Mark Steyn er tilbage på skærmen efter hjertetilfælde og efter at han måtte holde op på GB News på grund af sine programmer om vaccinerne og Ofcom’s mulige bøder for dem. Man ser i udsendelsen blandt andre dr. Aseem Malhotra og det konservative parlamentsmedlem Andrew Bridgen. UPDATE: Alle 51 minutter er desværre forsvundet, så indtil videre kun disse to.
Af Lars Hedegaard
Det er på tide at gå til bekendelse: Jeg har ikke skrevet om covid-vaccinationerne, nedlukningerne og mundbindene, fordi jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at myndighederne og den officielle medicinske ekspertise ville lyve så groft, som det nu er blevet afsløret.
Det står nu klart, at håndteringen af covid har forårsaget den største skade på folkesundheden i mands minde. Det er også klart, at de ansvarlige myndigheder har kendt sandheden om den eksperimentelle, såkaldte ”vaccine” i længere tid, uden at de har indstillet deres vaccinationskampagne – og uden at de er ophørt med at forfølge enhver, der såede tvivl om deres gode hensigter.
Talløse læger og medicinske eksperter vover nu at sige sandheden, og som det fremgår af bl.a. Mark Steyns nylige program, er katten ude af sækken og kan næppe puttes tilbage. Det betyder, at offentligheden på et tidspunkt vil forlange en forklaring på myndighedernes ageren, og det kan ende med, at de ansvarlige, der vidste bedre, bliver stillet til ansvar.
Men der står endnu mere på spil: Hvor meget skal vi stole på regeringer, der ikke har tøvet med at suspendere demokratiet og folks bevægelsesfrihed, skabt en offentlig gældsætning uden sidestykke i fredstid og i flere lande har nægtet børn skolegang og tvunget mindre virksomheder til at dreje nøglen om – og til ingen verdens nytte? Hvorfor skulle vi stole på den slags regeringer næste gang, de vil binde os en historie på ærmet for at fremme deres totalitære program?
Naomi Wolf: Autopsies Revealed Catastrophic Lesions On Many Organs
En barsk omgang der blandt andet viser billeder af de øjeblikkelige skader næsten alle kroppens organer udsættes for ved Covid-vaccinering, og som er afsløret af tyske lægers obduktioner af afdøde vaccinerede. Mange bagatelliserer vaccineskader, fordi “de kender mange, der ikke har taget skade.” Det er fordi de samme fabrikater har vidt forskelligt udfald, så store at det ikke skyldes variationer i fabrikationen. “Et forsøg i forsøget,” kaldte Michael Yeadon (ex.Pfizer) variationerne. Se evt skaderne på Died Suddenly eller COVID-19 Vaccine Injuries From Around The World – Graphic! De er der, og de er frygtelige.
Fortsæt med at læse “Løgnen om vaccinerne lader sig ikke længere skjule”
