The German embassy in Sweden flying the flag at half-mast the day Hitler died, April 30, 1945

Af Palle Almindsø

”Menneskeheden går næsten overalt i retning af en totalitær form for samfundsindretning, det vil sige i retning mod et regime , hvor statsmagten suverænt regerer i alle sfærer, så går i især i tænkningens sfære …Rusland er et næsten fuldkomment eksempel på et sådant regime …..men det forekommer at være uundgåeligt ,,at alle de andre lande i de kommende år i større eller mindre grad vil nærme sig denne model ” Simone Weil (1934)

Når vi taler om diktaturet eller det totalitære, står det altid som en modsætning til demokratiet, og det er da også sandt i den forstand, at det sekulære demokrati som regel har flere politiske partier til rådighed for den enkelte vælger, der frit kan gå til stemmeboksen og sætte sig kryds i de formularer og skemaer, der er udgået fra de relevante myndigheder. Selve stemmeafgivelsen er for mig noget sekundært, der nærmest er afslutningen på en længere proces igangsat og formet af systemet, der blot lige skal have en blåstempling fra vælgerne, så man kan fortsatte business as usual.  F.eks. kunne man i dagbladet Information læse flg.: ”Det er udemokratisk at stemme sig ud af  EU  Det er udemokratisk, når enkeltnationer tager egne beslutninger om eurokrisen –”  i forbindelse med Brexit.

Fortsæt med at læse “Mediernes bløde totalitarisme”

“Tilfældet Sverige skræmmer nordmænd og danskere”

For lidt over fem år siden opdagede jeg den svensk-engelsk filmmager Pelle Taylors gennem hans dokumentarer, f.eks. Sweden dying to be multicultural – När kvinnorna avvecklade Sverige og Who killed Olof Palme?

De adskiller sig fra så mange andre, ved at være personlige, intime og ved at opsøge særligt gode mennesker at give stemme. Ikke de Tordenskjolds soldater, der normalt paraderer henover tv-skærmen.

Det hæver dem over gennemsnittet af genren, man kan se på TV. Svensk TV har da heller ikke villet vise dem. Nu har  Taylor været til filmforevisning og læsermøde hos Document i Oslo. Næste gang burde det blive i København.

Doc-TV spesial: Lesermøte med Pelle Taylor og hans film om Sverige

Pelle Taylor viste seg å være jovial, omgjengelig, artikulert regissør noe som gjorde diskusjonen om filmen i etterkant, givende. Taylor er halvt britisk, halvt svensk og ser Sverige både innenfra og utenfra.

Fortsæt med at læse ““Da kvinderne afviklede Sverige””

Sviterna av Annie Lööfs nybyggarland

Samtalen vender tilbage til da Annie Lööf blev partileder i 2011, og mente, at Sverige kunne og burde tage 40 mio indvandrere. Ikke fordi Sverige var forpligtet over for ‘flygtninge,’ men fordi det simpelthen var gavnligt for landet. Et argument hevet ned fra den blå luft.

Hun var da kun 28 år gammel (!) Hvad kunne hun overhovedet vide, hvad der var godt for Sverige?  Et synspunkt der kun kan betegnes som ekstremistisk her ti år efter, så hurtigt tilbageviste virkeligheden unge Annies drømmerier. Jeg og et lille mindretal så allerede de ødelæggende konsekvenser af drømmerierne ti år inden 2011, men vi fik rigtignok heller ikke en solid riksdagsløn for at have det som et heltidsjob, at sætte os ind hvad det vil sige, at have ansvaret for et næsten tusind år gammelt land.

Man spørger sig jo,”med facit i hand,” om den slags politikere nogen sinde bliver draget til ansvar for deres gerninger mens de er i live. Om det først bliver historiens dom, eller om det aldrig vil ske. Sverige er formentlig ødelagt i århundreder ud i fremtiden, måske fatalt ændret for altid.

Fortsæt med at læse ““Det är ju galenskap””

The Family Business

Ud fra disse musimske voldtægtsmænds selvforståelse, fører de krig imod os, men dem der i virkeligheden fører krig mod os, er de personer, politikere og institutioner, der har anbragt alle disse muslimer i vore lande: De bekriger os. De er de hovedskyldige, dem skal vi gøre op med for at vores civillisation skal overleve. De “voldtager” vore lande, hvorfor Robinsons dokumentar da også hedder The Rape of Britain. Man kan se første afsnit her.

I England har arbejderklassen ingen værdi

2. del af dokumentarserien The Rape of Britain giver ikke blot et billede af årtiers overgreb på engelske piger og myndighedernes svigt. Det bliver også mere og mere tydeligt, hvorfor alle disse overgreb har kunnet finde sted: i England har arbejderklassen ingen værdi.

Lørdag den 7. maj udsendte Tommy Robinson 2. del af sin dokumentarserie The Rape of Britain på platformen Gettr. The Rape of Britain er en hårrejsende dokumentation i 5 dele o, hvordan engelske piger helt ned til 10-års alderen systematisk er blevet groomet, voldtaget og terroriseret af pakistanske mænd. Første del af dokumentaren var centreret omkring et af de mange ofre i byen Telford, Nicole, og hendes beretning om årelang udnyttelse, voldtægter og mishandlinger fra pakistanske mænd, hvoraf en af dem gjorde hende gravid som 13-årig – og om et korrupt politi, der var i lommen på de pakistanske bagmænd og som henlagde hendes og hendes families anmeldelser af voldtægtsmændene, der aldrig er blevet opklaret, endsige efterforsket.

Fortsæt med at læse “Tommy Robinson: The Rape of Britain 2”

Imamer i Sverige vier kvinner som kjøpes for sex

Av: Helena Edlund 11. mai 2022, 21:00

Det sies at det vokser frem et skyggekalifat i Sverige. Nå er også halal-prostitusjon avslørt. Shiamuslimske imamer rundt om i Sverige vier kvinner kjøpt av menn som ønsker midlertidig sex. Hensikten med det såkalte «lystekteskapet» er å gjøre sex halal, altså tillatt innen islam. Menighetenes økonomiske bidrag er nå stoppet og imamene kan etterforskes for menneskehandel.

I islam er utenomekteskapelig sex forbudt. For å løse det problemet har imamer i den shiamuslimske tradisjonen benyttet seg av tidsbegrensede ekteskap, såkalte mut’ah-ekteskap eller lystektenskap, hvor en mann og en kvinne kan gifte seg for en bestemt periode. Etter avtalt tid, flere måneder eller bare noen timer, oppløses ekteskapet automatisk. Hensikten er å ha sex og mannen betaler en sum penger til kvinnen, men i stedet for å kalle det prostitusjon, kaller de det brudepenger.

Fortsæt med at læse “Svensk halal-sex”

Fortsæt med at læse “Globalisternes propagandaapparat”

Samnytt har besökt den dansk-svenske politikern Rasmus Paludan i Köpenhamn för en långintervju om bland annat den senaste tidens händelser och hans framtid i svensk politik men även sexchattarna….Vi gav läsarna en bild av den islamkritiske politikern, uppmärksammade hans demonstrationer med koranbränningar i Danmark och följde samma år med och dokumenterade när hans parti Stram Kurs reste till Rosengård för att hålla Sveriges första koranbränning. En händelse som kom att resultera i att Polismyndigheten gav Paludan inreseförbud i Sverige. Samnytt möter Paludan – ”Sverige har haft första intifadan”

You have just arrived on the moon

Kreativ dans i EU-Parlamentet. Min tæer er krumme endnu.

Nigel Farage says he’s ‘so relieved’ he’s no longer an MEP in EU Parliament after bizarre dance routine. – ‘Proof that Brexit was a good idea’: EU politicians are forced to sit through 10 minutes of interpretive dance during a summit in Strasbourg.

Fortsæt med at læse “Sveriges første intifada”

Lars  Hedegaard kommenterer Dinesh D’Souzas dokumentar 2000 Mules

Dinesh D’Souzas dokumentar, ”2000 Mules”, beviser uden for enhver tvivl, at det amerikanske præsidentvalg i 2020 blev stjålet, og at Donald Trump var den sande vinder, som han hele tiden har sagt.

Det foregik på denne måde: En række såkaldte non-profit organisationer, finansieret af pengestærke demokratiske bagmænd, der for enhver pris ville af med Trump, betalte mindst 2000 og sandsynligvis mange flere for at proppe stemmesedler i de drop-bokse, der var opstillet uden for stemmelokalerne, og som Mark Zuckerberg havde betalt 419,5 millioner dollars for. Zuckerberg sagde, at han på helt privat basis – og som en samfundsgavnlig og uegennyttig indsats – blot ville sørge for, at alle fik mulighed for at stemme.

Muldyrene (mules) var altså betalte aktører, som ved nattetide drog fra drop-boks til drop-boks og hældte stakke af stemmesedler i. Det skete ikke over alt i USA, men kun i udvalgte valgkredse, som man vidste ville blive afgørende for valgets udfald. Det drejede sig om valgkredse i stater, som Joe Biden ”vandt” med snævert flertal: Georgia, Arizona, Wisconsin, Michigan og Pennsylvania, der uden megen tvivl ville være gået til Trump, hvis der ikke var blevet snydt.

Fortsæt med at læse “Og vinderen blev Donald Trump”

Video, direkte link

Blev det amerikanske valg afgjort ved svindel? Hvem havde interesse i det? Kineserne, blandt andet. Demokraterne. Zuckerberg, Soros. Danske medier vil fortie den. Vi bør spørge: Hvorfor? Hvem redigerer dem, og hvem betaler dem for det?

Jeg syntes, indicierne var mange og stærke. Et af de stærkeste var, at magt- og medieetablissementerne rundt omkring i Vesten fuldstændig afviste det som noget, der var aldeles udenfor diskussion. Det kunne kun udskammes, ikke diskuteres ud fra de konkrete forhold, der faktisk pegede på valgsvindel.

Der er selvfølgelig mange, der har den samme mistanke som jeg. Som stoler på deres egne øjne, inden de stoler på det, medierne giver dem lov til.  Det viser med tydelighed, at vestlige medier er magtens lakajer, der kun generer nederste lag i det politiske magthieraki. Man vælter en ligegyldig minister eller lign. en sjælden gang, og opretholder på den måde illusionen om ægte magtkritik.

Hvor tit går “den frie presse” løs på de rigtig, store magthavere? Søg f.eks. på, hvor mange gange Klaus Schwab er nævnt på Infomedia, ikke sandt? Eller van der Leyen-familiens vaccinehandler? Eller de drab og skader, Pfizer i disse år påfører hudreder- og millionvis af mennesker på planeten. Ikke én lyd fra den pseudofrie presse. Den er fortaler for at straffe os, der skriver om det og vil skåne menneskeliv- og helbred, og hvordan kan det lige være?

Fortsæt med at læse “Dinesh D’Souza: 2000 Mules”

Tidsskriftet Kvartal er en del af Sveriges blomstrende tidsskriftmarked, og det står næsten altid for kvalitet. Ikke mange ville havet givet Rasmus Paludan en times taletid med løfte om ikke at redigere noget bort, det vil sige bruge taletiden til at sætte en politisk dagsorden imod ham. Det gør Jörgen Huitfeldt næsten her, kun antydningsvis virker det som om, han forsøger at lokke Paludan ud på en limpind, men som man hører, skal man stå tidligt op for at lykkes med det. Med en blanding af syleskarp logik og en sær uskyld, parerer han enhver antydning til angreb, så det alt i alt bliver en udsøgt fornøjelse at lytte til. Kan stærkt anbefales.