Mediekampagnen til Joe Biden og journalisternes beskyttelse
Der skulle en australier til at stikke hul på tavsheden omkring Joe Bidens helbred. Cori Bernardi på Sky News Australia stiller spørgsmålet, om verden er tjent med en dement præsident i Det hvide hus, og tænker i samme åndedrag på Nancy Pelosi, der var “utryg ved Trumps mentale tilstand og hans besiddelse af atomkoderne.”
Vi burde være mere utrygge ved politikere, der hader andre politikere så meget, at de sætter alle hensyn til side og får rene ringvrag presset ind som marionetter. »When elephants fight it is the grass that suffers«, siger Kikuyu’erne. Græsset er her ikke højlandet omkring Nairobi, men nationen, demokratiet og i yderste instans, verdenssikkerheden. Shame on you er nogle hæderlige nok til at sige til hans parti og pårørende.
Atomkoderne: Bidens eget parti stoler ikke på hans dømmekraft
Omkring 30 Demokrater i Repræsentantenes hus har skrevet et brev hvor de beder Joe Biden give atomkoderne fra sig til atomvåbnene og foreslår en ny ordning hvor præsidenten må rådføre sig med andre, som vicepresidenten eller Speaker of the House, før ordren gives. Det er en mistillid til præsidenten som er uden sidestykke. Hvad er det Demokraterne ved om Joe Biden, som vi ikke ved? Doc.no og video:House Democrats urging Biden to give up nuclear authority
Vesten har aldrig været svagere
Af: Hans Rustad
Det er nu åbenlyst at Biden repræsenterer et forfald blandt eliten i USA, som er uden historisk sidestykke. Dette er ikke forbigående. En skarp observatør som Dinesh d’Souza siger at USA ikke længere kan regnes som leder af den frie verden, når landet ikke længere forsvarer friheden på hjemmebane. Stadig flere udtrykker en lignende bekymring, senest Naomi Wolf i nattens Tucker Carlson.
Pandemien har udløst nogle kræfter i det Demokratiske Parti, blandt aktivisterne i BLM og Antifa, i medierne, Big Tech og Corporate America, som har bragt USA i autoritær retning. Det liberale Amerika er gået til venstre og stik i modstrid med hvad den danske konsensus siger – venstrefløjen har aldrig stået for tolerance. Det er en af Dennis Pragers kæpheste: Socialister står ikke for frihed og han har helt ret.


