Den svenske elites interesse for landets anseelse i udlandet er så betydelig, at “Sverigebilden” har sin egen Wikipedia. Almindelige svenskeres interesse er knapt så stor, for de lever hver dag med hvor krakeleret ikke bare billedet, men også landet er.
For tyve år siden skrev jeg, at Sverige har kurs mod en maksimal indvandrerandel af befolkningen og en maksimal modvilje mod de importerede “svenskere.” Og nu er vi der så, tyve års advarsler er spildt. Sprækkerne i dæmningen bliver større og større og vandet fosser igennem dem. Nu kan ingen kan tilsyneladende stoppe en accelererende ulykke.
I Danmark er Sverigebilden ikke nær det, det var engang. Hvis man altså ikke læser Politiken og hører P1. Forleden havde Jyllands Posten en yderst kras og skarp leder, der ligner noget jeg kunne have skrevet i 2005. Berlingske har opgraderet dækningen og Morten Uhrskov og Jespersen-Pittelkow har også gjort deres for at polere billedet gennem årene, så danskerne kunne se deres egen eventuelle fremtid tydeligere.
Det står nogenlunde klart, hvad det hele vil ende med, dog ikke præcis hvornår. Kun at regnskabets time tydeligt nærmer sig. Når det kommer til det præventive, er min tid helt afgjort forbi. (Den svenske læsning af danske aviser kan ses her og her.)




