Lille MUKO er sammen med Bo Holtens Musica Ficta et af de fineste kor, vi har. Denne version af En Rose Så Jeg Skyde viser graden af kunstnerisk format hos dem, brug høretelefoner eller en god højttaler.
Jeg ville have ventet med at poste videoerne, for at skrive lidt om Kastrup Kirke, men da den samme koncert gives i Johan Otto von Spreckelsens Vangede Kirke i morgen, ville jeg give interesserede en chance for at komme til den. Det er et blændende kor, og Vangede Kirke er en oplevelse i sig selv. Spreckelsen er kendt for Grande Arche de la Défense.
Jeg nærmest boede i Kastrup Kirke i de fem år fra 1978 til 1983, jeg sammen med Johannes Cramer-Møller arbejdede for Svend Wiig Hansen på hans store udsmykning Det Sårede Menneske. Det kurerede mig helt for min bogstavelighed og kirkofobi, sådan at jeg idag kan gå til alters, uden at føle mig falsk.
Det var også der, jeg var så heldig at nå at møde Ole Sarvig inden hans tidlige død. Jeg burde måske have fortalt ham, at jeg havde læst alle hans bøger, men jeg var ung, jeg tav for de ældre herrer. Wiig og Sarvig var samtidige, de var født i 1921 og 1922.
PS: Den lange løber på gulvet, har intet med Wiig at gøre. Svend blev bisat fra kirken i 1997. Han havde også forsonet sig med sin kristne arv, tror jeg. Når vi sad i linje 9 derud, og han læste Jørgen B. Holmgaard i Politiken, sagde han: “Åh, de mener og de mener.” Det gør de. “Opinions are like assholes, everybody has one.”
Der var også et par fællessange på det store program









