Af Palle Almindsø
”Jeg må sige, at jeg ikke går og aldrig er gået ind for at skabe social og politisk lighed mellem den hvide og den sorte race på nogen som helst måde, at jeg ikke går og aldrig er gået ind for at gøre negrene stemmeberettigede eller udnævne dem til nævninge, ej heller kvalificere dem til offentlige embeder eller til at gifte sig med hvide mennesker. Derudover må jeg sige, at der består en fysisk forskel mellem den hvide og den sorte race, som jeg tror for stedse vil forbyde de to racer at leve sammen på lige sociale og politiske vilkår. For så vidt de ikke kan leve sammen på denne måde, må der, mens de lever side om side, være en overordnet og en underordnet, og jeg går lige så meget som alle andre ind for, at den hvide mand skal have den overordnede stilling” (uddrag af en debat som Lincoln førte med Stephen A. Douglas i 1858) –
Se hvem skulle have troet dette, den mand der tre år senere startede en borgerkrig foranlediget af at elleve stater trådte ud af Unionen i det de bl.a. fastholdt retten tik at have deres egen livsstil og økonomi. Det var ikke en konflikt der primært drejede sig om slaveriets ophævelse. I dag betragtes Lincoln som en af de største præsidenter USA har fostret, og der er et kæmpemæssigt monument for manden i Washington, så den politisk korrekte Katrine Dirckinck Holmfeld ville behøve en mindre hær af overenskomst-ansatte arbejdere til at vælte Lincoln i havet. –
Hertil vil jeg blot sige, at Lincoln er født i 1809 og voksede op i en tid, der ikke havde hørt om me#too og BLM. Tiden var en anden; sådan er det, indlysende og ligetil.




