Væk med den beskidte luf. Mediefarcen fortsætter.
Tilegnet København Perleti (se Hodja, f helstørrelse)

“HAYBER HAYBER YÂ yehud” var påskriften på flere bannere som ble hevet under motdemonstrasjonen mot Israels venners markering i Oslo 8. januar.
Slagordet “HAYBER HAYBER YÂ yehud” er en trussel mot jøder – at deres dager er talte fordi en gjentakelse av massakren er på vei.Under støttemarkeringen for Israel 8. januar, holdt motdemonstranter opp et banner hvor setningen “CEYSU MUHAMMED SAWFA YA’UD” var lagt til. Betydningen av den siste setningen er “Muhammeds hær vil komme tilbake”.Samme kveld ble det i Oslo ropt på arabisk oppfordring til drap på jøder i fakkeltoget hvor tusenvis av nordmenn deltok. To dager senere fikk mindreårige beskjed om å jakte jøder på Blindern. To dager senere kunne man igjen se kampropet “HAYBER HAYBER YÂ yehud” på minst ett banner i demonstrasjonen utenfor Israels ambassade. Massakre trusler mot jøder i Oslo
Muslims want to create their own communities and remain segregated from British society
A shocking 44% think they should be free to develop along separate lines. But critics claim Muslims will create their own ghettos if they are left to their own devices. English Democrats’ chairman Robin Tilbrook said: “As far as I’m concerned, what we want to be about is having an integrated society.“If people don’t want to integrate, they shouldn’t be here. Ghetto Britain
Anstændighedens trusselskultur II
Hvad er det helt præcist der definerer den radikale psyke? Det hensygnende parti er som bekendt magnet for shariatilhængere og platugler som Ibrahim Gøkhan, og at det nok hænger sammen med en no-questions-asked tilgang til de fine, autentiske mennesker fra de varme lande synes oplagt, men på den anden side kan man nok se det samme fænomen i samtlige øvrige partier, minus DF. Safia Aoudes karriere hos de Konservative er et oplagt eksempel at nævne. Men skal jeg komme med mit bud på de Radikale forklaret på to-tre linjer, må det være noget med en særlig rendyrket grad af modvilje mod accept af det ondes eksistens, ud over hos vestlige autoriteter, selvfølgelig, og dertil en helt særlig evne til at sende spørgsmål om personlig skyld videre når virkeligheden ikke harmonerer med idealerne (LFPC).
[…] Derudover meddelte Ibrahim Gøkhan under interviewet i tirsdags, at han og en gruppe tilhængere er gået i gang med at indsamle private oplysninger om JP’s mangeårige journalist. Den del af samtalen forløb således, viser en båndudskrift:
»Jeg har undersøgt alle de indlæg, du har lavet de sidste fem år. Jeg kan sende det til dig. Jeg har styr på det. Jeg kan sende dig, hvad jeg og mit bagland har lavet af research om dig, og hvad det er for nogle indlæg, du har skrevet. Om dat og dit. Det har vi også styr på.«
Hvad er det for noget, dit bagland har lavet om mig?
»Ja, ja, det kan du få at vide, når jeg er færdig med det. Så kommer det i pressen.«
Hvad er det for noget, der kommer i pressen?
»Noget om alle de indlæg, du har lavet. Du skriver om trafik og om dit og dat og sådan noget. Lige så snart du får fat i noget om udlændingeområdet, så angriber du kraftigt. Det er ikke dit område. Vi er helt klar over, hvordan du blev ansat på JyllandsPosten. Det har vi også styr på. Så vent og se. Vi har også nogle gode journalister, der giver os oplysninger om dig.« […] Radikal politiker udøver pression mod journalist
Life of Barack
Man kunne henvise til Max Webers ‘karismatiske leder’ her, men indtil nu er det jo minimalt hvor meget ledelse vi er blevet præsenteret for fra den nyudnævnte. Det er selvfølgelig forventningerne der er sagens genstand. Men når selv franskmændene falder i svime over en amerikansk præsident ved man at der foregår noget i den globale psyke ud over det sædvanlige. Man ved også at det er aldeles udelukket at denne opskruede, infantile begejstring vil kunne holde valgperioden ud, med mindre han rent faktisk skulle begynde at udøve undere der vil få verdens folkeslag til at kaste sig i støvet af ærefrygt. I så fald er det jo nok den allersidste bog i Bibelen hvor den amerikanske kvinde her skal lede efter profetier om Barack Hussein Obama (LFPC).
[…] The Mayor’s ceremonial rooms were packed. Most of the people were American residents of Paris. VIP’s. The Israeli Ambassador to Paris. And many anonymous individuals, as we say when we cannot attach a name to every face. An overheated atmosphere: cries and tears when Obama appeared on the screen. They were living an historic moment. Ecstasy and devotion before this handsome guru. A “holy man”, in the words of Judith, a black French-American woman: “Obama is our new prophet, he is the Messiah, he is Jesus, he is going to save America, our country will guide the entire world, he will perform miracles, I am sure that in the Bible, they must be talking about him…”
In this sugary-sacred atmosphere, it is near hysteria. The osmosis is complete. It’s a question of who will glorify Obama the most. “Under Bush, my life was sad, I was ashamed to say I was American,” confesses a white French-American woman. “Today, I live again, I’m American.” In such a devoted gathering there was obviously no criticism. The youngest among them were on cloud nine over their new idol: “Obama is sexy and handsome, we love him,” exclaimed a group of young American students.
And the French who were present? Same thing. Total adoration for Obama. Jean, a middle-aged man: “For me, the president of the U.S.A. is the future of the world and our savior, you’ll see that thanks to him the financial crisis will be settled, the Arabs and the Jews will make peace, he will give birth to a new era. Normally I don’t believe in miracles, but with him, I do.”
It is no longer a room in city hall, but a temple, filled with the faithful who have been conquered by this new Evangelist. Brothers and sisters, they listen piously. The special soirée for Obama at the Paris Hôtel-de-Ville ends with music: the American national anthem resounds. The guests are silent and meditative. Some weep, others reflect, and still others smile with relief. They are blessed. Champagne and Salvation


Jeg bruger normalt ikke p-ordet, det er vitterligt racistisk, og det slår sagesløse indvandrergrupper sammen med de problemvoldere det er tiltænkt at ramme, men de tider hvor jeg forargedes og satte folk i bås på grund af brug af ordet er forlængst forbi. Fronterne i kulturkrigen, og den politiske korrekthed der forsøges holdt i live, afføder en modreaktion så nogle af os bliver i bedste fald ligeglade med pænhedens grænser, i visse tilfælde får lyst til at overskride dem. Den pågældende betjent har forbrudt sig lige præcis seks bogstaver plus tilhørende slette associationer, men hvis der, hvad alt tyder på, ikke bliver rejst nogen form for tiltale mod de tilvandrede arabere der på Rådhuspladsen i København forrige lørdag gav udtryk for folkemorderiske ønsker mod en fredelig gruppe danskere, ja, så er min forargelse her helt og aldeles på den udhængte betjents vegne (LFPC).









Det er ikke os der spiller nazikortet, der vitterligt bliver skamredent i debatten, og endda har fået navnet 
Er der to parter der står sammen … De har dog udeladt hagekorset på det israelske flag af oplagte grunde (LFPC). 