Af: Hans Rustad foto © Snaphanen.dk
Eva Selsing har i to artikler i Berlingeren blotlagt tilstanden i kongeriget Danmark. Hun registrerer apatien, resignationen, som jeg kan registrere helt fra Norge, hvor der er et lignende forsøg på at trække sig selv op ved hårene og sige at det går godt.
Men vi har været homogene samfund for længe til at vi er i stand til at snyde os selv. Det står virkelig dårlig til.
Dig, der elsker Danmark og er bekymret over indvandringen. Du har måske også bemærket det. Stilstanden. Magtesløsheden. Inertien. Følelsen af, at det støt og roligt går i den forkerte retning, og at ingen lader til at kunne gøre noget ved det.
Alle, der har øjne i hovedet, kan se det. Mængden af tørklæder i gadebilledet. Kulturkonflikterne. Forråelsen. Men også den indskrænkede fysiske frihed: Der er stadig flere områder i vores eget land, hvor vi ikke føler os hjemme mere. Og så, først og fremmest, volden.





