“Massemediernes holdning til krigen er ubekymret og nonchelant”
Vi der husker Cuba-krisen i 1962, er ved at være oppe i årene, men vi husker 13 dage hvor hele verden holdt vejret af angst for udslettelse i en altomfattende atomkrig. Vi ser ikke skyggen af det idag, hvilket virker yderst mærkeligt. At vi kan dræbe alt liv på jorden 10-15 gange, burde kunne skræmme enhver, eller hvad tænker vi, nu vi balancerer på på kanten af det værst tænkelige?
Proxy-krigen mellem USA/NATO/EU og Rusland tilspidses hele tiden, ingen nedtrapper, og begge parter fremstår som aggressorer. Hvorfor forekommer udslettelse af menneskeheden mindre katastrofal i dag, end den gjorde i 1962? Når man tænker på, hvor mange gange det var ved at gå galt under den kolde krig, forekommer “det går nok-attituden” lovlig optimistisk. Alligevel hetzer alle for mere krig, ikke mindst propagandapressen på begge sider. At EU ikke mener, vi i EU området kan tåle at læse russiske, engelsksprogede medier, er direkte tragikomisk, men helt i overensstemmelse med EU’s antidemokratiske indstilling på alle andre områder.
EU truer Musk – ret ind eller vi kommer efter dig!
Af Lars Hedegaard
Om storebrors hjertegribende omsorg for alles ve og vel
Ikke bare venstrefløjen, men nu også EU, er blevet nervøs ved udsigten til, at ytringsfriheden indfinder sig på Twitter. I går bekendtgjorde EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, at Elon Musk ”hurtigt må tilpasse sig” EU’s regler for online platforme eller risikere bøder. “Ethvert selskab, der opererer i Europa, må overholde vore regler. … Det ved Hr. Musk udmærket.” Musk må derfor skynde sig at rette ind efter EU’s nye lov om digitale tjenester, siger Breton.
Interessant nok har EU vist ikke tidligere truet Twitter, men det var jo også, da platformen fjernede det meste af, hvad der kunne genere fortællingen om storebrors hjertegribende omsorg for alles ve og vel.

