I 2005 skænkede Seiichi Takaki fra Takaki Bageriet i Hiroshima 200 kirsebærtræer til Københavns Kommune, og hvert år holder herboende japanere og deres danske venner Copenhagen Sakura Festival. Hans taknemmelighed strakte sig til at kalde sit firma Andersen Institute of Bread and Life Co. Festivalen foregår hvert år på Langelinjepromenaden ved monumentet over Ivar Huitfeldt.
Jeg havde ellers ikke tænkt mig at stemme til den dårlige undskyldning for at nedlægge hvad der var tilbage af demokrati i Europa, men det er da muligt, jeg kan skade EU’s føderalister mere ved at stemme. Stemmeprocenten til det pseudovalg har jeg ingen lyst til at bringe i vejret.
De der tror, vi kan bevare et dansk hjemland og samtidigt være underlagt EU, skal høre, hvad føderalisten Verhofstadt sagde i går. Han vil afskaffe vores tusindårige land, og såkaldte ‘flygtninge’ er kun et af hans midler.
Vi har meget hårdt brug for danske politikere, der er ærlige om EU’s mål og midler. Alle EU positive partier fortier og lyver for os. De store partiers balancegang mellem EU og befolkningens interesser, må høre op. De kan ikke tjene begge herrer, de må tvinges til at vælge så længe EU toppen ikke vil opgive en superstat.
Ordensmagten har ikke ressourcer til at håndhæve lov og ret i Brønshøj, bl.a. fordi der skal afsættes mandskab til teologiske belæringer af borgere, der ikke indser storheden i det islamiske projekt.
Nogle danskere buhede under Hizb ut-Tahrirs nyligt afholdte fredagsbøn foran Christiansborg og blev irettesat af en politibetjent. Om det skriver Niels Lillelund i Jyllands-Posten (28.4):
“Klimaet er den dommedagssekt og en erstatningsreligion”
Den svenske kroner er nede på 70 danske ører, korresponderende med, at det svenske socialdemokrati er på et historisk lavpunkt: 21 procent. Bern mener, at svenskerne er særlig forfaldne til erstatningsreligioner, fordi landet blev afkristnet på så kort tid. Jeg husker stadig fra begyndelsen at 1970’erne, hvor religiøst Sverige var for en københavner. Jvf. Chesterton nedenfor.
Lilleør har taget et stort skridt. Hun vil blive nødt til at revidere sin opfattelse af muslimer
Præsten Kathrine Lilleør skriver en meget stærk tekst i Berlingeren: Drabet på de tre Bestseller- piger har gjort indtryk på danskerne. Det kunne have været deres egne børn.
Lilleør formår at se hvad Danmark står overfor: En religionskrig. Danskerne er de eneste i Norden, der tør tage det ord i sin mund. Når man tør tage ordet “fjende” og “krig” i sin mund, krydser man en grænse. Tågen letter og man ser klarere.
De abrahamitiske religioner er sygeligt optaget af homoseksualitet, der trods alt er et marginelt fænomen på halvanden procent af befolkningen. Flertallet kan og bør være ligeglade, så længe homoseksuelle behandles ordentligt, hvad de som bekendt ikke bliver af islam.
I Sverige er optagetheden nærmest religiøs, så det ikke er rigtig vel forvaret. G.K.Chesterton havde ret: “When men choose not to believe in God, they do not thereafter believe in nothing, they then become capable of believing in anything.”
Kristne og muslimer er optaget på hver deres måde, kan man roligt sige, altså af mandlig homoseksualitet. Kvinder interesserer dem ikke rigtigt. I det shinto-buddhistiske Japan er holdningen nærmest: “Er du bøsse? Og hvad så?” Det virker noget sundere. Transkønnede tælles i promiller, hvilket ikke holder London tilbage: London to host its first Transgender Pride festival this year.
“Jøder har ingen fremtid i Tyskland”
Hvad Adolf Hitler og muftien Haj Amin al-Husseini ikke klarede, nemlig at gøre Tyskland jødefrit, har velmenende EU, FN, socialister, liberalister, globalister og multikulturalister sat sig for at klare. Midlet hedder islam. I 1933 var der en halv million, i dag er der 100.000 jøder tilbage i det forenede Tyskland.
I 2015 mente Jeppe Juhl ikke, der ville være nogen jøder tilbage i Vesteuropa i år 2100. Jeg tror, han har ret. Mange danske jøder dukker hovederne, som det er deres ældgamle overlevelsesstrategi, og taler helt ikke om det, men deres tid løber ud. Det er ikke nogen klog taktik i Vesteuropa i 2019. Jpost har læst Die Welts Warum junge Juden Deutschland verlassen:
Islam er en skam- og “det er din skyld” religion, dens psykologi er psykopatens
Lige modsat af skyldreligionen kristendom, den passer desværre som hånd i handske til den postkristne sentimentalitet, der regerer Vesten i dag. Mentalt er vi skabt til den erobring, vores politikere udsætter os for. I 1940, i 1864, i 1659 havde enhver kaldt deres handlinger landsforrædderiske, men i nutidens feminiserede velfærdspsykologi, er de det ikke. Vi er modne til plukning for enhver erobrer.
Selvom enhver kan læse Europol’s årlige EU Terrorism Situation and Trend Report, starter et sælsomt skuespil forfra, hvergang der forekommer et større terrorangreb. Især hvis det en uhyre sjælden gang rammer islam. Så pudser islams bødler offerglorien, og vi lader dem gøre det uden at forstyrre dem med kendsgerninger.
Islam er “en erobrings- og dominansdoktrin”
Islam er en skam- og “det er din skyld” religion, vi behøver ikke hvidvaske den, det gør den selv. Selvransagelse og islam rimer ikke på hinanden. Islam er, som Hirsi Ali siger, “en erobrings- og dominansdoktrin.” Erobrere er ikke tvivlere, erobrere ruer ikke over deres forbrydelser. Der er ingen muslimske fakkeltog i Vesten, når islam myrder 253 kristne på Sri Lanka. De kan ikke se problemet. Heller ikke islams kroniske myrderier på kristne i Nigeria afficerer dem.
Uvidende politikere har masseplantet den næste europæiske generations krig, de første tusinder civile har allerede måttet lade livet, og hverken journalister eller politikere har et realistisk billede af den krig, der ikke bare så småt er startet, men som de er stærkt medskyldige i at have installeret.
Rasmus Paludan er en bleg afart af de politikere, vi vil se i Europa i de kommende årtier
Fredstidspolitikerne har lavet ulykker nok, madammevældet er blevet for stor en sikkerhedsrisiko. Pressen tror, den har skabt Paludan, men Paludan spiller bare på den, som på en violin. I virkeligheden har Løkke, Støjberg, Frederiksen og alle de andre multikulturalister gennem 36 år skabt Paludan – sammen med islam. Torben Mark Petersen skriver sandt nok:
Rasmus Paludan er en bleg afart af de politikertyper og de partier, vi vil se blive dannet i Vesteuropa i de kommende årtier, hvis ikke EU får lukket de ydre grænser, og politikerne gør noget ved udvisningen af kriminelle indvandrere og islamiseringen.
Bill Warner is a writer, critic of Islam, and the founder of the Center for the Study of Political Islam. He is a former Tennessee State University physics professor.
Danmark har ikke længere råd til politikere, der er uvidende om islam
Hvem snyder hvem? Jeg vil hævde, Rasmus Paludan har snydt dumme danske journalister, der som han selv siger “hader ham,” til at give sig maksimal pressedækning, han aldrig havde kunnet få på nogen anden måde.
“Anstændigheden” tager helt fejl af Rasmus Paludan og hans strategi for at vække opsigt. Uffe Ellemann, Bjørn Elmquist og alle de andre ‘has beens’, ser kun happeningadvokaten, men der er en kølig kalkulerende hjerne bag gadecirkusset. I går var han nærmest rutinemæssigt på forsiden af begge tabloider. Som pr-geni minder han mest om en kloning af Simon Spies og Donald Trump.
I virkeligheden kan vi for første gang siden 1983 – i 36 år – få en politiker i Folketinget, der tager islam alvorligt og ved noget om den. Bortset fra Naser Khader. Men islams brohoved i vores land, er allerede takket være livsfarlige amatørpolitikere stærkt. Det er sent. Historien fortæller os, at vi aldrig får islam ud af landet igen, og at de vil gribe efter magten over os i al evighed, som de har gjort i alle erobrede lande gennem 1400 år. Kun spanierne slap af med islam – efter over 700 år.
Man ser frem til partilederdebatten Paludan/Løkke-Frederiksen
Det er stærkt tiltrængt, da de politikere der har masseimporteret denne ideologi, er spejlblanke på den. Paludan er ret vidende, hører man tydeligt i samtalen med Bill Warner, og han er en knivskarp debattør, ved vi fra radioudsendelser. Senest havde Mikkel Andersson lidt svært med at følge med på 24 Syv.
Jeg ser frem til partilederdebatten Paludan-Løkke i TV. Jeg tror ligefrem jeg vil se den, det har jeg ikke gjort de seneste tre valg. Dels fordi alle politikere er så stinkende kedelige, dels fordi jeg er ligeglad med, om vores chefforrædder hedder Løkke eller Frederiksen. Det har været knapt, jeg overhovedet gad stemme.
Med Paludan i studiet vil tv-debatterne tage en helt anden retning. Det bliver uforudsigeligt.
Rasmus Paludan er et løsgående missil, der kan ødelægge politikernes maskespil: Det, at der foregår reel debat om problemerne er en illusion. Alle partier, selv Dansk Folkeparti, har klare grænser for hvad de må sige. De opretholder en konsensus.
Nye Borgerlige brød med de uskrevne regler. Paludan gør det, medierne længe har gjort: Han sætter sagen på spidsen og provokerer for at fremkalde en reaktion. Medierne vil gerne have disse metoder for sig selv: Dagligt karikerer de virkeligheden, indenfor sine egne grænser.
“This is Blackpool, England. Once an English town. We never voted for this, we were never consulted,” skriver min hjemmelsmand. Blackpool er en badeby 50 km fra Manchester.
“Marie Krarup vill inte släppa en muslim över bron”
“När Sverige går under och slutar att vara svenskt så påverkar det oss andra också, vi kan ju inte ha kvar en passunion längre mellan våra länder. Nu har vi gränskontroll men fortfarande passunion, det kommer vi inte att kunna ha i längden. Vi har mycket gemensamt med svenskarna, och vi finns nära varandra. Men när ni i praktiken blir ett arabiskt Mellanösternland har vi inte längre så mycket gemensamt.”
“Hele min MEP løn vil gå til ofrene for pakistanske sex-grooming-bander”
(Man kan se Tommys original her i bedrekvalitet, men han kan jo ikke indlejres længere på grund af den politiske censur, politikerne har pålagt big-tech.)
Dan Park lader til at sætte pris på gratis kost og logi, mens han lader det svenske retsvæsen gøre grin med sig selv.
Det var i november förra året som Dan Park dömdes för hets mot folkgrupp efter att i en rad inlägg på sociala medier uttryckt sig nedlåtande mot mörkhyade och människor med invandrarbakgrund. Redan 2014 fick han fem månaders fängelse för ett liknande brott då han klistrade upp affischer på offentliga platser i Malmö.
