De abrahamitiske religioner er sygeligt optaget af homoseksualitet, der trods alt er et marginelt fænomen på halvanden procent af befolkningen. Flertallet kan og bør være ligeglade, så længe homoseksuelle behandles ordentligt, hvad de som bekendt ikke bliver af islam.
I Sverige er optagetheden nærmest religiøs, så det ikke er rigtig vel forvaret. G.K.Chesterton havde ret: “When men choose not to believe in God, they do not thereafter believe in nothing, they then become capable of believing in anything.”
Kristne og muslimer er optaget på hver deres måde, kan man roligt sige, altså af mandlig homoseksualitet. Kvinder interesserer dem ikke rigtigt. I det shinto-buddhistiske Japan er holdningen nærmest: “Er du bøsse? Og hvad så?” Det virker noget sundere. Transkønnede tælles i promiller, hvilket ikke holder London tilbage: London to host its first Transgender Pride festival this year.
“Jøder har ingen fremtid i Tyskland”
Hvad Adolf Hitler og muftien Haj Amin al-Husseini ikke klarede, nemlig at gøre Tyskland jødefrit, har velmenende EU, FN, socialister, liberalister, globalister og multikulturalister sat sig for at klare. Midlet hedder islam. I 1933 var der en halv million, i dag er der 100.000 jøder tilbage i det forenede Tyskland.
I 2015 mente Jeppe Juhl ikke, der ville være nogen jøder tilbage i Vesteuropa i år 2100. Jeg tror, han har ret. Mange danske jøder dukker hovederne, som det er deres ældgamle overlevelsesstrategi, og taler helt ikke om det, men deres tid løber ud. Det er ikke nogen klog taktik i Vesteuropa i 2019. Jpost har læst Die Welts Warum junge Juden Deutschland verlassen:
