“Indvandring var et ikke-spørgsmål i valgkampen”
Forfatteren Einar Askestad udtrykker bedre end de fleste, den katastrofe svenske politikere har påført landet, nu hvor svenskerne langt om længe taler og skriver åbent om, hvad de tænker og føler. Den svenske meningscensur havde sin tid, og nu er den mere eller mindre slut. Det var den, der satte mig igang med at skrive om Sverige i 2001, for jeg havde aldrig i Danmark oplevet ikke at kunne skrive i en avis hvad jeg ville. I Sverige var man luft, hvis man mente noget forkert. Ikke engang et automatsvar fik man fra de statsstøttede aviser. I dag vil jeg overhovedet ikke skrive i de politiske propagandapamfletter, MSM har udviklet sig til.
Det befrier også denne blog for noget af den rolle, den har haft siden 2004 og mine første avisartikler om Sverige fra 2001. Tyve år gik der, de kunne have gjort mere nytte forebygningsmæssigt. Nu er problemerne overvældende, måske evige. Hvad der nu er blevet Sveriges skæbne, beskriver Patrick Engellau i dag iskoldt og nøgternt i artiklen Eftervalspolitik:
Vi har för länge sedan passerat den punkt där vi med visst besvär kunnat behärska farten med paddlarna, till exempel genom att för tjugo år sedan slå till alla bromsar i invandringspolitiken.
Kaos i Husby
Tilhængere og modstandere af Eritreas regime i slagsmål. 105 personer anholdt
Fortsæt med at læse “Vi förlorar vårt land – Mångkulturen tar över”
