De Radikale mener, verden er god, dog ikke så god som dem
Jeg har ikke set DRs TV Avis i årevis, men det anede mig, at Morten Østergaard der gled i et damelår, var lige aftenen hvor jeg skulle se det igen. Danske journalister, selv de Radikale, elsker sådan nogle sager. De flokkes om den som 13-årige poptøser om et idols hotel. Breaking, breaking, SE & HØR rykker ud.
DR anvendte hele 34 minutter og 40 sekunder af sendetiden i TV-avisen d. kl. 18.30 ud af en varighed på 35:20. En verdenskrise rasede i Emil Holms Kanal 20, 2300 København, og alligevel var der ingen analyse eller kritik i TV-avisen.
På P1 smeltede DR og de Radikale helt sammen i et vammelt interview med en tårevædet Jens Rohde, og det er måske her, DRs problem ligger med distance til denne blå stue for 44-årige og incestuøse strip tease. Det er DR’s egen forestillingsverden, der nedsmelter. Derfor får vi ingen analyse.
Mit første indtryk af sagen, var af komik, men det var Aia Fog der fik mig til at forstå, hvorfor de Radikale giver en den ubehagelige fornemmelse det er, at være regeret af lattervækkende personer. Hun skrev. Det er “krænkelsesbarrieren.”
Guderne skal vide, at det ikke er på grund af særlig veneration for Morten Østergaard, men det er helt ude i hampen, at han skal trække sig fra posten som leder for de Radikale, fordi han tog Lotte Rod på låret for 10 år siden. Morten Østergaard kastrerer ikke bare sig selv, men sætter også krænkelsesbarrieren absurd lavt med denne selvpåførte straf, der slet ikke står mål med den tort, Lotte Rod har lidt.



