läsa i årets upplaga av Statistisk årsbok som kommer idag. SCB.se
Bawer: Submission in the Netherlands
What a different road the Netherlands might have taken if Pim Fortuyn had lived! Back in the early spring of 2002, the sociologist-turned-politician—who didn’t mince words about the threat to democracy represented by his country’s rapidly expanding sharia enclaves—was riding high in the polls and appeared on the verge of becoming the next prime minister. For his supporters, Fortuyn represented a solitary voice of courage and an embodiment of hope for freedom’s preservation in the land of the dikes and windmills. But for the Dutch political class and its allies in the media and academia—variously blinded by multiculturalism, loath to be labeled racists, or terrified of offending Muslims—Fortuyn himself was the threat. They painted him as a dangerous racist, a new Mussolini out to tyrannize a defenseless minority. The result: on May 6, 2002, nine days before the election, Fortuyn was gunned down by a far-left activist taken in by the propaganda. The Dutch establishment remained in power. For many Dutchmen, hope died that day. [..]
But Wilders—who for years now has lived under 24-hour armed guard—would not be gagged. Thus the disgraceful decision to put him on trial. In Dutch Muslim schools and mosques, incendiary rhetoric about the Netherlands, America, Jews, gays, democracy, and sexual equality is routine; a generation of Dutch Muslims are being brought up with toxic attitudes toward the society in which they live. And no one is ever prosecuted for any of this. Instead, a court in the Netherlands—a nation once famous for being an oasis of free speech—has now decided to prosecute a member of the national legislature for speaking his mind. By doing so, it proves exactly what Wilders has argued all along: that fear and “sensitivity” to a religion of submission are destroying Dutch freedom.The trial of Geert Wilders represents another blow against Dutch freedom. Submission in the Netherlands, City Journal
Hvem siger at kunst ikke er hårdt arbejde? Måske ligger hun der hvor kopien af Michelangelos David stod gemt i mange år, indtil den fik havneudsigt foran Den Kongelige Afstøbningssamling
Under en happening i går gravede billedkunstneren Uwe Max Jensen et portræt forestillende Allis Helleland ned i parken bag Statens Museum for Kunst. Værket var en hyldest til Eric Andersen, som i årevis sloges med Allis Helleland om et skjult maleri i nationalgalleriets samling.
Et portræt af Allis Helleland – den tidligere direktør for Statens Museum for Kunst – blev i går begravet i parken bag museet.
»Hun kom ikke six feet under,« siger Max Uwe Jensen, kunsteren bag såvel portrættet af Allis Helleland som beslutningen om at grave det ned, »for jeg fik vabler i fingrene.« Da Allis Helleland blev et skjult maleri
Værested: 1.8 mio kroner
Fisken frekventeres af indvandrerdrenge. Nu skal de over 18 årige åbenbart også have et værested betalt af andre end dem selv.Hvori ligger integrationen ? Eller medborgerskabet ?
Migrationsverket beslutar idag att bevilja uppehållstillstånd till alla asylsökande från Gaza. Trots att de senaste dagarnas utveckling, då både Israel och Hamas förklarat eldupphör, kan leda till att det inte längre råder en väpnad konflikt beviljas uppehållstillstånd till alla asylsökande. Orsaken är att gränserna till Gaza fortfarande kontrolleras av Israel och det är praktiskt omöjligt att ta sig in i Gaza. Migrationsverket, Nyheter
Seneste udspil fra Fredens Religion (TM)
An Orthodox man from Golders Green yesterday spoke of his determination to continue living an openly Jewish life after he was viciously beaten and left with blood pouring from his face, in one of the most serious incidents of an unprecedented wave of anti-Semitism afflicting Britain. JEWISH MAN SAVAGELY BEATEN, London – More Anti-Semitic Attacks in Golders Green
Rådhuspladsen: Berlin 1932
af Farshad Kholghi
Hvorfor vågner Villy Søvndal ikke op og råber: »I skal gå ad helvede til«?
Sammen med mange af mine jødiske venner og medborgere stod jeg på Rådhuspladsen for at støtte Israels ret til at forsvare sig mod terror. Vi var omringet af israelske flag, jødiske sange om fred og sameksistens samt utallige salatfade og politifolk. Få meter væk kunne man høre vrede og aggressive Hamas-tilhængere ønske død over både Danmark, demokrati og jøderne, mens en af dem heilede.
Angsten for, at Hamas-sympatisører skulle virkeliggøre deres trusler, omdannede Rådhuspladsen til Berlin i 1932. Angsten var med os på Rådhuspladsen, men den fik ikke lov til at herske over os. Gamle som unge stod vi sammen til støtte for Israels fortsatte eksistens. For det er netop det, denne konflikt handler om. Denne konflikt handler ganske enkelt om islamiske fundamentalisters – og dermed også Hamas’ – væsentligste krav: Israels udslettelse.
Wilders om Hollands juridiske galehus. Interview fra 22. januar tekstet på tysk:
En tredje og måske endnu mere prekær konsekvens, hvis Wilders kendes skyldig, men fortsætter med at udtrykke sin modstand mod politisk islam, kan blive, at det officielle Holland med sin særprægede sans for retfærdighed annullerer politibeskyttelsen af ham og fratager ham de bodyguards, der i dag våger over hans liv. Sker det, så er Wilders naturligvis et meget nemmere offer, og han vil risikere at ende sine dage på samme måde som Theo van Gogh. Michael Jalving , Ezra Levant : Holland’s national suicide note, Silencing Islam’s Critics , A Dutch court imports Saudi blasphemy norms to Holland
DET er nok almindeligt at have identitetsspørgsmål, når man er 15 et halvt år. Men som dansk-israeler, står man også med et nationalitetsspørgsmål. Desværre er det ikke alt ved min identitet, der er frivilligt og op til mig. Mine forældre har altid rådet mig til at gå stille med dørene, og som lille forstod jeg det ikke. Hvorfor måtte venner med anden etnisk baggrund snakke løs om deres nationalitet? Gradvis blev jeg klogere. Jeg forstod, at mange mennesker har noget imod israelere, og nogle direkte hader dem. Hizb-ut-Tahrir har sågar lavet en liste over jøder, der skal dræbes. Dog troede jeg aldrig helt, at disse personer mente det, når de gav udtryk for, at jøder var roden til alt ondt. At de mener det, gik dels op for mig nytårsdag ’08, hvor min bedstemor i Israel fortalte, at to israelere var blevet skudt i Odense, dels fordi jeg på det seneste har måttet vænne mig til trusler alene på grund af min nationalitet. Jeg har ligefrem fået at vide, at der var et tæskehold efter mig. Det er absurd, at folk, der fl ygter fra forfølgelse, selv vælger at udsætte andre for det. Navnlig i et land som Danmark, hvor samfundet bygger på, at der skal være plads til alle, og uenighed udtrykkes via diskussion. Nogle retfærdiggør det med, at Israel laver en masse lort, og til det er der kun at svare: ja, det gør de! Og det er meget komplekst og de er ikke alene! Kina, Rusland, en række arabiske lande etcetera er langt mere brutale, men ingen af disse borgere må skjule deres nationalitet af hensyn til deres sikkerhed. Skal vi bare acceptere, at det er nødvendigt, at der står adskillige politibetjente foran synagogen i Krystalgade, fordi nogle mennesker ikke respekterer et helt folkeslag på grund af et område, der er mindre end Jylland? WA oplyser kun skribentens fornavn, fordi hans forældre ønsker at beskytte ham mod flere trusler. Jonathan, Weekendavisen, ikke online
En svensk pionjärgärning
Jamen, tillykke så, Sverige
Cherin Awad har goda chanser att bli den första svenska advokat som jobbar i slöja. I måndags började hon sin pionjärgärning på en advokatbyrå i Stockholm. Cherin Awad är hittills mest känd för att hon vägrade skaka hand med Carl Hamilton i Halal-tv på SVT. Det tycker hon är synd. För henne som troende muslim är det självklart att inte röra vid personer av motsatt kön.
– Hittills har jag fått uteslutande positiva reaktioner. Jag tror inte att min religion kommer att begränsa mitt urval av klienter. För mig är det viktigt att visa att muslimska kvinnor också kan och uppmuntra andra att ge sig in på banor de kanske inte tänkt sig, säger hon. Hennes chef tycker det är självklart att respektera andra religioners vanor och att det är viktigt att bejaka mångfaldskulturen. Hon kan bli första advokaten i slöja
Bruce Bawer: A Norwegian Thatcher?
These days nearly every Western European country has at least one of them – a large political party that’s held at arm’s length by the media, political establishment, academia and the chattering classes. Some of these black sheep – such as the British National Party, Jean-Marie Le Pen’s National Front and the late Jorg Haider’s crew in Austria – really are beyond the pale; others are demonized simply because they challenge statist dogma and/or speak forbidden truths about Islamic immigration.
In Scandinavia, the home of statism at its statiest, the most high-profile such entity is probably Pia Kjaersgaard’s Danish People’s Party. Two months after 9/11, voter anxiety about Islamization swept out the Social Democrats (in power since 1924) and installed a conservative coalition – which, with strong DPP support, has since instituted effective, and popular, reforms (and stood foursquare for free speech during the cartoon crisis).
The picture in Sweden is different: Although the 2006 election exchanged Goran Persson’s long-dominant Social Democrats for a “moderate” coalition, systemic changes have been modest, and the only major critics of the Swedes’ essentially unmodified “see-no-evil” immigration policy have been the Sweden Democrats – a group, alas, that has a history of neo-Nazi ties and anti-Semitic rhetoric (and, in any case, has yet to win a single Riksdag seat). Interview: Jerusalem Post
Det forbudte P-ord, og de straffrie trusler
Jeg bruger normalt ikke p-ordet, det er vitterligt racistisk, og det slår sagesløse indvandrergrupper sammen med de problemvoldere det er tiltænkt at ramme, men de tider hvor jeg forargedes og satte folk i bås på grund af brug af ordet er forlængst forbi. Fronterne i kulturkrigen, og den politiske korrekthed der forsøges holdt i live, afføder en modreaktion så nogle af os bliver i bedste fald ligeglade med pænhedens grænser, i visse tilfælde får lyst til at overskride dem. Den pågældende betjent har forbrudt sig lige præcis seks bogstaver plus tilhørende slette associationer, men hvis der, hvad alt tyder på, ikke bliver rejst nogen form for tiltale mod de tilvandrede arabere der på Rådhuspladsen i København forrige lørdag gav udtryk for folkemorderiske ønsker mod en fredelig gruppe danskere, ja, så er min forargelse her helt og aldeles på den udhængte betjents vegne (LFPC).
Politidirektøren for København indberetter en betjents racistiske sprogbrug for Statsadvokaten. Episoden, som er dokumenteret på video af Modkraft, udspillede sig forrige tirsdag til en Gaza-demonstration og gik ud over en danskpalæstinenser, som fik beskeden »Nu sætter du dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perker?«. »Jeg har oprettet en sag på den, og den er jeg ved at sende til Statsadvokaten for at bede ham foretage en undersøgelse og en vurdering«, siger politidirektør Hanne Bech Hansen. […]
Hun vil ikke kommentere den konkrete sag, fordi den nu efterforskes, men direkte adspurgt om, hvorvidt ordet ‘perker’ nogensinde kan være acceptabelt for en betjent at sige, er svaret klart. »Det er entydigt forkert at bruge det ord i mine ører. Men det må statsadvokaten jo nu tage stilling til«, siger Hanne Bech Hansen. Hanne Bech Hansen understreger, at fordomsfulde bemærkninger efter hendes bedste overbevisning ikke er et stort problem. »Jeg hører ikke om det i foruroligende grad«, siger hun uden at kunne oplyse, hvor ofte problemstillingen dukker op. […] Politidirektør: Betjente må ikke sige ‘perker’
Wilders: »I will not stand trial alone«
“but also with the hundreds of thousands of Dutch people who reject the Islamization of The Netherlands.”
A Dutch court yesterday ordered the criminal prosecution of Geert Wilders, Dutch parliamentarian and leader of the Freedom Party (PVV), for his statements – written, spoken and filmed -regarding Islam. The Amsterdam Court of Appeals has deemed such statements “insulting,” declaring that they “substantially harm the religious esteem” of Muslims.
Clearly, the effect of this Dutch court order is to set new limits to public debate in Dutch society, in this case about the highly controversial but nonetheless crucially important subject of Islam. This makes the prosecution of Geert Wilders an unacceptable breach of the sanctity of freedom of speech in Western society.
Som enhver, også jeg selv, gennem de seneste uger har kunnet overtyde sig om, er tale og trykkefrihed ikke det samme i Danmark, som det var for bare et, fem og ti år siden. Min ytrings- og dokumentationsfrihed modarbejdes af en blanding af venstrefløjs-fanatikere, Radikale psyk-tilfælde og tilvandrede muslimske gade-hooligans. Det er mindre vigtigt. Danske jøder har gennemlevet et par rene terror-uger. En racistisk, demokratiforagtende pøbel, jeg aldrig havde troet mulig, har hærget Europa de seneste par uger.
Ytringsfriheden, forsamlingsfriheden er blevet til en en halv- illusion, der trænger til at børstes grundigt af og generfares af enhver, der sætter den højt. Politisk vold og intimidering er nu konsekvensen af det, vi tidligere tog for givet. Folk tier eller ytrer sig anonymt, det er de nye vilkår. Danske skrivebordsgeneraler – Lene Andersen og Mikael Rothstein, lever i en verden af igår. Rothstein og Slavensky har al ære af deres indsats i aftes, måske er vi ikke så uenige endda, men de er teoretikere, det er jeg ikke. Mine erfaringer stammer fra mere konkrete steder, er jeg blevet mig pinagtigt bevidst.
Alligevel rejser den konverterede jøde Lene Andersen, alias Jesper Knallhat, sig op i Trykkefrihedsselskabet, og lader som om ingenting er hændt. I disse januardage skete der et kvantespring i Danmark, men Lene Andersen lader som ingenting. Hun – i egen indbildning den kvindelige Søren Kierkegaard, sammenlignede i aftes Danmarks muslimer med dets jøder, – minoriteter er jo minoriteter med samme sensibiliteter – et intellektuelt humbug-stunt uden enhver forbindelse med virkeligheden og historien, og – pardon my French – et svindelnummer højst Tøger Seidenfaden og Bent Melchior hopper på. De er ligesom hun, ikke af denne verden. Er Lene Andersen en jøde der lever i København i januar 2009 ? Der er kun to svar: enten har hun ikke jødiske loyaliteter overhovedet, eller også lever hun i sin egen lukkede verden. Kommer den verden os andre ved, trods trebinds filosofiske værker. Jeg tvivler. “Løgn er al den kunst, der ikke kommer af livet”. Lene Andersen lever i sin egen sekt, som vi andre ikke har adgang til. Der må være ensomt.
Jeg har respekt for studerede mennesker, men jeg ved at man kan studere sig ind i verden og ud af den. Jesper Knallhat, Lene Andersen, har studeret sig ud i hampen og ned i grøften, formentlig selve grunden til, at Politiken knuselsker hende. For mig er hun en parodi på en intellektuel. Må jeg be´om de to herrer på hendes flanker, Farshad Kholghi og Katthan Jassim, de lever i en verden jeg kan genkende.
Det er ikke en erfaring, jeg har indhentet fra Københavns gader. Jeg har kendt danske jøder hele mit liv, – altså rigtige jøder, ikke valgslægtsskabsjøder – jeg kunne selv have været én – og ingen har nogensinde truet mig på gaden, som jeg er blevet truet på det seneste. Ingen har nogensinde overfaldet mig af politiske grunde. Ingen jøde har krævet, at gaden var hans territorium, hvor jeg skulle adlyde ham. Ingen jøde har anfægtet mit lands værdier eller erstattet argumenter med vold, endsige nedskudt modstandere. Det er ævl, at slå 7000 jøder i hartkorn med 220.000 muslimer. Jøderne var os, vi var dem. I 400 år. Lene Andersen kan have været en dygtig dydig-student, men hvad angår virkeligheden, er hun en analfabet og kunne hvad mig angår, være et barn på fem år. Fem-årige kan også læse Kierkegaard, men hvor bringer det dem hen ? Kan de bruges til noget for voksne ude i virkeligheden?
Hvad muslimerne er, tegner der sig et halvtydeligt billede af, og det burde forurolige enhver, der har efterkommere. Vi kan ikke have et Folketing, der ikke ser det lige så tydeligt som befolkningen gør. Vi kan ikke have et EU, der ikke gør. Fremtiden er FITNA, strid, vi har påført vore efterkommere. Freden er ovre, våbenhvilen bliver vores børns bedste tilbud. Det er tydeligere for hvert år. Ingen kuffar lever i fred med islam, det er en illusion. Det er fremtiden, uanset hvad mumleskægget Per Stig Møller lige siger. Hvad man skal råde fremtidens europæere er: Si vis pacem, para bellum. På den anden side, Europa er krigsvant, det kan blive det igen. Men eftergivenhed vil kun gøre krigen værre, det drejer sig om at give “Die Nachgeborenen” så gode kort på hånden, som muligt, når nu det er maget på den måde. Vi har stemt for det. Ingen er ikke kommet i krig med islam. Man skal sidde tonstungt på dem, som kineserne, for at undgå det. Spørg en dansk politibetjent hvor langt dialog rækker. Overmagt er sproget islam forstår, arabisk kommer i anden række.
Nogle ville kalde mig “alarmist”. Det tror jeg ikke. Det er en side, jeg øver mig i at holde i ave. Jeg har set fremtiden for længe siden, tæt på og helt håndgribelig. Den findes i Sverige, en del værre end medierne afspejler, i et land der ingen erindring har om selvforsvar. Jeg ville have skaffet skydevåben, hvis ikke jeg havde valgt at forlade landet i stedet i 2004. Fire myrdede mennesker omkring mig af Balkan-asylsøgere på seks måneder. Det kalder jeg krig, en lille en, ganske vist, og trist hvis man ryger med i købet. Bønderne i nabolaget opfattede krigerklæringen, de havde elg-geværet med på traktoren. Når der i dag brænder to kirker i Sverige hver måned (plus alle andre tragedier, man kun orker psykisk hver 3 . dag), så tør jeg godt forberede de unge på: I kommer heller ikke til at leve i fred med islam. I lever “I Krigens Hus”. Hvad end jeres skolelærer siger, er det pladderballenews og ønsketænkning. Dette kan man skrive på en blog, ikke i en avis, uha! det kunne jo gå bedre, hvorfor male Fanden på væggen. Nå ja, han sidder der allerede.
Farshad Kholghis historie er erfaringsbaseret. Indere og Syd Thai’er kunne have fortalt den samme historie, bare værre. Balkan kunne. En erfaring, der ikke er trængt igennem i akademia, men som den gemene hob i Danmark, nu bitterligt erfarer hver dag med liv og helbred som indsats. Man kan spørge sig: hvad skal vi overhovedet med en akademisk humaniora, hvis den bare strider mod sund fornuft og iøvrigt bekriger sine egne landsmænd ? Hvem er deres allierede? Hvem har lyst til at financiere dem? Eliten lever i verden af i går, eller snarere i et Michael Jackson’sk Neverland, et mareridt de vil påføre alle andre. Forskellen er, at Jackson selv betalte for sit drømmeslot, det behøver europæiske universitetsdrømmere ikke. Man fornemmer, at der er et oprør i Danmark, hvor Dansk Folkeparti bare er begyndelsen. Den indsigt måtte gerne dæmre på Christiansborg. I tide, helst. Politikerne får den ikke ved at se i TV, det er med garanti, knapt nok ved at læse aviser. Virkeligheden kører parallelt derude. Hvem opfanger den? Den er vores fremtid, så længe vi har en. I vores bedømmelse har Sverige, Holland, Belgien og England allerede forpasset deres. Tidshorisont 20-50 år. “Sverige är kört”, som tænkende svenskere skriver igen og igen, undtagen i pressen. Hvor “körde” er vi selv? Det henhører til et muligt, eventuelt mørke, og mørket findes, det findes, som Inger Christensen kunne have messet. Men vi, der har levet i lyset, mangler fantasien. Vi skal møde det en face. Mange har allerede gjort det, flere vil gøre det.
Farshad Kholghi taler af egen erfaring, tværs igennem den universitære drømmeverden. (mobilvideos Farshad Kholghi og Uwe Max Jensen, justér lyden eller brug høretelefoner)
21. januar kl. 20 Trykkefrihedsselskabet i Dansk Forfatterforening: Forfatterne og ytringsfriheden. Med blandt andre Klaus Rothstein, Farshad Kholghi, Lene Andersen, Uwe Max Jensen og Kahttan Jasim. fotos @ Snaphanen
Den etnisk-nationale tågesnak i medierne
JP gør behørigt opmærksom på at det seneste hold hjemmerøvere var “danskere”, og signalementet der gives taler da heller ikke om “udlændinge” eller “sydlandske” gerningsmænd. Men det er tydeligt at denne evige varme kartoffel om kriminelles etniske oprindelse er karakteriseret ved uklarheder og utilsigtede implikationer: Hvad betyder det når der skrives “etniske danskere”? Er det altid det samme som “etnisk danske”? Og i denne artikel får vi oplyst at det var “danskere”, altså antageligt det som De og jeg forstår ved danskere. Men journalisten siger jo derved også, at et af Folketinget bevilget dansk statsborgerskab ikke gør en person til dansker, så vidt jeg kan se? Hvis det havde været røvere af “mellemøstlig herkomst” som vi også gerne får at vide kunne han da umuligt vide om de havde dansk statsborgerskab? Men det har jo nok ikke været den tilsigtede implikation. Deraf forvirringen (LFPC).
Politiet offentliggør signalementet af de tre mænd, der stod bag det voldelige indbrud i Viby på Sjælland i nat. Signalementet tyder på, at det var danske mænd, der kort efter midnat i nat begik et voldsomt hjemmerøveri mod et hus på en adresse i Bodsbjerghaven i Viby Sjælland.
Her opholdt sig tre mænd og en kvinde i tyverne, da tre gerningsmænd pludselig brød ind, truede med pistol og forlangte kontanter udleveret. […] Unge danskere bag groft hjemmerøveri
Wilders: Når sandheden ikke er noget forsvar
Robert Spencer om den kommende skueproces (LFPC):
[…] [F]or cases like this to proceed, truth must not be a defense — otherwise the case could not be brought in the first place. Prosecutors will never be able to sustain a case that Wilders has misrepresented the Qur’an, so the only thing they will be able to do is to assert that he had some evil ulterior motive, or hurt the feelings of Muslims by stating these truths. […] In Defense of Wilders
Terror og narko: Når den ene myndighed ikke ved hvad den anden ved
Så har man det fænomen Douglas Farah omtaler som “stovepiping information” og som jo blev kendt i forbindelse med udredningen af opløbet til 9/11. De enkelte myndigheder og efterretningstjenester sad hver især inde med viden som de måske ligefrem havde modvilje mod at dele med ‘konkurrenterne’, og fordi de ikke snakkede sammen blev komplottet ikke oprullet i tide. Narko og jihad/terror kædes heller ikke sammen rutinemæssigt i medierne, men enhver kan sige sig selv at der må være sammenhæng mellem en gigantisk indtægtskilde og et ‘menneskesyn’ der regner de vantro for mindreværdige der kan udnyttes i sagens tjeneste (LFPC).
Yet as good and comprehensive as it is, it reflects one of the fundamental weaknesses and walls that still exist.
The entire report mentions the overlap with terrorist activities exactly ONE time, and that, in a footnote relating to prison radicalization.
While different law enforcement agencies (the DEA in particular) have made drug cases leading directly to Hezbollah, the FARC and the Taliban, this is not mentioned. The FARC is the primary trafficking organization in Colombia, while the Taliban controls most of the heroin heading to Europe. Hezbollah skims from illicit drug laundering from Venezuela to Colombia to Maracaibo and Panama. At least 19 of the 43 designated terrorist organizations have been shown to have direct ties to drug trafficking.
Yet the NDIC is kept completely separate from terrorist analysis, just as terrorist analysts are still largely segregated from anything to do with drug trafficking and organized crime. It is called stovepiping information, as the 9/11 Commission made famous.
This, despite the fact that there is an undeniable and growing link between terrorist organizations and the organized criminal pipeline.
Jeg genhørte forleden Kennedys tiltrædelsestale fra 1961 (hør nedenfor) , og bad andre lytte med. Den er et bevægende mesterværk og tidsdokument, og ikke kun af sentimentale grunde. Nu har jeg så hørt Obamas tale med, den er ovenfor og begynder min. 2:30 inde i videoen. Den er god, rigtig god. Han er en glimrende taler. Den flyver, pletvist højt, men som helhed langtfra så højt som Kennedys. Hans tale var ladet af skæbne og bitre erfaringer, Obamas fortaber sig for en del i øjeblikkelige besværligheder. Jeg anvender kun sammenligningen, fordi andre så flittigt har gjort den. Begejstring, våde øjne, – det løber afsted med dem ude på Amager Fælled og i andre af verdens betydende, intellektuelle centre.
En god taler er ikke det samme som en god præsident, selvom vi lever i en TV-tid, hvor “appearances” er alt, og hvor letbevægelige sjæle stadig kan betale flere tusinde kroner for at møde Clinton himself live. Clinton var en glimrende taler, men en undermålig præsident. Demokraten Truman var det omvendte. Republikaneren Reagan var en god del af begge dele, med lidt hjælp fra teleprompteren. Samtiden hadede dem begge, men elskede Clinton. Kennedy var en større retoriker end præsident. Havde han fået otte år, og havde helbreddet holdt, var han måske blevet en stor præsident. Bush var en rædselsfuld retoriker, og derfor af DR og mange andre godtkøbsbedømmere allerede dømt som den værste præsident nogensinde. Sådan kværner hurtigpressen. Alt skal afgøres under historiens vingesus inden deadline. Det er øregas, men det er betalt gas. Af dig og mig. Vi kan godt vente vente 25 år med at afsige foreløbige domme, og vores pointe er, at samtiden er en upålidelig, støjende bedømmer. Hvem videofilmer abegrotten ved fodringstid? TV gør. Umistelige klip man fodrer seere med.
Har den mopsede olding Gore Vidal haft ret i noget som helst, er det det, at en amerikansk præsident er en kransekagefigur. Man kan udnævne sin yndlingshest til præsident, og systemet vil stadig fungere anstændigt videre. Det er dets store, indbyggede styrke. Indsætter man en stor personlighed, vil han flytte det nye steder hen og komme store ulykker i forkøbet.
I en internettid, hvor opinionshurlumhejet har udstrakt sig til enhver patologisk hysteriker med en netopkobling, er der allerede millioner der mener ditten eller datten om Obama: Verdens frelse og undergang, intet mindre. Nettet er en rendesten for troende, ikke for tvivlere. Vi mener pt. kun dette: Han er en glimrende taler, han er godt uddannet og har den rette alder. Resten tilbagestår at se. Han kommer næppe til som Robert Kennedy, som en spontan sorgreaktion (På Martin Luther King-mordet), at citere Aeschylus elegi “Even in our sleep“, men mindre kan nemt gøre det. Det er ikke det, det kommer an på. Som grundlæggende, taknemmelig og usvigelig ven af USA, er dette en dag, hvor det er en refleks for os at ønske tillykke. Europa behøver stadig USA mere, end USA behøver Europa, ligegyldigt hvem der er præsident.
Internethysterikerne II : Radikal personforfølgelse og internetterror
M. Hansen kan ikke stave, men da hun heller ikke kan argumentere politisk, er personforfølgelse blevet hendes politiske weapon of choice. Smæderiet fra rendestenen ville kun være et skuldertræk værd, hvis ikke hun nu var overgået til at fotodokumentere dem, der ikke deler hendes politiske synspunkter. Det har hun forsøgt på her: Den Danske Forening og venner til Pro-Israel demonstration i København .Til held for de involverede, også M. Hansen, er det gjort så talentløst, at de færreste fotografier er behæftet med de rigtige navne. (Jeg er fotograferet, det er blot ikke mig). Flere nævnte deltog ikke engang og hendes ene fotograf er så kluntet, at han ses på adskillige billeder fra pladsen den dag. En nydelig penionist fra den københavnske vestegn, men en fumlegøj af en spion og en slet fotograf. Det ligger os dog fjernt at benytte os af samme metoder som den anstændige M. Hansens, dvs. offentliggøre hans navn og foto. Man kan sige, det må være op til blogger Hansens videre opførsel, hvorvidt det vil ske her. Men andre er mindre langmodige og har helt forståeligt fået anstændighed nok, så M. Hansens “anonyme” pensionist-fotograf må finde sig i at træde frem på scenen her.
Det pikerer naturligvis velanskrevne main-steam kronikører, der møder op til en fuldt lovlig demonstration for Israel, at blive kaldt “fascister, fremmedhadere, rabiate islamofober og anti-muslimske demagoger” af en repræsentant for den gode tone, og udsat for et forsøg, om end nok så hjælpeløst, på personregistrering. Men den skærpende grund er naturligvis den, at der var mange trusler og megen vold i luften i København de dage, (jeg fik selv min rigelige del for at udføre normalt, lovligt pressearbejde), og det er vanskeligt at se det radikale partimedlems bestræbelser, som andet end en indirekte opfordring til vold mod de afbillede. Eller i det mindste som en advarsel mod at møde op til andre lovlige demonstrationer, hun ikke bryder sig om. Margrethe Monika S Hansen fremfærd på nettet lader ikke til at afficere medlemmer af Det Radikale Venstre, men man må sandelig håbe, at det kun skyldes, at de ikke har læst hendes udgydelser. En smagsprøve her på hendes karakteristik af deltagerne på Rådhuspladsen den dag. Radikalt nye metoder i den politiske kamp fra de Radikale, hvis de står inde for denne beskrivelse af danske venner af Israel:
Også den massive deltagelse af Den Danske Forenings fremmedhadere og højrenationalister samt vaskeægte anti-muslimske demagoger, som var stærkt overrepræsenteret ved den danske Zionist forenings Pro-Israel demonstration forrige lørdag, burde have udløst omtale i den danske presse samt her på internettet.
Men som forventet har højre nationalisterne og rabiate islamofober kun travlt med at sprede deres egen fordrejet og løgnagtige oplevelse af lørdagens Pro-Israel Demonstration, løgne og manipulerende fordrejninger om voldsomt ballade og utryghed veltilrettelagt og koordineret i samarbejde mellem flere forskelige højrenationale blogs både her i Danmark og i Sverige.
Og hvorfor skulle de også fortælle alle at de selv, samt alle deres højre nationalistiske venner, anti-muslimske demagoger, fremmedfjendske små tosser og hadske islamofobiske præster samt et par racistiske højre ekstremister, var med side om side med de få helt almindelige danskere som var troppet op for at vise solidaritet med Israels ret til at tæppebanke civil befolkningen i Gaza.Men ingen tog afstand fra racisterne og fremmedhaderne som deltog i den Pro-Israelske demonstration.
Landsformand Søren Bald svarer i en venlig mail, at Margrethe Monika S. Hansens intimidering og trusselskultur ikke er partiets problem og opfordrer til politianmeldelse, hvis nogle mener love er overtrådt, og “at Monika Hansen ikke repræsenterer Det Radikale Venstre og derfor – uagtet sit medlemskab af partiet – ikke udtrykker Det RadikaleVenstres synspunkter.” Man skal altså være dømt ved en domstol, for at kompromittere de Radikale, det er ikke nok at bruge SA-metoder. Det forstås, at R synes de har mere presserende problemer lige nu, men M Hansen er uden stopklodser, det har hun været længe, så hun vil blive R´s problem, nu eller siden. Og hun vil falde tilbage på partiet, ligesom Safia Aoude kom til at klæbe til de Konservative, indtil de tog hende alvorligt. Endnu en prøve på den nye Radikale debattone: Se Anti-Jihadist- frihedskæmperen Lars Hedegaard hygge sig med sine venner fra Anti-Jihad netværket /USA.
Outrage: Dutch court to prosecute Wilders for Fitna
There’s one thing you can say about the Dutch political establishment: it is thoroughly immune to irony.
The images of burning cars and firebombed synagogues have barely faded from the TV screens of the Netherlands.
The cries of “Heil Hitler!” and “Jews to the gas!” that mingled with “Allahu akhbar!” are still echoing in the glass-strewn streets.
Yet Geert Wilders – who speaks out against these barbaric forces, and proposes to halt the Islamization of his country in order to put a stop to them – is the one who is being prosecuted for “hate speech”.
The true heirs of National Socialism rage unimpeded through the streets of Europe, while Geert Wilders is the one who “incites hatred” and “insults groups of people”.
“Vi byder Obama velkommen med AMERIKANSK UDSALG!” (email til CD-Wows kunder 21.1.2009).
Det endegyldige bevis på at Barack Obama ikke er politiker, men feelgood-ikon, virtuelt krammedyr og en entitet man kan projicere alle ens mere eller mindre sentimentale drømme over på. CD-Wow er en international online-kæde der hovedsageligt sælger, ja, cd’er og dvd’er, så billigt og ved brug af parallelimport at brancheforeningerne arbejder hårdt på at få dem lukket. Et udmærket koncept da priserne gerne er lave, og der ingen forsendelsesomkostninger lægges oven i. Men – kæden er mig bekendt ikke amerikansk, men centreret i Hong Kong. Den langt overvejende del af deres kunder har således ikke kunnet stemme ved det amerikanske præsidentvalg – men dette ved vi jo fra og med denne valgkamp er af mindre betydning for engagementet. Obama var kandidat for drømmere og Gutmenschen verden over. Reklamen her overgår dog alt jeg har set før. Man deler sig jo normalt efter anskuelser, men CD-Wow har helt åbenbart ikke tænkt på dette som et politisk statement der kunne støde visse kundegrupper væk, men som et sales pitch der vil ringe klokker hos kunderne, så pengene i kassen klinger. Enten et dristigt forretningstræk, eller snæversyn og hybris (LFPC).
Og før vi glemmer det: George W. Bush og ‘amerikansk teokrati’
Hadet til USA nåede uanede højder under George W. Bush. Dette land var, forstod man, på tærsklen til magtovertagelse af fundamentalistiske teokrater, måske med hjælp fra Dick Cheneys tvivlsomme forretningsforbindelser. Og så var amerikanerne jo ikke bare rabiate fundamentalister, men også dumme og vulgære. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få afskaffet USA, så verden ville blive, ikke et multipolært lovløst helvede, men præget af anstændighed og harmoni. How times have changed (LFPC).
Obsessiv-kompulsiv religion
Den spøjse lille episode i læserbrevet her afspejler nok mere folkelig religiøsitet end fatwa-pålagt rettroenhed. Men den illustrerer hvordan tvangsmæssig fokuseren på halal kontra haram åbner op for opportun shopping og legitimering af asocial adfærd. Fyren her kan selvsagt ikke leve dette tankesæt ud konsekvent uden at blive ramt af handlingslammelse (aldrig at smide en gratisavis i skraldespanden, f. eks.) – men netop den muslimske verdens mangel på positiv dynamik hænger jo nok på denne måde sammen med tankegangen her (LFPC).
I S-togslinje E mod København 12/12 med afgang fra Hillerød kl. 11.52 sad en ung mand og læste med musikpropper i ørerne og med en beskidt støvle oppe på det polstrede sæde overfor. Det irriterede mig, men i stedet for at sige noget tog jeg en gratisavis og gik hen til ham og gjorde tegn til ham om at løfte foden og tage avisen ind under, så sædet ikke blev svinet endnu mere til.
Det lykkedes. Han løftede foden og lod den hvile på den brugte avis. Men det varede kun ca. 10 sekunder, så løftede han foden igen, flyttede avisen væk og anbragte den gadesnavsede støvle på stofsædet igen. Først da sagde jeg noget til ham, idet jeg spurgte, hvorfor i alverden han tog avisen væk? Han svarede: »I avisen står der måske navnet på en god muslim, det vil jeg ikke risikere at træde på.« Jeg gav op og gik væk.
Størst mulig foragt
Jeg fatter ikke den tankegang, men måske Jyllands-Posten har journalister, der kan skaffe svaret fra en eller anden imam? Hvis det skulle ske, så spørg samtidig, om det er rigtigt, at den unge muslim ved sin adfærd har vist den størst mulige foragt for pæne danske togsæder – ligesom da der blev kastet sko efter George W. Bush. Hans klare foragt for mig, en ældre mand, er ganske ligegyldig. Palle Mosegaard: Ufattelig muslimsk tankegang
Israel’s war in Gaza is a military victory. But with 1,300 dead and thousands wounded, it is also moral defeat. The painful lesson: Israel can only defeat itself. Hamas leader Ismail Haniya only had to hide to emerge as the winner.
Johann Cruyff was born in Amsterdam in 1947 and is still considered the best football player Holland ever produced. His name can be mentioned in the same breath with Beckenbauer, Pelé and Maradona. The Dutch honor him even today not only for his swift legs, but also for his original turns of phrase. When he was the coach of Ajax Amsterdam, he reportedly told his players before a match against a weaker team: “They cannot win against us, but we can lose against them.” [..]¨
Over the last 60 years, Israel has had plenty of opportunities to experience its enemies’ sense of reality. It reminds you of the Black Knight from Monty Python’s “Holy Grail.” After King Arthur cuts off both the knight’s arms and legs, he says: “All right, we’ll call it a draw.” Or maybe it reminds you of Mohammed Saeed al-Sahhaf, Saddam Hussein’s information minister, who threatened Americans with annihilation while American tanks were rolling through Baghdad behind him. In 2005, al-Sahhaf claimed: “The information was correct, but the interpretation was not.”Spiegel Online
“There’s no such thing as a Muslim having a non-Muslim friend”
En rigtig klam fætter, Khalid Yasin. Men egentlig ikke spor anderledes end de andre velkendte imam-kloner vi også kender herhjemme: Der føres “krig” mod islam, muslimer er ofre, og fortvivlelse ligger bag selvmordsbomber, som han ikke bifalder, men forstår. Og så lige lidt 9/11-benægtelse. Nåh ja, dertil forfalskede akademiske kvalifikationer og økonomisk plattenslageri. Og argumenter af denne kaliber: “Ville man være bange hvis jeg var kristen, buddhist eller hindu? Nej, det skyldes fordomme mod muslimer”. Her noget så forfriskende som kritisk mainstream-tv fra Australien, hvor Yasin har slået sine tøjler. Meget mere på Gates of Vienna: Khalid Yasin’s Road Show (LFPC).
And how can you put a sacred trust in the hands of a non-Muslim? There’s no such thing as a Muslim having a non-Muslim friend. If you prefer the clothing of the kafirs over the clothing of the Muslims, most of those names that’s on most of those clothings is faggots, homosexuals and lesbians.
Sverige – Israel: Ett högriskprojekt
Sverige fodrer tigeren. Endnu spiser den af hånden:
Matkedjorna Lidl och Ica har ändrat ursprungsbeteckningen på frukt från Israel. Lidlbutiker i Malmö och Göteborg har sålt israeliska sharonfrukter med att de kommit från Spanien, skriver Metro. En Ica-butik i Malmö uppger att avokado som den säljer är från Kenya – medan förpackningarna visar att den i själva verket är från Israel. I Stockholm skyltar en Ica-butik med ursprungslandet Spanien för avokado som ligger i en kartong märkt Israel. Israelisk frukt kallas spansk
Sverige-Israel kan spelas inför tomma läktare
Biljettsläppet till David Cup-matchen mellan Sverige och Israel i Baltiska hallen den 6-8 mars skjuts upp till den 12 februari.– Ett scenario – ett tråkigt scenario – är att matcherna kan komma att spelas för tomma läktare, säger Bengt Forsberg (s) ordförande för fritidsnämnden i Malmö som tillsammans med tennisförbundet är medarrangörer till matchen.På tisdagsförmiddagen träffades fritidsnämnden för ett ett extrainsatt informationsmöte om situationen inför David Cup-mötet.
– Jag och fritidsdirektör Bo Sjöström berättade det vi har fått veta från polisen: att det här är ett högriskprojekt, säger Bengt Forsberg. Det finns en stark opinion, bland annat inom den skånska socialdemokratin, för att stoppa matchen. Sverige-Israel kan spelas inför tomma läktare
Urban Radicalism in Europe & Terrorism
Urban radicalism in Europe as portrayed by the recent riots in Athens is a constant worry of the European security services, since there is ample evidence of wider connections between radicals and terrorists.
There are two major themes to be looked upon. Firstly the relationship between the extreme-leftist terrorist groups that operate in the so-called “Mediterranean axis” – France, Italy, Greece and Spain – and secondly, the connection of these groups to Islamic extremists.
The radical – anarchist movement in Europe is pretty strong and well organized with thousands of loyal supporters. Back in 2005, the riots in Paris proved that the radicals and second-generation Muslim immigrants in France were able to form the political agenda of that time, although they were not successful in preventing Sarkozy’s ascendance to power 18 months later.
In June 2008, the French authorities and in particular the Direction générale de la sécurité extérieure (French Directorate-General for External Security or DGSE) announced that French anarchists were behind the attempted sabotage of the TGV railway, that if successful could have killed hundreds of people. It was also revealed that the anarchist group labeled “The Invisible Cell” was in contact with other Italian and Greek groups over the previous period.
– Three attacks have been made on synagogues in the Netherlands in the past few days, says the Centre for Information and Documentation on Israel (CIDI). The government is to provide clarification of the incidents in the Lower House today. On Sunday morning, persons unknown started a small fire in an auction house in Amsterdam with a Molotov cocktail. A synagogue located in the same building was “undoubtedly” the intended target, CIDI director Ronny Naftaniel said yesterday. “There are Hebrew texts above the door of the building,” he explained. Naftaniel said that earlier last week, the windows of a synagogue in Haaksbergen were broken. Additionally, persons unknown have tried to set fire to a synagogue in Arnhem, the CIDI director added.‘Three Attacks on Synagogues in Netherlands’,Dutch anti-Israel protests prompt investigation, Gaza in the Netherlands , Geert Wilders: Deutliche Worte zu Rotterdam
Er det “hate-crime” at myrde en svensk bøsse?
Man skal ikke vide sig for sikker. Kvinder og HBT personer tilhører rigtignok særligt beskyttede køn i Sverige, men tilhører forbryderen en særlig beskyttet offer- og folkegruppe, i dette tilfælde entusiastiske (den ene: læs rabiat) muslimer, så kan den onde hensigt bortfalde som dug fra skræppeblade. Jævnfør nedstikningen af to bøsser i Stockholm i sommer. Hate crime var åbenbar for det efterforskende politi, men dommerne mente noget andet trods rigeligt med beviser.
“Bo Albrektsson säger att man i nuläget inte har något klart motiv till mordet. Eftersom 26-åringen var homosexuell har en av polisens teorier varit att det rör sig om ett så kallat hatbrott.– Det finns inget som direkt pekar på ett hatbrott, men man kan aldrig vara riktigt säker. Vi håller alla dörrar öppna tills vidare.De två misstänkta gärningsmännen är nära vänner, men det var bara 17-åringen som kände mordoffret. De var bekanta med varandra sedan någon månad tillbaka. Enligt åklagaren har de även setts före morddagen. Men var och varför de träffades vill han inte gå in på.” Hatbrott från rosengårdselever ?
(ANSA) – Rome, January 19 – A group of Muslims who prayed in front of the Colosseum during a protest march against the Israeli offensive in Gaza this weekend was accused of threatening behaviour by centre-right politicians on Monday.
Around 50 Muslims knelt with their backs to the Roman amphitheatre and prayed towards Mecca during the march on Saturday, refueling a row over a similar incident that took place in front of Milan’s Duomo earlier this month, also during a Gaza protest.
‘‘The pseudo-prayers in Milan and in front of the Colosseum are nothing to do with religion – they are threatening and intimidatory acts towards the Italian people,” said Maurizio Gasparri, Senate whip for Premier Silvio Berlusconi’s People of Freedom (PDL) party. […] Muslim Colosseum prayers fuel row
Melanie Phillips: Britain’s Surrender
In Britain, the war in Gaza has revealed the extent to which the media, intelligentsia and political class have simply crumbled in the face of the global jihad.
The U.K. is a major player in European and world politics and is America’s most significant strategic ally. Until now, it has been considered one of Israel’s firm supporters and a linchpin of the Western defense against the world-wide Islamist onslaught. With the reaction to Gaza, however, that reputation is no longer sustainable.
Years of demonizing Israel and appeasing Islamist extremism within Britain have now coalesced, as a result of the media misrepresentation of the Gaza war as an atrocity against civilians, in an unprecedented wave of hatred against Israel and a sharp rise in attacks on British Jews. […]
The police told pro-Israel demonstrators on at least one occasion to put away their Israel flags because they were “inflammatory.” Yet officers allowed some anti-Israel demonstrators to scream support for Hamas — and even to dress up as hook-nosed Jews pretending to drink the blood of Palestinian babies. […]
In fact, the British government has effectively taken the view that Israel should not be allowed to defend itself by military means against the Hamas rockets that ministers have taken care to condemn. […]
The government’s failure to support Israel’s war against Hamas as the front line of the West’s defense against the global Islamic jihad reflects its failure in turn to acknowledge the nature of that world-wide phenomenon.
Last Thursday, Mr. Miliband wrote in the Guardian that there was no single, unified Islamist threat but merely a set of various local grievances, such as Kashmir or the Golan Heights. Such startling ignorance of the goals and ideological antecedents of the Islamic jihad, from Hamas to Hezbollah to Pakistan’s Lashkar-e-Taiba, is of a piece with the British government’s stubborn refusal to accept that the West is under assault from a war of religion. […]
Recently, prominent British Muslims who advise ministers against Islamist extremism wrote an open letter making the veiled threat that unless the government condemned Israel there would be a rise in violence in Britain. […]
Across the spectrum, Britain’s elites are terrified of dealing with militant Islamism. It is hard to avoid the conclusion that, in a pattern which goes back to the foundational Christian blood libel against the Jews, they are concealing their fearful inability to deal with Islamist aggression by displacing the blame onto its Israeli victims instead. Britain’s Surrender
The harder they fall
Ordet landsforræderi skal nok ikke bruges for tit, og bør bruges med en vis varsomhed, dels fordi der som bekendt er såvel en holdningsmæssig som en juridisk betydning, men også fordi de handlinger der refereres til kan afspejle den politiske og elitære konsensus. I grelle tilfælde som Sverige må det i særlig grad give anledning til debat om hvem der definerer ordet. Ligesom man kan kigge på billeder af den velærværdige, velnærede og vældige politiker Peter Brixtofte i hans velmagtsdage og i dag se en tom skal af bluff, sådan kunne man rent hypotetisk forestille sig et fremtidigt opgør med samarbejdspolitikken med terrorbevægelser som Hamas og Hizbollah, som vil gøre billeder som disse fra en pro-arabisk demonstration i Kalmar til møllesten om halsen på pæne, stuerene politikere, og få det berømte billede af Chamberlain og Hitler til at blegne. Men perspektiverne er overvældende, for vi taler jo om hele den politiske mainstream, og dertil den akademiske verden, og alle modtagerne af oliedollars. Det kunne blive Nürnberg i tredje potens. Det er kun et paradigmeskift væk (LFPC).
Fotos: Thoralf Alfsson. Tilsvarende billeder af danske politikere modtages med taknemlighed)
I praksis lovligt i hele Vesten – hvad bliver lovligt næste gang ?
As we can see, this sign was rather popular for the photographers. Child in hijab, mother in niqab. I spoke to a policeman about this sign, but by the time I got him here to show him, the sign had been damaged. He said the crowd wouldn’t support her message anyway, and I disagreed. No way a crowd shouting “allahu akhbar” is going to disagree with this woman.World Zionism Takes a Beating in Melbournistan
Ingrid Mattson, the first female president of the Islamic Society of North America,
talks about converting to Islam and the need for understanding the Muslim community
Ingrid Mattson, a 45-year-old Canadian-born convert to Islam, caused an uproar in the blogosphere after she was invited by the Democratic party to a gathering of religious leaders in Denver on the eve of the convention. Other notable participants included Bishop Charles E. Blake, (Church of God In Christ) and Rabbi Tzvi Weinreb (Orthodox Union). The commotion stemmed from the fact that Mattson is the president of the Islamic Society of North America (ISNA), an organization with close ties to the Muslim Brotherhood, which was labeled last year by the U.S. Justice Department as an un-indicted co-conspirator in U.S. v. Holy Land Foundation, a Hamas terrorism financing case.
It is no secret that Wahhabism is a radical Islamist ideology responsible for a great deal of the anti-Western violence produced in the Muslim world. Yet, in a CNN chatroom interview in 2001, Mattson stated that Wahhabism is “a reform movement” that “really was analogous to the European protestant reformation.” Inaccurately, she claimed that “the Saudi scholars who are Wahhabi have denounced terrorism,” despite the fact that many continue to teach its virtues. Meet Ingrid Mattson, The jihad apologist at Obama’s prayer service
Obama er blevet sammenlignet med den klassisk skolede, berejste, krigserfarne, 43 årige John F. Kennedy, en sammenligning vi har tilgode at få sandsynliggjort. Hør Kennedys Inaguration Adress fra 20 jan. 1961 og lad os tales ved i morgen:
Olav Rabølle Nielsens indre enklave
En pædagog om en politisk attentatmand: Man kan diskutere om man skal gøre så meget ud af skoleleder Olav Rabølle Nielsen, og svaret må afhænge af i hvor høj grad han repræsenterer noget i tiden, eller om han er en excentriker. Mere end Pinocchio minder han mig om Jacob Holdt, og det er ikke overraskende ikke noget kompliment. Rabølle føler smerten ved Hamas’ missilangreb på Israel, vel at mærke den ulykkelige raketaffyrers triste liv der har drevet ham så langt. At hans liv er defineret af …. Vollsmose siger vist alt, og offerrolletænkningen ligner mest et udslag af Stockholmsyndromet. Alligevel er han beklageligt tidstypisk ved ikke at indse umuligheden af på den ene side at postulere forståelse for Israels situation, samtidig med at han giver landets mest brutale fjender legitimitet ved at være medunderskriver med dem.
[…] – Når det er sagt, har jeg også forståelse for israelerne på grund af de grusomheder, de var udsat for under krigen, og at de er en lille enklave i en stor arabisk verden. Jeg forstår udmærket, at de gør, hvad de kan for at forsvare det, de mener er deres ret. Så jeg har intet imod jøder, og jeg har intet imod palæstinensere. […]
– Hvad tænker du, når du erfarer, at en af Odense Kommunes rollemodeller har skudt mod to israelere i Rosengårdcentret?
– Det er tragisk. Jeg kender den unge mand rigtig godt. Han er kommet hos mig privat, og jeg holder meget af ham og hans familie. Selvfølgelig har jeg den dybeste medfølelse med de mennesker, det er gået ud over, men jeg er også trist til mode over, at den unge mand i desperation har begået sin handling. Jeg kan kun sige, at han har haft en opvækst og et liv, hvor han hele tiden har skullet undertrykke en vrede. Han var kommet på ret fod, men så rammer sygdom ham igen, og så bliver han udsat for et aktiveringsforløb af det danske bureaukrati, og det gør ham mere og mere rasende, og det hele bryder så ud i lys lue i Rosengårdcentret. Et eller andet sted føler jeg, at jeg måske burde have været mere for ham. Jeg har ingen undskyldning for hans handling, men jeg ser mange gange verden et andet sted fra end I andre.[…]– Jeg er en Pinocchio
Ja, Rabølles empati rækker endda til forståelse for at den angivelige pistolmand “hele tiden har skullet undertrykke en vrede” i det danske samfund der har “udsat [ham] for et aktiveringsforløb”. Det kan åbenbart få det til at slå klik for selv den bedste, så man anskaffer sig en pistol og skyder på to sagesløse israelere. Ren Jacob Holdt (LFPC).
P.O.
Enquist var i Deadline hos tydeligt benovet Jes Stein Petersen. Et sympatisk menneske, en god forfatter, men Deadlines hyldest var uden de torne, der trods alt findes og ikke ganskeåbenhjertigt:
Enquists eksempel: Litteratur, politik, kærlighed og alkohol. Den store svenske forfatter Per Olov Enquist beretter åbenhjertigt om det hele i erindringsbogen ’Et Andet Liv’. Se programmet her, det indeholder interssante betragtninger om socialdemokratisme og Danmark.
Hvad der imidlertid helt udeblev, var de gange Enquist tog forfærdeligt fejl. For eksempel da han hyldede massemorderen Pol Pot, og ikke ville indrømme sin fejltagelse. Ingen gudebilleder uden skygger, om vi må bede. Enquist om Cambodia fra Per Ahlmark:
”I åratal våldtog västerländsk imperialism ett asiatiskt land, dödade nästan en miljon människor, förvandlade en vacker kambodjansk kulturstad till ett ghetto, till ett horhus. Men folket reste sig, gjorde sig fritt, kastade ut inkräktarna, fann att denna fina stad måste återställas. Då utrymde man huset och började städa upp. Man började skura golv och väggar, eftersom inte människor skulle leva i förnedringhär, utan i fred och med värdighet. I väst flödar då krokodiltårarna. Horhuset utrymt, städning pågår. Över detta kan bara hallickarkänna sorg. Dock lär oss allt detta att kampen inte är ett historiskt monument, ett livlöst minnesmärke; den pågår.”
“Städning pågår” ? Er det en god socialdemokrat, der omtaler et folkemord sådan ? Se videre fra Venstrefløjen og despoterne, Det Galna Kvartsekel, der desværre ikke længere er online, men som vi fik citeret lidt. Ingen var mere gale i hovedet end svenske intellektuelle og Enquist var kun én af dem. Jan Myrdal, Olof Palme, Birgitta Dahl, P.C.Jersild. Deadline 2 sek kan ses her.
For resten, er du jødisk?
Internettets blogunivers er som bekendt ikke et medie for sarte sjæle. På Gülay Kocbays blogpost bliver man nu for en sikkerheds skyld bedt om at svare på, hvilken etnicitet man tilhører. Det er Gülay Kocbay selv, der spørger, og skulle nogen have glemt, hvem hun er, kan det oplyses, at hun er medlem af foreningen Muslimer i Dialog. Det uskyldige spørgsmål på bloggen falder, efter at en person har erklæret sig uenig med Gülay Kocbay om krigen i Gaza – og så kommer det: For resten, er du jødisk? Hvortil den pågældende pænt svarer, at det er han ikke, men tænk nu, hvis han var: Så havde hans argumenter jo ingen kraft haft. Samme sted kan man endvidere læse, at Gülay Kocbay deltog i den demonstration på Rådhuspladsen, hvor der blev heilet og råbt »Ned med demokrati« af en sluttet flok unge indvandrere, som senere på dagen lavede ballade på Nørrebro. Men det er vel også en slags dialog. Flere og flere borgere er i hvert fald ved at forstå budskabet fra de vrede unge mænd: Enten retter I jer efter os, eller også er det værst for jer selv. Mikael Jalving, Groft Sagt, Berlingske
Radikale: »Skal vi dø? Så lad os dø med bukserne på«
at tænke sig jøder i Europa agere på samme måde mod muslimer ? Nej, vel. Man skulle tro der var fornuftige muslimer, der kan fantasere sig til, at denne optræden kan lægge i kakkelovnen til en alvorlig rekyl på et tidspunkt.
Cardinal warns Roman Catholic women against marrying Muslim men’
“Be careful with love. Think twice before marrying a Muslim, think seriously because it brings loads of hassle – and even Allah can’t say where all that will end,” Jose Policarpo, the Cardinal Patriarch of Lisbon, said during a public debate.
“When you recognise what a young European of Christian upbringing is subjected to, given Muslim attitudes to women, the first time she goes to their countries, we can imagine what that entails.
“You can only dialogue with someone who is willing to dialogue. With our Muslim brothers, for example, dialogue is very difficult,” he said.Article from: Agence France-Presse