Hirsi Ali med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix på hendes hotelværelse i 2005 © Snaphanen.dk
Af Palle Almindsø
”I vor kultur går man mere op i at få tilkendt offerstatus og få den frem i offentligheden end at demonstrere stoisme eller heroisme ” (Douglas Murray)
Er man et offer, så har man på en eller anden måde vundet eller i det mindste fået et forspring i tilværelsens store undertrykkelseskapløb. Således lyder en af social-justice-bevægelsen vigtigste antagelser: At undertrykte mennesker (eller mennesker der kan hævdes at være undertrykte) på en eller anden måde er bedre end andre, og at der er en vis anstændighed, renhed eller godhed forbundet med at være en del af en sådan gruppe. Mao der er gået politik i det.
1. Og vi ved udmærket, hvad det betyder, når ”der er gået politik i det”, det kan fx dække over at en sag der burde afgøres på pragmatisk vis ved at bruge den sunde fornuft, i stedet bliver behandlet som en sag, hvor ideologiske, politiske, ja endda følelsesmæssige overvejelser spiller en større rolle end vederhæftige analyser af den konkrete problemstilling for eller imod. Det skete med klima-diskussionen i 00`erne hvor Bjørn Lomborg kom med de ”forkerte betragtninger” og derfor måtte indstævnes for rådet vedrørende videnskabelig uredelighed for at blive sat på plads.
Senere bredte disse tanker sig med lynets hast til andre områder som fx race, religion, køn og seksualitet, der hver for sig blev slagmarker for identitetskrigeres jagt på de forkerte meninger. –
Fortsæt med at læse “Identitetspolitik og minoritetstyranni”



