Filmen om filmen: At forråde virkeligheden 32 min.
(På Filmstriben med almindeligt biblioteks log in)
På mine veje rundt i byen mødte jeg tit filminstruktøren Ole Roos (1937-2018). På Hovedbiblioteket, i Købmagergade eller i Botanisk Have. Han boede i Gothersgade lige over for haven.
På min jagt for at gense nogle af hans film som Hærværk og Manden der ville være skyldig, stødte jeg på ovenstående, der er et interview af Lasse Jensen om Roos’ originale 2006-portræt af vennen Henrik Stangerup (1937-1998).
Stangerup og islam?
Stangerup er en af mine litterære husguder, og han er en af de få forfattere fra epoken, jeg synes vedbliver med at være lige væsentlig. Hvem læser hans fætter Rifbjerg? Jeg har gået i samme temmelig barske overklasseskole som Stangerup, men desværre tyve år senere, og jeg voksede op på nogle af de samme forfattere som han, Kierkegaard, Holberg, Camus, Koestler og Orwell. Stangerup mente ikke, at litteraturen var vigtigere end livet, han mente, den var et biprodukt af levet liv. Jeg tror ikke Kierkegaard og Proust ville have været helt enige, men et indre liv er selvfølgelig også et liv.









