Humaniteten udvides til også at gælde vore mordere
Den norsk-irakiske forfatter Walid al-Kubaisi (1958 – 2018) beskrev Mellemøsten i en episode fra Libanon: Et torv med handlende. En bil kommer kørende, og der skydes mod politiet. Kaos og blod. Der går et stykke tid. De døde og sårede er kørt bort, og blodet er spulet væk. Boderne er på plads igen. Handelen kan genoptages. Det er som om ingenting er hændt. På overfladen.
Sådan dækkes terror i vore lande. De vil, at vi skal glemme. Lægge en hånd over øjnene, så vi ikke skal se. Ikke huske. Men vi har set billederne lidt for mange gange til at glemme.
Vad hände egentligen under och efter den amerikanska presidentvalrörelsen 2020, vem är den nyvalde presidenten Joe Biden, och vad händer med den avgångne presidenten Donald Trump nu? Claes G. Ryn är professor i statsvetenskap vid Catholic University of America i Washington D.C. och författare till ett flertal böcker.
Fortielsens anatomi
”Det eneste der kræves for at ondskaben skal sejre er at gode mennesker tier og ingenting gør.” Edmund Burke
Af Palle Almindsø
Kontekst!
For en del år siden sad jeg i Trykkefrihedsselskabet, hvor man bl.a. havde inviteret Jørgen Bæk Simonsen lektor ved institut for tværkulturelle studier og religionsforsker Tim Jensen. Jeg husker ikke anledningen men derimod at tilhørerne sad med en forventning om at høre om de ideer han havde udtrykt i forbindelse med det arabiske forår og hans viden om islam. Han havde fået ordet, og efter en lang indledende stilhed hævede han begge hænder og intonerede med en vis patos i stemmen: Kontekst…..han så på os, om vi nu havde fattet det og gentog Kontekst…!
Helt grundlæggende: Der er ikke noget islam, kun muslimer…alt er kontekst…Vi så på hinanden med spørgende blikke, og jeg husker jeg tænkte: hvad kommer der nu? Herefter fulgte en længere redegørelse for, hvorfor al kritik af islam var forkert, at alle islamkritikere havde misforstået hvad det hele egentlig gik ud på, nemlig Kontekst!
Etablissementet: “Angrebet risikerer at blive udnyttet politisk”
Statsmediernes refleksreaktion er den samme forudsigelige denne gang som altid: Én afghaners vold gør alle afghanere urolige for repressalier. Der er bare det ved at, at afghanere (faktisk hazarer, mange har aldrig været i Afghanistan) i Sverige trækker et langt spor af blod efter sig først og fremmest fra mord og voldtægter. Ingrid og Maria remser en del af dem op, afsnittet om Vetlanda-terroren begynder fra minut 32:31.
Tamim Sultani skreg “Allahu Akhbar” inden angrebet
Joakim Lamotte har talt med et af ofrene fra Vetlanda
Det var i onsdags som den afghanske medborgaren Tamim Sultani attackerade sju personer i Vetlanda. I inledningsskedet utreddes attacken som misstänkt terrorbrott, vilket senare avskrevs. När polisen fått frågor om saken har man svarat i svepande ordalag och inte givit några konkreta förklaringar. Men nu kan jag avslöja nya omständigheter kring dådet i Vetlanda.
Jag precis gjort en intervju med en av personerna som knivhöggs i Vetlanda. För att inte röja mannens identitet kommer jag inte gå in på detaljer, men mannen är mycket tagen och börjar gråta flera gånger under vårt samtal.
Syv stukket ned af afghaner – tre er livstruende såret
Vetlanda i det smålandske højland er en flække på 13.000 sjæle. Jeg har været der, og det er ikke langt fra verdens ende, kan jeg love jer. Så langt ud i provinsen er Sverige destabiliseret af deres livsfarlige politikere. I en mistænkt terrorhandling er otte beboere stukket ned, tre er livstruende såret. Man har en video af nedskydningen her. Den mistænkte Tamim Sultanis opholdstilladelse udløb i november 2020.
Det hele kræver en særlig sproglig finfølelse af statjournalistikken at beskrive. Sveriges Radio forsøgte sig med: ”Vad vet vi om gärningsmannen?” SRs reporter: ”Det vi vet är att mannen kommer från höglandet.” Afghaneren var altså en Smålænding. Thomas Nydahl gør nar af nomenklaturaens kvaler:
Terrorn är närvarande i vårt arma land
Vi fick ett nytt begrepp i det svenska språket. Vetlandadådet. Hörde ni det? Vetlandadådet. I Rapport sa man att “en man har skjutits i samband med ett gripande”. Falskt som vatten. Vid samma tidpunkt försäkrade polisen att “det handlar inte om ett terrordåd”.
En timme gick, så var terrordådet bekräftat. Alltså: i lilla Vetlands höggs åtta personer ner av (vem kan det vara, undrar man?) och några av dem är illa skadade. Det uppger Expressen.
Da jeg var omkring 20 år, havde jeg gjort noget for mig selv, som jeg ikke anede, hvor meget skulle komme mig til gode. Nogle år før var jeg gået i gang med at grave mig igennem hele Orwells forfatterskab, og i 1970 udkom the Collected Essays, Journalism and Letters på Penquin i fire bind på omkring 1600 sider.
Jeg havde således læst hvert er ord af Orwell i ubefæstet alder, og det skulle komme mig til gode i de tossede 70 ere. Hvad kunne en tyveårig, politisk ignorant ikke ellers være faldet for? Hvor var det et held at være barn og ung i en tid hvor man læste sig fra sin medfødte uvidenhed. Hør også Orwell’s Review of Hitler’s “Mein Kampf”: A Lesson for Today
Frankrig forbyder Generation Identitaire
“Giv mig manden, så skal jeg nok finde forbrydelsen”
Det er en gammel erfaring, at når noget er magtpåliggende nok for politikerne, er en lov bare et stykke papir og retssamfund bare et ord til festtaler. Og det magtpåliggende er, at politikerne selv ser, at den “multikultur” de er eneansvarlige for, er ved at eksplodere op i hovedet på dem. Og som NKVD’s Lavrentiy Beria sagde: “Giv mig manden, så skal jeg nok finde forbrydelsen.”
Det er også baggrunden for, at jeg selv og en del andre ukriminelle mennesker jeg kender, nu snart bliver retsforfulgt og dømt i en dansk, politisk domstol, der bliver misbrugt af politikere på vej ud i panik over egne politiske brølere: Islam og multikulturen, som de kupagtigt har påført deres landsmænd, der står mere og mere afklædt, men som de ikke et sekund har tænkt sig, de skal have ansvaret for. Jeg mener selvføgelig de bør retsforfølges, ikke jeg.
I dag bekendtgjorde Macrons indenrigsminister, at man har opløst Generation Identitaire. Angiveligt for at opildne til had, diskrimination og vold. Dette sker på trods af at ingen er dømt for disse ting. Generation Identitaire har insisteret på at være en ikke-voldelig højreorienteret bevægelse, der igennem opfindsom aktivisme har kritiseret magten i Frankrig. Man har tidligere forsøgt at gå rettens vej, for at ramme Generation Identitaire, men da der ikke var noget at komme efter, har man så valgt at bruge sin politiske magt til at opløse organisationen.
Något sker i Sverige. Jag har aldrig sett Jimmie Åkesson så upprörd och klarspråkig som i SVT:s Agenda igår. Han förstår att det är för sent. Han brukar alltid vara lugn i debatter. Ser många på Twitter som ropar i förtvivlan, några ter sig fortfarande hoppfulla. Psykiateren Thomas Jackson
Olof Palmes kaospiloter og feminint selvsving
Jeg kan ikke være uenig med Åkesson. Det eneste der er til diskussion, er graden af ødelæggelse. Sprogbrugen strammer i al fald til, og ødelæggerne – her Sabini fra et forsvindende og skyldigt parti – kan ikke lide den. Andre reagerer ved at sige, at “det ikke er Jimmie Åkessons land.” Andre endnu siger, “jo, vi var her først,” og man skal være blind for ikke at se, hvor det bærer hen. Det er et saftigt skænderi med løfter om evige konflikter.
Når man bygger et nyt tankskib, laver man computermodeller, men når europæere og navnlig svenskere “bygger et nyt samfund,” gør man eksperimentet irreversibelt. Man tager en fiks ide Oluf Palme havde i 1975 ved navn Proposition 1975:26Regeringens proposition om riktlinjer för invandrar- och minoritetspolitiken, der i korthed går ud på at importere flere millioner mennesker der alle skal beholde deres egen kultur, 349 mennesker uden en chance for at overskue den vedtager den, og så kører man løs i 46 år og giver dem alle statsborgerskab, så det er umuligt senere at fortryde ideen.
Måske findes sandslotte kun for at rive ned
Idag står man i et kaos der ikke kan stoppes, hvor man kan spørge: Hvorfor skulle Sverige partout ødelægges? Ingen aner det, alle de grunde der er givet har været rent opspind. Hvis der er et rationale, er der ingen der taler om det. Vi ved kun, at på en generation er landet gået fra fredeligt indtil det kedelige, til at alle river hovedet af hinanden. Sådan pendler vi mellem samler- og spredertider, og der er antagelig intet at gøre ved det. Måske kedede Sverige af 1975 sig bare. Det gør de ikke mere. Måske findes sandslotte kun for at rive ned.
»Der er jo også hele den følelsesmæssige bearbejdning« Vor Frue bevares
Jeg har ikke nogen pandemi, “Statens Museum behøver bearbejde for mig.” Har folk (journalister) slet ikke noget åndsliv dateret præ Corona? Kunne de ikke gå til lægen eller lade sig indlægge?
Og deres enorme omkostninger – alene indvandringen koster 300 mia om året
Økonomen Jan Tullberg förklarar att klimatfrågan kan ses som en religiös fråga. Vi går över till att diskutera utmaning nr 2 som handlar om massinvandringen. Tullberg har tidigare räknat fram att migrationen kostar mer än 300 miljarder per år, en kostnad som vältras över på kommande generationer. Förutom den ekonomiska kostnaden finns det andra mänskliga kostnader exempelvis de problem som drabbar svenska barn i skolan. – klimaet optager de første 30 minutter. Del 2 høres her.
Lars Hedegaard: Venstre og højre har byttet plads
Et af vore dages mest upåagtede politiske fænomener er, at det traditionelle venstre og det traditionelle højre har skiftet plads, når vi ser sagen ud fra et klasseperspektiv. I dag er dem, der kalder sig venstre, nære allierede med de rigeste kapitalistiske monopolforetagender – så som Big Tech, Wall Steet, medicinalindustrien m.fl. – mens republikanerne slås for den lille mand, for arbejderne og mindre næringsdrivende. Det bliver tydeligt, når man lytter til den ene tale efter den anden ved den årlige CPAC-konference, som i disse dage afholdes i Florida.
Hør f.eks. kongresmedlem Matt Gaetz’ passionerede opgør med den korrupte alliance mellem storkapitalen og den demokratisk-ledede regering. Lægger man dertil, at det republikanske parti er forkæmper for ytringsfriheden, som Big Tech, demokraterne og de dominerende medier gør alt for at undertrykke, står det klart, at den såkaldte venstrefløj intet har med traditionel venstreorientering at gøre, men er blevet et redskab for profitinteresser.
Kina dræber fanger for at sælge deres organer
Af Lars Hedegaard
Et tribunal ledet af Sir Geoffrey Nice, tidligere FN-anklager for krigsforbrydelser, konkluderede i 2019, at Kina “høster” organer fra fanger mod deres vilje eller dræber dem for profit.
Intet tyder på, at den praksis er ophørt.
Big Techs ledere præsenterer sig som filantroper, samtidig med, at de plejer intim omgang med Kinas kommunistiske parti, og vestlige journalister og politikere har ingen kommentarer.
Hovedleverandører af organer er tilhængere af den religiøse bevægelse Falun Gong.
Det demokratisk-dominerede Repræsentanternes Hus har netop vedtaget den såkaldte “Equality Act”, hvorefter seksuel orientering og identitet får forrang for biologisk køn. Så hvis en tidligere mand siger, at han er kvinde, får han adgang til toiletter og andre faciliteter, der før var reserveret for kvinder. Han kan ligeledes deltage i kvindesport, som herefter ophører med at eksistere. Skolerne får pligt til at undervise i seksuel orientering og identitetspolitik.
Loven vil også fjerne forældreretten fra forældre, der nægter at lade deres mindreårige børn underkaste kønsskiftebehandling. Institutioner, som af religiøse grunde forsvarer det traditionelle syn på liv, sex og ægteskab, må forvente sanktioner.
Det er tvivlsomt, om loven kan blive vedtaget i Senatet.
Magnus Bejmar var længe en fremragende Sverige-kommentator på DR-Deadline. Jeg formoder, han har fået lang snor af det røde DR, fordi han var så godt klædt på sagligt. Han fortæller her i et svar til Jakob Heidbrink hvordan det er, at være flyttet til Danmark. En bevægelse jeg selv har foretaget bare den modsatte vej.
Jag litar på den Københavnska polisen, jag litar även på de politiker jag inte sympatiserar med
“Att fritt få uttrycka sig, för detta bli fördömd för ordens innehåll, men inte utdömd som människa, var en viktig del av min flytt till Danmark. Mycket av arbetslivet tvingades ändras, länge trodde jag det ginge pendla till det svenska, men fördömelsen av mitt nyttjande av den danska frispråkigheten samt en haltande SEK, slog detta väck.
Som invandrad kan man försöka sig med integrering, men tvingas acceptera man bär sitt nationella arv i urbefolkningens ögon. Sålunda sade jag till den pakistanske tobakisten: “När du inte uppfyller deras fördomar och inga tyskar finns att tillgå, hatar dom mej” Svenskekrigene är fastlagt pensum i dotterns historieundervisning.
Men gud så skönt att låta henne jogga tryggt ensam mitt i stan, eller cykla tvärs genom Nørrebro, ty jag litar på den Københavnska polisen, jag litar även på de politiker jag inte sympatiserar med, samt de krängande medier, som vill få fan av annan publicist om de försökte sig med det jag så länge vanmäktats av i Sverige.
